1 Samuel 17
1 Og Filisterne havde samlet deres Lejre til Krigen og samlede sig i Soko, som er i Juda; og de lejrede sig imellem Soko og imellem Aseka ved Efes-Dammim.
Mwet Philistia elos solani un mwet mweun lalos nu Socoh, sie siti srisrik in acn Judah, ac akola nu ke mweun. Elos tulokinya lohm nuknuk selos in acn se pangpang Ephes Dammim, su oan inmasrlon Socoh ac Azekah.
2 Og Saul og Israels Mænd samledes og lejrede sig i Egens Dal, og de stillede sig op til Slag imod Filisterne.
Saul ac mwet Israel elos toeni ac tulokinya lohm nuknuk selos Infahlfal Elah, na elos akoo pac in mweun lain mwet Philistia.
3 Og Filisterne stode paa Bjerget paa hin Side, og Israeliterne stode paa Bjerget paa denne Side, og Dalen var imellem dem.
Mwet Philistia elos takla tu ke soko eol uh, ac mwet Israel ke soko pac eol, ac infahlfal se oan inmasrlolos.
4 Da udgik en Kæmper af Filisternes Lejre, hans Navn var Goliath af Gath, han var seks Alen og en Haandbred høj.
Oasr sie mwet pangpang Goliath, el mwet in siti Gath. El illa liki nien aktuktuk lun mwet Philistia ac solsol anwuk nu sin mwet Israel. Lusal alukela fit eu,
5 Og der var en Kobberhjelm paa hans Hoved, og han var iført en Skælbrynje, og Brynjens Vægt var fem Tusinde Sekel Kobber.
ac el nukum nuknuk orek ke osra bronze, toasriya akuran sun paun siofok longoul limekosr, ac mwe susu lal orek pac ke osra bronze.
6 Og han havde Kobberskinner over sine Fødder, og et Kobberkastespyd imellem sine Skuldre.
Nial nukla pac ke osra bronze, ac el us osra in fakfuk soko finpisal.
7 Og hans Spydstage var som en Væverstang, og Bladet paa hans Spyd var seks Hundrede Sekel Jern; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
Fungin osra soko natul yohk oana sak ke mwe otwot nuknuk, ac mutun osra soko ah orek ke osra iron su toasriya akuran paun singoul limekosr. Sie mwet mweun el fahsr meet lukel ac us mwe loang lal uh.
8 Og han stod og raabte til Israels Slagordener og sagde til dem: Hvorfor droge I ud at stille eder op til Slag? er jeg ikke en Filister og I Sauls Tjenere? udvælger eder en Mand, at han kommer ned til mig.
Goliath el tu ac wowo nu sin mwet Israel ac fahk, “Mea kowos oru ingan? Ya kowos takla akola in mweun? Nga sie mwet Philistia, ac kowos mwet kohs lal Saul! Sulela sie mwet lowos an in tuku lainyu.
9 Dersom han kan stride med mig, og han slaar mig, da ville vi være eders Tjenere; men dersom jeg kan faa Magt over ham og slaar ham, da skulle I være vore Tjenere og tjene os.
El fin kutangla ac uniyuwi, na kut ac fah mwet kohs lowos. A nga fin kutangla ac unilya, na kowos ac fah mwet kohs lasr.
10 Fremdeles sagde Filisteren: Jeg har forhaanet Israels Slagordener paa denne Dag; giver mig en Mand, saa ville vi stride sammen.
Inge misenge nga tuyak ac akola in lain un mwet mweun lun mwet Israel. Nga tia sensen in fahkot: sulela sie mwet an nga el in anwuk!”
11 Der Saul og al Israel hørte disse Filisternes Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
Ke Saul ac mwet lal elos lohng kas inge, elos arulana sangeng.
12 Men David var hin efratitiske Mands Søn fra Bethlehem i Juda, hvis Navn var Isai og, som havde otte Sønner; og Manden var gammel i Sauls Dage og kommen til Aars iblandt Mændene.
David el wen natul Jesse, sie mwet Ephrathah su muta Bethlehem in acn Judah. Oasr wen oalkosr natul Jesse, ac in pacl se Saul el tokosra, Jesse el arulana matuoh.
13 Og de tre ældste Isais Sønner vare gangne med Saul i Krigen; men hans tre Sønners Navne, som vare gangne i Krigen, vare Eliab den førstefødte, og Abinadab den næstældste, og Samma den tredje.
Wen tolu natul Jesse ma matu eltal welul Saul oasr ke nien mweun uh. Ma se ma matu uh pa Eliab, ma se akluo uh pa Abinadab, ac aktolu pa Shammah.
