1 Samuel 4

1 Og Samuels Ord skete til al Israel, og Israel drog ud imod Filisterne til Krig, og de lejrede sig ved Eben-Ezer, men Filisterne havde lejret sig i Afek.

Kendo wach Samuel nochopo ne jo-Israel duto. Noyudo jo-Israel odhi kedo gi jo-Filistia. Jo-Israel ne ogo kambi Ebeneza to jo-Filistia to nogo kambi Afek.

2 Og Filisterne rustede sig imod Israel, og Striden bredte sig ud; og Israel blev slagen for Filisternes Ansigt; og disse sloge i Slagordenen paa Marken ved fire Tusinde Mand.

Jo-Filistia noyaro ne lweny mondo orom gi jo-Israel, kendo lweny nolandore. Jo-Israel ne olo gi jo-Filistia mine ginego ji madirom alufu angʼwen e paw lweny.

3 Og der Folket kom til Lejren, da sagde Israels Ældste: Hvorfor har Herren slaget os i Dag for Filisternes Ansigt? lader os hente Herrens Pagts Ark fra Silo og lader den komme midt iblandt os, saa skal den frelse os af vore Fjenders Haand.

Kane jolweny odwogo e kambi, jodong Israel nopenjogi niya, “Angʼo momiyo Jehova Nyasaye oseweyo jo-Filistia oloyowa kawuononi? Waomuru Sandug Muma mar Singruok mar Jehova Nyasaye man Shilo, mondo odhi kodwa kendo oreswa e lwet wasikwa.”

4 Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herren Zebaoths Pagts Ark, han som sidder over Keruber; og de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, vare der med Guds Pagts Ark.

Eka oganda nooro jomoko mondo odhi Shilo kendo negidwogo gi Sandug Muma mar Singruok mar Jehova Nyasaye Maratego, mobedo e kind kerubi. Kendo yawuot Eli ariyo ma gin Hofni gi Finehas nobiro gi Sandug Muma mar Singruok mar Nyasaye.

5 Og det skete, der Herrens Pagts Ark kom til Lejren, da skreg al Israel med et stort Frydeskrig, saa at Jorden rystede.

Kane Sandug Muma mar Singruok mar Jehova Nyasaye ochopo e kambi, jo-Israel duto nokok matek ma piny noyiengni.

6 Der Filisterne hørte det Frydeskrigs Røst, da sagde de: Hvad er dette for et stort Frydeskrigs Røst i Hebræernes Lejr? Og de fik at vide, at Herrens Ark var kommen til Lejren.

Jo-Filistia kane owinjo koko negipenjo niya, “Mano to koko manade magore e kambi mar jo-Hibrania?” Kane gifwenyo ni Sandug Muma mar Singruok mar Jehova Nyasaye osekel e kambi,

7 Da frygtede Filisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Lejren; og de sagde: Ve os! thi der er ikke sket noget som dette tilforn.

jo-Filistia nobedo maluor kagiwacho niya, “Nyasaye osebiro e kambi. Wan gi chandruok! Gima kama pok otimore nyaka nene.

8 Ve os! hvo vil fri os af disse herlige Guders Haand? disse ere de Guder, som sloge Ægypten med alle Haande Plager i Ørken.

To mano kaka wan gi masira! En ngʼa mabiro resowa e lwet nyiseche maratekegi? Gin nyiseche mane ogoyo jo-Misri gi masiche mayoreyore e thim.

9 Værer frimodige og værer Mænd, I Filister! at I ikke skulle tjene Hebræerne, som de have tjent eder; ja værer Mænd og strider!

Beduru motegno un jo-Filistia! Beduru gi chir kaka chwo ka ok kamano to udhi bedo wasumb jo-Hibrania mana kaka gisebedonu. Omiyo beduru jochir kendo ukedi!”

10 Da strede Filisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Telte, og der skete et saare stort Slag, saa at der faldt af Israel tredive Tusinde Fodfolk.

