1 Samuel 25
1 Og Samuel døde, og al Israel samlede sig og sørgede over ham, og de begrove ham i hans Hjem udi Rama, og David gjorde sig rede og drog ned til Ørken i Paran.
A MAKE iho la o Samuela; a hoakoakoaia'e la ka Iseraela a pau, a uwe iho la ia ia, a kanu aku la ia ia iloko o kona hale ma Rama. Ku ae la o Davida, a iho ilalo ma ka waonahele o Parana.
2 Og der var en Mand i Maon, og han havde sin Bedrift paa Karmel, og samme Mand var meget rig, og han havde tre Tusinde Faar og Tusinde Geder; og han klippede netop sine Faar ved Karmel.
A o kekahi kauaka ma Maona, a ma Karemela kona waiwai; a he kanaka waiwai loa ia, akolu ana tausani hipa, hookahi tausani kao; a ako iho la ia i kana poe hipa ma Karemela.
3 Og Mandens Navn var Nabal, og hans Hustrus Navn Abigail; og Kvinden var af god Forstand og dejlig af Skikkelse, men Manden var haard og ond i sine Gerninger; og han var en Kalebiter.
O Nabala ka inoa o ua kanaka la, a o Abigaila ka inoa o kana wahine: a he wahine akamai i ka noonoo, a he maikai kona helehelena: aka, o ke kanaka, he huhu ia, a he hewa kana hana ana: no ko Kaleba ohana ia.
4 Men David hørte i Ørken, at Nabal klippede sine Faar.
A lohe ae la o Davida ma ka waonahele e ako aua o Nabala i kana poe hipa.
5 Da udsendte David ti unge Karle, og David sagde til de unge Karle: Gaar op til Karmel, og naar I komme til Nabal, da hilser ham i mit Navn.
Hoouna aku la o Davida i na kanaka ui he umi, a, i aku la o Davida i na kanaka ui, E pii ae oukou ma Karemela, a hele io Nabala la, a e aloha aku ia ia ma kuu inoa.
6 Og siger saaledes: Til Lykke! Fred være med dig og Fred være med dit Hus og Fred være med alt det, du har!
Penei oukou e olelo aku ai ia ia e ola ana, Aloha oe, aloha ko ka hale, a aloha hoi kou mea a pau loa.
7 Og nu har jeg hørt, at du har Faareklipning; nu! de Hyrder, som du har, have været sammen med os, vi have ikke forhaanet dem, og de savnede intet alle de Dage, de vare i Karmel.
A ua lohe iho nei au, aia no ia oe na mea ako huluhipa: o kou poe kahuhipa me makou, aole makou i hana ino aku ia lakou, aole i lilo kekahi o ko lakou mea i ka manawa a pau a lakou i noho ai ma Karemela.
8 Spørg dine unge Karle, og de skulle kundgøre dig det, og lad vore unge Karle finde Naade for dine Øjne, thi vi ere komne paa en god Dag; kære, giv dine Tjenere og din Søn David, hvad din Haand formaar.
E ninau aku oe i kou poe kanaka ui, a e hai mai lakou ia oe. No ia mea, e loaa auanei i na kanaka ui ke aloha imua o kou maka: no ka mea, ua hiki mai makou i ka la maikai: ke noi aku nei au ia oe, o ka mea i loaa i kou lima e haawi na kau poe kauwa, a na kau keiki, na Davida.
9 Og Davids unge Karle kom og talede til Nabal efter alle disse Ord i Davids Navn, og de holdt sig rolige.
A hiki aku la ka poe kanaka ui o Davida, hai aku la lakou ia Nabala ia mau olelo a pau ma ka inoa o Davida, a hooki iho la.
10 Og Nabal svarede Davids Tjenere og sagde: Hvo er David? og hvo er Isais Søn? der ere nu om Stunder mange Tjenere, som løbe bort fra deres Herres Ansigt.
Olelo mai la o Nabala i na kauwa a Davida, i mai la, Owai la o Davida, owai hoi ke keiki a Iese? I neia manawa, ua nui na kauwa, o kela kanaka keia kanaka i mahuka mai ke alo aku o kona haku.
11 Og skulde jeg tage mit Brød og Vand og mit Slagtekvæg, som jeg har slagtet til dem, som klippe for mig, og give de Mænd, om hvem jeg ikke ved, hvorfra de ere?
E lawe anei au i kuu berena, a me ko'u wai, a me ka'u holoholona a'u i kalua'i na ka poe ako huluhipa, a e haawi aku na na kanaka a'u i ike ole ai i ko lakou wahi e hele mai nei?
