< 1 Samuel 21 >

1 Og David kom til Nobe, til Akimelek, Præsten, og Akimelek blev forfærdet, da han mødte David, og sagde til ham: Hvorfor er du alene og ikke en Mand med dig?
David fled from there and went to Nob [city to see] Ahimelech the priest. Ahimelech trembled when he saw David [because he was afraid that something bad had happened]. He said to David, “Why are you alone? Why have no men come with you?”
2 Og David sagde til Akimelek, Præsten: Kongen befalede mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befalede dig; og de unge Karle har jeg tilsagt til det og det Sted.
David [deceived Ahimelech] by replying, “The king sent me. But he does not want anyone to know anything about what he sent me to do. I have told my men where [they should meet me].
3 Og nu, hvad har du ved Haanden? giv fem Brød i min Haand, eller hvad der findes.
Now [I want to know], do you have any [food here for me to eat] [IDM]? Could you give me five loaves of bread, or whatever [other food] that you can find?”
4 Og Præsten svarede David og sagde: Jeg har intet almindeligt Brød ved Haanden; men der er helligt Brød; dersom ikkun de unge Mænd havde holdt sig fra Kvinder.
The priest answered David, “There is no ordinary bread here, but I have some of the sacred bread [that was placed before Yahweh]. Your men may eat it if they have not slept with [EUP] women [recently].”
5 Og David svarede Præsten og sagde til ham: Ja visselig, Kvinderne have været os forholdte i Gaar og i Forgaars; der jeg gik ud, vare de unge Mænds Kar hellige; tilmed er dette Brød paa Vej til at blive almindeligt, da desforuden andet i Dag skal helliges i Karrene.
David replied, “They have not been near women for many days. I do not allow my men to defile themselves by sleeping with women while they are preparing to fight in battles. They must continue to keep themselves acceptable to God when they are on ordinary trips, and [today they have kept themselves acceptable to God] because now we are doing something very special/important.”
6 Da gav Præsten ham det hellige; thi der var intet Brød uden Skuebrød, som toges bort fra Herrens Ansigt for at lægge varmt Brød i Stedet paa den Dag, man tog det bort.
The only bread that the priest had was the sacred bread that had been placed in Yahweh’s presence [in the Sacred tent]. So the priest gave David some of that bread. On that day the priest had taken those loaves from the table and replaced them with (fresh/newly baked) loaves.
7 Men der var en Mand af Sauls Tjenere paa den samme Dag, som opholdt sig for Herrens Ansigt, og hans Navn var Edomiteren Doeg, den mægtigste af Sauls Hyrder.
It happened that Doeg, from the Edom people-group, was there on that day to make himself acceptable to Yahweh, [and he saw what Ahimelech did]. He was one of Saul’s officials and the leader of Saul’s shepherds.
8 Og David sagde til Akimelek: Har du ikke her ved Haanden et Spyd eller et Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ærinde havde Hast.
David asked Ahimelech, “Do you have a spear or a sword [that I could use]? The king [appointed us to do] this task [and told us to leave] immediately, so I did not have time to bring any weapons.”
9 Da sagde Præsten: Filisteren Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, se, det er svøbt i et Klæde, bag Livkjortlen; dersom du vil tage dig det, saa tag det, thi her er intet andet uden det; og David sagde: Der er ikke noget som det, giv mig det!
Ahimelech replied, “I have only the sword that belonged to Goliath [the giant] from the Philistia people-group whom you killed in Elah Valley. It is wrapped in a cloth, and is behind the sacred vest [in the Sacred Tent]. If you want it, take it, because I have no other [weapon] here.” David replied, “Truly, there is no other sword that is [as good] as that one! Give it to me.”
10 Og David gjorde sig rede og flyede samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Akis, Kongen i Gath.
[So Ahimelech gave it to him], and David left there. He [and his men] and went to Gath [city in the Philistia region], to stay with King Achish.
11 Og Akis Tjenere sagde til ham: Er dette ikke David, Landets Konge? sang de ikke om denne mod hverandre i Dansen, og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusinde?
But the officers of King Achish [objected to David being there. They] said to King Achish, “This man is [RHQ] David, the king of Israel! He is the one [RHQ] whom [our enemies], the [Israeli] people, [honored by] dancing and singing, ‘Saul has killed thousands [of his enemies], but David has killed tens of thousands of them!’”
12 Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Akis, Kongen af Gath.
David heard what those men were saying, so he was afraid of [what] King Achish [might do to him].
13 Derfor anstillede han sig afsindig for deres Øjne og rasede mellem deres Hænder og tegnede paa Portens Døre og lod Fraaden flyde ned paa sit Skæg.
So he pretended that he was insane. He started scratching on the gates [of the city] and allowing his saliva to run down his beard.
14 Da sagde Akis til sine Tjenere: Se, I se, at Manden er gal, hvi førte I ham til mig?
Then King Achish said to his men, “Look at this man! He is acting like an insane man! Why have you brought him to me?
15 Mon jeg fattes galne, at I førte denne hid at rase for mig? skulde denne komme i mit Hus?
Have you brought him because I do not have enough insane men here already [RHQ]? I do not want [RHQ] him to come into my house!”

< 1 Samuel 21 >