1 Samuel 12

1 Da sagde Samuel til al Israel: Se jeg hørte eders Røst i alt det, I sagde til mig, og jeg har sat en Konge til at regere over eder.

Chuin Samuel chun Israel pumpi jah ding in thu aseiyin, “Veuvin kahenga nasei jouseu kangaiyin, nachung uva vaihom ding leng khat jong kasempeh tauve.

2 Og nu se, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg er vorden gammel og graahærdet, og se, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag.

Naleng’u hi tun nalamkai-u jong ahitai, namasang laitah uva kadinge, kumtam tehse samkang kahitai. Kachapate to nakiloi diu ahi. Kachapan laiya kipan in tuni chengeijin nalamkaiyun kahung pang in ahi.

3 Se, her er jeg, vidner imod mig for Herren og for hans salvede: Hvis Okse har jeg taget, og hvis Asen har jeg taget, og hvem har jeg gjort Vold, hvem har jeg fortrykt, og af hvis Haand har jeg taget Bestikkelse, saa jeg derved lukkede mine Øjne? Og jeg vil give eder det igen.

Tun hikoma ka-ume, koi bongchal ahiloule koi sangan kalahpeh umkha em? Koi kalheplhah umkha em? Koi kasuhgenthei umkha em? Koi koma sumguh tholla kalahpeh umkha em? Pakai le athao nupa ang’ah kachung chang thu hettohsah pumin nei seipeh un, kana suhkhel aum jongleh tun sudih inge,” ati.

4 Da sagde de: Du har hverken gjort os Vold, ej heller fortrykt os, og ej taget noget af nogens Haand.

Mipin adonbut’un, “Aumpoi, nangman nei joulhep kha pouve, nangman keihoa kon in thil neocha jeng jong nalapoi,” atiuve.

5 Da sagde han til dem: Herren er Vidne mod eder, og hans salvede er Vidne paa denne Dag, at I ikke have fundet noget i min Haand; og Folket sagde: Han skal være Vidne.

“Pakai le athaonu pa hi tunia na angsung laitah uva ahetoh ahi, kanung thu atheng’e” tin Samuel aphongdoh in ahi. Chuin mipin, “Henge amahi ahetoh ahi,” tin adonbut uve.

6 Fremdeles sagde Samuel til Folket: Det er Herren, som beskikkede Mose og Aron, og som førte eders Fædre op af Ægyptens Land.

Samuel in abanjom ding, “Aaron le Mose anagong jong chu Pathen ahi, napu napateu Egypt a kona ahin puidohpa chu Ama chu ahi,” ati.

7 Og nu stiller eder frem, og jeg vil gaa i Rette med eder for Herrens Ansigt om alle Herrens retfærdige Gerninger, som han har gjort imod eder og imod eders Fædre.

“Hijeh chun, tun nangho le napu napateu chunga Pakai thilkidang nasatah tah abol chengse geldoh sah u bang chun Pakai masanga nangho dingdet un,” ati.

8 Der Jakob var kommen til Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem bo paa dette Sted.

“Israel mite Egypt a aumlaiyun, Pakai henga akapun ahile, Aman Mose le Aaron Israelte chu Egypt gam'a konin ahin puidoh sah lhonin, hiche gam'a ahin lhut lhontai.

9 Men de forglemte Herren deres Gud; og han solgte dem i Siseras Haand, Krigshøvedsmandens i Hazor, og i Filisternes Haand og i Moabiternes Konges Haand, og disse strede imod dem.

Ahivangin mipiten hetman louvin Pakai a Pathen-u asumil’un, aman Sisera, Hazor khopia sepai janel gal lamkai khut le Philistine te khut’a chule Moab lengpa khut’a apeh doh in ahi.

10 Da raabte de til Herren og sagde: Vi have syndet, fordi vi forlode Herren og tjente Baal- og Astartebillederne; men fri os nu fra vore Fjenders Haand, saa ville vi tjene dig.

Chuin amaho Pakai henga akap’un, keihon Pakai kadalhau vin Baal lim le Ashtoreth kahou jeh un kachonse taove, ahinlah tun kamelmateu khut’a konin neihuhdoh uvin, chutileh nangma kajhou diu ahi atiuve.

11 Da sendte Herren Jerub-Baal og Bedan og Jeftha og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Haand trindt omkring, at I boede tryggeligen.

Chutengle, Pakaiyin Gideon, Bedan, Jephthah chule Samuel asol in muntina namel mate hou khut’a konin neihuhdoh’un lungmong in acheng tauvin ahi.

12 Og der I saa, at Nahas, Ammons Børns Konge, kom imod eder, da sagde I til mig: Ikke saa, men en Konge skal regere over os, skønt Herren eders Gud var eders Konge.