12 Da vendte Davids unge Karle sig for at gaa deres Vej, de vendte tilbage og kom og forkyndte ham alle disse Ord.
A huli ae la na kanaka ui o Davida ma ko lakou ala, a hoi aku la a hiki, a hai aku la lakou ia ia ia mau olelo a pau.
13 Da sagde David til sine Mænd: Ombinder hver sit Sværd; og de ombandt hver sit Sværd, og David ombandt ogsaa sit Sværd, og der droge op efter David ved fire Hundrede Mand, men to Hundrede bleve ved Tøjet.
I aku la o Davida i kona poe kanaka, E hawele oukou o kela kanaka keia kanaka i kana pahikaua. A hawele iho la kela kanaka keia kanaka i kana pahikaua; a hawele iho hoi o Davida i kana pahikaua; aha haneri kanaka paha i hahai mahope o Davida; alua haneri i noho ma na ukana.
14 Og en af de unge Karle gav Abigail, Nabals Hustru, det til Kende og sagde: Se, David sendte Bud fra Ørken, at velsigne vor Herre, men han foer løs paa dem.
A hai aku kekahi o ka poe kanaka ui ia Abigaila, ka wahine a Nabala, i aku la, Aia hoi, ua hoouna mai o Davida i na elele mai ka waonahele mai e aloha mai i ko makou haku, a lele ino aku oia ia lakou.
15 Og de Mænd have været os saare gode, og vi bleve ikke forhaanede, og vi savnede ikke noget alle de Dage, vi vandrede hos dem, naar vi vare paa Marken.
Aka, ua hana pono mai ia poe kanaka ia makou, aole i hana eha mai ia makou, aole i lilo kekahi mea o makou i na la a pau a makou i noho pu ai me lakou ma ke kula.
16 De have været en Mur for os baade Nat og Dag alle de Dage, vi vare hos dem og vogtede Faarene.
He pa pohaku lakou no makou ma ka po a me ke ao, i na la a pau a makou i noho pu ai me lakou, e malama ana i ka poe hipa.
17 Saa vid nu og se, hvad du vil gøre, thi en Ulykke er fast besluttet over vor Herre og over alt hans Hus; og han er et Belials Barn, saa at man ikke kan tale til ham.
Ano hoi e noonoo oe a ike i kau mea e hana aku ai; no ka mea, ua manao hewa ia mai no to makou haku, a no kona ohua a pau; no ka mea, he keiki ia na Beliala, aole e pono ke olelo aku ia ia.
18 Da skyndte Abigail sig og tog to Hundrede Brød og to Flasker Vin og fem tillavede Faar og fem Maal ristede Aks og hundrede Klaser Rosiner og to Hundrede Klumper Figen, og hun lagde det paa Asener.
Alaila lalelale ae la o Abigaila, a lawe aku la i elua haneri pai berena, a i elua hue waina, a me na hipa elima i hoomakaukauia, a me na ipu hua palaoa elima i pulehuia, a i hookahi haneri paihuawaina maloo, a i elua haneri pai huafiku maloo, a kau ae la maluna o na hoki.
19 Og hun sagde til sine Drenge: Gaar foran mig, se, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal sin Mand det til Kende.
I aku la ia i kana poe kauwa, E hele e oukou mamua o'u, aia hoi, e hahai ana au mahope o oukou. Aole ia i hai aku ia Nabala kana kane.
20 Og det skete, der hun red paa Asenet og drog ned i Skjul af Bjerget, se, da drog David og hans Mænd ned imod hende, og hun mødte dem.
A i kona holo ana maluna o ka hoki a hiki ma kahi malu o ka mauna, aia hoi o Davida a me kona poe kanaka e iho mai ana e halawai me ia, a halawai aku la ia me lakou.
21 Men David havde sagt: Visseligen, jeg har forgæves bevaret alt det, denne havde i Ørken, og der savnedes ikke noget af alt det, som han havde; men han betalte mig ondt for godt.
Ua olelo iho la o Davida, He oiaio, ua malama make hewa au i na mea a pau a keia kanaka ma ka waonahele, aole i lilo kekahi o kana mau mea a pau; a ua hoihoi mai ia i ka hewa ia'u no ka pono.
22 Gud gøre ved Davids Fjender nu og fremdeles saa og saa, om jeg skal lade overblive af alt det, han har, indtil Morgen, det bliver lyst, nogen af Mandkøn!
Pela hoi, a e oi aku hoi ka ke Akua e hana aku ai i ka poe enemi o Davida, ke waiho au a hiki i ka malamalama o ke ao i kekahi o kona poe kane.
23 Der Abigail saa David, da skyndte hun sig og steg ned af Asenet, og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøjede sig paa Jorden.
A ike aku la o Abigaila ia Davida, lele koke iho la ia mai luna mai o ka hold, a haule ilalo ke alo imua o Davida, a kulou iho la ma ka honua.
