1 Samuel 18
1 Og det skete, der han havde holdt op med at tale til Saul, da blev Jonathans Sjæl bunden til Davids Sjæl, og Jonathan elskede ham som sin egen Sjæl.
David hoi Saul lokthuih hoi boih pacoengah, Jonathan loe David poekhaih baktiah poekhaih tawnh pongah, anih to angmah ih takpum baktiah palung.
2 Og Saul tog ham paa den Dag til sig og tilstedte ham ikke at komme tilbage til hans Faders Hus.
To na niah Saul mah David to lak, ampa im ah amlaemsak ai boeh.
3 Og Jonathan og David gjorde en Pagt, fordi han elskede ham som sin egen Sjæl.
Jonathan mah David to angmah ih takpum baktiah palung pongah, anih hoi lokkamhaih to sak.
4 Og Jonathan førte sig af Kappen, som han havde over sig, og gav David den og sine Klæder, ja endog sit Sværd og sin Bue og sit Bælte.
Jonathan loe angmah ih kahni to angkhring moe, David to paek; a khukbuennawk, a sumsen, kalii hoi kaengkaehnawk doeh a paek.
5 Og David drog ud, hvorhen Saul sendte ham, og handlede klogeligen; og Saul satte ham over Krigsmændene, og han var godt lidt af hele Folket, endogsaa af Sauls Tjenere.
David loe Saul mah toksak hanah patoeh kruek a caeh moe, palunghahaih hoiah sak pongah, Saul mah araengh kasang misatuh kaminawk ukkung tok to paek. Anih loe kaminawk boih hoi Saul ih tamnanawk boih mah doeh tapom ih kami ah oh.
6 Men det hændte sig, der de kom, da David vendte tilbage fra Kampen med Filisterne, at Kvinderne af alle Israels Stæder gik ud med Sang og Dans imod Kong Saul, med Tromme, med Glæde og med Strengeleg.
David mah Philistin kaminawk to hum moe, im ah amlaem naah, Israel vangpuinawk ih nongpatanawk loe tacawt o boih moe, atuenpawk congca hoi cingcengnawk to boh o, anghoehaih laa to sak o moe, hnawhaih hoiah Saul siangpahrang to dawt o.
7 Og Kvinderne sang mod hverandre og legede og sagde: Saul har slaget sine tusinde, og David sine ti Tusinde.
Nongpatanawk loe Saul mah sangto hum moe, David mah sang hato hum, tiah maeto pacoeng maeto laa sak o.
8 Da optændtes Sauls Vrede saare, og dette Ord var ondt for hans Øjne, og han sagde: De gave David ti Tusinde og mig gave de tusinde, og fremdeles vil Riget sandelig blive hans.
To naah David mah sang hato hum moe, kai loe sangto khue ang hum o sak, prae khue ai ah loe, kalah hmuen timaw ka hak han oh vop? tiah Saul mah poekhaih tawnh pongah, to tiah thuih ih lok pongah paroeai palungphui.
9 Og Saul saa skævt til David fra den Dag og derefter.
To pongah to na ni hoi kamtong Saul mah David to uthaih mik hoiah khet.
10 Og det skete den næste Dag, at den onde Aand fra Gud kom heftig over Saul, og han rasede i Huset; men David legede med sin Haand som hver Dag, og Saul havde et Spyd i Haanden.
Khawnbangah loe Angraeng khae hoi kasae muithla to Saul nuiah krak; Saul mah a imthung aum ah lok taphong naah, David mah sak zong ih baktih toengah, Saul hanah katoeng to kruek pae, toe Saul loe a ban ah tayae to sinh.
11 Og Saul kastede Spydet og sagde: Jeg vil stikke det igennem David ind i Væggen; men David vendte sig to Gange om fra ham.
Saul mah tapang hoi nawnto David to takhawh han, tiah poekhaih tawnh pongah, tayae to takhawh. Toe David mah tayae to vai hnetto ayae taak ving.
12 Og Saul frygtede for David; thi Herren var med ham, men han var veget fra Saul.
Angraeng loe Saul khae hoi tacawt moe, David khaeah oh pongah, Saul mah David to zit.
13 Da fjernede Saul ham fra sig og satte ham for sig til en Høvedsmand over tusinde; og han drog ud og drog ind for Folkets Ansigt.
To pongah Saul mah David to angmah khae hoiah tacawtsak moe, misatuh kami sangto ukkung angraeng ah suek; David loe anih taeng hoiah tacawt moe, misatuh kaminawk to zaehhoih.
14 Og David handlede klogeligen paa alle sine Veje, og Herren var med ham.
Angraeng mah oh thuih pongah, David loe a caehhaih loklam kruekah palunghahaih hoiah toksak.
15 Og der Saul saa, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.
A sak ih hmuen boih ah acoehaih hoiah sak, tiah Saul mah hnuk naah, anih to zit.
16 Men al Israel og Juda elskede David; thi han drog ud og drog ind for deres Ansigt.
Toe David loe misatuk naah kaminawk boih zaehhoih pongah, Israel hoi Judah kaminawk mah palung o.
17 Og Saul sagde til David: Se, min ældste Datter Merab, hende vil jeg give dig til Hustru, vær ikkun en duelig Mand for mig og strid Herrens Krige; thi Saul sagde: Min Haand skal ikke være paa ham, men Filisternes Haand skal være paa ham.