14 Men David var den yngste, og de tre ældste vare gangne med Saul.
David pa fusr emeet, ac ke pacl tamulel tolu ma matu uh welul Saul,
15 Og David var gaaet og vendt tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaakvæg i Bethlehem.
na David el ac folok nu Bethlehem kais kutu pacl in karingin sheep nutin papa tumal.
16 Og Filisteren kom frem om Morgenen og om Aftenen og stillede sig frem i fyrretyve Dage.
Goliath el kusen mukul nu sin mwet Israel lotutang ac eku nukewa ke lusen len angngaul.
17 Og Isai sagde til David, sin Søn: Kære, tag til dine Brødre denne Efa ristede Aks og disse ti Brød og løb til Lejren til dine Brødre.
Sie len ah Jesse el fahk nu sel David, “Us tafun bushel in fiten wheat manman inge ac lof singoul inge, ac sulaklak nu yurin tamulel wiom in nien aktuktuk uh.
18 Men disse ti ferske Oste skal du bringe til Høvedsmanden over de tusinde; og du skal se til dine Brødre, om det gaar dem vel, og du skal medtage et Pant fra dem.
Ac us ipin cheese singoul inge nu sin captain lun un mwet mweun an. Srike liye lah tamulel lom ah fuka, na kom fah foloko ac use sie ma in akpwayeye lah kom sonoltal ac lah eltal ku na.
19 Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal for at stride imod Filisterne.
Tokosra Saul, ac tamulel lom, ac mwet Israel nukewa elos muta Infahlfal Elah ac mweuni mwet Philistia.”
20 Da stod David tidlig op om Morgenen og overlod Smaakvæget til en Vogter, og han tog hine Sager og gik, saaledes som Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, og Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Slag.
Len tok ah David el toangna tukakek ac el sap sie pac mwet in muta karingin sheep uh. Na el eis mwe mongo ma akoeyuk, ac som oana Jesse el tuh fahk nu sel. Ke el sun nien aktuktuk lun mwet mweun Israel, falyang na nu ke pacl se elos sasa, illa ac takla in mweun.
21 Og Israel havde stillet sig op imod Filisterne, Slagorden imod Slagorden.
Un mwet mweun lun mwet Philistia ac mwet Israel elos tuyak ac ngetani nu sie akola nu ke mweun.
22 Da gav David sit Tøj fra sig til ham, som forvarede Tøjet, og løb hen til Slagordenen; og han kom og spurgte til sine Brødres Velgaaende.
David el filiya mwe mongo el us yurin mwet se ma liyaung kufwen mwe mweun, na el kasrusr nu ke acn se mwet mweun takla we ah, ac suk mwet wial ah. Na el siyuk seltal lah eltal fuka.
23 Og der han talede med dem, se, da kom hin Kæmper, hvis Navn var Goliath, Filisteren af Gath, op fra Filisternes Slagordener, og talede de samme Ord; og David hørte det.
Ke el srakna sramsram nu seltal, Goliath el fahsryak nu meet, ac el sifilpa kusen mukul nu sin mwet Israel oana ke el oru meet ah. Ac David el lohng ma Goliath el fahk inge.
24 Men hver Mand af Israel, naar de saa Manden, da flyede de for ham og frygtede saare.
Ke mwet Israel elos liyal Goliath elos sangeng ac kaing.
25 Og hver Mand af Israel sagde: Have I set denne Mand, som kommer op? thi han kommer op for at forhaane Israel; og det skal ske, den Mand, som slaar ham, vil Kongen berige med stor Rigdom og give ham sin Datter og vil gøre hans Faders Hus frit i Israel.
Elos fahk nu sin sie sin sie, “Liyalwin! Lohng kusen mukul lal ingan! Tokosra Saul el wulela mu el ac sang moul na yohk nu sin mwet se su ac uniya mwet Philistia sacn. El ac sang acn natul in payukyak sin mukul sac, ac sou lun papa tumun mukul sac ac tia enenu in moli mwe takma lalos.”
26 Da sagde David til Mændene, som stode hos ham: Hvad skal der gøres ved den Mand, som slaar denne Filister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne uomskaarne Filister, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
David el siyuk sin mwet ma tu siskal ah, “Mea ac orek nu sin mwet se su uniya mwet Philistia se ingo, ac tulala mwet Israel liki mwe mwekin se inge? Ac su win mwet Philistia pegan se ingan, ku elan orek tungak nu sin mwet mweun lun LEUM GOD moul?”
27 Da sagde Folket til ham de samme Ord: Saaledes skal der gøres ved den Mand, som slaar ham.
Na elos fahk nu sel David ma ac tufah orek nu sin mwet se ac unilya Goliath.
28 Og hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned? og hvem overlod du det lidet Smaakvæg i Ørken? jeg kender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen herned for at se Krigen.
