1 Samuel 8
1 Og det skete, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.
Samuel ateh lheh tan ahile, Israel lah’a thutan vaihom ding’in achapate apansah tai.
2 Men hans førstefødte Søns Navn var Joel og hans anden Søns Abia; de vare Dommere i Beersaba.
Joel le Abijah chu achate lah’a akum tampen teni ahilhone, amani Beersheba khopi’ah thutan vaihom’in apang lhone.
3 Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veje, men bøjede sig efter Vinding; og de toge Gave og bøjede Retten.
Ahivangin apa toh abang lhonpoi, sum lam’ah akitah lhonpoi. Amanin sum nehguh pou abol lhonin, thu adih in atanji lhon tapoi.
4 Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
Achai’nan Israel upa ho jouse chu Ramah kho’ah Samuel toh lunggel khomna anei juvin ahi.
5 Og de sagde til ham: Se, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veje; saa sæt nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
Amahon, “Ven, nangla nateh lheh jengtan, nachate jong nangtoh abang lhonpon, Leng khat neipeuvin namdang ten anei banga thutan dingin,” atin aseipeh un ahi.
6 Men det Ord var ondt for Samuels Øjne, at de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.
Samuel vang chu athil ngaichat’u chung’ah chun alung alhaipoi, hijeh chun panpi ngaichan Pakai koma ache’in ahi.
7 Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de talede til dig; thi ikke dig have de forkastet, men mig have de forkastet, at jeg ikke skal regere over dem.
Pakaiyin Samuel jah’a, “Nakoma asei jouseu bolpeh in, nang napaiju ahipoi, keijoh eipaiju ahibouve, amahon kei eidei lou u ahibouve, aleng diuva eidei lou u ahi,” tin adonbut tan ahi.
8 Efter alle de Gerninger, som de have gjort, fra den Dag jeg opførte dem af Ægypten og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder: Saaledes gøre de ogsaa ved dig.
“Egypt gam'a kona kahin puidoh uva kipat’na gamchom mite indoi bou ahou nom jo uve. Tua jong hitobangma achu nang jong nabollu ahibouve,” ati.
9 Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Vis, som skal regere over dem.
“Asei jouseu chu bolpeh in, ahinlah leng khat in achunguva vai ahin hopna ding thua hin, kaangkhen chan gihsallin,” atipeh tai.
10 Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, som begærede en Konge af ham.
Hijeh chun Samuel in, Pakaiya kona gihna thuchang hochu Israel mite chu leng athumnao chungthu’ah chun aban ban’in ahetsah tan ahi.
11 Og han sagde: Dette skal være Kongens Vis, som skal regere over eder: Eders Sønner skal han tage sig og sætte dem hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og de skulle løbe frem foran hans Vogn,
Samuel Israelte jah’ah, “Leng nahin nei uva aman nachung’uva lengvai ahin hop tengle, Leng in nachateu chu alah’a sakol kangtalai hole sakol sepai dinga, chule sakol kangtalai masanga lhai dinga,
12 og han skal sætte sig dem til Høvedsmænd over tusinde og Høvedsmænd over halvtredsindstyve og til at pløje hans Pløjning og til at høste hans Høst og til at gøre hans Krigstøj og hans Vogntøj.
Abangkhat chu sepai lah a jalamkai chule lamkai napeh dingu, abang kit chu pumthou chang loukaiya apan sah dingu, abangkhat chu kangtalai ase ho sema napan sah diu ahi,” ati.
13 Og eders Døtre skal han tage til at lave ham Salver og til Kokkepiger og til Bagersker.
“Lengpan nachanu teu amat uva anhon'a apansah uva, abang chu changlhah kang a apansah diu chujongle abangkhat chu thao namtwi sem’a apansah uva soh’a anei diu ahi.
14 Han skal og tage eders Agre og eders Vingaarde og eders Oliegaarde, dem som ere gode, og give sine Tjenere.
Nalou phalai ho jouse nalah peh uva lengpithei lei le olive leija abol uva athao alah tenguleh atohkhompi ho apeh ding’u ahi.
15 Og af eders Sæd og eders Vingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.
Aman na chang-ga le lousoh ho akona soma khat alah ding chule vaibolla pang hole sohte ho apeh ding’u ahi.
16 Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gerning.
Aman napasal houle, numei ho soh dia akimat a, chule nagancha hoilai lai ho ama dinga akilah ding ahi.
17 Han skal tage Tiende af eders smaa Kvæg, og I skulle være hans Tjenere.
Aman na ganchahon ho jeng’a jong soma khat angeh ding, nachamlouva napeh ding ahi.
18 Og naar I da raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.
Chuche nikho chuleh nanghon nakilhen’u lengpa jeh’a chu nahung ka diu chule Pakaiyin naka gin’u nangaipeh lou diu ahi,” tin aseipeh tai.
19 Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde! men der skal være en Konge over os.
Ahivangin mipite ho chun, “Hijeng jongleh Leng chu kadei nalaiyuve,” tin Samuel thusei chu angaisah dehpouvin ahi.
20 Og vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.
Hichun mipi ho chun, “Kakimvel uva gamdang ho bangin, kalengpau vin kachung uva thutan hen, gal kisat jeng’a jong hin eilamkai uhen,” ati tauvin ahi.
21 Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
Hichun Samuel in Pakai kom’ah mipi ho thusei chu aseipeh kit in ahile,
22 Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst, og lad en Konge regere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaar, hver til sin Stad.
Pakaiyin, “Asei bang bang u chun bolpeh inlang, Leng chu petan,” ati. Hichun Samuel jong anom’in mipi teho chu ainlam cheh uva anung soltan ahi,
