1 Samuel 25

1 Og Samuel døde, og al Israel samlede sig og sørgede over ham, og de begrove ham i hans Hjem udi Rama, og David gjorde sig rede og drog ned til Ørken i Paran.

Pea naʻe pekia ʻa Samuela; pea naʻe kātoa fakataha ai ʻae kakai ʻIsileli kotoa pē, ʻonau tēngihia ia, pea naʻe tanu ia ʻi hono fale ʻi Lama. Pea naʻe hiki ʻa Tevita ʻo ʻalu hifo ki he toafa ʻo Palani.

2 Og der var en Mand i Maon, og han havde sin Bedrift paa Karmel, og samme Mand var meget rig, og han havde tre Tusinde Faar og Tusinde Geder; og han klippede netop sine Faar ved Karmel.

Pea naʻe ai ʻae tangata ʻi Maoni, ka naʻe ʻi Kameli ʻa hono tofiʻa; pea ko e tangata lahi ia, pea naʻe tolu afe ʻene fanga sipi, pea mo e kosi ʻe taha afe: pea naʻe kosi ʻe ia ʻa ʻene fanga sipi ʻi Kameli.

3 Og Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrus Navn Abigail; og Kvinden var af god Forstand og dejlig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gerninger; og han var en Kalebiter.

Pea ko hono hingoa ʻoe tangata ko Napale; pea ko e hingoa ʻo hono uaifi ko ʻApikale: pea ko e fefine loto fakapotopoto, mo mata hoihoifua ia: ka naʻe angakovi ʻae tangata, pea kovi ʻi heʻene faianga; pea naʻe ʻoe fale ʻo Kelepi ia.

4 Men David hørte i Ørken, at Nabal klippede sine Faar.

Pea naʻe fanongo ʻa Tevita ʻi he toafa ʻoku fai ʻene kosi sipi ʻe Napale.

5 Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaar op til Karmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.

Pea naʻe fekau ʻe Tevita ʻae kau talavou ʻe toko hongofulu, ʻo ne pehē ki he kau talavou, “Mou ʻalu hake ki Kameli, pea ʻalu kia Napale, ʻo lea ʻofa kiate ia ʻi hoku hingoa:

6 Og siger saaledes: Til Lykke! Fred være med dig og Fred være med dit Hus og Fred være med alt det, du har!

pea mou lea pehē kiate ia ʻoku moʻui monūʻia, Ke ʻiate koe ʻae fiemālie, ke ʻi ho fale ʻae fiemālie, pea ke ʻi he meʻa kotoa pē ʻoku ke maʻu ʻae fiemālie,

7 Og nu har jeg hørt, at du har Faareklipning; nu! de Hyrder, som du har, have været sammen med os, vi have ikke forhaanet dem, og de savnede intet alle de Dage, de vare i Karmel.

pea ko eni, kuo u fanongo, ʻoku ke maʻu ʻae kau kosi sipi: pea ko eni naʻe ʻiate kimautolu ʻa hoʻo kau tauhi sipi, naʻe ʻikai te mau fai ha meʻa kovi kiate kinautolu, pea naʻe ʻikai ha meʻa naʻe mole ʻiate kinautolu, ʻi he ngaahi ʻaho kotoa pē ʻo ʻemau nofo ʻi Kameli.

8 Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgøre dig det, og lad vore unge Karle finde Naade for dine Øjne, thi vi ere komne paa en god Dag; kære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand formaar.

Ke ke fehuʻi ki hoʻo kau talavou, pea tenau fakahā kiate koe. Ko ia, tuku ke maʻu ʻe he kau talavou ʻae ʻofa ʻi ho ʻao: he ʻoku mau hoko ʻi he ʻaho lelei: ʻoku ou kole kiate koe, foaki mai ʻaia kotoa pē ʻoku faʻa ʻomi ʻe ho nima ki hoʻo kau tamaioʻeiki, pea ki ho foha ko Tevita.”

9 Og Davids unge Karle kom og talede til Nabal efter alle disse Ord i Davids Navn, og de holdt sig rolige.

Pea ʻi he hoko atu ʻae kau talavou ʻa Tevita, naʻa nau lea kia Napale ʻi he hingoa ʻo Tevita ʻo fakatatau ki he ngaahi lea ni kotoa pē, pea ngata.

