1 Samuel 17
1 Og Filisterne havde samlet deres Lejre til Krigen og samlede sig i Soko, som er i Juda; og de lejrede sig imellem Soko og imellem Aseka ved Efes-Dammim.
To naah Philistin kaminawk loe misatuk hanah, Judah prae Sokoh vangpui ah amkhueng o; Sokoh hoi Azekah vangpui salak ih Ephes-Dammim ah ataihaih im to a sak o.
2 Og Saul og Israels Mænd samledes og lejrede sig i Egens Dal, og de stillede sig op til Slag imod Filisterne.
Saul hoi Israel kaminawk doeh nawnto amkhueng o toeng moe, Elah azawn ah atai o pacoengah, Philistin kaminawk hoi angtuk hanah angphaeng o.
3 Og Filisterne stode paa Bjerget paa hin Side, og Israeliterne stode paa Bjerget paa denne Side, og Dalen var imellem dem.
Philistinnawk loe ho bang ih mae ah oh o, Israel kaminawk doeh hae bang ih mae ah oh o, nihcae salakah azawn to oh.
4 Da udgik en Kæmper af Filisternes Lejre, hans Navn var Goliath af Gath, han var seks Alen og en Haandbred høj.
Philistin kaminawk ataihaih ahmuen ah Gath acaeng Goliah, tiah ahmin kaom kami to oh; anih loe dong tarukto pacoeng kar to sang.
5 Og der var en Kobberhjelm paa hans Hoved, og han var iført en Skælbrynje, og Brynjens Vægt var fem Tusinde Sekel Kobber.
Anih loe sumkamling lumuek to angmuek moe, shekel sang pangato kazit sumkamling misa angvaenghaih aphaw to angkhuk.
6 Og han havde Kobberskinner over sine Fødder, og et Kobberkastespyd imellem sine Skuldre.
A khok to sumkamling hoiah padap moe, a hnukbang ah sumkamling tayae to avak.
7 Og hans Spydstage var som en Væverstang, og Bladet paa hans Spyd var seks Hundrede Sekel Jern; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
Anih ih tayae haa loe caham haa baktiah ah noet; anih ih tayae loe shekel cumvai tarukto azit; anih ih aphaw sinkung loe anih hmaa ah caeh.
8 Og han stod og raabte til Israels Slagordener og sagde til dem: Hvorfor droge I ud at stille eder op til Slag? er jeg ikke en Filister og I Sauls Tjenere? udvælger eder en Mand, at han kommer ned til mig.
Goliath loe angdoet moe, Israel misatuh angraengnawk khaeah, Tipongah misatuk hanah nang zoh o loe? Kai loe Philistin kami ah ka oh, nangcae loe Saul ih tamna ah na ai maw na oh o? Kai hoi angtuk hanah kami maeto qoi oh, anih to kai khaeah angzo o sak tathuk ah.
9 Dersom han kan stride med mig, og han slaar mig, da ville vi være eders Tjenere; men dersom jeg kan faa Magt over ham og slaar ham, da skulle I være vore Tjenere og tjene os.
Anih mah kai tuh thaih moe, na hum nahaeloe, nangcae ih tamna ah ka oh o han; toe anih to ka pazawk moe, ka hum nahaeloe, nangcae doeh kaicae ih tamna ah om oh loe, kaicae ih tok to sah oh, tiah a naa.
10 Fremdeles sagde Filisteren: Jeg har forhaanet Israels Slagordener paa denne Dag; giver mig en Mand, saa ville vi stride sammen.
Philistin kami mah, Vaihniah Israel misatuh angraengnawk hoi angtuk hanah ka kawk, kami maeto mah na patoeh oh, anih hoiah kang tuk hoi han, tiah a naa.
11 Der Saul og al Israel hørte disse Filisternes Ord, da bleve de forfærdede, og de frygtede saare.
Philistin kami ih lok to Saul hoi Israel kaminawk mah thaih o naah, palungboeng o moe, a zit o.
12 Men David var hin efratitiske Mands Søn fra Bethlehem i Juda, hvis Navn var Isai og, som havde otte Sønner; og Manden var gammel i Sauls Dage og kommen til Aars iblandt Mændene.
Judah prae Bethlehem vangpui ah kaom, Ephrathah kami David ampa Jesse loe, capa tazetto sak; anih ih saningcoeh capa thumtonawk loe Saul ih misatuh kami ah oh o.
