1 Samuel 28
1 Og det skete i de samme Dage, at Filisterne samlede deres Hære til Striden for at føre Krig imod Israel; og Akis sagde til David: Du skal vide, at du skal drage ud med mig i Lejren, du og dine Mænd.
Ie amy andro zay; nifanontoñe hifañotakotak’ añ’ aly am’Israele o lahin-defon-te-Pilistio; le hoe t’i Akise amy Davide, Mahafohina an-katò t’ie ro hindre amako mb’an-kotakotake rekets’ ondati’oo.
2 Da sagde David til Akis: Derfor skal du og fornemme, hvad din Tjener vil gøre; og Akis sagde til David: Derfor vil jeg sætte dig til Vogter over mit Hoved alle Dage.
Le hoe t’i Davide amy Akise, Toe ho isa’o ty hanoe’ o mpitoro’oo. Le hoe t’i Akise amy Davide: Aa le ihe ho mpañambeñe ty lohako nainai’e.
3 Men Samuel var død, og al Israel havde sørget over ham og begravet ham i Rama, og det ved hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaakvinder og Tegnsudlæggere af Landet.
Ie amy zao fa nivilasy t’i Samoele le hene nandala aze t’Israele naho nalente’ iareo e Ramà an-drova’e ao. Toe fa natao’ i Saole soike amy taney ze jiny naho mpandrombo.
4 Og der Filisterne samledes og kom og lejrede sig i Sunem, da samlede Saul al Israel, og de lejrede sig i Gilboa.
Aa le nifanontoñe naho nimb’e Soneme mb’eo o nte-Pilistio naho nitobe eo; fonga natonto’ i Saole ka t’Israele vaho nitobe e Gilboa ao.
5 Der Saul saa Filisternes Lejr, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.
Aa ie nioni’ i Saole ty hatsifotofoto’ o nte-Pilistio, le nihembañe vaho nangebahebake añ’ arofo.
6 Og Saul adspurgte Herren, men Herren svarede ham intet, hverken ved Drømme eller ved Urim eller ved Profeterne.
Nañontanea’ i Saole t’Iehovà, fe tsy nanoiñe aze t’Iehovà, ndra ami’ty nofy ndra ami’ty Orime ndra am-pitoky.
7 Da sagde Saul til sine Tjenere: Opleder mig en Kvinde, som har en Spaadoms Aand, at jeg kan gaa til hende og adspørge hende; og hans Tjenere sagde til ham: Se, der er en Kvinde, som har Spaadoms Aand, i Endor.
Aa le hoe t’i Saole amo mpitoro’eo: Ipaiao rakemba jiny hombàko hañontaneako. Le hoe o mpitoro’eo ama’e: Inao, te Endore ao ty rakemba jiny.
8 Og Saul gjorde sig ukendelig og førte sig i andre Klæder, og han gik hen og to Mænd med ham, og de kom til Kvinden om Natten, og han sagde: Kære, spaa mig ved en Spaadoms Aand, og man mig den frem, som jeg siger dig.
Aa le nañova vintañe t’i Saole naho nañova saroñe naho nindre lia ami’ty lahilahy roe vaho nivotrak’ amy rakembay haleñe; le hoe re, ehe miambane ama’o mizekèa ho ahy naho trobòho hiakara’ i ho toñoneko tahinañe ama’oy.
9 Og Kvinden sagde til ham: Se, du ved, hvad Saul har gjort, hvorledes han har ladet udrydde Spaakvinder og Tegnsudlæggere af Landet, og hvorfor vil du sætte en Snare for min Sjæl til at lade mig slaa ihjel?
Le hoe i rakembay ama’e, Inao, toe fohi’o i nanoe’ i Saoley, te niroahe’e an-tane atoy o jinio naho o doanio; aa le ino ty andamaha’o fandrik’ ami’ty fiaiko, hampikenkañe ahy?
10 Da tilsvor Saul hende ved Herren og sagde: Saa vist som Herren lever, skal denne Gerning ikke regnes dig til Misgerning.
Aa le nifanta ama’e t’i Saole amy Iehovà ami’ty hoe: Kanao veloñe t’Iehovà, tsy hanan-kakeo irehe amo raha zao.
11 Da sagde Kvinden: Hvem skal jeg da mane dig frem? og han sagde: Lad mig Samuel komme op.
Le hoe i rakembay: Ia ty hakareko? Le hoe re: ampionjono t’i Samoele.
12 Der Kvinden saa Samuel, da raabte hun med stærk Røst; og Kvinden sagde til Saul: Hvi har du bedraget mig? du er jo Saul.
Aa ie nahaoniñe i Samoele i rakembay le nikoaik’ am-peo mafe; le hoe i rakembay amy Saole, Ino ty namañahia’o ahy? Toe ihe o Saoleo!
13 Da sagde Kongen til hende: Frygt ikke! men hvad har du set? og Kvinden sagde til Saul: Jeg har set Guder stige op af Jorden.
le hoe i mpanjakay ama’e, Ko hemban-drehe. Ino o oni’oo? Le hoe i rakembay amy Saole, nahatrea zañahare mionjoñe boak’ an-tane ao.
