1 Samuel 10
1 Og Samuel tog en Oliekrukke og øste paa hans Hoved og kyssede ham og sagde: Mon det ikke være saa, at Herren har salvet dig til en Fyrste over hans Arv?
Samuil bir may komzikini elip uning bexiƣa tɵküp uni sɵyüp mundaⱪ dedi: — «Mana bu, Pǝrwǝrdigarning seni Ɵz mirasiƣa ǝmir boluxⱪa mǝsiⱨ ⱪilƣini ǝmǝsmu?
2 Naar du gaar fra mig i Dag, da skal du finde to Mænd ved Rakels Grav i Benjamins Landemærke i Zelza; og de skulle sige til dig: De Aseninder ere fundne, som du gik at lede efter, og se, din Fader har ladet Sagen om Aseninderne fare og er bekymret for eder og siger: Hvad skal jeg gøre for min Søn?
Sǝn bügün mǝndin ayrilƣandin keyin Binyamin zeminining qegrisidiki Zǝlzaⱨƣa yetip barƣiningda Raⱨilǝning ⱪǝbrisining yenida sanga ikki kixi uqraydu; ular sanga: «Sǝn izdǝp barƣan exǝklǝr tepildi, wǝ mana, atang exǝklǝrdin ƣǝm ⱪilmay, bǝlki silǝr üqün: Oƣlumni ⱪandaⱪ ⱪilip taparmǝn, dǝp ǝnsirimǝktǝ» dǝp eytidu.
3 Og naar du gaar frem derfra og bedre frem og kommer til Thabors Lund, da skulle tre Mænd finde dig der, som gaa op til Gud i Guds Hus: En, som bærer tre Kid, og en, som bærer tre hele Brød, og en, som bærer en Flaske Vin.
Sǝn u yǝrdin mengip, Tabordiki dub dǝrihigǝ yǝtkǝndǝ Pǝrwǝrdigarning aldiƣa berix üqün Bǝyt-Əlgǝ qiⱪip ketiwatⱪan üq kixigǝ uqraysǝn. Ulardin biri üq oƣlaⱪ, biri üq nan wǝ yǝnǝ biri bir tulum xarabni kɵtürüp kelidu.
4 Og de skulle hilse dig og give dig to Brød, og du skal annamme dem af deres Haand.
— Ular sanga salam ⱪilip ikki nanni sunidu; sǝn bǝrginini ⱪolliridin alƣin.
5 Derefter skal du komme til Guds Høj, hvor Filisternes Besætninger ere; og det skal ske, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Profeter, som komme ned fra Højen, og foran dem skal være Salter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle profetere.
Andin sǝn «Hudaƣa [atalƣan] Gibeaⱨ xǝⱨǝrigǝ barisǝn (u yǝrdǝ Filistiylǝrning bir lǝxkǝrgaⱨi bar); sǝn xu xǝⱨǝrgǝ kǝlsǝng qiltar, tǝmbur, nǝy wǝ lirilarni kɵtürüp yuⱪiri jayidin qüxkǝn bir bɵlǝk pǝyƣǝmbǝrlǝr sanga uqraydu. Ular bexarǝtlik sɵzlǝrni ⱪilidu.
6 Og Herrens Aand skal komme heftig over dig, at du skal profetere med dem; og du skal omskiftes til en anden Mand.
Xuning bilǝn Pǝrwǝrdigarning Roⱨi sening wujudungƣa qüxidu, sǝn ular bilǝn birliktǝ bexarǝtlik sɵzlǝrni ⱪilisǝn wǝ yengi bir adǝm bolisǝn.
7 Og det skal ske, naar disse Tegn indtræffe for dig, saa skal du udføre, hvad du lægger Haand paa; thi Gud er med dig.
Muxu alamǝtlǝr sanga kǝlgǝndǝ, ⱪolungdin nemǝ kǝlsǝ xuni ⱪilƣin. Qünki Huda sǝn bilǝn billidur.
8 Og du skal gaa ned for mit Ansigt til Gilgal, og se, jeg vil komme ned til dig til at ofre Brændoffer og at slagte Takofre; syv Dage skal du bie, indtil jeg kommer til dig, saa vil jeg lade dig vide, hvad du skal gøre.
Andin mǝndin ilgiri Gilgalƣa qüxüp barisǝn. Mana, mǝn ⱨǝm yeningƣa qüxüp kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar sunux wǝ inaⱪ ⱪurbanliⱪlar ⱪilix üqün kelimǝn. Mǝn yeningƣa berip, nemǝ ⱪilixing kerǝklikini uⱪturmiƣuqǝ, meni yǝttǝ kün saⱪlap turƣin».