10 Og Nabal svarede Davids Tjenere og sagde: Hvo er David? og hvo er Isais Søn? der ere nu om Stunder mange Tjenere, som løbe bort fra deres Herres Ansigt.

Pea naʻe lea ʻa Napale ki he kau tamaioʻeiki ʻa Tevita, ʻo ne pehē, “Ko hai ʻa Tevita? Pea ko hai ʻae foha ʻo Sese? ʻOku ai ʻae kau tamaioʻeiki tokolahi ʻi he ngaahi ʻaho ni ʻoku motuhi mo hola taki taha mei heʻene ʻeiki.

11 Og skulde jeg tage mit Brød og Vand og mit Slagtekvæg, som jeg har slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, om hvem jeg ikke ved, hvorfra de ere?

Pea ʻe pehē koā ʻa ʻeku toʻo ʻeku mā mo ʻeku vai, mo ʻeku fanga manu kuo tāmateʻi maʻa ʻeku kau kosi sipi, pea foaki ia ki he kau tangata ʻaia ʻoku ʻikai te u ʻilo pē ʻoku mei fē ʻakinautolu?”

12 Da vendte Davids unge Karle sig for at gaa deres Vej, de vendte tilbage og kom og forkyndte ham alle disse Ord.

Ko ia naʻe tafoki ai ʻae kau talavou ʻa Tevita ʻo toe ʻalu ʻi honau hala, ʻo hoko ʻo fakahā kiate ia ʻae ngaahi tala ni kotoa pē.

13 Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd; og de ombandt hver sit Sværd, og David ombandt ogsaa sit Sværd, og der droge op efter David ved fire Hundrede Mand, men to Hundrede bleve ved Tøjet.

Pea naʻe pehē ʻe Tevita ki hono kau tangata, “Mou nonoʻo taki taha ʻae tangata ʻene heletā.” Pea naʻa nau nonoʻo taki taha ʻae tangata ʻene heletā: pea naʻe nonoʻo foki mo Tevita ʻene heletā: pea naʻa nau ʻalu hake ʻo muimui ʻia Tevita, ko e kau tangata ʻe toko fāngeau; pea naʻe nofo ʻae toko uangeau mo ʻenau ngaʻotoʻota.

14 Og en af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, det til Kende og sagde: Se, David sendte Bud fra Ørken, at velsigne vor Herre, men han foer løs paa dem.

Ka naʻe tala kia ʻApikale ko e uaifi ʻo Napale ʻe he talavou ʻe taha, ʻo pehē, “Vakai, naʻe fekau ʻe Tevita ʻae kau talavou mei he toafa mo e lea ʻofa ki homau ʻeiki; ka naʻa ne taukae ʻakinautolu.

15 Og de Mænd have været os saare gode, og vi bleve ikke forhaanede, og vi savnede ikke noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.

Ka naʻe fai angalelei lahi ʻae kau tangata kiate kimautolu, pea naʻe ʻikai hamau lavea ʻiate kinautolu, pea naʻe ʻikai haʻamau meʻa ʻe mole ʻi he ʻemau nonofo mo kinautolu, ʻi heʻemau ʻi he ngaahi vao:

16 De have været en Mur for os baade Nat og Dag alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.

Ko e ā ʻakinautolu kiate kimautolu ʻi he pō mo e ʻaho, ʻi he kuonga kotoa pē naʻa mau ʻiate kinautolu ʻi he tauhi ʻae fanga sipi.

17 Saa vid nu og se, hvad du vil gøre, thi en Ulykke er fast besluttet over vor Herre og over alt hans Hus; og han er et Belials Barn, saa at man ikke kan tale til ham.

Pea ko eni, ke ke ʻilo, pea fifili pe ko e hā ia te ke fai; he kuo tuʻutuʻuni ʻae kovi ki hotau ʻeiki, pea ki hono fale kotoa pē: he ʻoku pehē fau ʻa ʻene angakovi, ʻoku ʻikai faʻa lea ha tangata kiate ia.”

18 Da skyndte Abigail sig og tog to Hundrede Brød og to Flasker Vin og fem tillavede Faar og fem Maal ristede Aks og hundrede Klaser Rosiner og to Hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener.

Ko ia naʻe fai fakatoʻotoʻo ai ʻe ʻApikale, ʻo ne toʻo ʻae mā kotoa ʻe uangeau, mo e hina uaine ʻe ua, mo e sipi ʻe nima kuo ngaohi, mo e fua uite tunu ʻe nima, mo e fuhi kālepi ʻe teau, mo e mā fiki ʻe uangeau, pea naʻa ne fakaheka ia ki he fanga ʻasi.