Eliab, tamulel matu se wial David, el lohng sramsram lal David nu sin mwet inge, na el kasrkusrak sel ac fahk, “Mea kom tuku oru uh? Ac su muta liyaung sheep ekasr nutum oe yen mwesis ah? Kom ekak! Kom akna kom in intoein mweun uh, pa sis kom tuku an!”
29 Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? det er jo kun et Ord.
Na David el fahk, “Ku mea nga oru? Ya nga kofla in kusen siyuk?”
30 Og han vendte sig omkring fra ham hen til en anden og sagde de samme Ord; og Folket gav ham Svar igen som forrige Gang.
David el forla nu sin sie pac mwet ac siyuk kusen siyuk sac pacna, ac pacl nukewa el ac siyuk ma sac, na top sefanna mwet uh ac topkol kac.
31 Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav Saul dem til Kende, og han lod ham hente.
Kutu mwet inge lohng ma David el tuh fahk, na elos som fahk nu sel Saul, ac Saul el sapla solal.
32 Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte blive mistrøstigt for hans Skyld; din Tjener skal gaa og stride med denne Filister.
Na David el fahk nu sel Saul, “O Tokosra, wangin sripa mwet uh in sangeng sin mwet Philistia se inge! Nga fah som anwuk nu sel.”
33 Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaa hen til denne Filister for at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af.
Ac Saul el fahk, “Ku kom ac lainul fuka? Kom srakna tulik, a funu el, el nuna mwet mweun se in moul lal nufon!”
34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaakvæget, og en Løve kom og en Bjørn og borttog et Lam af Hjorden.
Ac David el fahk, “O Tokosra, nga pa liyaung sheep nutin papa tumuk. Pacl nukewa lion soko ku bear soko fin tuku sruokya sheep fusr soko ac usla liki un sheep uh,
35 Og jeg gik ud efter den og slog den og reddede det af dens Mund; og den rejste sig imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skæg og slog den og dræbte den.
nga ac ukwal ac onel, ac molela sheep uh liki inwalul. Na lion soko ku bear soko fin forma nu sik, nga sruokya inkwawal ac puokol nwe ke el misa.
36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget; og denne uomskaarne Filister skal vorde som en af dem, thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener.
Nga uniya lion ac bear tari, ac nga ac oru oapana nu sin mwet Philistia pegan se inge, su tuku funmwet nu sin mwet mweun lun God moul.
37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal fri mig fra denne Filisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
LEUM GOD El moliyula liki lion ac bear, ac El ac fah moliyula liki mwet Philistia se pac inge. Na Saul el fahk, “Wona. Fahsrot, ac LEUM GOD Elan wi kom.”
38 Og Saul iførte David sine Klæder og satte en Kobberhjelm paa hans Hoved og gav ham en Brynje paa.
Saul el sang mwe loeyuk lal sifacna nu sel David elan nokomang: mwe susu osra se el sang nu fin sifal David, oayapa nuknuk osra se.
39 Og David bandt hans Sværd oven over sine Klæder og begyndte at gaa, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaa i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.
David el kapriya cutlass natul Saul nu ke nuknuk osra sac, ac el srike in fahsr tuh el tia ku, mweyen el supah kac. Na el fahk nu sel Saul, “Nga tia ku in mweun ke ma inge oan keik uh. Nga supah kac.” Na el sarukla nufon.
40 Og han tog sin Kæp i sin Haand og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand og gik frem imod Filisteren.
El srukak sikal soko natul, ac el sulela eot fwel limekosr infacl ah, ac isongya nu in pak lal ah. El akola fuht natul ah inpaol, na el som in sonol Goliath.
41 Og Filisteren gik fluks og kom nær til David; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
Mwet Philistia sac mutawauk in fahsr nu yorol David, ac mwet us mwe loang natul ah fahsr meet lukel. Ke fototoeni inmasrloltal
42 Der Filisteren saa op og saa David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødmusset, dejlig af Anseelse.
Goliath el ngetla liyal David, ac el israsrinkusrael mweyen David el tulik na kulang ac kato se.
43 Og Filisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kæppe? og Filisteren bandede David ved sine Guder.
Ac Goliath el fahk nu sel David, “Mwe mea sak soko an? Kom nunku mu kosro ngalngul soko pa nga?” Na el pang nu sin god lal tuh elan selngawel David.
44 Og Filisteren sagde til David: Kom hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kød.
Goliath el kusen mukul nu sel David ac fahk, “Fahsru na, ac nga fah sang monum tuh won yen engyeng uh ac kosro lemnak in kang.”