13 Og de tre ældste Isais Sønner vare gangne med Saul i Krigen; men hans tre Sønners Navne, som vare gangne i Krigen, vare Eliab den førstefødte, og Abinadab den næstældste, og Samma den tredje.
Jesse capa kacoeh thumtonawk loe misa angtukhaih ahmuen ah Saul hnukah bang o; misatuk naah kacaeh anih capa thumtonawk loe, a calu Eliab, hnetto haih capa Abinadab hoi thumto haih capa Shammah cae hae ni.
14 Men David var den yngste, og de tre ældste vare gangne med Saul.
David loe capa asoi ah oh; a capa kacoeh thumtonawk loe Saul hnukah bang o.
15 Og David var gaaet og vendt tilbage fra Saul at vogte sin Faders Smaakvæg i Bethlehem.
Toe David loe Saul khae hoi Bethlehem ah ampa ih tuu toep hanah caeh.
16 Og Filisteren kom frem om Morgenen og om Aftenen og stillede sig frem i fyrretyve Dage.
Philistin kami mah ni quipalito thung, aduem akhawn tacawt moe, hang thuih.
17 Og Isai sagde til David, sin Søn: Kære, tag til dine Brødre denne Efa ristede Aks og disse ti Brød og løb til Lejren til dine Brødre.
Jesse mah a caa David khaeah, Hae ah kaom daengh tangcae cang Ephah maeto hoi takaw kae hato sinh loe, namyanawk ataihaih ahmuen ah karangah thak paeh.
18 Men disse ti ferske Oste skal du bringe til Høvedsmanden over de tusinde; og du skal se til dine Brødre, om det gaar dem vel, og du skal medtage et Pant fra dem.
Maitaw tahnutui kamkhawk hato doeh misatuh sangto ukkung angraeng hanah sin paeh; namyanawk ngantui o maw, tiah khenah loe, nihcae ngantui o, tiah amtuenghaih hmuen maeto na sin ah.
19 Og Saul og de og alle Israels Mænd vare i Egens Dal for at stride imod Filisterne.
Namyanawk hoi Israel kaminawk loe, Saul khaeah oh o boih moe, Elah azawn ah Philistinawk tuk hanah atai o, tiah a naa.
20 Da stod David tidlig op om Morgenen og overlod Smaakvæget til en Vogter, og han tog hine Sager og gik, saaledes som Isai havde befalet ham; og han kom til Vognborgen, og Hæren var uddragen i Slagordenen, og de havde raabt ud til Slag.
David loe khawnthaw ah angthawk moe, angmah ih tuunawk to tuutoep kami maeto khaeah aap, Jesse mah thuih ih lok baktih toengah, hmuenmaenawk to lak pacoengah, a caeh. Anih loe misatuh kaminawk misatuk han hang o li naah phak.
21 Og Israel havde stillet sig op imod Filisterne, Slagorden imod Slagorden.
Israel misatuh kaminawk hoi Philistin misatuh kaminawk loe maeto hoi maeto misa angtuk hanah amsak o.
22 Da gav David sit Tøj fra sig til ham, som forvarede Tøjet, og løb hen til Slagordenen; og han kom og spurgte til sine Brødres Velgaaende.
David loe angmah ih hmuennawk to hmuenmae pakuemkung khaeah caehtaak, misa angtukhaih ahmuen ah a cawnh moe, amyanawk to ban sinh.
23 Og der han talede med dem, se, da kom hin Kæmper, hvis Navn var Goliath, Filisteren af Gath, op fra Filisternes Slagordener, og talede de samme Ord; og David hørte det.
Nihcae hoi lokthuih o li naah, khenah, Gath ah kaom Philistin kaminawk thungah thacak koek, Goliath, tiah ahmin kaom kami loe Philistin misatuh kaminawk hmaa ah tacawt moe, a thuih zong ih lok baktih toengah, kami hnaphaih hoiah hangh let bae; anih hanghaih lok to David mah thaih.
24 Men hver Mand af Israel, naar de saa Manden, da flyede de for ham og frygtede saare.
Israel kaminawk mah to kami to hnuk o naah, paroeai zit o moe, cawnh o taak boih.
25 Og hver Mand af Israel sagde: Have I set denne Mand, som kommer op? thi han kommer op for at forhaane Israel; og det skal ske, den Mand, som slaar ham, vil Kongen berige med stor Rigdom og give ham sin Datter og vil gøre hans Faders Hus frit i Israel.