19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaar foran mig, se, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal sin Mand det til Kende.

Pea pehē ʻe ia ki heʻene kau tamaioʻeiki, “Mou ʻalu ʻo muʻomuʻa ʻiate au: vakai te u muimui atu.” Ka naʻe ʻikai te ne tala ki hono husepāniti ko Napale.

20 Og det skete, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, se, da drog David og hans Mænd ned imod hende, og hun mødte dem.

Pea naʻe pehē, ʻi heʻene heka ʻi he ʻasi, pea hoko atu ia ki he malumalu ʻoe moʻunga, vakai, ko Tevita mo hono kau tangata ʻoku ʻalu hifo fakahangatonu mai kiate ia; pea naʻe fakafetaulaki atu ia kiate kinautolu.

21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg har forgæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, og der savnedes ikke noget af alt det, som han havde; men han betalte mig ondt for godt.

Ka kuo ʻosi ʻene lau ʻe Tevita, ʻo pehē, “Ko e moʻoni kuo taʻeʻaonga ʻeku leʻohi ʻae koloa kotoa pē ʻae siana ni ʻi he toafa, ko ia naʻe ʻikai ha meʻa ʻe taha ʻe mole ʻi heʻene ngaahi meʻa kotoa pē, pea kuo ne totongi kovi ʻe ia kiate au ʻi he lelei.

22 Gud gøre ved Davids Fjender nu og fremdeles saa og saa, om jeg skal lade overblive af alt det, han har, indtil Morgen, det bliver lyst, nogen af Mandkøn!

Ke fai pehē mo lahi hake foki ʻe he ʻOtua ki he ngaahi fili ʻo Tevita, ʻo kapau te u tuku ʻo feʻunga mo e maʻa hake ʻae ʻaho ʻapongipongi ha tamasiʻi tangata ʻe tokotaha.”

23 Der Abigail saa David, da skyndte hun sig og steg ned af Asenet, og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøjede sig paa Jorden.

Pea ʻi he mamata ʻa ʻApikale kia Tevita, naʻe fakatoʻotoʻo ia, pea hifo mei he ʻasi, pea fakatōmapeʻe ia kia Tevita ʻi hono mata, ʻo ne punou hifo ki he kelekele,

24 Og hun faldt ned for hans Fødder og sagde: Hør mig, min Herre! denne Misgerning skal være min; Kære, lad din Tjenerinde tale for dine Øren og hør din Tjenerindes Ord.

Pea naʻe fakatōmapeʻe ia ki hono vaʻe, ʻo ne pehē, “ʻE hoku ʻeiki, tuku kiate au, tuku kiate au ʻae hia ni: pea ʻoku ou kole kiate koe, tuku ke lea ʻa hoʻo kaunanga ʻi ho ʻao, pea ke fanongo ki he lea ʻa hoʻo kaunanga.

25 Min Herre vende ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenerinde, saa ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.

‌ʻOku ou kole kiate koe, ke ʻoua naʻa tokanga ʻe hoku ʻeiki ki he tangata angakovi ni ko Napale; he ʻoku hangē ko hono hingoa, ʻoku pehē pe ia; ko Napale hono hingoa, pea ʻoku ʻiate ia ʻae vale: ka ko au ko hoʻo kaunanga naʻe ʻikai te u mamata ki he kau talavou ʻa hoku ʻeiki, ʻaia naʻa ke fekau.

26 Og nu, min Herre, saa vist som Herren lever, og saa vist som din Sjæl lever, da har Herren forhindret dig i at udøse Blod og i at tage dig selv til Rette, saa skulle nu dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, vorde som Nabal.

Pea ko eni, ʻE hoku ʻeiki, ʻoku moʻui ʻa Sihova, pea moʻui mo ho laumālie, ko e meʻa ʻi he taʻofi koe ʻe Sihova, mei he haʻu ke lingi ʻae toto, pea mei he fai totongi ʻe koe ʻaki ho nima ʻoʻou, ko ia, ke hoko ho ngaahi fili mo kinautolu kotoa pē ʻoku kumi ke fai kovi ki hoku ʻeiki, ke hangē ko Napale.