Saul mah David khaeah, Khenah, canu kacoeh Rerab hae ka tawnh; na zu ah kang paek han; kai han misahoih ah loe, Angraeng hanah misa to tuh ah, tiah a naa. Saul mah, David nuiah ban ka phok mak ai, Philistinnawk mah anih nuiah ban phok o nasoe, tiah poekhaih tawnh.
18 Og David sagde til Saul: Hvo er jeg, og hvad er mit Liv, ja min Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersøn?
Toe David mah Saul khaeah, Kai loe mi maw? Kai loe mi maw? Israel prae thungah kai hoi ka imthung takoh khosakhaih loe kawbangmaw oh moe, siangpahrang canu ih sava ah ka oh han? tiah a naa.
19 Og det skete, der Tiden kom, at Merab, Sauls Datter, skulde gives David, da blev hun given Meholathiteren Adriel til Hustru.
Toe David mah Saul ih canu Merab lakhaih atue phak naah loe, a canu to Meholah ih kami Adriel hanah paek ving.
20 Men Mikal, Sauls Datter, elskede David, og de gave Saul det til Kende, og den Sag var ret for hans Øjne.
Saul canu Mikal mah loe David to koeh; to kawng to Saul khaeah a thuih pae o naah, Saul loe poeknawm.
21 Og Saul sagde: Jeg vil give ham hende, at hun skal vorde ham til en Snare, og Filisternes Haand være over ham; da sagde Saul til David: Ved den anden skal du i Dag blive besvogret med mig.
Saul mah, Ka canu Mikal to anih han ka paek han, to tiah ni Mikal hae anih han dongh patung pae baktiah om ueloe, Philistinnawk ban ah amaan thai tih, tiah poek. To pongah Saul mah David khaeah, Nang loe vaihniah ka canu ih sava ah na om tih boeh, tiah a naa.
22 Og Saul bød sine Tjenere: Taler hemmeligt med David og siger: Se, Kongen har Behag i dig, og alle hans Tjenere elske dig, bliv derfor nu Kongens Svigersøn!
To naah Saul mah a tamnanawk to kawk moe, David khaeah hae lok hae thui pae oh, Khenah, siangpahrang loe na nuiah poeknawm, anih ih tamnanawk boih mah doeh nang ang palung o; to pongah vaihniah a canu ih sava ah om lai ah, tiah a naa o.
23 Og Sauls Tjenere talede disse Ord for Davids Øren, og David sagde: Er det en ringe Ting i eders Øjne at blive Kongens Svigersøn, og jeg er en fattig og ringe Mand?
To lok to Saul ih tamnanawk mah David khaeah thuih pae o let; toe David mah, Kai loe khingya koi om ai kamtang caa ah ka oh pongah, siangpahrang canu ih sava ah oh hae hmuen tetta ah maw na poek o? tiah a naa.
24 Og Sauls Tjenere gave ham det til Kende og sagde: Saadanne Ord talede David.
Saul ih tamnanawk mah Saul khaeah, David mah hae tiah lokthuih, tiah a thuih pae o let,
25 Da sagde Saul: Saaledes skulle I sige til David: Kongen har ingen Lyst til Morgengave, men til Forhuden af hundrede Filister, for at hævne sig paa Kongens Fjender; thi Saul tænkte, at han vilde lade David falde for Filisternes Haand.
to naah Saul mah, Siangpahrang mah na zu lakhaih atho paek han koeh ai, a misanawk nuiah lu lak hanah, Philistin kaminawk ih tangyat hin cumvaito ni a koeh, tiah David khaeah thui pae oh, tiah a naa. Saul poekhaih loe Philistin kaminawk ban ah David to dueksak han koeh.
26 Da sagde hans Tjenere disse Ord til David, og denne Sag var ret for Davids Øjne, at han skulde vorde Kongens Svigersøn, men Dagene vare endnu ikke udløbne.
To lok to a tamnanawk mah David khaeah thuih pae o naah, David mah siangpahrang canu ih sava ah oh hanah koeh. Atue khaehhaih ni akoep ai naah,
27 Da gjorde David sig rede og drog hen, han og hans Mænd, og slog iblandt Filisterne to Hundrede Mænd, og David bragte deres Forhud, og de fyldestgjorde Kongen med dem, for at han kunde blive Kongens Svigersøn; saa gav Saul ham Mikal, sin Datter, til Hustru.
David loe angthawk moe, angmah ih kaminawk hoi nawnto caeh pacoengah, Philistin kaminawk cumvai hnetto hum. Nihcae ih tangyat hin to a lak moe, siangpahrang canu ih sava ah oh thai hanah siangpahrang khaeah a sinh pae. To naah Saul mah a canu Mikal to zu ah paek.
28 Og Saul saa og vidste, at Herren var med David, og Mikal, Sauls Datter, elskede ham.
Angraeng mah David to oh haih, a canu Mikal mah David palung parai, tiah Saul mah panoek.
29 Da blev Saul ved ydermere at frygte for Davids Ansigt, og Saul var Davids Fjende alle Dage.
To naah Saul mah David to zit aep aep; to tiah a hing thung Saul loe David ih misa ah oh.
30 Og Filisternes Høvedsmænd droge ud, og det skete, naar de droge ud, handlede David klogere end alle Sauls Tjenere, og hans Navn var saare højt agtet.
To pacoengah Philistin kaminawk loe Israel kaminawk tuk hanah angzoh o let; to tiah misatuk han angzoh o pacoengah doeh, David loe kalah Saul ih misatuh kaminawk pongah palunghahaih hoiah misa to tuk pongah, anih loe ahmin amthang aep aep.
