1 Peter 1
1 Peter, Jesu Kristi Apostel, til Udlændingene i Adspredelse i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bithynien,
Ko au Pita, ko e ʻaposetolo ʻa Sisu Kalaisi, ki he kakai ʻāunofo kuo fakamovetevete ʻi Ponito, mo Kalētia, mo Kapatosia, mo ʻEsia, mo Pitinia,
2 udvalgte efter Gud Faders Forudviden, ved Aandens Helligelse, til Lydighed og Bestænkelse med Jesu Kristi Blod: Naade og Fred vorde eder mangfoldig til Del!
Kuo fili ʻo fakatatau ki he muʻaki ʻilo ʻoe ʻOtua ko e Tamai, ʻi he fakamāʻoniʻoniʻi ʻoe Laumālie, ki he talangofua, pea ʻi he luluku ʻoe taʻataʻa ʻo Sisu Kalaisi: Ke tupulekina pe kiate kimoutolu ʻae ʻaloʻofa mo e monūʻia.
3 Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde,
Fakafetaʻi ki he ʻOtua ko e Tamai ʻa hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi, ʻaia kuo ne fakatupu foʻou ʻakitautolu, ʻo fakatatau ki heʻene ʻaloʻofa lahi, ki he ʻamanaki moʻui ʻi he toetuʻu ʻa Sisu Kalaisi mei he pekia,
4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,
Ki ha tofiʻa taʻefaʻaʻauha, pea taʻeʻuli, ʻo taʻefaʻamae, ʻoku tauhiʻi ʻi he langi maʻatautolu,
5 I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at aabenbares i den sidste Tid,
ʻAkitautolu ʻoku leʻohi ʻe he mālohi ʻoe ʻOtua ʻi he tui ki he fakamoʻui kuo teu ke fakahā ʻi he kuonga ki mui.
6 i hvilken I skulle fryde eder, om I end nu en liden Stund, hvis saa skal være, bedrøves i mange Haande Prøvelser,
ʻAia ʻoku mou fiefia lahi ai, ka ko eni ʻi he ʻaho siʻi pe, ʻi heʻene ʻaonga ke pehē, ʻoku mou māfasia ʻi he ngaahi ʻahiʻahi lahi:
7 for at eders prøvede Tro, som er meget dyrebarere end det forgængelige Guld, der dog prøves ved Ild, maa findes til Ros og Herlighed og Ære i Jesu Kristi Aabenbarelse,
Koeʻuhi ʻi he ʻahiʻahi ʻa hoʻomou tui, ʻaia ʻoku mahuʻinga lahi ʻi he koula ʻoku ʻauha, ka kuo ʻahiʻahi ia ʻaki ʻae afi, ke ʻilo ia [ʻoku iku ]ki he fakamālōʻia mo e ongoongolelei mo e nāunau ʻi he fakahā mai ʻo Sisu Kalaisi:
8 ham, som I ikke have set og dog elske, ham, som I, skønt I nu ikke se, men tro, skulle fryde eder over med en uudsigelig og forherliget Glæde,
ʻAia ʻoku teʻeki te mou mamata, ka ʻoku mou ʻofa ki ai; pea ʻoku ʻikai pe te mou mamata ki ai, ka ʻi hoʻomou tui, ʻoku mou fiefia ʻaki ʻae fiefia taʻefaʻaʻauha pea fungani lelei:
9 naar I naa Maalet for eders Tro, Sjælenes Frelse.
ʻO maʻu ʻae ngataʻanga ʻo hoʻomou tui, ko e fakamoʻui ʻo homou laumālie.
10 Om denne Frelse have Profeter gransket og ransaget, de, som profeterede om den Naade, der skulde blive eder til Del,
ʻAe fakamoʻui ko ia naʻe ʻekea mo hakule lahi ki ai ʻae kau palōfita, ʻakinautolu naʻe kikite ki he ʻaloʻofa kiate kimoutolu:
11 idet de granskede over, hvilken eller hvordan en Tid Kristi Aand, som var i dem, henviste til, naar den forud vidnede om Kristi Lidelser og den derpaa følgende Herlighed.
ʻO nau kumi pe hoko fakakū, pe ko e hā ʻae anga ʻoe kuonga ko ia naʻe lea ki ai ʻae Laumālie ʻo Kalaisi, ʻaia naʻe nofoʻia ʻakinautolu, ʻi heʻene tomuʻa fakahā ʻae ngaahi mamahi ʻo Kalaisi, pea mo e lelei ʻe hoko ai.
12 Og det blev dem aabenbaret, at det ikke var dem selv, men eder, de tjente med disse Ting, som nu ere blevne eder kundgjorte ved dem, der have forkyndt eder Evangeliet i den Helligaand, som blev sendt fra Himmelen, hvilke Ting Engle begære at skue ind i.
ʻAkinautolu naʻe fakahā ki ai, naʻe ʻikai maʻanautolu, kae maʻatautolu naʻa nau tauhiʻi ʻae ngaahi meʻa, ʻaia kuo fakamatala eni kiate kimoutolu ʻekinautolu kuo malangaʻaki ʻae ongoongolelei kiate kimoutolu, ʻaki ʻae Laumālie Māʻoniʻoni naʻe fekau hifo mei he langi; ko e ngaahi meʻa ko ia ʻoku holi ke fakasio ki ai ʻae kau ʻāngelo.