27 Og her er nu denne Foræring, som din Tjenerinde førte til min Herre, og lad den gives de unge Karle, som følge min Herre.

Pea ko eni, ko e meʻaʻofa ni ʻaia kuo ʻomi ʻe hoʻo kaunanga ki hoku ʻeiki, ke ʻatu ia ki he kau talavou ʻoku muimui ki hoku ʻeiki.

28 Kære, forlad din Tjenerindes Overtrædelse; thi Herren skal berede min Herre et bestandigt Hus; thi min Herre fører Herrens Krige, og intet ondt skal times dig i dine Dage.

‌ʻOku ou kole kiate koe, ke ke fakamolemole ʻae hala ʻa hoʻo kaunanga: he ko e moʻoni ʻe ngaohi ʻe Sihova ki hoku ʻeiki ʻae fale tuʻumaʻu; koeʻuhi ʻoku fai ʻe hoku ʻeiki ʻae ngaahi tau ʻa Sihova, pea naʻe ʻikai ʻilo ha kovi ʻiate koe ʻi ho ngaahi ʻaho kotoa pē.

29 Naar noget Menneske rejser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv: Saa skal min Herres Sjæl være bunden i de levendes Knippe hos Herren din Gud; men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslynge ud af Slyngen.

Ka kuo tuʻu hake ʻae tangata ke tuli koe, pea ke kumi ho laumālie: ka ko e laumālie ʻo hoku ʻeiki ʻe fakataha ia ʻi he ū moʻui ʻa Sihova ko ho ʻOtua; ka ko e laumālie ʻo ho ngaahi fili ʻe lisingi ʻe ia ʻakinautolu kituaʻā, ʻo hangē ko e lisingi mei he loto makatā.

30 Og det skal ske, naar Herren gør min Herre efter alt det gode, som han har talet over dig, og sætter dig til en Fyrste over al Israel,

Pea ʻe hoko ʻo pehē, ʻoka hili hono fai ʻe Sihova ki ai kiate koe, mo ne fokotuʻu koe ko e pule ki ʻIsileli;

31 da skal dette ikke være dig til Selvbebrejdelse eller min Herres Hjerte til Anstød, at han har udøst uskyldigt Blod, og at min Herre har taget sig selv til Rette; og naar Herren gør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenerinde i Hu.

‌ʻE ʻikai hoko ai ʻae meʻa ni ko e meʻa te ke koviʻia ai, pe fakamamahi ki he loto ʻo hoku ʻeiki, koeʻuhi ʻi hoʻo lingi taʻetotonu ʻae toto, pe ko e langomakiʻi ia, ʻa hoku ʻeiki: ka ʻoka hili ʻene fai lelei ʻa Sihova ki hoku ʻeiki, pea ke toki manatuʻi ai hoʻo kaunanga.

32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig mig i Møde i Dag,

Pea naʻe pehē ʻa Tevita kia ʻApikale, “Fakafetaʻi kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻaia naʻa ne fekau koe he ʻaho ni ke fakafetaulaki kiate au:

33 og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at udøse Blod og fra at tage mig selv til Rette!

Pea fakafetaʻi koeʻuhi ko hoʻo tokoni, pea ke monūʻia pe koe, ʻa koe kuo ke taʻofi au he ʻaho ni ke ʻoua naʻaku ʻalu atu ʻo lingi ʻae toto, pea mei he langomakiʻi au ʻaki hoku nima.

34 Og sandelig, saa vist som Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig i at gøre dig ondt: Om du ikke havde skyndt dig og var kommen mig i Møde, da havde Nabal ikke beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, nogen af Mandkøn.

He ko e moʻoni ʻaupito, hangē ʻoku moʻui ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻaia kuo ne taʻofi au ke ʻoua naʻaku fai ha kovi kiate koe, ka ne taʻeʻoua hoʻo fakatoʻotoʻo pea ke haʻu ke fakafetaulaki kiate au, ko e moʻoni ʻe ʻikai toe kia Napale ʻo feʻunga mo e maʻa hake ʻae ʻaho ʻapongipongi ha tangata ʻe tokotaha.”

35 Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Hus, se, jeg adlød din Røst og ansaa din Person.

Ko ia naʻe maʻu ʻe Tevita mei hono nima ʻaia naʻa ne ʻomi kiate ia, pea pehē ʻe ia kiate ia, “ʻAlu fiemālie ki ho fale, vakai kuo u tokanga ki ho leʻo, pea kuo u leleiʻia ʻiate koe.”

