1 Samuel 2

1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøjet i Herren; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.

To naah Hannah mah, Angraeng ah palung kang hoe; Angraeng mah kai ih takii to sangsak; na pahlonghaih ah kang hoe pongah, ka misanawk khaeah amoekhaih hoiah lok ka paeh boeh.

2 Der er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden dig og ingen Klippe som vor Gud.

Angraeng baktiah ciimcai kami maeto doeh om ai; nang ai ah loe kalah Sithaw om ai; aicae Sithaw baktiah abuephaih lungsong mi doeh om ai.

3 Taler ikke saa mange Ord, saa saare høje Ting, lader ikke noget frækt udgaa af eders Mund; thi Herren er Vidskabs Gud, skulde hans Gerninger ikke være rette?

Amoekhaih lokthui hmah, pakha thung hoiah amoekhaih lok tacawtsak hmah nasoe; Angraeng loe hmuen boih panoek Sithaw ah oh, a sak o ih hmuennawk to anih mah khingh.

4 De stærkes Bue er brudt, og de skrøbelige ere omgjordede med Styrke.

Thacak kaminawk ih kalii loe angkhaeh boih boeh moe, amthaek kaminawk to thacakhaih hoiah oh o lat boeh.

5 De mætte lade sig leje for Brød, de hungrige hungre ej mere; ja, den ufrugtbare føder syv, men hun med de mange Sønner visner hen.

Zok kamhah ah buh caa kaminawk loe caaknaek hak hanah minawk khaeah toksak o moe, zok amthlam kaminawk zok amhah o lat boeh; caa kaak kaminawk loe caa sarihto sak o moe, kapop ah caa sah nongpata to thazok lat boeh.

6 Herren er den, som døder og gør levende, som nedfører til Dødsriget og fører op igen. (Sheol h7585)

Angraeng nang loe kami to paduek thaih moe hinghaih doeh paek thaih, taprong thungah caehsak thaih moe, pathawk thaih. (Sheol h7585)

7 Herren er den, som gør fattig og gør rig, han er den, som nedtrykker, og den, som ophøjer;

Angraeng mah amtanghaih hoi angraenghaih to ohsak moe, ahnaemhaih hoi sanghaih doeh ohsak.

8 han oprejser den ringe af Støvet, han ophøjer den fattige af Skarnet, for at sætte dem hos Fyrsterne og lade dem arve Ærens Trone; thi Jordens Grundvold hører Herren til, og han har sat Jorderige derpaa.

Angraeng capanawk salakah anghnutsak moe, lensawkhaih angraeng tangkhang toepsak hanah, anih mah amtang kami to maiphu thung hoiah pathawk moe, caaknaek tawn ai kaminawk to maiphu thung hoiah pathawk; long ih homhnawk loe Angraeng ih ni; to homhnawk nuiah long to a suek.

9 Han skal bevare sine frommes Fødder, men ugudelige skulle vorde stumme i Mørket; thi en Mand bliver ikke vældig ved sin Kraft.

Anih mah ciimcai angmah kaminawk ih khok to khen pae tih, kasae kaminawk loe khoving thungah anghmaa angtaa o tih; mi mah doeh thacakhaih hoiah pazawk thai mak ai.

10 De, som trætte med Herren, skulle forskrækkes, han skal lade tordne i Himmelen over dem; Herren skal dømme Jorderiges Ender, og han skal give sin Konge Styrke og ophøje sin salvedes Horn.

Angraeng ih misanawk loe koi o phaeng tih; nihcae to van bang hoiah khopazih thuih ueloe, long boenghaih khoek to Angraeng mah lokcaek tih; angmah ih siangpahrang khaeah thacakhaih to paek ueloe, angmah situi bawh kami ih takii to sawksak tih, tiah lawkthuih.

11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Hus; men Drengen tjente Herren for Præsten Elis Ansigt.

To pacoengah Elkanah loe im ah Ramah vangpui ah amlaem; toe a caa nawkta loe Eli khaeah Angraeng ih tok to sak.

12 Og Elis Sønner vare Belials Sønner; de kendte ikke Herren.

Eli capa hnik loe kahoih ai kami ah oh hoi; Angraeng to panoek hoi ai.

13 Thi det var Præsternes Vis med Folket: Naar nogen Mand ofrede et Offer, da kom Præstens Dreng, naar Kødet kogte, og havde en Madkrog med tre Grene i sin Haand.

Kaminawk hoi nawnto oh naah qaima mah sak han koi hmuen loe hae tiah oh; angbawnhaih moi to thongh li naah, qaima ih tamna maeto angzo tih, anih loe aha thumto kaom moi thunhaih racah to sin tih,

14 Og han stak i Kedlen eller i Gryden eller i Panden eller i Potten; alt hvad Madkrogen drog op, det tog Præsten dermed; saaledes gjorde de mod al Israel, som kom derhen til Silo.

anih mah camphaek laom, to tih ai boeh loe tahmawh kaom laom, to tih ai boeh loe laom kangphaek, to tih ai boeh loe laom kangbuet thung ih moi to quh tathuk ueloe, racah kamsum aha mah thunh ih moi to qaima angmah ih taham ah la tih; to pongah Shiloh ah angzo Israel kaminawk boih hanah to tiah sak pae o.

