1 Samuel 1
1 Og der var en Mand fra Ramathaim-Zofim fra Efraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, en Søn af Jeroham, som var en Søn af Elihu, der var en Søn af Thobu, Efratiteren Zufs Søn.
Ephra vangpui ah kaom Zuph capa Tohu, Tohu capa, Elihu, Elihu capa Jeroham, Jeroham capa Elkanah loe, Ephraim mae nui ih Ramathaim-Zophim vangpui ah kaom kami maeto ah oh.
2 Og han havde to Hustruer, den enes Navn var Hanna og den andens Navn Peninna; og Peninna havde Børn, men Hanna havde ingen Børn.
Anih loe zu hnetto tawnh; maeto loe Hannah, kalah maeto loe Peninnah; Peninnah loe caa sak; toe Hannah loe caa sah ai.
3 Og denne Mand drog op af sin Stad aarlig for at tilbede og at ofre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, Præster for Herren.
Elkanah loe misatuh kaminawk ih Angraeng to bok moe, angbawnhaih sak hanah, a ohhaih vangpui hoiah saning kruek Shiloh ah caeh; Angraeng ih qaima Eli capa Hophni hoi Phinehas doeh to vangpui ah oh hoi toeng.
4 Og det skete paa den Dag, at Elkana ofrede, da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døtre deres Dele.
Elkanah loe angbawnhaih tue phak kruek, a zu Penninah, a capa hoi a canunawk hanah thoemto moi to a paek;
5 Men han gav Hanna een Del, som var dobbelt saa stor; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv.
toe palung parai pongah Hannah hanah loe moi to kamthlai ah a paek; toe anih to Angraeng mah caa sahsak ai.
6 Og hendes Modstanderinde opirrede hende ogsaa højligen for at opvække hendes Harme, fordi Herren havde lukket til for hendes Liv.
Angraeng mah anih to caa kaaksak pongah, a misa mah anih palungphuisak hanah pahruek pae aep aep.
7 Og saaledes skete det fra Aar til Aar, naar som helst hun gik op til Herrens Hus, opirrede hun hende saaledes, at hun græd og aad ikke.
Saning kruek Angraeng im ah a caeh naah, a misa mah palungphuisak pongah, a qah moe, buh doeh caa ai.
8 Da sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde? og hvorfor vil du ikke æde? og hvorfor har dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?
A sava Elkanah mah anih khaeah, Hannah, tipongah na qah moe, buh doeh na caa ai loe? Tipongah palung na set loe? Kai loe nang hanah capa hato pongah doeh ka hoih kue na ai maw? tiah a naa.
9 Da stod Hanna op, efter at de havde ædt, og efter at de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Dørstolpen af Herrens Tempel.
Shiloh vangpui ah buhcaak moe, a naek hoi pacoeng naah, Hannah loe angthawk tahang. Qaima Eli loe Angraeng ih tempul thok taeng ih tangkhang pongah anghnut vop.
10 Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.
Hannah loe palungset parai pongah qah moe, Angraeng khaeah lawkthuih.
11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, om du ser til din Tjenestekvindes Elendighed og kommer mig i Hu og ikke glemmer din Tjenestekvinde og giver din Tjenestekvinde mandlig Sæd: Da vil jeg give ham til Herren for alle hans Livsdage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.
To naah Aw misatuh kaminawk ih Angraeng, na tamna hae pahnet hmah, kai patangkhanghaih hae khenah, na tamna hae pahnet hmah, capa maeto nang paek nahaeloe, a lu nui ih sam ka aat pae mak ai; a hing thung Angraeng ih toksak hanah ka paek han, tiah a naa.
12 Og det skete, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli Vare paa hendes Mund.
Angraeng khaeah lawkthuih li naah, Eli mah anih ih pahni ohhaih dan to khet.
13 Thi Hanna talede i sit Hjerte, hendes Læber rørte sig blot, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for at være drukken.
Hannah loe palung thung hoiah lawkthuih; pahni loe angtawt, toe lok loe angthai ai; to pongah Eli mah anih loe mu paquih mue, tiah poek.
14 Og Eli sagde til hende: Hvor længe vil du være drukken? bortskaf din Vin fra dig!
Eli mah anih khaeah, Nazetto maw mu na paquih han vop? Vaihi hoi kamtong mu nae hma laih, tiah a naa.
15 Og Hanna svarede og sagde: Det er ikke saa, min Herre; jeg er en Kvinde, som er hart bedrøvet i Aanden, og jeg har ikke drukket Vin eller stærk Drik; men jeg har udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.
