1 Peter 5
1 De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der ogsaa har Del i Herligheden, der skal aabenbares:
Əmdi mǝn aranglardiki aⱪsaⱪallardin (Mǝsiⱨning azab-oⱪubǝtlirining guwaⱨqisi, namayan ⱪilinidiƣan xan-xǝrǝpkǝ nesip bolƣuqi wǝ silǝrgǝ ohxax bir aⱪsaⱪal süpitidǝ) xuni ɵtünimǝnki,
2 Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;
— Hudaning silǝrning aranglardiki padisini obdan beⱪinglar; ularƣa yetǝkqilik hizmitidǝ bolup, uni mǝjburǝn ǝmǝs, bǝlki ihtiyarǝn zimminglarƣa elinglar; pul-dunya üqün ǝmǝs, bǝlki huxalliⱪ bilǝn ⱪilinglar.
3 ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;
Hudaning padisiƣa ƣojining ɵz tǝǝlluⱪatliriƣa bolƣinidǝk bolmay, bǝlki ularƣa ülgǝ bolunglar.
4 og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I faa Herlighedens uvisnelige Krans.
Xundaⱪ ⱪilsanglar, Bax Padiqi axkarǝ bolƣanda, mǝnggü tozumas xan-xǝrǝp tajiƣa erixisilǝr.
5 Ligesaa, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.”
Əy yaxlar, qonglarƣa boysununglar. Xuningdǝk, ⱨǝmminglar bir-biringlarƣa nisbǝtǝn kiqik peilliⱪni üstünglarƣa oriwelinglar. Qünki: «Huda tǝkǝbburlarƣa ⱪarxidur, lekin mɵmin-kǝmtǝrlǝrgǝ xǝpⱪǝt ⱪilidu».
6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.
Ɵzünglarni Hudaning ⱪudrǝtlik ⱪoli astida tɵwǝn tutunglar. Xundaⱪ ⱪilsanglar, waⱪti-saiti kǝlgǝndǝ Huda silǝrni yuⱪiri kɵtüridu;
7 Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder.
Barliⱪ ƣǝm-ⱪayƣuliringlarni Uning üstigǝ taxlap ⱪoyunglar. Qünki U silǝrning ƣeminglarni ⱪilidu.
8 Værer ædrue, vaager; eders Modstander, Djævelen, gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.
Ɵzünglarni ⱨoxyar wǝ sǝgǝk tutunglar. Qünki düxmininglar bolƣan Iblis huddi ⱨɵrkirǝwatⱪan xirdǝk, yutⱪudǝk birsini izdǝp ⱪatrap yürmǝktǝ;
9 Staar ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes paa eders Brødre i Verden.
silǝr etiⱪadinglarda qing turup uningƣa ⱪarxi turunglar. Qünki bilisilǝrki, pütün dunyadiki ⱪerindaxliringlarmu ohxax azab-oⱪubǝtlǝrning tügixigüqǝ qidawatidu.
10 Men al Naades Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder! (aiōnios g166)
Əmma silǝrni Mǝsiⱨ Əysa arⱪiliⱪ Ɵzining mǝnggülük xan-xǝripigǝ qaⱪirƣan, pütkül meⱨir-xǝpⱪǝtning Igisi bolƣan Huda azraⱪⱪinǝ waⱪit azab-oⱪubǝt qǝkkininglardin keyin, Ɵzi silǝrni ǝsligǝ kǝltürüp, dǝs turƣuzup, mustǝⱨkǝm wǝ ulƣa bekitilgǝndǝk tǝwrǝnmǝs ⱪilidu. (aiōnios g166)
Uningƣa [barliⱪ] xan-xǝrǝp wǝ küq-ⱪudrǝt ǝbǝdil’ǝbǝd mǝnsup bolƣay, amin! (aiōn g165)
12 Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Naade, hvori I staa.
Mǝn bu ⱪisⱪiƣina hǝtni yezip, ɵzüm sadiⱪ ⱪerindixim dǝp bilidiƣan Silwanusning wasitisi bilǝn silǝrgǝ yollidim. Uxbu hǝtni yeziximning mǝⱪsiti, silǝrgǝ jekilǝx wǝ silǝrni riƣbǝtlǝndürüx, xundaⱪla Hudaning ⱨǝⱪiⱪiy meⱨir-xǝpⱪitining ǝnǝ xundaⱪ ikǝnlikigǝ guwaⱨliⱪ berixtin ibarǝttur. Bu meⱨir-xǝpⱪǝttǝ qing turunglar.
13 Den medudvalgte i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.
Silǝr bilǝn billǝ tallanƣan Babilda turuwatⱪan jamaǝt wǝ oƣlum Markustin silǝrgǝ salam.
14 Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!
Bir-biringlar bilǝn meⱨribanlarqǝ sɵyüxüp salamlixinglar. Silǝrgǝ, yǝni Mǝsiⱨdǝ bolƣan ⱨǝmminglarƣa amanliⱪ-hatirjǝmlik yar bolƣay!