15 Ogsaa førend de gjorde Røgoffer af Fedtet, da kom Præstens Dreng og sagde til den Mand, som ofrede: Giv mig Kød til at stege til Præsten; thi han vil ikke tage kogt Kød af dig, men raat.

Toe athawk hmai pakhaem ai naah, qaima ih tamna to angzoh moe, angbawnhaih moi bop kami khaeah, Haek hanah qaima ih taham moi to paek ah; anih loe thongh tangcae moi to koeh ai; kahaeng moi ni a koeh, tiah a naa.

16 Naar Manden sagde til ham: Man skal gøre Røgoffer af Fedtet i Dag; tag dig siden, saaledes som dit Hjerte begærer; da sagde han til ham: Nu skal du dog give det, og hvis ikke, vil jeg tage det med Magt.

To kami mah anih khaeah, Moithawk hae hmai ka pakhaem han vop, to pacoengah na koeh zetto moi to la ah, tiah a naa. Toe anih mah, To tih na ai ni, vaihi roe na paek ah; nang paek ai nahaeloe, tha hoiah kang lomh han, tiah a naa.

17 Og de unge Mænds Synd var saare stor for Herrens Ansigt; thi Mændene foragtede Herrens Madoffer.

Angraeng khae paek ih hmuen to panuet thok ah a sak hoi pongah, thendoeng hnik loe Angraeng hmaa ah kalen parai zaehaih to a sak hoi.

18 Og Samuel tjente for Herrens Ansigt og var en Dreng, iført en linnet Livkjortel.

Toe Samuel loe puu ngan khukbuen to angkhuk moe, Angraeng hmaa ah toksak.

19 Og hans Moder gjorde ham en liden Overkjortel og bragte ham den op fra Aar til Aar, naar hun gik op med sin Mand til at ofre det aarlige Offer.

Saning kruek amno mah anih hanah kahni tetta sak pae moe, angbawnhaih sak hanah saning kruek a sava hoi nawnto caeh hoi tahang naah, anih hanah a sinh pae hoi.

20 Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: Herren give dig Sæd af denne Kvinde, i Stedet for ham, som begæredes for Herren, og de gik til deres Sted.

Eli mah Elkanah hoi a zu to tahamhoihaih paek; Angraeng khaeah lawkthuihaih hoi hnik ih capa to, Angraeng angmah khaeah na paek hoi let pongah, Angraeng mah hae nongpata hanah caa kapop ah sahsak nasoe, tiah a naa. To pacoengah nihnik loe angmah hnik im ah amlaem hoi.

21 Men Herren besøgte Hanna, at hun undfangede og fødte tre Sønner og to Døtre; og Drengen Samuel blev stor hos Herren.

Angraeng mah Hannah khaeah tahmenhaih amtuengsak pongah, nawkta to sak hoi let moe, capa thumto hoi canu hnetto tawnh hoi let. To pongah nawkta Samuel loe Angraeng hmaa ah qoeng tahang aep aep.

22 Og Eli var saare gammel, og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laa hos de Kvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.

Eli loe paroeai mitong boeh, to naah a caa hnik mah Israel kaminawk nuiah sak hoi ih hmuennawk hoi amkhuenghaih kahni im toepkung nongpatanawk to iih hoi haih ti, tiah thuih o ih hmuen kawngnawk boih to a thaih.

23 Og han sagde til dem: Hvorfor gøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.

To pongah anih mah a caa hnik khaeah, Tipongah hae baktih hmuennawk hae na sak hoi loe? Na sak hoi ih kahoih ai hae baktih hmuen kawng hae minawk khae hoiah ka thaih.

24 Ikke saa, mine Sønner; thi det er ikke et godt Rygte, som jeg hører; I komme Herrens Folk til at begaa Overtrædelse.

Ka caa hnik, to tiah na ai ni; ka thaih ih tamthang loe hoih ai; Angraeng ih kaminawk na zae hoi sak boeh.

25 Dersom en Mand synder mod en Mand, da skal Gud dømme ham; men dersom nogen synder mod Herren, hvo skal da bede for ham? Men de hørte ikke deres Faders Røst; thi Herren havde Villie til at slaa dem ihjel.

Kami maeto mah kalah kami maeto nuiah zaehaih sah nahaeloe, lokcaekkung mah lok to takroek pae tih; toe kami mah Sithaw hmaa ah zaehaih sah nahaeloe, mi mah maw anih hanah tahmenhaih hni pae tih? tiah a naa. Toe nihnik paduek hanah Sithaw mah lokkhaeh tangcae boeh pongah, nihnik mah ampa ih lok to tahngai pae hoi ai.