14 Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøjede sit Ansigt til Jorden og kastede sig ned.
Le hoe re, Manao akore ty vinta’e? Le hoe re: Mb’etoa t’indaty bey mikolopoke sarimbo. Le nifohi’ i Saole t’ie i Samoele vaho nidrakadrakak’ an-tane niambane ama’e.
15 Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro og lod mig hente op? Da sagde Saul: Jeg er saare angst, thi Filisterne stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken ved Profeter eller ved Drømme, derfor lod jeg dig kalde, at du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gøre.
Le hoe t’i Samoele amy Saole, Ino ty nitsoborea’o ahy hampionjona’o? Le hoe t’i Saole, Am-poheke iraho; mialy amako o nte-Pilistio fe nienga ahy t’i Andrianañahare, tsy manoiñe ahy ka ndra am-pitoky ndra ama’ nofy; aa le nikoiheko irehe hampahafohiñ’ ahy ty hanoeko.
16 Da sagde Samuel: Men hvorfor vil du spørge mig, efterdi Herren er vegen fra dig og er bleven din Fjende?
Aa le hoe t’i Samoele, ino arè ty hañontanea’o ahy kanao namorintseñ’ azo t’Iehovà vaho fa rafelahi’o re henaneo?
17 Thi Herren har nu gjort saaledes, som han sagde ved mig, og Herren har revet Riget af din Haand og givet David din Næste det,
Fa toe nanoe’ Iehovà i nitsarae’e amakoy! Toe tinava’ Iehovà ama’o ty fifehea’o vaho fa natolo’e an-drañe’o Davide;
18 fordi du ikke adlød Herrens Røst og ikke fuldbyrdede hans strenge Vrede imod Amalek; derfor har Herren gjort denne Gerning imod dig paa denne Dag.
amy te tsy nihaoñe’o ty fiarañanaña’ Iehovà, tsy nihenefe’o amy Amaleke ty haviñera’e miforoforo; toly ndra nampifetsaha’ Iehovà o raha zao anindroany.
19 Og Herren skal endog give Israel tillige med dig i Filisternes Haand, og du og dine Sønner skulle være hos mig i Morgen; Herren skal endog give Israels Lejre i Filisternes Haand.
Aa le hatolo’ Iehovà am-pità’ o nte-Pilistio t’Israele naho ihe ka, le hitraok’ amako irehe naho o ana-dahi’oo te maray; vaho hasese’ Iehovà am-pità’ o nte-Pilistio i tobe’ Israeley.
20 Da faldt Saul hasteligen til Jorden, saa lang som han var, og frygtede saare for Samuels Ord; der var heller ingen Kraft i ham, thi han havde ikke smagt Brød den ganske Dag og den ganske Nat.
Nilàntsiñe an-tane eo ami’ty hajoalan-tsandri’e t’i Saole fa naharevendreveñe aze ty enta’ i Samoeley; ie tsy aman-kaozarañe, fa tsy nikama mofo amy àndroy ndra amy haleñe iabiy.
21 Og Kvinden kom hen til Saul og saa, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: Se, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.
Aa le nañarine amy Saole i rakembay vaho nioni’e te nangebahebake ty fiai’e, le hoe re ama’e: Inay! hinao’ o mpitoroñ’ ampela’oo ty fiarañanaña’o, naho napoko an-tañako ty fiaiko le nihaoñeko o saontsy nanoe’o amakoo;
22 Saa adlyd nu ogsaa, kære, din Tjenerindes Røst, saa vil jeg sætte en Mundfuld Brød for dig, og æd, at der kan være Kraft i dig, naar du gaar paa Vejen.
aa ehe te ho haoñe’o ka ty feo’ o anak’ ampata’oo, le angao hanjotsoako mofo minjilite’e; vaho mikamà hihaozara’o, hañaveloa’o mb’ am-pomba’o mb’eo.
23 Men han vægrede sig og sagde: Jeg vil ikke æde; da nødte baade hans Tjenere og Kvinden ham, og han adlød deres Røst, og han stod op fra Jorden og satte sig paa Sengen.
F’ie nifoneñe, ami’ty hoe: Tsy hihinan-draho. Aa le sambe nandrisik’ aze o mpitoro’eo rekets’ i rakembay vaho hinao’e o fiarañanaña’ iareoo. Nitroatse boak’ an-tane re le niambesatse am-pandreañe eo.
24 Og Kvinden havde en Fedekalv i Huset, og hun skyndte sig og slagtede den, og hun tog Mel og æltede og bagede deraf usyrede Kager.
Nanañe bania vinondrak’ añ’ anjomba’e ao i rakembay, le nihepakepake nandenta aze; le rinambe’e ty mona, naho nibokobokoe’e naho nitoñafe’e ama’e ty mofo tsy aman-dalivay;
25 Og hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade, og de stode op og gik bort den samme Nat.
vaho nazotso’e amy Saole, naho amo mpitoro’eo; le nikama iereo. Niongak’ amy zao iereo niavotse mb’eo haleñe.
