1 Samuel 14

1 Og det hændte sig en Dag, at Jonathan, Sauls Søn, sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Gak med, saa ville vi gaa over til Filisternes Besætning, som er paa hin Side; og han gav sin Fader det ikke til Kende.

Sie len ah Jonathan el fahk nu sin mwet fusr se su us mwe mweun lal, “Fahsru, kut som nu ke nien aktuktuk lun mwet Philistia layeno.” Tuh Jonathan el tiana fahk nu sel Saul, papa tumal.

2 Men Saul blev ved det yderste af Gibea under Granattræet, som var i Migron; og det Folk, som var hos ham, var ved seks Hundrede Mand.

Saul el mutangan aktuktuk ye sak pomegranate soko in acn Migron, apkuran nu Gibeah. Akuran mwet mweun onfoko welul.

3 Og Ahia, Ahitobs Søn, Ikabods Broder, som var en Søn af Pinehas, Elis Søn, Herrens Præst i Silo, bar Livkjortlen; men Folket vidste ikke, at Jonathan var gaaet bort.

(Mwet tol se su us nuknuk se pangpang ephod in pacl sacn pa Ahijah, wen natul Ahitub su ma lel Ichabod. Ahitub el ma natul Phinehas natul Eli, mwet tol lun LEUM GOD in acn Shiloh.) Mwet uh tiana etu lah Jonathan el som tari.

4 Og imellem Kløftvejene, hvor Jonathan søgte at gaa over mod Filisternes Besætning, var en spids Klippe paa denne Side og en spids Klippe paa hin Side, og den enes Navn var Bozez og den andens Navn Sene.

Ke Innek in Utyak nu Michmash, su Jonathan el enenu in ut we tuh elan sun acn mwet Philistia elos muta we, oasr eot ngarngar na lulap luo mutun acn sac — sie oan lac, ac sie oan lac. Sie eot inge pangpang Bozez, ac sie pangpang Seneh.

5 Den ene Spids stod Norden imod Mikmas og den anden Sønden imod Geba.

Sie eot ah oan nu epang, layen nu Michmash, ac sie oan nu eir, layen nu Geba.

6 Og Jonathan sagde til den unge Karl, som bar hans Vaaben: Kom, saa ville vi gaa over til disse uomskaarnes Besætning, maaske Herren udretter noget for os; thi hos Herren er intet til Hinder i at frelse ved mange eller ved faa.

Na Jonathan el fahk nu sin mwet fusr se su welul ah, “Fahsru, kut som nu ke nien aktuktuk lun mwet pegan ingo. Sahp LEUM GOD El ac kasrekut, na fin pwaye, wanginna ma ac ikolya Elan ase kutangla nu sesr, kut finne mwet pu.”

7 Og hans Vaabendrager sagde til ham: Gør alt det, som er i dit Hjerte; bøj af Vejen, se, jeg er med dig efter dit Hjerte.

Na mwet fusr sac fahk, “Ma na kom oru an, nga ac wi.”

8 Og Jonathan sagde: Se, vi gaa over til Mændene og lade os se af dem.

Ac Jonathan el fahk, “Wona. Kut fahsr sasla innek ah, mwet Philistia in liye kut.

9 Dersom de sige saaledes til os: Staar stille, indtil vi komme nær til eder, saa ville vi staa paa vort Sted og ikke gaa op til dem.

Elos fin mu kut in tui ac soano elos in tuku nu yorosr, na kut ac tuina yen sac.

10 Men dersom de sige saaledes: Kommer op til os, saa ville vi stige op; thi Herren har givet dem i vor Haand; og dette skal være os et Tegn.

A elos fin fahk kut in som nu yorolos, na kut ac som, mweyen pa ingan akul se ma akkalemye lah LEUM GOD El ase tari kutangla nu sesr.”

11 Der de begge bleve sete af Filisternes Besætning, da sagde Filisterne: Se, Hebræerne ere udgangne af Hulerne, hvor de skjulte sig.

Ouinge eltal sifacna oru mwet Philistia ah in liyaltalak. Na mwet Philistia elos fahk, “Liye, kutu mwet Hebrew pa otyak liki lufin wikwik selos ah!”