26 Men Drengen Samuel tiltog i Alder og i Velbehagelighed, baade for Herren saa og for Menneskene.

Nawkta Samuel loe qoeng tahang aep aep moe, Sithaw hoi kaminawk mikcuk naakrak ah khosak.

27 Og en Guds Mand kom til Eli, og han sagde til ham: Saaledes siger Herren: Har jeg ikke aabenbaret mig for din Faders Hus, der de vare i Ægypten i Faraos Hus?

To pacoengah Sithaw kami maeto Eli im ah angzoh moe, anih khaeah, Izip prae Faro imthung ah a oh o naah, kaimah roe nam pa imthung takoh nuiah kamtueng thuih na ai maw? tiah Angraeng mah thuih.

28 Og jeg har udvalgt ham af alle Israels Stammer mig til en Præst, til at ofre paa mit Alter, til at røge med Røgelse, til at bære Livkjortlen for mit Ansigt, og jeg har givet din Faders Hus alle Israels Børns Ildofre.

Nam pa loe ka hmaicam ah angbawnhaih, hmuihoih hmai thlaekhaih hoi ka hmaa ah puu ngan kahni to angkhuk moe, ka tok sak hanah, Israel acaengnawk thung hoiah kaimah ih qaima ah ka qoih na ai maw?

29 Hvorfor vanære I mit Slagtoffer og mit Madoner, som jeg bød at ofre i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det bedste af alt mit Folks Israels Madofre!

Tipongah ka ohhaih im ah sak ih angbawnhaih hoi tathlang ih hmuen to khok hoiah na pathuih loe? Na thawk hanah Israel kaminawk mah paek o ih kahoih koek hmuen hoiah kang pacah na ai maw, tikhoe kai pongah na caa hnik to na pakoeh kue loe? tiah a naa.

30 Derfor siger Herren, Israels Gud: Vistnok har jeg sagt: Dit Hus og din Faders Hus skulle vandre for mit Ansigt til evig Tid; men nu siger Herren: Det være langt fra mig; thi dem, som ære mig, vil jeg ære, og de, som foragte mig, skulle ringeagtes.

To pongah na imthung hoi nam pa imthung takoh loe, ka hmaa ah dungzan khoek to toksah poe tih, tiah lok ka thuih, tiah Israel Angraeng Sithaw mah thuih. Toe vaihi loe Angraeng mah, Kai hoiah angthla lai nasoe; kai pakoeh kaminawk to ka pakoeh han, kai patoek kaminawk loe azathaih tong o tih.

31 Se, de Dage komme, at jeg vil afhugge din Arm og din Faders Huses Arm, at der ikke skal være en gammel i dit Hus.

Khenah, na ban hoi nampa imthung takoh ih ban ka takroekhaih atue to pha tih; na imthung takoh ah saningcoeh mitong om mak ai boeh.

32 Og du skal se Trængsel for Boligen i alt, hvori det skulde gaaet Israel vel; og der skal ingen gammel være i dit Hus nogen Sinde.

Sithaw mah Israel kaminawk khaeah kahoih hmuen to paek, toe ka ohhaih ahmuen ah misa to na hnu tih; natuek naah doeh na imthung takoh ah saningcoeh mitong om mak ai boeh.

33 Og jeg vil ikke udrydde hver Mand af dig fra mit Alter til at fortære dine Øjne og at bedrøve din Sjæl; dog skal hele dit Huses Mangfoldighed dø som Mænd.

Apet ai ah ka hmaicam ah ka suek ih nangmah ih acaeng mah, na mik to amrosak ueloe, palung na saesak tih; na imthung takohnawk boih apawk baktiah ampha li naah, dueh o tih.

34 Og dette skal være dig et Tegn, som skal komme over dine to Sønner, over Hofni og Pinehas: Paa een Dag skulle de begge dø.

Na capa hnik, Hophni hoi Phinehas loe, nang ih angmathaih ah om hoi tih; nihnik loe nito thungah dueh hoi hmaek tih.

35 Og jeg vil oprejse mig en trofast Præst, han skal gøre, ligesom det er i mit Hjerte og i min Sjæl; og jeg vil bygge ham et bestandigt Hus, og han skal vandre for min salvedes Ansigt alle Dage.

Kaimah hanah oepthok qaima maeto ka suek han, palung thungah ka poek ih hmuen baktih toengah anih mah sah tih; anih hanah kacak im to ka sak pae han, anih loe situi ka bawh ih kami hmaa ah dungzan khoek to toksah tih.

36 Og det skal ske, hver den, som bliver tilovers i dit Hus, skal komme at nedbøje sig for ham for en Sølvpenning og for et Stykke Brød; og han skal sige: Kære, lad mig komme til een af Præstetjenesterne at æde en Mundfuld Brød.

Kanghmat na imthung takoh kaminawk mah, anih khaeah caeh o ueloe, anih hmaa ah akuephaih hoiah phoisa zetta hoi takaw kae tetta to hni o tih, to pacoengah Buh ka caak thai hanah, qaima toksakhaih ahmuen ah tok na sahsak ah, tiah hni o tih, tiah a thuih, tiah a naa.