1 Samuel 12
1 Da sagde Samuel til al Israel: Se jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har sat en Konge til at regere over eder.
Samuil pütkül Israilƣa: — Mana, mǝn silǝrning barliⱪ eytⱪan sɵzliringlarni anglap üstünglarƣa bir padixaⱨ ⱪoydum;
2 Og nu se, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg er vorden gammel og graahærdet, og se, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag.
Mana ǝmdi padixaⱨ silǝrning aldinglarda yürmǝktǝ, mǝn bolsam ⱪerip bexim aⱪardi; mana, mening oƣullirimmu aranglarda turidu. Yaxliⱪimdin tartip bu küngiqǝ silǝrning aldinglarda mengip kǝldim.
3 Se, her er jeg, vidner imod mig for Herren og for hans salvede: Hvis Okse har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Bestikkelse, saa jeg derved lukkede mine Øjne? Og jeg vil give eder det igen.
Mana bu yǝrdǝ turuptimǝn. Pǝrwǝrdigarning aldida wǝ uning mǝsiⱨ ⱪilinƣinining aldida manga ǝrzinglar bolsa dǝweringlar; kimning uyini tartiwaldim? Kimning exikini tartiwaldim? Kimning ⱨǝⱪⱪini yedim? Kimgǝ zulum ⱪildim? Yaki mǝn kɵzümni kor ⱪilix üqün kimdin para aldim? Xundaⱪ bolsa dǝnglar, wǝ mǝn uni silǝrgǝ tɵlǝp berimǝn, dedi.
4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ej heller fortrykt os, og ej taget noget af nogens Haand.
Ular jawab berip: — Sǝn bizning ⱨǝⱪⱪimizni yemiding, ⱨeqkimgǝ zulum ⱪilmiding wǝ ⱨeq kixining ⱪolidin birǝr nǝrsinimu eliwalmiding, dedi.
5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne mod eder, og hans salvede er Vidne paa denne Dag, at I ikke have fundet noget i min Haand; og Folket sagde: Han skal være Vidne.
U ularƣa: — Mǝndǝ ⱨeq ⱨǝⱪⱪinglar ⱪalmiƣanliⱪiƣa Pǝrwǝrdigar silǝrgǝ guwaⱨ bolup wǝ uning mǝsiⱨ ⱪilƣini ⱨǝm bügün guwaⱨqi bolsun, dewidi, ular: — U guwaⱨtur, dedi.
6 Fremdeles sagde Samuel til Folket: Det er Herren, som beskikkede Mose og Aron, og som førte eders Fædre op af Ægyptens Land.
Samuil hǝlⱪⱪǝ mundaⱪ dedi: «Musa bilǝn Ⱨarunni tiklǝp ata-bowiliringlarni Misir zeminidin qiⱪarƣuqi bolsa Pǝrwǝrdigardur.
7 Og nu stiller eder frem, og jeg vil gaa i Rette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre.
Əmdi ornunglardin turunglar, mǝn Pǝrwǝrdigarning aldida Pǝrwǝrdigarning silǝrgǝ wǝ ata-bowiliringlarƣa yürgüzgǝn ⱨǝⱪⱪaniy ǝmǝllirini silǝrning aldinglarƣa ⱪoyuxⱪa sɵz ⱪilay.
8 Der Jakob var kommen til Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem bo paa dette Sted.
Yaⱪup Misirƣa kirgǝndin keyin ata-bowiliringlar Pǝrwǝrdigarƣa pǝryad ⱪilƣanda, Pǝrwǝrdigar Musa bilǝn Ⱨarunni ǝwǝtti. Ular ata-bowiliringlarni Misirdin qiⱪirip bu yǝrdǝ olturaⱪlaxturdi.
9 Men de forglemte Herren deres Gud; og han solgte dem i Siseras Haand, Krigshøvedsmandens i Hazor, og i Filisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og disse strede imod dem.
Əmma ular ɵz Hudasi Pǝrwǝrdigarni untudi; xunga u ularni Ⱨazorning ⱪoxunidiki sǝrdar Siseraning ⱪoliƣa, Filistiylǝrning ⱪoliƣa ⱨǝm Moabning padixaⱨining ⱪoliƣa tapxurup bǝrdi; bular ular bilǝn jǝng ⱪilixti.
10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren og tjente Baal- og Astartebillederne; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.
Xuning bilǝn ular Pǝrwǝrdigarƣa pǝryad ⱪilip: «Biz gunaⱨ ⱪilip Pǝrwǝrdigarni taxlap Baallar wǝ Axtarotlarning ibaditidǝ bolduⱪ; ǝmma ǝmdi bizni düxmǝnlirimizning ⱪolidin ⱪutⱪuzƣin, biz sanga ibadǝt ⱪilimiz» dedi.
11 Da sendte Herren Jerub-Baal og Bedan og Jeftha og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.
Wǝ Pǝrwǝrdigar Yǝrubbaal, Bedan, Yǝftaⱨ wǝ Samuilni ǝwǝtip, ǝtrapinglardiki düxmǝnliringlarning ⱪolidin silǝrni ⱪutⱪuzdi, xuning bilǝn tinq-aman turuwatⱪanidinglar.
12 Og der I saa, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regere over os, skønt Herren eders Gud var eders Konge.