24 Og hun faldt ned for hans Fødder og sagde: Hør mig, min Herre! denne Misgerning skal være min; Kære, lad din Tjenerinde tale for dine Øren og hør din Tjenerindes Ord.
A haule iho la ma kona wawae, i aku la, Maluna o'u, e kuu haku, maluna o'u ka hewa: a ke noi aku nei au, e ae mai oe i kau kauwawahine, e olelo aku maloko o kou pepeiao, a e hoolohe mai i ka olelo a kau kauwawahine.
25 Min Herre vende ikke sit Hjerte imod denne Belials Mand, imod Nabal, thi som hans Navn er, saa er han: Nabal er hans Navn, og Daarlighed er hos ham; men jeg, din Tjenerinde, saa ikke min Herres unge Karle, som du havde udsendt.
Ke noi aku nei au ia oe, mai manao nui kuu haku i keia kanaka hewa, ia Nabala: no ka mea, e like me ke ano o kona inoa, pela hoi ia, o Nabala kona inoa, a me ia no ka lapuwale: aka, aole i ike kau kauwawahine i ka poe kanaka ui au i hoouna mai ai.
26 Og nu, min Herre, saa vist som Herren lever, og saa vist som din Sjæl lever, da har Herren forhindret dig i at udøse Blod og i at tage dig selv til Rette, saa skulle nu dine Fjender og de, som søge min Herres Ulykke, vorde som Nabal.
Ano hoi, e kuu haku, ma ke ola o Iehova, a ma ke ola o kou uhane, no ke keakea ana o Iehova i kou hele mai e hookahe i ke koko, a me ka hoopai ana nou me kou lima iho, ano hoi, e lilo ana kou poe enemi, a me ka poe imi hewa i kuu haku, e like me Nabala.
27 Og her er nu denne Foræring, som din Tjenerinde førte til min Herre, og lad den gives de unge Karle, som følge min Herre.
Ano hoi, o keia manawalea a kau kauwawahine i lawe mai nei na kuu haku, e haawiia'ku ia na ka poe kanaka ui e hele ana ma ka wawae o kuu haku.
28 Kære, forlad din Tjenerindes Overtrædelse; thi Herren skal berede min Herre et bestandigt Hus; thi min Herre fører Herrens Krige, og intet ondt skal times dig i dine Dage.
Ke noi aku nei au ia oe, e kala ae oe i ka hala o kau kauwawahine: no ka mea, e hana io mai no o Iehova i hale mau no kuu haku; no ke kaua ana a kuu haku i na kaua o Iehova, aole i loaa ka hewa iloko ou i kou mau la.
29 Naar noget Menneske rejser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv: Saa skal min Herres Sjæl være bunden i de levendes Knippe hos Herren din Gud; men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslynge ud af Slyngen.
Aka, ua ku mai kekahi kanaka e hahai ia oe, a e imi i kou ola: aka, e nakii pu ia auanei ke ola o kuu haku iloko o ka pua o ka poe ola me Iehova kou Akua; a o ke ola o kou poe enemi, nana no lakou e maa aku mai loko ae o ka maa.
30 Og det skal ske, naar Herren gør min Herre efter alt det gode, som han har talet over dig, og sætter dig til en Fyrste over al Israel,
A i ka manawa e hana mai ai o Iehova no kuu haku, e like me ka pono a pau ana i olelo mai ai nou, a e hoolilo ia oe i alii no ka Iseraela;
31 da skal dette ikke være dig til Selvbebrejdelse eller min Herres Hjerte til Anstød, at han har udøst uskyldigt Blod, og at min Herre har taget sig selv til Rette; og naar Herren gør vel imod min Herre, da skal du komme din Tjenerinde i Hu.
Alaila aole e lilo keia i mea kaumaha nou, a me ka hihia no ka naau o kuu haku, o kou hookahe ole ana i ke koko hala ole, a o ka hoopai ole ana o kuu haku nona: a i hana pono mai o Iehova i kuu haku, alaila e hoomanao oe i kau kauwawahine.
32 Da sagde David til Abigail: Lovet være Herren, Israels Gud, som sendte dig mig i Møde i Dag,
Olelo mai la o Davida ia Abigaila, E hoomaikaiia ke Akua o ka Iseraela, i kona hoouna ana mai ia oe i keia la e halawai me au:
33 og velsignet være din Fornuftighed, og velsignet være du, som forhindrede mig paa denne Dag fra at udøse Blod og fra at tage mig selv til Rette!
E hoomaikaiia kou naauao, a e hoomaikaiia oe i kou keakea ana mai ia'u i ka hele ana mai e hookahe i ke koko, a me ka hoopai ana no'u me kuu lima iho.