Omiyo jo-Filistia nokedo kendo, jo-Israel nolo mi ngʼato ka ngʼato noringo kadhi e hembe. Noneg ji mathoth ahinya! Noneg jolweny mag jo-Israel alufu piero adek.

11 Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hofni og Pinehas, døde.

Sandug Muma mar Nyasaye ne okaw, yawuot Eli ariyo Hofni gi Finehas ne onegi.

12 Da løb en Mand af Benjamin fra Slagordenen og kom til Silo paa den samme Dag; og hans Klæder vare sønderrevne, og der var Jord paa hans Hoved.

Chiengʼ onogo ja-Benjamin moro noringo koa e lweny modhi Shilo, lepe ne oyiech kendo wiye notimo buru.

13 Og han kom, og se, Eli sad paa en Stol ved Siden af Vejen og saa sig om, thi hans Hjerte var saare bange for Guds Ark; der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.

Kane ochopo, nonwangʼo Eli kobet e kome e dir yo, ka orito nimar luoro nomake nikech Sandug Muma mar Nyasaye. Kane ngʼatno odonjo e dala mowacho gima ne osetimore, ji duto mane ni ei dala nomuoch gi nduru.

14 Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? Og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det til Kende.

Eli nowinjo nduru mopenjo niya, “Nduru magoreni nyiso angʼo?” Ngʼatno noreto piyo kodhi ir Eli ma hike

15 Og Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel; og hans Øjne vare dunkle, og han kunde ikke se.

ne oseromo higni piero ochiko gaboro kendo wengene nosedinore makoro ok onen.

16 Og Manden sagde til Eli: Jeg kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen i Dag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skete der?

Nowachone Eli niya, “Aringo ka awuok kar lweny mana kawuononi.” Eli nopenjo niya, “Angʼo motimore wuoda?”

17 Da svarede den, som bar Budskab, og sagde: Israel flyede for Filisternes Ansigt, og der skete ogsaa et stort Slag paa Folket; og dine to Sønner, Hofni og Pinehas, ere ogsaa døde, og Guds Ark er tagen.

Ngʼat mane okelo wach nodwoko niya, “Israel nolo gi jo-Filistia, kendo jolweny otho mangʼeny. Koda ka yawuoti ariyo, Hofni gi Finehas osetho, to Sandug Muma mar Nyasaye okaw modhi.”

18 Og det skete, der han meldte om Guds Ark, da faldt han baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten, og hans Halsben blev brudt, og han døde, thi Manden var gammel og svær; og han havde dømt Israel fyrretyve Aar.

Kane ohulo wach mar Sandug Muma mar Nyasaye, Eli nogore piny ataro koa e kom manobetie e bath rangach. Ngʼute ne otur mi notho, nikech ne oti kendo ne ochwe. Ne osetelo ne Israel kuom higni piero angʼwen.

19 Og hans Sønnekone, Pinehas Hustru, var frugtsommelig, nær ved at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger og hendes Mand var død, da bøjede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende.

Chi wuode, ma jaod Finehas, ne nigi ich mochiegni nywol. To kane owinjo wach ni Sandug Muma mar Nyasaye osekaw kendo ni kwar mare gi chwore osetho, muoch nochako kaye mi nonywol, kata kamano nywolne nobiro marach.

20 Og den Tid hun døde, da sagde de Kvinder, som stode hos hende: Frygt ikke, thi du har født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte.

Kane odwa tho, mon mane chole nowachone niya, “Kik iluor nikech isenywolo wuowi.” To ne ok odwokogi kata dewogi.

21 Og hun kaldte Barnet Ikabod, sigende: Herligheden er flyttet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.

Nochako nyathi ma wuowino ni Ikabod kowacho niya, “Duongʼ oseweyo Israel, nikech negikawo Sandug Muma mar Nyasaye kod tho mar kwar mare gi mar chwore.”

22 Og hun sagde: Herligheden er flyttet fra Israel; thi Guds Ark er tagen.

Nowacho niya, “Duongʼ oseweyo Israel, nimar Sandug Muma mar Nyasaye osekaw.”