13 Derfor, binder op om eders Sinds Lænder, være ædrue, og sætter fuldt ud eders Haab til den Naade, som bliver eder til Del i Jesu Kristi Aabenbarelse.
Ko ia ke nonoʻo ʻae noʻotanga vala ʻa homou loto, pea leʻo, ʻo ʻamanaki lelei ʻo aʻu ki he ngataʻanga, ki he lelei ʻe ʻomi kiate kimoutolu ʻi he fakahā ʻo Sisu Kalaisi;
14 Som lydige Børn skulle I ikke skikke eder efter de forrige Lyster i eders Vankundighed;
Ke mou ngali mo e fānau talangofua, ke ʻoua naʻa fakatatau ʻakimoutolu ki he ngaahi holi ʻi muʻa hoʻomou taʻeʻilo:
15 men efter den hellige, som kaldte eder, skulle ogsaa I vorde hellige i al eders Vandel;
Kae hangē ʻoku māʻoniʻoni ʻaia kuo ne uiuiʻi ʻakimoutolu, ke māʻoniʻoni foki ʻakimoutolu ʻi hoʻomou moʻui kotoa pē;
16 thi der er skrevet: „I skulle være hellige, thi jeg er hellig.”
He kuo tohi, [ʻo pehē], “Mou māʻoniʻoni he ʻoku ou māʻoniʻoni.”
17 Og dersom I paakalde ham som Fader, der dømmer uden Persons Anseelse efter enhvers Gerning, da bør I vandre i Frygt eders Udlændigheds Tid,
Pea kapau ʻoku mou hū ki he Tamai, ʻaia ʻoku ne fakamaau ʻo taʻefilifilimānako ki he kakai, kae fakatatau ki he ngāue ʻae tangata taki taha, mou fai ke fakaʻosi ʻae ngaahi ʻaho ʻo hoʻomou ʻāunofo ʻi he manavahē:
18 vel vidende, at det ikke var med forkrænkelige Ting, Sølv eller Guld, at I bleve løskøbte fra eders tomme Vandel, som var overleveret eder fra Fædrene,
Koeʻuhi ʻoku mou ʻilo naʻe ʻikai ke huhuʻi ʻakimoutolu mei hoʻomou moʻui taʻeʻaonga, ʻi he talatupuʻa mei hoʻomou ngaahi tamai, ʻaki ʻae ngaahi meʻa ʻe ʻauha, ko e siliva mo e koula;
19 men med Kristi dyrebare Blod som et lydeløst og uplettet Lams,
Ka ʻi he taʻataʻa maʻongoʻonga ʻo Kalaisi, ʻo hangē ha lami taʻehanoʻila, pea taʻehanomele:
20 han, som var forud kendt før Verdens Grundlæggelse, men blev aabenbaret ved Tidernes Ende for eders Skyld,
ʻAia naʻe muʻaki tuʻutuʻuni moʻoni ʻi he teʻeki fakatupu ʻa māmani, ka naʻe fakahā ia ʻi he kuonga ki mui ni koeʻuhi ko kimoutolu,
21 der ved ham tro paa Gud, som oprejste ham fra de døde og gav ham Herlighed, saa at eders Tro ogsaa er Haab til Gud.
ʻAkimoutolu ʻoku tui ʻiate ia ki he ʻOtua, ʻaia naʻa ne fokotuʻu ia mei he pekia, mo ne hakeakiʻi ia; koeʻuhi ke ʻi he ʻOtua ʻa hoʻomou tui mo e ʻamanaki lelei.
22 Lutrer eders Sjæle i Lydighed imod Sandheden til uskrømtet Broderkærlighed, og elsker hverandre inderligt af Hjertet,
Ko e meʻa ʻi hoʻomou fakamaʻa homou laumālie, ʻi he Laumālie, ʻi hoʻomou talangofua ki he moʻoni, ki he ʻofa taʻeloi ʻoe kāinga, ke mou feʻofaʻaki ʻaki ʻae loto maʻa mo fakamātoato:
23 genfødte, som I ere, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig Sæd, ved Guds levende og blivende Ord. (aiōn g165)
He kuo mou fanauʻi foʻou, kae ʻikai ʻaki ʻae tenga ʻe ʻauha, ka ko ia ʻe taʻefaʻaʻauha, ko e folofola ʻae ʻOtua, ʻaia ʻoku moʻui pea tolonga ʻo taʻengata. (aiōn g165)
24 Thi „alt Kød er som Græs, og al dets Herlighed som Græssets Blomst; Græsset visner, og Blomsten falder af;
“He ʻoku hangē ko e mohuku ʻae kakano kotoa pē, pea ko e nāunau kotoa pē ʻoe tangata ʻoku tatau mo e fisiʻi mohuku. ʻOku mae ʻae mohuku, pea ko hono fisi ʻoʻona ʻoku ngangana:
