1 Samuel 22
1 Og David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Hus hørte det, da kom de derhen ned til ham.
David loe Gath hoiah caeh moe, loih pacoengah Adullam thlungkhaw ah phak; to tamthang to angmah ih nawkamyanawk hoi ampa ih imthung takohnawk boih mah thaih o naah, anih ohhaih ahmuen ah caeh o.
2 Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som trykkedes af Gæld, og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der var ved fire Hundrede Mænd hos ham.
Palungboeng kaminawk, laiba tawn kaminawk hoi poeknawm thai ai kaminawk boih, anih khaeah nawnto amkhueng o; David loe nihcae zaehoikung ah oh; anih hoi nawnto kaom kami cumvai palito oh o.
3 Og David gik derfra til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes Konge: Kære, lad min Fader og min Moder gaa ud til eder, indtil jeg fornemmer, hvad Gud vil gøre med mig.
David loe to ahmuen hoiah Moab prae thung ih Mizpah vangpui ah caeh moe, Moab siangpahrang khaeah, Sithaw mah kai han timaw na sah pae tih, tiah panoek ai karoek to, kamno hoi kampa angzo hoi nasoe loe, nang khaeah om raeh nasoe, tiah tahmenhaih a hnik.
4 Og han førte dem for Moabiternes Konges Ansigt, og de bleve hos ham al den Tid, David var i Befæstningen.
To pongah David misa anghawkhaih thlungkhaw thungah oh nathung, anih ih amno hoi ampanawk loe Moab siangpahrang khaeah oh o.
5 Da sagde Profeten Gad til David: Du skal ikke blive i Befæstningen, gak hen, og kom til Judas Land; da gik David hen og kom til Hareths Skov.
Toe tahmaa Gad mah David khaeah, Thlungkhaw thungah om hmah, Judah prae thungah cae ah, tiah a thuih pae. To pongah David loe caeh moe, Hareth taw thungah oh.
6 Og Saul hørte, at David og de Mænd, som han havde hos sig, vare blevne kendte; men Saul sad i Gibea under Tamarisketræet paa Højen, og han havde sit Spyd i sin Haand, og alle hans Tjenere stode hos ham.
(Saul loe angmah ih tayae to Gibeah vangpui mae nuiah sinh, a tamnanawk mah anih to takui o moe, hmaica thing tahlip ah nawnto anghnut o naah, ) David hoi angmah ih kaminawk angqum o boeh, tiah Saul mah thaih;
7 Og Saul sagde til sine Tjenere, som stode hos ham: Kære, hører, I Benjaminiter! skal ogsaa Isais Søn give eder alle sammen Agre og Vingaarde, sætte eder alle sammen til Høvedsmænd over tusinde og Høvedsmænd over hundrede?
Saul mah a taengah kangdoe tamnanawk khaeah, Benjamin kaminawk, tahngai oh! Jesse capa mah nangcae hanah lawk hoi misur takha to na paek o ueloe, misatuh kami sangto ukkung angraeng hoi misatuh kami cumvaito ukkung angraeng ah na suem o tang tih maw?
8 at I have alle forbundet eder imod mig, og der er ingen, som aabenbarede det for mine Øren, da min Søn har gjort en Pagt med Isais Søn, og der er ingen af eder, som det smerter for min Skyld, og som aabenbarer det for mine Øren; thi min Søn har sat min Tjener op imod mig til at efterstræbe mig, som det sker paa denne Dag.
Nangcae boih mah ka nuiah kasae sak hanah nang pacaeng o, ka capa loe Jesse capa hoiah lokkamhaih sak, tiah mi mah doeh nang thui o ai; mi mah doeh kai palung nang sae o haih ai; ka tamna mah vaihniah sak ih baktih toengah, ka capa mah kai to angang moe, hum hanah, ka tamnanawk pahruek ih hmuen kawng doeh nang thui o ai, tiah a naa.
9 Da svarede Edomiteren Doeg, som var sat over Sauls Tjenere, og sagde: Jeg saa Isais Søn komme til Nobe, til Akimelek, Ahitobs Søn;
To paceongah Saul ih tamnanawk thung ih Edom kami maeto ah kaom, Dog mah Jesse capa loe Nob vangpui ah kaom, Ahitub capa Ahimelek khaeah angzoh naah ka hnuk.
10 og denne adspurgte Herren for ham og gav ham Tæring; og Filisteren Goliaths Sværd gav han ham.
Ahimelek mah anih hanah Angraeng khaeah lokdueng pae; caaknaek doeh a paek moe, Philistin kami Goliath ih sumsen doeh a paek, tiah a thuih pae.
11 Da sendte Kongen hen at kalde Akimelek, Ahitobs Søn, Præsten, og hans Faders ganske Hus, Præsterne, som vare i Nobe, og de kom alle sammen til Kongen.
To pongah siangpahrang mah kami to patoeh moe, Ahitub capa qaima Ahimelek hoi ampa imthung takoh boih, Nob vangpui ih qaimanawk to kawksak boih; nihcae boih siangpahrang khaeah angzoh o.