12 Og Mændene i Besætningen tiltalede Jonathan og hans Vaabendrager og sagde: Kommer op til os, saa ville vi lære eder noget. Da sagde Jonathan til sin Vaabendrager: Stig op efter mig; thi Herren har givet dem i Israels Haand.

Elos pangnol Jonathan ac mwet fusr sac ac fahk, “Fanyak nu yorosr. Oasr ma kut ke fahk nu sumtal.” Na Jonathan el fahk nu sin mwet fusr sac, “Fahsr tukuk. LEUM GOD El sang kutangla nu sin Israel fin mwet inge.”

13 Og Jonathan steg op paa sine Hænder og paa sine Fødder og hans Vaabendrager efter ham; da faldt de for Jonathans Ansigt, og hans Vaabendrager slog ihjel efter ham.

Jonathan el kulakak ke paol ac intwel, ac mwet fusr sac fanyak tokol. Jonathan el sruokya mwet Philistia ekasr ac siseltali nu ten. Na mwet fusr sac onelosi.

14 Og det første Slag, som Jonathan og hans Vaabendrager slog, var ved tyve Mand, paa omtrent den halve Længde af en Dags Pløjeland.

Ke anwuk se meet inge, Jonathan ac mwet fusr sac uniya akuran mwet longoul ke acn na srisrik se, sahp tafun eka lupa.

15 Og der var en Forfærdelse i Lejren, paa Marken og iblandt alt Folket; Besætningen og den ødelæggende Skare bleve ogsaa forfærdede, ja, Landet skælvede; thi det var en Forfærdelse fra Gud.

Mwet Philistia nukewa in acn sac arulana sangeng. Mwet mweun su kasrusr meet oayapa mwet mweun su muta ke nien aktuktuk lalos uh elos kewa sangeng ac rarrar. Faclu kusrusrsrusr, ac oasr fohsak lulap.

16 Og Sauls Skildvagt i Gibea i Benjamin saa til, og se, Hoben splittedes og gik, og de stødte hverandre.

Mwet soan lal Saul su muta Gibeah in facl lal Benjamin elos liye ke mwet Philistia elos yuwot yume in fohsak lalos.

17 Da sagde Saul til Folket, som var hos ham: Tæller dog, og ser til, hvo der er gaaet bort fra os. Og de talte og se, Jonathan og hans Vaabendrager vare der ikke.

Na Saul el fahk nu sin mwet lal, “Oakla mwet mweun an ac suk lah su wangin.” Na elos oakla ac liye tuh na Jonathan ac mwet fusr se ma us mwe mweun lal pa wangin uh.

18 Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.

Saul el fahk nu sel Ahijah mwet tol, “Use ephod nu inge.” (In len sac Ahijah el us nuknuk sac ac fahsr ye mutun mwet Israel.)

19 Og det skete, der Saul endnu talede med Præsten, at det Bulder, som var i Filisternes Lejr, fik Fremgang og blev stort; da sagde Saul til Præsten: Lad kun være!

Ke Saul el srakna kaskas nu sin mwet tol sac, fohsak lun mwet in nien aktuktuk lun mwet Philistia yokelik liki meet ah. Na Saul el fahk nu sel, “Wangin pacl in siyuk kasru sin LEUM GOD!”

20 Og Saul og alt det Folk, som var hos ham, blev sammenkaldt, og de kom til Striden, og se, den enes Sværd var imod den andens, og der var en saare stor Forstyrrelse.

Na Saul ac mwet lal nukewa elos fahsryang in mweun lain mwet Philistia, su sifacna forani ac aacnwuki sie sin sie ke sripen fohsak lalos.

21 Og de Hebræer, som havde været med Filisterne tilforn, og som vare dragne op med dem i Lejren trindt omkring, de kom ogsaa for at være med Israel, som var med Saul og Jonathan.

Kutu sin mwet Hebrew ma tuh wi mwet Philistia muta ke nien aktuktuk lalos, elos sifil forla ac welulla Saul ac Jonathan.

22 Og alle Israels Mænd, som havde skjult sig paa Efraims Bjerg, der de hørte, at Filisterne flyede, da satte de efter dem i Striden.

