1 Samuel 11

1 Men Ammoniteren Nahas drog op og lejrede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.

Lhakhat jouvin Ammon mi Nahash lengpa chun Jebesh-gilead khopi dou dingin ahung konin ahi. Chuin Jabesh khoa cheng mijouse chun Nahash jah-a, “Keiho toh kitepna khat sem uhitin chule nasoh kahi diu ahi,” tin atao tauve.

2 Og Ammoniteren Nahas sagde til dem: Paa det Vilkaar vil jeg gøre Pagt med eder, at jeg maa stikke det højre Øje ud paa eder alle, og jeg vil lægge den Skændsel paa al Israel.

Hichun Nahash in, “Aphai, ahinla aumdan khat sem uhite, Israel pumpi kajumso thei nadia, namit changu jetlam cheh ka kaldoh ding ahi,” ati.

3 Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lader os være i Fred i syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt Israels Landemærke; og dersom der er ingen, som frelser os, da ville vi gaa ud til dig.

Hichun amahon, “Achutile nisagi nei ngah un, Israel gamsunga mi sol uvinge, eikithopi diu koima ahung louva ahileh naheng uvah lut tau vinge,” tin Jabesh upa hon adonbut tauve.

4 Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.

Thupoho Saul umna Gibeah ahunglhun phat’un, mijouse mitchang kaldoh ding thu ajahdoh phat in khopi sunga mi jouse akapjah jeng tauvin ahi.

5 Og se, Saul kom bagefter Øksnene fra Marken, og Saul sagde: Hvad skader Folket, at de græde? Da fortalte de ham Mændenes Ord af Jabes.

Hiche pettah’a chu Saul chu louva kona ganchahon nunga hunga ahi, chule khopi ahunglhun phat’in, “Ipi thilsoh uma hitam? Ipi jeh'a mipite hitobang tah’a khu kap-a hiuvem?” tin adong in ahile amahon Jabesh thupole ho thu chu aseipeh tauve.

6 Da kom Guds Aand heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes saare.

Chuin Saul’in chuche thusoh ajah phat’in, Pathen akona lhagao achungah ahung chun, alunghan nachu ahung koujah jeng in ahi.

7 Og han tog et Par Øksne og huggede dem i Stykker og udsendte dem til al Israels Landemærke med Bud og lod sige: Hvo som ikke drager ud efter Saul og efter Samuel, med hans Øksne skal der gøres saaledes; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.

Chuin bongchal ni athat’in, achanbong bongin, Israel gamkai jousea ahom dingin thupole ho asollin, “Samuel le Saul gal’a jui louva galkon lou jouse abongchal jouse hitia hi kichanpan ding ahi!” tin gih na jong aneiyin ahi. Chule Pathen in Saul lunghan chun mijouse akichat sah in, kilungkhat tah in ahung kikhom sohkeijun ahi.

8 Og han talte dem i Besek, og Israels Børn vare tre Hundrede Tusinde, og Judas Mænd tredive Tusinde.

Chuin Saul’in Bezek mun’ah akhom khomin ahile Israel a kon mi sang jathum, chule Judah a kon, mi sang somthum akhom doh in ahi.

9 Da sagde de til Budene, som vare komne: Saa skulle I sige til Mændene i Jabes i Gilead: I Morgen skal eder vederfares Frelse, naar Solen bliver hed. Der Budene kom og kundgjorde det for Mændene i Jabes, da bleve de glade.

Saul in thupole ho chu Jabesh-Gilead miho henga, “Jing sunkim le kithopina namu diu ahi!” tin thu ale thot in ahile hiche thusoh ajah phat’un, khopi sungah kipana lentah ahung lhungin ahi.

10 Og Mændene i Jabes sagde: I Morgen ville vi gaa ud til eder, saa maa I gøre os efter alt det, som er godt for eders Øjne.

Jabesh mihon agal miteho komah “Jing teng naheng uva kahung diu ahin, kachunguva nabol nom chan nabol theiju ahi,” tin aseipeh taovin ahi.

11 Og det skete den næste Dag, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Lejren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skete, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der ikke blev tilovers af dem to sammen.

Ahin, ajing jingkah matah in Saul ahung lhun’in, asepaite hopthum in ahom khen’in, khovah in amelmate ngahmun adelkhum’un, hiche jingkah sungse chun, Ammon mite athat in, ahingdoh chasun akithen cheh uvin, achang changing ajam mang tauvin ahi.

12 Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regere over os? giver de Mænd hid, saa ville vi slaa dem ihjel.

Chuin mipiten Samuel jah’a, “Ipijeh’a Saul i-chung uva leng chang ding ham? tia seiho chu hoilai um gam uhi tam? Neipedoh un, that gam uvinge!” tin angeh un ahi.

13 Men Saul sagde: Der skal ingen Mand dø paa denne Dag; thi Herren har i Dag givet Frelse i Israel.

Ahin Saul in adonbutin, “Tunia hi mi khatcha kithat lou ding ahi, ajeh chu tuni hi Israel ahuhhing nikho ni ahi,” ati.

14 Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaa til Gilgal, og der ville vi paa ny give ham Riget.

Chuin Samuel in mipi jah ah, “Hungun Gilgal ah cheu hitin, ilengpau gaphongdoh kit uhite,” ati.

15 Da gik alt Folket til Gilgal og gjorde der Saul til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal og slagtede der Takofre for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der og alle Israels Mænd saare meget.

Chuin mipite jouse chu Gilgal ah acheuvin, Pakai masang ah Saul chu Leng in asem doh tahbeh tauve. Hiti chun Pakai angsung ah chamna, kilhaina thilto gantha abolluvin, Saul jong Israel mite jong hapan akipah sohkei juvin ahi.