“Pakai na Pathen-u chu nalengpao ahilaiyin, Ammon chate lengpa Nahash nangho douna-a ahung namu phat un, nanghon kahenga, ahipoi, leng khat in kachunguva vai ahomding ahibouve natiuve,

13 Og nu, se, der er Kongen, som I have udvalgt, som I have begæret; og se, Herren har sat en Konge over eder.

Tun veuvin, nanghon nalhen ule na ngaichat’u lengpa chu hikoma aume chule veuvin, Pakaiyin nachunguva leng khat atungtai.

14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst og ikke ere genstridige mod Herrens Mund: Da skulle baade I og Kongen, som regerer over eder, være Herren eders Gud til Behag.

Tun Pakai nagin uva chule nahou uva, chule athusei chu na ngai uva, nadoudal loubeh uva ahileh nangho le na lengpau vin Pakai chu Pathen ahi ti avetsah na ahitai.

15 Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere genstridige mod Herrens Mund, da skal Herrens Haand være imod eder, som imod eders Fædre.

Ahinlah Pakai thusei chu nadoudal vang uleh, chule na ngaipeh lou uva ahivangle, akhut nachunguva gihsa ding, nangle namite chunga chu ding.

16 Stiller eder nu ogsaa frem og ser denne store Ting, som Herren skal gøre for eders Øjne.

Pakaiyin, thil lentah tah abol ding ho, tun dingdoh uvin lang ven,” ati.

17 Er det ikke Hvedehøst i Dag? Jeg vil kalde paa Herren, saa skal han give Torden og Regn: Saa vider og ser, at det onde, som I have gjort for Herrens Øjne, er stort, idet at I have begæret eder en Konge.

“Nanghon naheuve, tuphat hi suhlou chang at-lai ahin go ajuji pon ahi, ahin tao leng Pakaiyin van kithinsah in tin go ju ding ahi. Hiteng chule Pakai koma leng nathumu chu Ama douna melse tah a chonse nahiu kihet tauvin nate,” ati.

18 Da raabte Samuel til Herren, og Herren gav Torden og Regn paa den samme Dag; derfor frygtede alt Folket saare for Herren og Samuel.

Chuin Samuel in Pakai akouvin ahile, hiche nikho chun Pakaiyin vanginle keh ahin sol’in, hiti chun mipi chun Pakai le Samuel aging tauvin ahi.

19 Og alt Folket sagde til Samuel: Bed ydmygeligen for dine Tjenere til Herren din Gud, at vi ikke skulle dø; thi vi lagde det onde til alle vore Synder, at vi begærede os en Konge.

Mijouse chun Samuel hengah, “Pakai henga neitaopeh un, achuti louva ahileh kathigam diu ahi,” atiuve. “Tua hi leng ithum jeh uva chonset ikiholbe’u ahitai,” atiuve.

20 Da sagde Samuel til Folket: Frygter ikke! I have vel gjort alt dette onde; viger dog ikke fra Herren, men tjener Herren i eders ganske Hjerte!

Hichun Samuel in, “Kichahih uvin, nabol khel’u ahitai, ahinlah Pathen phaten dihtah in hou-uvin nalungthim pumpin houvun, chule kinungle kit bol hih’un,” atin ahi.

21 Og viger ikke af; thi saa følge I forfængelige Ting, som ej gavne eller hjælpe, thi de ere Forfængelighed.

“Nungchon hih beh’un, nungchon a milim pao theilou hochun napanpi louhel diu ahi, hiho chu pannabei jeng ahiuve.

22 Thi Herren skal ikke forlade sit Folk for sit store Navns Skyld, efterdi Herren har haft Villie til at gøre eder til sit Folk.

Pakaiyin amite itih hijongle adalhah louhel ding ahi, ajeh chu adalhah'a ahile ama amin lentah chu asuhminset ding ahi. Hijeh chun Pakaiyin nangho amite dia agot hi ama lunglhaina ahi,” ati.

23 Ogsaa jeg — det være langt fra mig at synde imod Herren, at jeg skulde lade af at bede ydmygeligen for eder; men jeg vil lære eder den gode og den rette Vej.

“Keima vang, nangho ding’a taopeh hi ka ngah’a, hichu Pakai douna-a kachonset louhel ding ahi. Chule thilpha le thildih nabol jing diuhi nangma kahil jing ding ahi.

24 Frygter ikkun Herren og tjener ham i Sandhed af eders ganske Hjerte; thi ser, hvor store Ting han gør imod eder.

Ahinlah hiche hi naboltei diu ahi, Pakai chu ging’un chule tahsan umtah in jen’un, chule nangho ding’a thilkidang abol jouse chu geldoh jing’un.

25 Men gøre I alligevel ilde, da skulle baade I og eders Konge omkomme.

Ahinlah nachonset jom jing uva ahileh, nangho le nalengpau kisumang ding ahi,” ati.