Oasr pac mwet Hebrew su wikwik in eol in Ephraim. Ke elos lohngak lah mwet Philistia elos kaingelik, na elos wi pac tuku ukwalos ac onelosla,

23 Saa frelste Herren Israel paa den samme Dag, og Striden naaede forbi Beth-Aven.

fahla nwe alukela acn Bethaven. LEUM GOD El molela mwet Israel ke len sac.

24 Og Israels Mænd bleve haardt anstrengte paa den samme Dag; thi Saul havde besvoret Folket og sagt: Forbandet være den Mand, som æder noget Mad indtil Aftenen, at jeg kan faa mig hævnet paa mine Fjender; derfor smagte det ganske Folk ingen Mad.

Mwet Israel elos tuh arulana masrinsralla ke len sac, ke sripen Saul el tuh fulahk nu selos ac fahk, “Mwet se fin kang sie mwe mongo misenge meet liki nga oru foloksak nu sin mwet lokoalok luk, fah selngawiyuk el.” Ouinge wangin mwet eis kutena mwe mongo len sac nufon.

25 Og Folket fra det ganske Land kom ind i Skoven; men der var Honning paa Marken.

Na elos tuku sun insak uh, ac liye tuh arulana pukanten honey we.

26 Og Folket kom ind i Skoven, se, da flød Honningen; og ingen førte sin Haand til sin Mund; thi Folket frygtede for Besværgelsen.

Sessesla lesak uh ke honey nwe tultul pac nu infohk uh, tusruk wangin mwet kang, mweyen elos nukewa sangeng ke kas in selnga lal Saul.

27 Men Jonathan havde ikke hørt det, der hans Fader besvor Folket, men han udrakte det yderste af Kæppen, som han havde i sin Haand, og dyppede den i en Honningkage; og han førte sin Haand til sin Mund, og hans Øjne bleve klare.

A Jonathan el tuh tia lohng ke papa tumal el fahk kas in selnga lal nu sin mwet uh, na pa el asroela polosak soko ma oan inpaol, ac isongya nu ke sie nien honey ac mongo kac. In kitin pacl ah na el pulakunak ku in el.

28 Da svarede en Mand af Folket og sagde: Din Fader besvor Folket haardeligen og sagde: Forbandet være hver Mand, som æder nogen Mad i Dag. Og Folket var træt.

Na sie mukul el fahk nu sel, “Kut nufon arulana masrinsralla, mweyen papa tomom el fahk kas na upa nu sesr mu, ‘Mwet se fin kang sie mwe mongo misenge, fah selngawiyuk el.’”

29 Da sagde Jonathan: Min Fader har gjort Uret imod Landet; se, kære, mine Øjne ere blevne klare, fordi jeg smagte lidet af denne Honning.

Jonathan el fahk, “Arulana koluk ma se papa tumuk el oru nu sin mwet lasr uh! Liye, nga sa na pulakunak ku in ikok ke nga kang honey ah!

30 Ja, gid Folket havde ædt i Dag af sine Fjenders Bytte, som de fandt; thi hidtil har Nederlaget ikke været meget stort paa Filisterne.

Fuka lupan woiya misenge, mwet uh funu kang mongo elos eisla ke elos kutangla mwet lokoalok lalos ah. Pisen mwet Philistia anwukla lukun pus liki na nge!”

31 Og de sloge Filisterne paa den Dag fra Mikmas indtil Ajalon, og Folket blev meget træt.

In len sac mwet Israel elos kutangla mwet Philistia. Elos tuh mweunelos mutawauk in acn Michmash som nwe Aijalon. Toko, mwet Israel elos munasla ke sripen masrinsralla lalos.

32 Og Folket tillavede, hvad de havde gjort til Bytte, og de toge Faar og Øksne og Kalve og slagtede paa Jorden, og Folket aad det med Blodet.

Na elos sulaklak som sruokya ma elos eisla sin mwet lokoalok lalos. Elos eis sheep ac cow, ac uniya yen se na elos sruokya we ah, ac kang ke srakna srahsra.

33 Da forkyndte de Saul det, og sagde: Se, Folket synder for Herren, at de æde det med Blodet, og han sagde: I have forsyndet eder, vælter nu en stor Sten hen til mig!