12 Og Saul sagde: Hør dog, Ahitobs Søn! og han sagde: Se, her er jeg, min Herre!
Saul mah, Ahitub capa vaihi lok tahngai ah, tiah a naa. Anih mah, Ka angraeng, hae ah ka oh, tiah a naa.
13 Da sagde Saul til ham: Hvorfor have I forbundet eder mod mig, du og Isais Søn, idet du gav ham Brød og Sværd og adspurgte Gud for ham, for at han kunde staa op imod mig og efterstræbe mig, som det sker paa denne Dag?
Saul mah anih khaeah, Tipongah Jesse capa hoiah kai tuk hanah nam sak hoi moe, vaihniah a sak ih baktih toengah, kai tuk hanah anih to takaw hoi sumsen na paek pacoengah, Sithaw khaeah lok na dueng pae loe? tiah a naa.
14 Og Akimelek svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, han, der er Kongens Svigersøn og har Adgang til din Fortrolighed og er æret i dit Hus?
Ahimelek mah siangpahrang khaeah, Siangpahrang canu ih sava, na toksah kami, na imthung takoh ah khingya koi kaom, David baktih oepthok mi maw na tamnanawk thungah kaom?
15 Har jeg begyndt i Dag at spørge Gud for ham? det være langt fra mig; Kongen lægge ikke sin Tjener eller min Faders ganske Hus den Sag til Last; thi din Tjener vidste intet af alt dette, hverken lidet eller stort.
To na niah maw anih han Sithaw khaeah lok ka dueng pae tangsuek? To tih na ai ni; siangpahrang mah a tamna hoi ampa imtung takoh nuiah zaehaih net hmah nasoe, hae hmuen kawng pongah na tamna mah panoekhaih tidoeh om ai, tiah a naa.
16 Da sagde Kongen: Akimelek, du skal visseligen dø, du og din Faders ganske Hus!
Toe siangpahrang mah, Ahimelek, nangmah hoi nam pa imthung takoh boih, na duek o han oh, tiah a naa.
17 Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaar Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
Angraeng ih qaimanawk loe David khaeah athum o, anih loe cawnh ving boeh, tiah panoek o, toe kai na thai o sak ai pongah, Angqoi oh loe, nihcae to hum oh, tiah siangpahrang mah angmah khaeah kaom khok hoi misatuh kaminawk khaeah a thuih pae. Toe siangpahrang ih tamnanawk mah Angraeng ih qaimanawk hum hanih ban phok han koeh o ai.
18 Da sagde Kongen til Doeg: Vend du dig om, og fald an paa Præsterne; og Edomiteren Doeg vendte sig om, og han anfaldt Præsterne og ihjelslog paa den Dag fem og firsindstyve Mænd, som bare linnet Livkjortel.
To naah siangpahrang mah Dog khaeah, Angqoih loe, nang mah qaimanawk hae hum ah, tiah a naa. To pongah Edom acaeng Dog mah, qaimanawk to hum boih: to na niah anih mah puu ngan khukbuen angkhuk kami quitazet, pangato a hum.
19 Han slog og Nobe, Præsternes Stad, med skarpe Sværd, baade Mand og Kvinde, baade spædt og diende Barn og Okse og Asen og Faar med skarpe Sværd.
To pacoengah qaimanawk ih vangpui Nob to sumsen hoiah a tuk, nongpa hoi nongpatanawk, nawkdi hoi tahnu nae li nawktanawk, maitawnawk, hrangnawk hoi tuunawk to sumsen hoiah a hum.
20 Men der undkom en af Akimeleks, Ahitobs Søns, Sønner, og hans Navn var Abjathar, og han flyede efter David.
Toe Ahitub capa Ahimelek, Ahimelek capa Abiathar loe loih moe, David hnukah cawnh.
21 Og Abjathar forkyndte David, at Saul havde ihjelslaget Herrens Præster.
Angraeng ih qaimanawk loe Saul mah hum boih boeh, tiah David khaeah thuih pae.
22 Da sagde David til Abjathar: Jeg vidste paa den samme Dag, der Edomiteren Doeg var der, at han vilde give Saul det til Kende; jeg har været Aarsag til det, som skete imod alle din Faders Huses Sjæle.
To naah David mah, Edom acaeng Dog mah Saul khaeah thui pae tih, tiah anih ka hnuk na niah ka poek roe boeh. Nampa imthung takoh boih duek hanah ka sak pazae moeng boeh.
23 Bliv hos mig, frygt intet; thi hvo som søger efter mit Liv, skal søge efter dit Liv; thi du skal være i Forvaring hos mig.
Zii hmah; kai hoi nawnto om ah; na hinghaih pakrong kami loe, ka hinghaih pakrong kami ah ni oh; toe kai hoi nawnto na oh nahaeloe na ngan cuem tih, tiah a naa.