45 Men David sagde til Filisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Lanse og med Kastespyd; men jeg kommer til dig i Herren Zebaoths Navn, han som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
Ac David el fahk, “Kom tuku lainyu ke cutlass ac osra ac mwe fakfuk, a nga tuku lain kom ke Inen LEUM GOD Kulana, God lun un mwet mweun lun Israel, su kom orek funmwet nu se.
46 Paa denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaa dig og afhugge dit Hoved og give de døde Kroppe i Filisternes Lejr paa denne Dag til Fuglene under Himmelen og til vilde Dyr paa Jorden, at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.
Misenge LEUM GOD El ac fah eiskomme nu inpouk, ac nga fah unikomi ac pakela sifom. Nga fah sang monin mwet mweun lun mwet Philistia tuh won yen engyengu ac kosro lemnak in kang. Na faclu nufon fah etu tuh oasr sie God in Israel.
47 Og hele denne Forsamling skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
Ac mwet nukewa inge fah liye lah LEUM GOD El tia enenu cutlass ku osra in molela mwet lal. Kutangla se inge ma na lal, ac El ac fah filikowosme nu inpaosr.”
48 Og det skete, der Filisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb hen imod Slagordenen, Filisteren i Møde.
Goliath el mutawauk in sifil fahsr nu yorol David, ac David el kasrusr nu ke lain in mweun lun mwet Philistia tuh elan lainul.
49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Sten deraf og slog med Slyngen og traf Filisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og at han faldt paa sit Ansigt til Jorden.
David el isongya paol nu in pak lal ah, olak sie eot loac ah, furokang nu kacl Goliath. Eot sac sunna motonsrol twe fukulya ahlunsifal Goliath, na el ikori oankiyuki infohk ah.
50 Og David blev ved Slyngen og ved Stenen Filisteren overlegen og slog Filisteren og dræbte ham, og David havde ikke Sværd i Haanden.
Ouinge wangin cutlass inpaol David a el kutangulla Goliath ac unilya ke fuht se ac eot srisrik se!
51 Og David løb hen og stod hos Filisteren og tog hans Sværd og drog det af Balgen og slog ham ihjel og afhuggede hans Hoved dermed; der Filisterne saa, at den vældige iblandt dem var død, da flyede de.
David el yuyang nu yorol Goliath ac fanyak tu facl. El eisla cutlass natul Goliath liki mwe neinyuk la ah, ac sang pakela sifal ac unilya. Ke mwet Philistia elos liye lah mwet se elos finsrak kac el misa, elos kaing.
52 Da gjorde Israels og Judas Mænd sig rede og raabte og forfulgte Filisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Filisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Vejen til Saarajim og indtil Gath og indtil Ekron.
Mwet Israel ac Judah elos sasa ac ukwe mwet Philistia nwe ke elos sun acn Gath ac mutunpot in Ekron. Mwet Philistia elos ikor ac kinetneta inkanek ma fahla nu Shaaraim, nwe ke sun acn Gath ac Ekron.
53 Derefter vendte Israels Børn om fra at jage efter Filisterne, og de plyndrede deres Lejr.
Ke mwet Israel elos folok ke ukok lalos, elos tui ke nien aktuktuk lun mwet Philistia, ac eisani ma wap nukewa we.
54 Men David tog Filisterens Hoved og førte det til Jerusalem og lagde hans Vaaben i sit Telt.
David el usla sifal Goliath nu Jerusalem, a el sruokya mwe mweun natul Goliath in lohm nuknuk sel sifacna.
55 Men der Saul saa David, da han gik ud imod Filisteren, sagde han til Abner, Stridshøvedsmanden: Hvis Søn er denne unge Karl, Abner? Og Abner sagde: Saa vist som din Sjæl lever, o Konge! jeg ved det ikke.
Ke Saul el liyal David ke el fahla in mweunel Goliath, el siyuk sel Abner, captain lun un mwet mweun lal, ac fahk, “Abner, nutin su tulik se ingan?” Abner el fahk, “O Tokosra, nga tiana etu.”
56 Og Kongen sagde: Spørg du, hvis Søn denne unge Karl er!
Na Saul el fahk, “Fahla siyuk lah nutin su.”
57 Og der David kom tilbage, der han havde slaget Filisteren, da tog Abner ham og ledte ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Filisterens Hoved i sin Haand.
Ke David el folok nu ke nien aktuktuk uh tukun el unilya Goliath, Abner el usalla nu yorol Saul. David el srakna us sifal Goliath.
58 Og Saul sagde til ham: Hvis Søn er du, unge Karl? Og David sagde: Jeg er Bethlehemiteren Isais, din Tjeners, Søn.
Saul el siyuk sel David, “Mwet fusr, nutin su kom an?” David el topuk, “Nga ma nutin mwet kulansap lom, Jesse, mwet Bethlehem se.”