Fwackyang ma inge nu sel Saul, “Liye, mwet uh orekma koluk lain LEUM GOD. Elos kang ikwa ke srakna srahsra.” Saul el wowoyak ac fahk, “Kowos mwet kutasrik! Epusak sie eot lulap an nu ye mutuk in se inge.”

34 Og Saul sagde: Adspreder eder iblandt Folket og siger til dem: Fører hver sin Okse og hver sit Lam hid til mig, og slagter dem her og æder, og synder ikke imod Herren ved at æde med Blodet; da førte alt Folket hver sin Okse ved sin Haand derhen om Natten, og de slagtede der.

Na el sifilpa sapkin nu selos, “Kowos fahsrelik nu inmasrlon mwet uh ac fahk tuh elos nukewa in usani cow ac sheep natulos nu in se inge. Elos in uniya ac mongo inge. Elos in tia orekma koluk lain LEUM GOD ke elos kang ikwa ke srakna srahsra.” Ouinge in fong sac, mwet nukewa elos use cow natulos ac uni in acn sac.

35 Da byggede Saul Herren et Alter; det var det første Alter, han byggede Herren.

Na Saul el etoak sie loang nu sin LEUM GOD. Loang se omeet el etoak pa inge.

36 Og Saul sagde: Lader os drage ned efter Filisterne i Nat og gøre Bytte iblandt dem, indtil det bliver lys Morgen, saa at vi ikke lade en Mand af dem blive tilovers; og de sagde: Gør alt det, som er godt for dine Øjne; men Præsten sagde: Lader os her holde os nær til Gud.

Saul el fahk nu sin mwet lal, “Lela kut in oatula ac mweuni mwet Philistia ke fong, eisla ma lalos nukewa nwe ke lenelik, ac onelosla nufon.” Ac mwet uh elos topuk ac fahk, “Oru oana ma kom nunku mu wo sum.” A mwet tol sac fahk nu sel, “Lela kut in siyuk kasru sin God meet.”

37 Og Saul adspurgte Gud: Skal jeg drage ned efter Filisterne? vil du give dem i Israels Haand? Men han svarede ham ikke paa den Dag.

Na Saul el siyuk sin God, “Ya nga ac mweuni mwet Philistia? Ya kom ac ase kutangla nu sesr?” Tuh God El tiana topuk in len sac.

38 Da sagde Saul: Kommer her hid, alle Folkets Øverster, og kender og ser, hvorved denne Synd i Dag er sket.

Na Saul el fahk nu sin mwet kol lun mwet uh, “Fahsru ac konauk lah ma koluk se su orekla misenge.

39 Thi saa vist som Herren lever, han, der frelser Israel! dersom det endog var Jonathan, min Søn, da skal han visseligen dø; og ingen svarede ham af alt Folket.

Nga fulahk ye mutun LEUM GOD moul, su ase kutangla nu sin mwet Israel, lah mwet se su koneyukyak ke ma koluk se inge, ac fah anwuki, finne wen se nutik inge, Jonathan.” Na wanginna mwet kas.

40 Og han sagde til al Israel: I skulle være paa den ene Side, men jeg og Jonathan, min Søn, vi ville være paa den anden Side; og Folket sagde til Saul: Gør det, som godt er for dine Øjne.

Na Saul el fahk nu sin mwet uh, “Kowos nukewa tu inse ingo, ac nga Jonathan ac tu inse inge.” Na mwet uh fahk, “Oru oana ma kom nunku mu wo sum.”

41 Og Saul sagde til Herren, Israels Gud: Lad Sandheden komme frem; og Jonathan og Saul blev ramt, men Folket gik fri.

Na Saul el fahk nu sin LEUM GOD lun Israel, “O LEUM GOD, efu kom tia topukyu misenge? LEUM GOD lun Israel, topukyu ke eot mutal inge. Ma koluk se inge fin ma luk ku ma lal Jonathan, kom akkalemye ke Urim. A ma koluk se inge fin ma lun mwet Israel, mwet lom, na kom akkalemye ke Thummim.” Na pa kalem tuh koluk sac ma lal Jonathan ac Saul, ac wangin mwatan mwet uh kac.