9 Og det skete, der han vendte Ryggen for at gaa fra Samuel, da gav Gud ham et helt andet Hjerte; og alle disse Ting indtraf samme Dag.
Wǝ xundaⱪ boldiki, u burulup Samuildin ayrilƣanda Huda uningƣa yengi bir ⱪǝlb ata ⱪildi; wǝ bu alamǝtlǝrning ⱨǝmmisi axu küni ǝmǝldǝ kɵrsitildi.
10 Og de kom derhen til Højen, se, da kom en Hob Profeter imod ham, og Guds Aand kom heftig øver ham, og han profeterede midt iblandt dem.
Ular Gibeaⱨƣa yetip kǝlgǝndǝ mana, bir bɵlǝk pǝyƣǝmbǝrlǝr uningƣa uqridi; Hudaning Roⱨi uning wujudiƣa qüxti, buning bilǝn u ularning arisida bexarǝt ⱪilixⱪa baxlidi.
11 Og det skete, der alle de, som kendte ham tilforn, saa det, og se, han profeterede med Profeterne, da sagde Folket, hver til sin Næste: Hvad er det, som er Kis' Søn vederfaret? er og Saul iblandt Profeterne?
Uni ilgiri tonuydiƣanlarning ⱨǝmmisi uning pǝyƣǝmbǝrlǝrning arisida bexarǝt ⱪilƣinini kɵrgǝndǝ ular bir-birigǝ: — Kixning oƣliƣa nemǝ boptu? Saulmu pǝyƣǝmbǝrlǝrdin biri boldimu nemǝ? — deyixti.
12 Da svarede en Mand derfra og sagde: Hvo er dog deres Fader? Derfor blev det til et Ordsprog: Er og Saul iblandt Profeterne?
Əmma yǝrlik bir adǝm: — Bularning atiliri kimlǝr? — dedi. Xuning bilǝn: «Saulmu pǝyƣǝmbǝrlǝrning birimidu?» dǝydiƣan gǝp pǝyda boldi.
13 Der han havde holdt op med at profetere, da kom han til Højen.
Əmdi Saul bexarǝtlik sɵzlǝrni ⱪilip bolup, yuⱪiri jayƣa qiⱪip kǝtti.
14 Og Sauls Farbroder sagde til ham og til hans Dreng: Hvor gik I hen? Og han sagde: At lede efter Aseninderne, og der vi saa, at de ikke vare nogensteds, kom vi til Samuel.
Saulning taƣisi uningdin wǝ uning hizmǝtkaridin: — Nǝgǝ berip kǝldinglar? dǝp soridi. U: — Exǝklǝrni izdigili qiⱪtuⱪ; lekin ularni tapalmay Samuilning ⱪexiƣa barduⱪ, dedi.
15 Da sagde Sauls Farbroder: Kære, kundgør mig, hvad sagde Samuel til eder?
Saulning taƣisi: — Samuilning silǝrgǝ nemǝ deginini manga eytip bǝrginǝ, dedi.
16 Og Saul svarede sin Farbroder: Han gav os til Kende, at Aseninderne vare fundne; men Ordet om Kongedømmet, som Samuel havde sagt, tilkendegav han ham ikke.
Saul taƣisiƣa: — U jǝzm bilǝn bizgǝ exǝklǝr tepildi, dǝp hǝwǝr bǝrdi, dedi. Lekin Samuilning padixaⱨliⱪ ixi toƣruluⱪ eytⱪan sɵzini uningƣa dǝp bǝrmidi.
17 Og Samuel lod Folket kalde til Hobe til Herren i Mizpa.
Samuil ǝmdi hǝlⱪni Pǝrwǝrdigarning aldiƣa jǝm bolunglar dǝp, Mizpaⱨⱪa qaⱪirdi.
18 Og han sagde til Israels Børn: Saa sagde Herren Israels Gud: Jeg førte Israel op af Ægypten, og jeg friede eder af Ægypternes Haand og af alle de Rigers Haand, som fortrykte eder.
U Israilƣa: — Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Mǝn silǝr Israilni Misirdin qiⱪirip misirliⱪlarning ⱪolidin azad ⱪilip, silǝrgǝ zulum ⱪilƣan ⱨǝmmǝ padixaⱨliⱪlarning ⱪolidin ⱪutⱪuzdum.
19 Men I have i Dag forkastet eders Gud, ham, som frelste eder af alt eders onde og eders Trængsler, og I sagde til ham: Du skal sætte en Konge over os; og nu stiller eder frem for Herrens Ansigt efter eders Stammer og efter eders Tusinder.