34 Og sandelig, saa vist som Herren, Israels Gud, lever, som forhindrede mig i at gøre dig ondt: Om du ikke havde skyndt dig og var kommen mig i Møde, da havde Nabal ikke beholdt tilovers indtil Morgen, naar det bliver lyst, nogen af Mandkøn.
He oiaio, ma ke ola o Iehova ke Akua o ka Iseraela, nana i keakea mai ia'u e hana hewa aku ia oe, ina paha aole oe i hele koke mai e halawai me au, ina aole koe ia Nabala a hiki i ka malamalama o ke ao kekahi o kona poe kane.
35 Saa tog David af hendes Haand det, som hun førte til ham, og han sagde til hende: Drag med Fred op til dit Hus, se, jeg adlød din Røst og ansaa din Person.
A lawe aku la o Davida mai kona lima aku i ka mea ana i lawe mai ai nana, a i aku la ia ia ia, E pii pomaikai oe ma kou hale; aia hoi, ua hoolohe aku au i kou leo, a ua maliu aku au ia oe.
36 Og Abigail kom til Nabal, og se, han havde et Gæstebud i sit Hus, som en Konges Gæstebud, og Nabals Hjerte var vel til Mode, og han var saare drukken; men hun kundgjorde ham ikke noget, hverken lidet eller stort, før det blev lyst om Morgenen.
A hoi aku la o Abigaila ia Nabala; aia hoi, he ahaaina kana ma kona hale e like me ka ahaaina alii; a ua olioli ka naau o Nabala iloko ona, no ka mea, ua ona loa: no ia mea, aole ia i hai iki aku ia ia, a hiki i ka malamalama o ke ao.
37 Og det skete om Morgenen, da Nabals Rus var forbi, da kundgjorde hans Hustru ham disse Ting; og hans Hjerte døde i ham, og han blev som en Sten.
A ao ae la, i ka wa i hala aku ka waina mawaho o Nabala, a hai aku la kana wahine ia ia i keia mau mea, make iho la kona naau iloko ona, a like ia me ka pohaku.
38 Og det skete ved ti Dage derefter, da slog Herren Nabal, og han døde.
A he anahulu paha la ma ia hope mai, pepehi mai o Iehova ia Nabala, a make iho la ia.
39 Og der David hørte, at Nabal var død, da sagde han: Lovet være Herren, som udførte min Forsmædelses Sag imod Nabal og forhindrede sin Tjener fra ondt, og Herren lod Nabals Ondskab falde tilbage paa hans Hoved; og David sendte hen og lod tale med Abigail om at tage sig hende til Hustru.
A lohe ae la o Davida, ua make o Nabala, i iho la ia, E hoomaikaiia o Iehova, nana i hoopai aku maluna o Nabala i kuu hoinoia mai, a nana i keakea mai i kana kauwa i ole e hana ino; a ua hoihoi aku o Iehova i ka hewa o Nabala maluna o kona poo. A hoouna aku la o Davida, a kamailio me Abigaila e lawe ia ia i wahine nana.
40 Og der Davids Tjenere kom til Abigail ved Karmel, da talede de til hende og sagde: David sendte os til dig for at tage dig til sin Hustru.
A hiki aku la na kauwa a Davida io Abigaila la ma Karemela, olelo aku la lakou ia ia, i aku la, Ua hoouna mai o Davida ia makou iou la e lawe ia oe i wahine nana.
41 Og hun stod op og bøjede sig med sit Ansigt til Jorden, og sagde: Se, her er din Tjenerinde til en Tjenestekvinde til at to min Herres Tjeneres Fødder.
Ku ae la ia, a kulou iho la me kona maka ma ka honua, i aku la, Aia hoi, e hooliloia kau kauwawahine i kauwa e holoi ai i na wawae o na kauwa a kuu haku.
42 Og Abigail skyndte sig og gjorde sig rede og red paa et Asen med fem af hendes Piger, og hun drog efter Davids Bud og blev hans Hustru.
A ku koke ae la o Abigaila, a hooholo maluna o ka hoki me kona mau wahine elima i hele mahope ona; a hahai aku la ia mahope o na elele a Davida, a lilo ia i wahine nana.
43 David tog og Ahinoam at Jisreel; og de bleve ogsaa begge hans Hustruer.
Lawe hoi o Davida ia Ahinoama no Iezereela, a lilo laua elua i mau wahine nana.
44 Men Saul havde givet Mikal sin Datter, Davids Hustru, til Palti, Lais Søn, som var fra Gallim.
Ua haawi aku o Saula ia Mikala kana kaikamahine, ka wahine a Davida, i wahine na Paleti ke keiki a Laisa no Galima.
