1 Peter 3
1 Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
O OUKOU hoi, e na wahine, e noho pono oukou malalo o ka oukou mau kane iho: alaila, ina malama ole kekahi o lakou i ka olelo, e hoohuliia mai lakou, me ka olelo ole aku, no ka noho maikai ana o na wahine;
2 naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
I ko lakou ike ana mai ia oukou e noho maemae ana me ka makau.
3 Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
A i ko oukou kahiko ana, aole o ko waha, o ka hili ana i ka lauoho, a me ke komo ana i ke gula, a me ka aahu ana i ka aahu;
4 men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
Aka, e kahiko oukou i ke kino ike ole ia o ka naau, ma ka mea palaho ole, o ka manao akahai a me ka noho malie; oia ka waiwai nui imua o ke Akua.
5 Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
Pela i kahiko ai na wahine haipule ia lakou iho, i ka wa mamua, o ka poe i hilinai i ke Akua, e noho pono ana malalo o ka lakou mau kaue iho:
6 som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
E like me Sara i hoolohe ai ia Aberahama, me ke kapa ana aku ia ia he haku; he poe kaikamahine hoi oukou nana, ke hana maikai aku oukou, me ka hoomakau ole ia mai i kekahi mea makau.
7 Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
O oukou no hoi, e na kane, e noho pono oukou me lakou, ma ka naauao, e hoomaikai aku ana i ka wahine me he ipu palupalu la, me he mau hooilina pu la o ke ola maikai; i ole ai e nookiia ka oukou pule.
8 Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
Eia hoi ka hope, e lokahi ko oukou manao a pau, e lokomaikai kekahi i kekahi; he poe aloha hoahanau, e menemene hoi, a e akahai.
9 betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
Mai hoihoi aku i ka ino no ka ino, aole hoi ke kuamuamu no ke kuamuamu; e okoa ka oukou, o ka hoomaikai aku; e ike hoi oukou, na heaia mai oukou ilaila, i hooiliia mai ia oukou ka hoomaikaiia.
10 Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
O ka mea manao e pomaikai i kona wa e ola nei, a e ike i na la oluolu, ua oki kona alelo ke pane aku i ka hewa, a me kona lehelehe i ka olelo ana i ka apaapa;
11 han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
E hoalo ae oia i ka hewa, a e hana hoi i ka mea pono; e imi i ke kuikahi, a malaila e hahai aku ai.
12 Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.‟
No ka mea, ke kau nei na maka o ke Akua, maluna o ka poe pono, a ke lohe nei kona pepeiao i ka lakou pule; aka, ua hoomaka-e ka Haku i Ka poe hana hewa.
13 Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
Owai la hoi ka mea hana ino aku ia oukou, ke hahai oukou mamuli o ka mea pono?
14 Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
Aka, ina eha oukou no ka pono, ua pomaikai oukou. Mai makau oukou i ko lakou hooweliweli ana, aole hoi e pihoihoi;
15 men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
Aka, e hoano i ka Haku i ke Akua, iloko o ko oukou naau. E makaukau mau oukou e hoomaopopo aku i ka poe e ninau mai ia oukou i ke kumu o ka lana ana o ko oukou manao, me ke akahai, a me ka haahaa.
16 idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
E ao hoi, i hala ole ka manao; i hilahila ka poe hakuepa i ko oukou noho pono ana iloko o Kristo, no ka lakou olelo hewa ana ia oukou, me he poe hewa la.
17 Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
Ina manao mai ke Akua pela, e aho ko oukou eha ana no ka hana maikai ana, aole no ka hana ino ana.
18 Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
No ka mea, ua make no hoi o Kristo no ka hewa, o ka mea pono no ka poe hewa, i alakai oia ia kakou i ke Akua: ua pepehiia oia ma ke kino, ua hoolaia hoi ma ka uhane;
19 i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
Pela ia i hele ai, a ao aku no hoi i na uhane e noho nei ma kahi paahao;
20 som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
I ka poe i hoomaloka mamua, i na la o Noa, i ka wa i kakali ai ko ke Akua ahonui, i ka hoomakaukau ana i ka halelana, malaila i hoolaia'i kekahi poe uuku, ma ka wai, ewalu hoi lakou.
21 hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
Ma ia mea, o ka bapetizo ana, ka mea i hoailonaia, oia ka mea e hoola mai nei ia kakou, (aole nae o ka holoi ana o ka paumaele o ke kino, aka, o ka hoomaopopo ana i ka manao maikai i ke Akua, ) ma ke alahouana o Iesu Kristo:
22 han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
O ka mea i hele aku i ka lani, a oia hoi ia e noho la ma ka lima akau o ke Akua; a ua hoonohoia malalo iho ona, na anela, a me na mea kiekie a me na mea mana.
A Dove is Sent Forth from the Ark