Israel kaminawk mah, Hmaa bangah angzo hae kami hae na hnuk o maw? Israel kaminawk hnaphnaehaih hoiah ni angzoh; anih hum thaih kami loe siangpahrang mah pop parai tangqum to paek tih; a canu doeh zu ah paek ueloe, ampa ih imthung takoh boih doeh Israel prae thungah tamut conghaih loisak tih, tiah a naa o.
26 Da sagde David til Mændene, som stode hos ham: Hvad skal der gøres ved den Mand, som slaar denne Filister og borttager Forhaanelsen fra Israel? thi hvo er denne uomskaarne Filister, at han forhaaner den levende Guds Slagordener?
To naah David mah anih taengah angdoe kaminawk khaeah, Aicae Israel kaminawk hnaphnae hae Philistin kami hum kami loe timaw hnu tih? Kahing Sithaw ih misatuh kaminawk hnaphnae, tangyat hin aat ai hae Philistin kami loe mi aa? tiah a naa.
27 Da sagde Folket til ham de samme Ord: Saaledes skal der gøres ved den Mand, som slaar ham.
To naah kaminawk mah anih khaeah, Anih hum thaih kami loe, to tiah sah pae tih, tiah a naa o.
28 Og hans ældste Broder Eliab hørte, der han talede til Mændene; og Eliabs Vrede optændtes imod David, og han sagde: Hvorfor kom du herned? og hvem overlod du det lidet Smaakvæg i Ørken? jeg kender din Hovmodighed og dit Hjertes Ondskab, thi du er kommen herned for at se Krigen.
David loe kaminawk hoiah lok apaeh, tiah amya kacoeh koek Eliab mah hnuk naah, David nuiah palungphui moe, anih khaeah, Tih sak hanah hae ah nang zoh loe? Zetta kaom tuu to mi khaeah maw na caeh taak? Nam oekhaih hoi poeksethaih to ka panoek; misatuk khet hanih ni hae ah nang zoh tathuk, tiah a naa.
29 Da sagde David: Hvad har jeg nu gjort? det er jo kun et Ord.
David mah, Timaw ka sak pazae moeng boeh? Vaihi lok ka thui thai mak ai maw? tiah a naa.
30 Og han vendte sig omkring fra ham hen til en anden og sagde de samme Ord; og Folket gav ham Svar igen som forrige Gang.
To pacoengah kami maeto khaeah angqoi moe, to hmuen kawng to a thui let bae; to ih kaminawk mah a thuih pae tangcae lok to a thuih pae o let.
31 Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav Saul dem til Kende, og han lod ham hente.
David mah thuih ih lok to nihcae mah thaih o naah, Saul khaeah thuih pae o; to pongah Saul mah anih to kawksak.
32 Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte blive mistrøstigt for hans Skyld; din Tjener skal gaa og stride med denne Filister.
David mah Saul khaeah, Mi kawbaktih doeh hae Philistin kami pongah palugboeng hmah nasoe; na tamna kai ka caeh moe, anih to ka tuk han, tiah a naa.
33 Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaa hen til denne Filister for at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af.
Saul mah David khaeah, To Philistin kami tuk hanah na caeh thai tang mak ai; nang loe saning na nawk vop; anih loe nawkta nathuem hoi kamtong misatuh zong kami ah oh boeh, tiah a naa.
34 Da sagde David til Saul: Din Tjener var sin Faders Hyrde hos Smaakvæget, og en Løve kom og en Bjørn og borttog et Lam af Hjorden.
Toe David mah Saul khaeah, Na tamna kai loe pa ih tuu to ka toep pae; to naah kaipui hoi taqomnawk angzoh o moe, tuu takha thung ih tuunawk to kaek o naah,
35 Og jeg gik ud efter den og slog den og reddede det af dens Mund; og den rejste sig imod mig, men jeg holdt fast ved dens Skæg og slog den og dræbte den.
a hnukah ka patom moe, ka hum pacoengah pakha thung ih tuu to ka pahlong; kai ang hmang naah, a sam ah ka naeh moe, ka boh pacoengah, ka hum.
36 Baade Løven og Bjørnen har din Tjener slaget; og denne uomskaarne Filister skal vorde som en af dem, thi han har forhaanet den levende Guds Slagordener.
Na tamna kai loe kaipui doeh, taqom doeh ka hum boeh; hae tangyat hin aat ai Philistin kami doeh, kahing Sithaw ih misatuh kaminawk to a hnaphnae pongah, to tiah ni om toeng tih.