Lekin Hudayinglar Pǝrwǝrdigar Ɵzi padixaⱨinglar bolsimu, Ammonning padixaⱨi Naⱨaxning silǝrgǝ ⱪarxi ⱪopⱪinini kɵrgininglarda silǝr: Yaⱪ! Bir padixaⱨ üstimizgǝ sǝltǝnǝt ⱪilsun dǝp manga eyttinglar.
13 Og nu, se, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begæret; og se, Herren har sat en Konge over eder.
Əmdi silǝr halap talliƣan, silǝr tiligǝn padixaⱨⱪa ⱪaranglar; mana, Pǝrwǝrdigar silǝrning üstünglarƣa bir padixaⱨ ⱪoydi.
14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle baade I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag.
Əgǝr silǝr Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪup, uning ⱪulluⱪida bolup, Uning awaziƣa ⱪulaⱪliringlarni selip, Uning ǝmrigǝ asiyliⱪ ⱪilmisanglar, silǝr ⱨǝm üstünglarda sǝltǝnǝt ⱪilƣan padixaⱨ Hudayinglar Pǝrwǝrdigarƣa ǝgǝxsǝnglar, ǝmdi silǝrgǝ yahxi bolidu.
15 Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere genstridige mod Herrens Mund, da skal Herrens Haand være imod eder, som imod eders Fædre.
Lekin Pǝrwǝrdigarning sɵzigǝ ⱪulaⱪ salmay, bǝlki Pǝrwǝrdigarning ǝmrigǝ asiyliⱪ ⱪilsanglar, Pǝrwǝrdigarning ⱪoli ata-bowiliringlarƣa ⱪarxi bolƣandǝk silǝrgimu ⱪarxi bolidu.
16 Stiller eder nu ogsaa frem og ser denne store Ting, som Herren skal gøre for eders Øjne.
Əmdi turunglar, Pǝrwǝrdigar kɵzliringlarning aldida ⱪilidiƣan uluƣ karamǝtni kɵrünglar!
17 Er det ikke Hvedehøst i Dag? Jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn: Saa vider og ser, at det onde, som I have gjort for Herrens Øjne, er stort, idet at I have begæret eder en Konge.
Bügün buƣday oridiƣan waⱪit ǝmǝsmu? Mǝn Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilay, U güldürmama bilǝn yamƣur yaƣduridu. Xuning bilǝn silǝrning bir padixaⱨ tiligininglarning Pǝrwǝrdigarning nǝziridǝ zor rǝzillik ikǝnlikini kɵrüp yetisilǝr».
18 Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare for Herren og Samuel.
Andin Samuil Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪildi; xuning bilǝn Pǝrwǝrdigar xu küni güldürmama bilǝn yamƣur yaƣdurdi. Hǝlⱪ Pǝrwǝrdigardin wǝ Samuildin bǝk ⱪorⱪti.
19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle dø; thi vi lagde det onde til alle vore Synder, at vi begærede os en Konge.
Hǝlⱪning ⱨǝmmisi Samuilƣa: — Hudaying Pǝrwǝrdigarƣa bizni ɵlmisun dǝp kǝminiliring üqün dua ⱪilƣin; qünki ⱨǝmmǝ gunaⱨlirimizning üstigǝ yǝnǝ yamanliⱪ axurup ɵzimizgǝ bir padixaⱨ tiliduⱪ, dedi.
20 Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke! I have vel gjort alt dette onde; viger dog ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte!
Samuil hǝlⱪⱪǝ mundaⱪ dedi: — Ⱪorⱪmanglar; silǝr dǝrwǝⱪǝ bu ⱨǝmmǝ rǝzillikni ⱪilƣansilǝr, lekin ǝmdi Pǝrwǝrdigarƣa ǝgixixtin qǝtnimǝy, pütkül kɵngülliringlar bilǝn Pǝrwǝrdigarning ibaditidǝ bolunglar;
21 Og viger ikke af; thi saa følge I forfængelige Ting, som ej gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.
adǝmgǝ payda yǝtküzmǝydiƣan yaki adǝmni ⱪutⱪuzalmaydiƣan biⱨudǝ ixlarni izdǝp, yoldin ezip kǝtmǝnglar; qünki ularning tayini yoⱪtur.
22 Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit store Navns Skyld, efterdi Herren har haft Villie til at gøre eder til sit Folk.
Qünki Pǝrwǝrdigar Ɵz uluƣ nami üqün Ɵz hǝlⱪini taxlimaydu; qünki Pǝrwǝrdigar silǝrni Ɵz hǝlⱪi ⱪilixni layiⱪ kɵrgǝndur.
23 Ogsaa jeg — det være langt fra mig at synde imod Herren, at jeg skulde lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og den rette Vej.
Manga nisbǝtǝn, silǝr üqün dua ⱪilixtin tohtax bilǝn Pǝrwǝrdigarƣa gunaⱨ ⱪilix mǝndin neri bolsun; bǝlki mǝn silǝrgǝ yahxi wǝ durus yolni ɵgitimǝn.
24 Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder.
Pǝⱪǝt silǝr Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪup pütkül kɵngülliringlar wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt bilǝn uning ibaditidǝ bolunglar; qünki silǝr üqün ⱪilƣan uluƣ karamǝtlǝrgǝ ⱪaranglar!
25 Men gøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.
Lekin yamanliⱪ ⱪilsanglar, ⱨǝm ɵzünglar ⱨǝm padixaⱨinglar ⱨalak ⱪilinisilǝr».