36 Og Abigail kom til Nabal, og se, han havde et Gæstebud i sit Hus, som en Konges Gæstebud, og Nabals Hjerte var vel til Mode, og han var saare drukken; men hun kundgjorde ham ikke noget, hverken lidet eller stort, før det blev lyst om Morgenen.

Pea naʻe haʻu ʻa ʻApikale kia Napale; pea vakai, naʻe fai ʻe ia ʻae kātoanga ʻi hono fale, ʻo hangē ko e kātoanga ʻae tuʻi; pea naʻe fiefia lahi ʻae loto ʻo Napale, he naʻe kona lahi ia: ko ia naʻe ʻikai te ne tala ai ha meʻa siʻi pe ha meʻa lahi, kaeʻoua ke ʻaho hake.

37 Og det skete om Morgenen, da Nabals Rus var forbi, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han blev som en Sten.

Pea pongipongi ai ʻi he ʻalu ʻae uaine meia Napale, pea ʻi he ʻosi hono tala ʻe hono uaifi ʻae ngaahi meʻa ni, naʻe pongia hono loto ʻiate ia, pea naʻe hoko ia ʻo hangē ko e maka.

38 Og det skete ved ti Dage derefter, da slog Herren Nabal, og han døde.

Pea hili ia ko e ʻaho ʻe hongofulu nai, naʻe taaʻi ʻe Sihova ʻa Napale, pea naʻe mate ai ia.

39 Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være Herren, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra ondt, og Herren lod Nabals Ondskab falde tilbage paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail om at tage sig hende til Hustru.

Pea kuo fanongo ʻa Tevita kuo mate ʻa Napale, pea pehē ʻe ia, “Fakafetaʻi kia Sihova ʻaia kuo langomekina ʻe ia ʻa hoku manukiʻi mei he nima ʻo Napale, pea kuo ne taʻofi ʻene tamaioʻeiki mei he kovi: he kuo fakahoko ʻe Sihova ʻae angakovi ʻa Napale ki hono ʻulu ʻoʻona.” Pea naʻe ʻave ʻae lea ʻa Tevita kia ʻApikale koeʻuhi ke ne maʻu ia ko hono uaifi.

40 Og der Davids Tjenere kom til Abigail ved Karmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig for at tage dig til sin Hustru.

Pea ʻi he hoko atu ʻae kau tamaioʻeiki kia ʻApikale ki Kameli naʻa nau lea kiate ia ʻo pehē, “Kuo fekau mai ʻakimautolu ʻa Tevita kiate koe, ke mau ʻave koe kiate ia ko hono uaifi.”

41 Og hun stod op og bøjede sig med sit Ansigt til Jorden, og sagde: Se, her er din Tjenerinde til en Tjenestekvinde til at to min Herres Tjeneres Fødder.

Pea naʻe tuʻu hake ia, ʻo ne fakapunou hifo hono mata ki he kelekele, ʻo ne pehē, “Vakai, ke hoko ʻa hoʻomou kaunanga ko e kaunanga ke kaukau ʻae vaʻe ʻoe kau tamaioʻeiki ʻa hoku ʻeiki.”

42 Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede og red paa et Asen med fem af hendes Piger, og hun drog efter Davids Bud og blev hans Hustru.

Pea naʻe fakatoʻotoʻo ʻe ʻApikale, pea naʻe tuʻu hake pea heka ia ʻi he ʻasi, mo ʻene kau taʻahine ʻe toko nima naʻe muimui ʻiate ia; pea naʻa ne ʻalu ʻo muimui atu ʻi he kau tangata fekau ʻa Tevita, pea naʻe hoko ia ko hono uaifi.

43 David tog og Ahinoam at Jisreel; og de bleve ogsaa begge hans Hustruer.

Pea naʻe ʻomi ʻe Tevita ʻa ʻAhinoami mei Sesilili, pea naʻa na hoko fakatouʻosi pē ko hono ongo uaifi.

44 Men Saul havde givet Mikal sin Datter, Davids Hustru, til Palti, Lais Søn, som var fra Gallim.

Ka kuo foaki ʻe Saula hono ʻofefine ko Mikale, ko e uaifi ʻo Tevita, kia Faliteli ko e foha ʻo Leisi, ʻaia naʻe ʻo Kalimi.