1 Samuel 8
1 Og det skete, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.
Sa: miuele da da: i hamobeba: le, e da egefela Isala: ili fi ilima fofada: su dunu ilegei.
2 Men hans førstefødte Søns Navn var Joel og hans anden Søns Abia; de vare Dommere i Beersaba.
Ea magobo mano ea dio da Youele amola amo baligia mano ea dio da Abaidia. Youele amola Abaidia ela da Biasiba moilai amo ganodini bisisu dunu esalu.
3 Men hans Sønner vandrede ikke i hans Veje, men bøjede sig efter Vinding; og de toge Gave og bøjede Retten.
Be elea da eda ea hamoma: ne adodigi amane hame hamosu. Elea da munima fawane bagade hanai galu. Amaiba: le ela ogogole hano sulugili amalu fofada: nanu molole dafawaneyale hame hawa: hamoi.
4 Da samlede sig alle de Ældste af Israel, og de kom til Samuel i Rama.
Amalu, Isala: ili ouligisu hina ilia da gilisilalu, Sa: miuelema afia: i, La: ima moilaiga.
5 Og de sagde til ham: Se, du er bleven gammel, og dine Sønner, de vandre ikke i dine Veje; saa sæt nu en Konge over os til at dømme os, ligesom alle Hedningerne have.
Amalu ema amane sia: i, “Ba: ma! Di da da: i hamosa, amola dia mano ilia da dia hamobe amo defele hame hamosa. Amaiba: le, hina bagade dunu afae nini ouligilaloma: ne dia ilegema. Amasea sogebi eno ilia hina bagade galebe, amo defele ninia da hina bagade esaloma: ne.”
6 Men det Ord var ondt for Samuels Øjne, at de sagde: Giv os en Konge at dømme os; og Samuel bad ydmygeligen til Herren.
Sa: miuele da ilia hina bagade eno lamusa: adole ba: beba: le, da: i dione ougi. Amaiba: le, e da Godema sia: ne gadoi.
7 Og Herren sagde til Samuel: Hør Folkets Røst i alt det, som de talede til dig; thi ikke dig have de forkastet, men mig have de forkastet, at jeg ikke skal regere over dem.
Amola Hina Gode da amane sia: i, “Dunu ilia dima sia: be huluane noga: le nabima. Ilia da dima hame higa: i. Be ilia Hina Bagade da Na. Amaiba: le ilia da Nama higasa.
8 Efter alle de Gerninger, som de have gjort, fra den Dag jeg opførte dem af Ægypten og indtil denne Dag, da de have forladt mig og tjent andre Guder: Saaledes gøre de ogsaa ved dig.
Musa: ganini, Na da ilia Idibidi sogega esalu amo fadegalesiliba, ilia da nama baligifa: le, ogogosu ‘gode’ ilima sia: ne gadosu. Amola musa: ilia da nama agoane hamosu, amo defele ilia da wali dima hamosa.
9 Saa hør nu deres Røst; dog at du skal vidne klarligen for dem og forkynde dem Kongens Vis, som skal regere over dem.
Amaiba: le ilia sia: nabima. Be ilia nabima: ne, gasa bagade sisasu ilima sia: ma. Amola ilia hina bagade ea ilima hamomu hou noga: le olelema.”
10 Og Samuel sagde alle Herrens Ord til Folket, som begærede en Konge af ham.
Sa: miuele da dunu ema hina bagade eno lamusa: adola masu, ilima Gode Ea ema sia: i liligi huluane alofele i.
11 Og han sagde: Dette skal være Kongens Vis, som skal regere over eder: Eders Sønner skal han tage sig og sætte dem hos sine Vogne og iblandt sine Ryttere, og de skulle løbe frem foran hans Vogn,
“Dilia hina bagade ilegemu da dilima agoane hamomu,” Sa: miuele da dili i. “E da dilia mano ili ea dadi gagui dunu hamoma: mu amola oda da ea gegesu sa: liode ouligisu dunu ba: mu, amola oda ea gegesu hosiga fila heda: i dunu ba: mu. Amola oda da ea sa: liode bisili heda: le hehenasu dunu ba: mu.
12 og han skal sætte sig dem til Høvedsmænd over tusinde og Høvedsmænd over halvtredsindstyve og til at pløje hans Pløjning og til at høste hans Høst og til at gøre hans Krigstøj og hans Vogntøj.
E da dunu oda ouligisu hamomusa: ilegelesili, amoea dunu 1,000 agoane ouligima: mu, amola oda da dunu 50 amo ouligima: mu. E da dunu oda ea moi gidinasuga dogoma: mu amola ea ha: i manu sagai faima: mu. E da dunu oda ea gegesu dadi debema: mu amola sa: liode hamoma: mu.
13 Og eders Døtre skal han tage til at lave ham Salver og til Kokkepiger og til Bagersker.
Dilia uda mano ilia da gabusiga: na manoma hahamomu amola Ea ha: i manu gobele iasu hamomu amola ha: i manu momagelalumu amo ilegemu.
14 Han skal og tage eders Agre og eders Vingaarde og eders Oliegaarde, dem som ere gode, og give sine Tjenere.
E da dilia osobo noga: idafa, efe bugi amola olife bugi amo lale, ea eagene ouligisu dunu ilima imunu.
15 Og af eders Sæd og eders Vingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.
E da dilia gagoma amola waini fage amo nabuane fifili, afadafa lale dilia fofada: su ouligisu, amola eno ouligisu dunu iligili imunu.
16 Og eders Tjenere og eders Tjenestepiger og eders udvalgte bedste unge Karle og eders Asener skal han tage og bruge til sin Gerning.
E da dilia hawa: hamosu dunu amola dilia hanaidafa bulamagau amola dougi lale, ea hawa: hamosu hamoma: ne lamu.
17 Han skal tage Tiende af eders smaa Kvæg, og I skulle være hans Tjenere.
E da dilia ohe fofoi nabuane momogili afadafa udigili lamu. Amola dilia da bu ea hawa: hamosu dunu esaloma: mu.
18 Og naar I da raabe paa den samme Dag over eders Konge, som I have udvalgt eder, da skal Herren ikke svare eder paa den Dag.
Amo eso da doaga: sea dilia da da: i dione egagia: mu amo da hina bagade dunu dilia hanaiga labe amo ia baiga, be Gode da dilia egabe hame nabimu.”
19 Og Folket vægrede sig ved at høre Samuels Røst, og de sagde: Ingenlunde! men der skal være en Konge over os.
Be Isala: ili dunu ilia da Sa: miuelema nabasu hou hame hamoi, be amane sia: i, “Hame! Ninia da hina bagade lamu hanai.
20 Og vi ville ogsaa være som alle Hedningerne, og vor Konge skal dømme os og drage ud for vort Ansigt og føre vore Krige.
Amasea ninia da sogebi eno ili agoai defele ba: mu, ninia hina bagade hi fawane da nini ouligili, amola hifawane bisili gegena afufumu.”
21 Der Samuel havde hørt alle Folkets Ord, da talede han dem for Herrens Øren.
Sa: miuele da ilia sia: huluanedafa noga: le nabalu bu asili Hina Godema alofele i.
22 Da sagde Herren til Samuel: Hør deres Røst, og lad en Konge regere over dem; og Samuel sagde til Israels Mænd: Gaar, hver til sin Stad.
Hina Gode da amane sia: i, “Ili sia: i defele ilima hina bagade ima.” Amalu Sa: miuele da dunu huluane da ili fifilasua afia: ma: ne adoi.