37 Fremdeles sagde David: Herren, som friede mig fra Løvens Vold og fra Bjørnens Vold, han skal fri mig fra denne Filisters Haand; da sagde Saul til David: Gak, og Herren skal være med dig.
Kaipui hoi taqom ban thung hoiah kai pahlongkung, Angraeng loe Philistin kaminawk ban thung hoiah doeh na pahlong let tih, tiah a naa. Saul mah David khaeah, To tiah nahaeloe, Caeh ah, na taengah Angraeng om nasoe, tiah a naa.
38 Og Saul iførte David sine Klæder og satte en Kobberhjelm paa hans Hoved og gav ham en Brynje paa.
To pacoengah Saul mah David to angmah ih misa angvaenghaih aphaw to angkhuksak; misatukhaih khok padaphaih to abuensak moe, sumkamling lumuek to angmueksak.
39 Og David bandt hans Sværd oven over sine Klæder og begyndte at gaa, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaa i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.
David loe a khukbuen nuiah sumsen to pathlet; caeh han tha pathok, toe to baktih hmuennawk to angkhuk vai ai pongah hnaep ai. David mah Saul khaeah, Kang khuk zong ai pongah, ka caeh thai ai, tiah a naa. To pongah David mah aphaw to angkhring ving.
40 Og han tog sin Kæp i sin Haand og udvalgte sig fem glatte Stene af Bækken og lagde dem i Hyrdeposen, som han havde, nemlig i Tasken, og havde sin Slynge i sin Haand og gik frem imod Filisteren.
A ban ah cunghet to sinh, vacong ih palang thlung pangato a khuih moe, tuu toep naah avak ih pasah thungah pacaeng; a ban ah ngazai to sinh moe, Philistin kami to a hmaang.
41 Og Filisteren gik fluks og kom nær til David; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt.
To naah Philistin kami loe David khaeah anghnai aep aep, Philistin kami ih aphaw phawkung to anih hmaa ah a caehsak.
42 Der Filisteren saa op og saa David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødmusset, dejlig af Anseelse.
Philistin kami mah khet naah, David ih ngan loe amling hup moe, kranghoih, nawkta ah a hnuk pongah, anih to patoek.
43 Og Filisteren sagde til David: Er jeg en Hund, at du kommer til mig med Kæppe? og Filisteren bandede David ved sine Guder.
David khaeah, Kai loe ui ah maw nang poek moe, cunghet hoiah nang hmaang loe? tiah a naa. Philistin kami mah David to angmah ih sithaw hmin hoiah tangoeng.
44 Og Filisteren sagde til David: Kom hid til mig, saa vil jeg give Fuglene under Himmelen og Dyrene paa Marken dit Kød.
Anih mah David khaeah, Hae ah angzo ah, na ngan to van ih tavanawk hoi taw ih moinawk khaeah ka paek han, tiah a naa.
45 Men David sagde til Filisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Lanse og med Kastespyd; men jeg kommer til dig i Herren Zebaoths Navn, han som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.
David mah Philistin kami khaeah, Kai tuk hanah sumsen, tayae, aphaw hoiah nang zoh; toe kai loe na patoek ih misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel misatuh kaminawk ih Sithaw hmin hoiah ni nang tuk hanah kang zoh.
46 Paa denne Dag skal Herren overantvorde dig i min Haand, og jeg skal slaa dig og afhugge dit Hoved og give de døde Kroppe i Filisternes Lejr paa denne Dag til Fuglene under Himmelen og til vilde Dyr paa Jorden, at alt Landet skal vide, at der er en Gud i Israel.
Vaihniah Angraeng mah nang hae ka ban ah paek tih; nang to kang hum moe, na tahnong to kang takroek pae pat han; vaihniah Philistin misatuh kaminawk ih qok to van ih tavaanawk hoi long ih moinawk khaeah ka paek han, to tiah ni Israel kaminawk khaeah Sithaw oh, tiah long pum mah panoek tih.
47 Og hele denne Forsamling skal vide, at Herren ikke frelser ved Sværd eller ved Spyd; thi Krigen er Herrens, og han skal give eder i vor Haand.
Tayae hoi sumsen hoiah misatuh kami to Angraeng mah pahlong ai, tiah hae ah amkhueng kaminawk boih mah panoek o tih; misatukhaih loe Angraeng ih ni, to pongah anih mah nangcae boih kaicae ban ah paek tih, tiah a naa.