42 Da sagde Saul: Kaster Lod imellem mig og imellem Jonathan, min Søn; da blev Jonathan ramt.

Na Saul el fahk, “Akkalemye lah su koluk uh, nga ku Jonathan?” Na akkalemyeyuk tuh na Jonathan pa koluk uh.

43 Og Saul sagde til Jonathan: Giv mig til Kende, hvad du har gjort? Og Jonathan gav ham til Kende og sagde: Jeg smagte med det yderste af den Kæp, som er i min Haand, lidt Honning, se, her er jeg, skal jeg dø?

Na Saul el siyuk sel Jonathan, “Mea kom oru nge?” Jonathan el topuk, “Nga kangla kutu srisrik honey ke polosak soko nga sruok. Nga inge — nga akola in misa.”

44 Da sagde Saul: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa, du skal visseligen dø, Jonathan!

Ac Saul el fahk nu sel, “Lela God Elan uniyuwi, fin tia anwuki kom!”

45 Men Folket sagde til Saul: Skulde Jonathan dø, som har bragt denne store Frelse i Israel? det være langt fra! Saa vist som Herren lever, skal der ikke falde et af hans Hovedhaar til Jorden, thi han har gjort dette paa denne Dag ved Gud; saa udfriede Folket Jonathan, at han ikke skulde dø.

A mwet uh fahk nu sel Saul, “Mea pwaye in anwuki Jonathan, mwet se su oru kutangla lulap nu sin Israel? Tia ku! Kut fulahk ke Inen LEUM GOD moul, tuh ac fah tia tuhlac soko aunsifal. Ma el oru misenge ma ke koko lun God.” Ouinge mwet uh molella Jonathan liki misa.

46 Da drog Saul op fra at jage efter Filisterne, og Filisterne gik til deres Sted.

Tukun ma inge, Saul el tila ukwe mwet Philistia, na elos folokla nu yen selos.

47 Og Saul havde taget Kongemagten over Israel; og han stred imod alle sine Fjender trindt omkring, imod Moabiterne og imod Ammons Børn og imod Edomiterne og imod Kongerne af Zoba og imod Filisterne, og hvor han vendte sig hen, revsede han dem.

Tukun Saul el mutawauk in tokosra fin mwet Israel, el mweuni mwet lokoalok lal in acn nukewa: mwet Moab, mwet Ammon, mwet Edom, tokosra in acn Zobah, ac mwet Philistia. Acn nukewa el mweun we, el kutangla.

48 Og han gjorde mægtige Gerninger og slog Amalek og friede Israel af deres Haand, som havde plyndret dem.

El arulana pulaik ke mweun. Finne mwet Amalek, el kutangulosla pac. El molela mwet Israel liki inpoun mwet nukewa su lainulos.

49 Og Sauls Sønner vare: Jonathan og Jisui og Malkisua, og hans to Døtres Navne vare, den førstefødtes Navn Merab, og den yngstes Navn Mikal.

Pa inge wen natul Saul: Jonathan, Ishvi, ac Malchishua. Acn se natul ma matu pa Merab, ac acn se natul ma srik uh pa Michal.

50 Og Sauls Hustrus Navn var Ahinoam, Ahimaaz' Datter; og hans Stridshøvedsmands Navn var Abner, en Søn af Ner, Sauls Farbroder.

Mutan kial uh pa Ahinoam, acn natul Ahimaaz. Captain lun un mwet mweun lal uh pa Abner wen natul Ner, su ma wien papa tumal Saul.

51 Og Kis, Sauls Fader, i lige Maade Ner, Abners Fader, var Abiels Søn.

Papa tumal Saul pa Kish, ac papa tumal Abner pa Ner, ac eltal ma natul Abiel.

52 Og Krigen var haard imod Filisterne alle Sauls Dage; og hvor Saul saa en vældig Mand eller nogen duelig Mand, da drog han ham til sig.

Ke lusen moul lal Saul nufon, oasr mweun na yohk inmasrlon mwet Israel ac mwet Philistia. Ke ma inge, pacl nukewa Saul el konauk sie mwet pulaik ac ku, el ac eisalang tuh elan wi un mwet mweun lal.