Hannah mah, To tih na ai ni, ka angraeng, kai loe palungsae nongpata ah ka oh; misurtui hoi mu doeh ka nae ai; ka hinghaih Angraeng khaeah ka paek.
16 Agt ikke din Tjenestekvinde ligesom en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harmes Mangfoldighed.
Na tamna kai hae kahoih ai kami ah poek hmah; palungsethaih hoiah ni lawk ka thuih, tiah a naa.
17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give dig din Begæring, som du begærede af ham.
Eli mah, Lunghoihta hoiah caeh ah; Israel Sithaw mah hnik ih hmuen to na paek nasoe, tiah a naa.
18 Og hun sagde: Lad din Tjenestekvinde finde Naade for dine Øjne! Da gik Kvinden sin Vej og aad, og hendes Ansigt var ikke ydermere bedrøvet.
To naah Hannah mah, Na tamna loe na mikcuk naakrak ah om nasoe, tiah a naa. To pacoengah a caeh moe, palungsethaih mikhmai amtueng ai ah, buh to a caak.
19 Og de stode tidlig op om Morgenen, og der de havde tilbedet for Herrens Ansigt, da vendte de tilbage og kom til deres Hus i Rama; og Elkana kendte Hanna sin Hustru, og Herren kom hende i Hu.
Nihcae loe khawnbang khawnthaw ah angthawk o moe, Angraeng bok o pacoengah, angmacae ohhaih Ramah vangpui ah amlaem o let; Elkanah mah a zu Hannah to iih haih; Angraeng mah anih to pahnet ai.
20 Og det skete, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg, sagde hun, har begæret ham af Herren.
To pongah atue nasetto maw oh pacoengah, Hannah loe zokpomh moe, caa nongpa to tapen; anih mah Angraeng khaeah ka hnik ih kami, tih pongah Samuel, tiah ahmin phui.
21 Og Manden, Elkana, drog op og alt hans Hus at ofre til Herren det aarlige Offer og sit Løfte.
Elkanah loe angmah ih canawk boih hoi nawnto, saning kruek angbawnhaih to sak moe, a lokkamhaih akoepsak hanah a caeh tahang.
22 Men Hanna drog ikke op; thi hun sagde til sin Mand: Jeg vil bie, indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal ses for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig.
Toe Hannah loe caeh ai; a sava khaeah, Nawkta tahnu amphi ai karoek to ka caeh mak ai; nawkta tahnu amphi pacoengah ni, Angraeng khae tathlang hanah ka caeh han vop, to tiah ni nawkta doeh to ah om poe thai tih, tiah a naa.
23 Og Elkana, hendes Mand, sagde til hende: Gør det, som er godt for dine Øjne; bliv, indtil du har afvant ham, kun at Herren vil stadfæste sit Ord! Saa blev Kvinden hjemme og gav sin Søn at die, indtil hun afvante ham.
A sava Elkanah mah, Hoih, tiah na poek ih baktih toengah sah ah; nawkta tahnu amphi ai karoek to hae ah om ah; a thuih ih lok to Angraeng mah caksak nasoe, tiah a naa. To pongah anih loe nawkta tahnu amphi ai karoek to im ah oh.
24 Og hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Okser og een Efa Mel og en Flaske Vin, og hun førte ham til Herrens Hus i Silo; og Drengen var endnu liden.
Nawkta tahnutui amphii pacoengah loe, maitaw tae thumto, takaw dip ephah maeto hoi misurtui pailang maeto hoi nawnto, nawkta to hoih moe, Angraeng im ah Shiloh ah a caeh. To naah nawkta loe saning paroeai nawk vop.
25 Og de slagtede Oksen, og de førte Drengen til Eli.
Maitaw tae to boh o moe, nawkta to Eli khaeah caeh o haih.
26 Og hun sagde: Hør mig, min Herre, saa vist som din Sjæl lever, min Herre, jeg er den Kvinde, som stod her hos dig for at bede ydmygelig til Herren.
Hannah mah anih khaeah, Aw ka angraeng, ka angraeng, Na hing baktih toengah, kai loe hae ahmuen ah na taengah angdoet hoiah Angraeng khaeah lawkthui kami to ni.
27 Jeg bad ydmygelig om denne Dreng; og Herren har givet mig min Begæring, som jeg begærede af ham.
Hae nawkta ka hnuk thai hanah lawk ka thuih; anih khaeah ka hnik ih hmuen to Angraeng mah paek boeh;
28 Derfor har jeg ogsaa skænket ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begæret af Herren; og de tilbade der for Herren.
to pongah anih to vaihi Angraeng khaeah ka paek let; a hing thung anih to Angraeng khaeah ka ap han, tiah a naa. To naah anih mah Angraeng to bok.