48 Og det skete, der Filisteren stod op og gik og kom nær imod David, da skyndte David sig og løb hen imod Slagordenen, Filisteren i Møde.
Philistin kami mah David to naeh hanah angthawk moe, a taengah anghnai pae aep aep; to naah David mah Philistin kaminawk khaeah karangah cawnh.
49 Og David stak sin Haand i Posen og tog en Sten deraf og slog med Slyngen og traf Filisteren i hans Pande, saa at Stenen fæstedes dybt i hans Pande, og at han faldt paa sit Ansigt til Jorden.
Angmah ih pasah to tapawh tathuk moe, palang thlung maeto a lak pacoengah, Philistin kami to lu pataeh ah zai phaek; to naah anih to long ah cangku hmawk.
50 Og David blev ved Slyngen og ved Stenen Filisteren overlegen og slog Filisteren og dræbte ham, og David havde ikke Sværd i Haanden.
David loe a ban ah sumsen to sin ai, Philistin kami to ngazai hoi palang thlung hoiah misatuk moe, pazawk.
51 Og David løb hen og stod hos Filisteren og tog hans Sværd og drog det af Balgen og slog ham ihjel og afhuggede hans Hoved dermed; der Filisterne saa, at den vældige iblandt dem var død, da flyede de.
David loe cawnh moe, anih ih tak nuiah angdoet; Philistin kami ih sumsen to a suekhaih tabu thung hoiah aphongh moe, a hum pacoengah, anih ih tahnong to takroek pat. Angmacae thung ih thacak koek kami loe duek boeh, tiah Philistin kaminawk mah hnuk o naah, hnuk angnawn o moe, cawnh o.
52 Da gjorde Israels og Judas Mænd sig rede og raabte og forfulgte Filisterne, indtil man kommer til Dalen, ja indtil Ekrons Porte; og Filisterne, som bleve ihjelslagne, faldt paa Vejen til Saarajim og indtil Gath og indtil Ekron.
To pacoengah loe Israel hoi Judah kaminawk hmabang ah tacawt o moe, hanghaih hoiah Philistin kaminawk to azawn hoi Ekron khongkha khoek to patom o. Ahmaa kacaa kaminawk loe Sharaim vangpui, Gath vangpui hoi Ekron vangpui azawn caehhaih loklam khoek to a duek o.
53 Derefter vendte Israels Børn om fra at jage efter Filisterne, og de plyndrede deres Lejr.
Philistin kaminawk patomhaih ahmuen hoiah amlaem o naah, Israel kaminawk mah, nihcae ataihaih im to muk pae o.
54 Men David tog Filisterens Hoved og førte det til Jerusalem og lagde hans Vaaben i sit Telt.
David mah Philistin kami ih lu to lak moe, Jerusalem ah sinh; Philistin kami ih misatukhaih hmuen to angmah ih kahni im ah a suek.
55 Men der Saul saa David, da han gik ud imod Filisteren, sagde han til Abner, Stridshøvedsmanden: Hvis Søn er denne unge Karl, Abner? Og Abner sagde: Saa vist som din Sjæl lever, o Konge! jeg ved det ikke.
David mah Philistin kaminawk tuk hanah hmaang, tiah Saul mah hnuk naah, misatuh ukkung angraeng Abner khaeah, Hae thendoeng loe mi ih capa maw? tiah a naa. Abner mah, Nang na hing baktih toengah, aw siangpahrang, ka thui thai ai, tiah a naa.
56 Og Kongen sagde: Spørg du, hvis Søn denne unge Karl er!
Siangpahrang mah, Mi ih capa maw, tiah panoek han dueng ah, tiah a naa.
57 Og der David kom tilbage, der han havde slaget Filisteren, da tog Abner ham og ledte ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Filisterens Hoved i sin Haand.
Philistin kami humhaih ahmuen hoiah David amlaem pacoengah, Abner mah anih to kawk moe, Saul khaeah caeh haih, to naah David mah Philistin kami ih lu to a ban ah sinh vop.
58 Og Saul sagde til ham: Hvis Søn er du, unge Karl? Og David sagde: Jeg er Bethlehemiteren Isais, din Tjeners, Søn.
Saul mah, Thendoeng, nang loe mi ih capa aa? tiah a dueng. David mah, Kai loe Bethlehem vangpui ah kaom na tamna Jesse ih capa ni, tiah a naa.