Lekin bügünki kündǝ silǝrni bexinglarƣa qüxkǝn barliⱪ balayi’apǝtlǝrdin wǝ barliⱪ muxǝⱪⱪǝtlǝrdin ⱪutⱪuzƣuqi Hudayinglardin waz keqip uningƣa: «Yaⱪ. Üstimizgǝ bir padixaⱨ bekitip bǝrgǝysǝn» — dedinglar. Əmdi ɵzünglarni ⱪǝbilǝnglar boyiqǝ, jǝmǝtinglar boyiqǝ Pǝrwǝrdigarning aldiƣa ⱨazir ⱪilinglar» — dedi.
20 Og Samuel lod alle Israels Stammer komme frem, da blev Benjamins Stamme ramt.
Xuning bilǝn Samuil Israilning ⱨǝmmǝ ⱪǝbililirini aldiƣa jǝm ⱪilip, qǝk taxliwidi, qǝk Binyamin ⱪǝbilisigǝ qiⱪti.
21 Der han lod Benjamins Stamme komme frem efter dens Slægter, da blev Matris Slægt ramt; og Saul, Kis' Søn blev ramt; og de ledte efter ham, men han fandtes ikke.
U Binyamin ⱪǝbilisini jǝmǝt-jǝmǝtliri boyiqǝ ɵz aldiƣa kǝltürüp qǝk taxliwidi, qǝk Matrining jǝmǝtigǝ qiⱪti. Andin keyin yǝnǝ qǝk taxliwidi, Kixning oƣli Saulƣa qiⱪti. Ular uni izdiwidi, ǝmma uni tapalmidi.
22 Da adspurgte de Herren ydermere: Kommer der endnu Nogen herhid? Og Herren sagde: Se, han er skjult ved Tøjet.
Xunga ular Pǝrwǝrdigardin yǝnǝ: — U kixi bu yǝrgǝ kelǝmdu? — dǝp soridi. Pǝrwǝrdigar jawabǝn: — Mana, u yük-taⱪlarning arisiƣa yoxuruniwaldi, dedi.
23 Da løb de og hentede ham derfra, og han stillede sig midt iblandt Folket; og han var højere end alt Folket fra sin Skulder og derover.
Xunga ular yügürüp berip uni xu yǝrdin elip kǝldi. U hǝlⱪning otturisida turƣanda halayiⱪning boyi uning mürisigimu kǝlmidi.
24 Og Samuel sagde til alt Folket: Ser I den, som Herren har udvalgt? thi ingen er som han iblandt alt Folket. Da raabte alt Folket og sagde: Kongen leve!
Samuil barliⱪ hǝlⱪⱪǝ: — Əmdi Pǝrwǝrdigar talliƣan kixigǝ ⱪaranglar! Dǝrwǝⱪǝ barliⱪ hǝlⱪning iqidǝ uningƣa yetidiƣan birsi yoⱪtur, dedi. Wǝ hǝlⱪning ⱨǝmmisi: — Padixaⱨ yaxisun! — dǝp towlaxti.
25 Og Samuel talede til Folket om Kongedømmets Ret og skrev den i en Bog og lod den blive for Herrens Ansigt; saa lod Samuel alt Folket fare, hver til sit Hus.
Samuil hǝlⱪⱪǝ padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪ-ⱪanunlirini uⱪturdi wǝ uni oram yazma ⱪilip yezip qiⱪip, Pǝrwǝrdigarning aldiƣa ⱪoydi. Andin Samuil ⱨǝmmǝ hǝlⱪni, ⱨǝrⱪaysisini ɵz ɵylirigǝ ⱪayturdi.
26 Og Saul gik ogsaa til sit Hus til Gibea; og de af Skaren, hvis Hjerte Gud rørte, gik med ham.
Saulmu ⱨǝm Gibeaⱨdiki ɵyigǝ ⱪaytti; kɵngülliri Huda tǝripidin tǝsirlǝndürülgǝn bir türküm batur kixi uning bilǝn billǝ bardi.
27 Men nogle Belials Børn sagde: Hvad! skal denne frelse os? Og de foragtede ham og bragte ham ikke Skænk; men han var, som han havde været døv.
Lekin birnǝqqǝ rǝzil kixi: — Bu kixi ⱪandaⱪmu bizni ⱪutⱪuzalisun? — dǝp uni kǝmsitip uningƣa ⱨeq sowƣat bǝrmidi; ǝmma u anglimasliⱪⱪa saldi.
