< 1 Peter 3 >
1 Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
Married women, in the same way, be submissive to your husbands, so that even if some of them disbelieve the Message, they may, apart from the Message, be won over by the daily life of their wives, after watching your daily life--
2 naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
so full of reverence, and so blameless!
3 Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
Your adornment ought not to be a merely outward thing--one of plaiting the hair, putting on jewelry, or wearing beautiful dresses.
4 men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
Instead of that, it should be a new nature within--the imperishable ornament of a gentle and peaceful spirit, which is indeed precious in the sight of God.
5 Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
For in ancient times also this was the way the holy women who set their hopes upon God used to adorn themselves, being submissive to their husbands.
6 som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
Thus, for instance, Sarah obeyed Abraham, acknowledging his authority over her. And you have become Sarah's children if you do what is right and permit nothing whatever to terrify you.
7 Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
Married men, in the same way, live with your wives with a clear recognition of the fact that they are weaker than you. Yet, since you are heirs with them of God's free gift of Life, treat them with honour; so that your prayers may not be hindered.
8 Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
In conclusion, all of you should be of one mind, quick to sympathize, kind to the brethren, tenderhearted, lowly-minded,
9 betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
not requiting evil with evil nor abuse with abuse, but, on the contrary, giving a blessing in return, because a blessing is what you have been called by God to inherit.
10 Thi “den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
For "He who wishes to be well-satisfied with life and see happy days-- let him restrain his tongue from evil, and his lips from deceitful words;
11 han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
Let him turn from evil, and do good; Let him inquire for peace and go in pursuit of it.
12 Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.”
For the eyes of the Lord are upon the righteous, and His ears are open to their supplication; but the face of the Lord is set against evil-doers."
13 Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
And who will be able to harm you, if you show yourselves zealous for that which is good?
14 Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
But even if you suffer for righteousness' sake, you are to be envied. So do not be alarmed by their threats, nor troubled;
15 men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
but in your hearts consecrate Christ as Lord, being always ready to make your defence to any one who asks from you a reason for the hope which you cherish.
16 idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
Yet argue modestly and cautiously, keeping your consciences free from guilt, so that, when you are spoken against, those who slander your good Christian lives may be put to shame.
17 Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
For it is better that you should suffer for doing right, if such be God's will, than for doing evil;
18 Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
because Christ also once for all died for sins, the innocent One for the guilty many, in order to bring us to God. He was put to death in the flesh, but made alive in the spirit,
19 i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
in which He also went and proclaimed His Message to the spirits that were in prison,
20 som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
who in ancient times had been disobedient, while God's longsuffering was patiently waiting in the days of Noah during the building of the Ark, in which a few persons--eight in number--were brought safely through the water.
21 hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
And, corresponding to that figure, the water of baptism now saves you--not the washing off of material defilement, but the craving of a good conscience after God--through the resurrection of Jesus Christ,
22 han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
who is at God's right hand, having gone into Heaven, angels and authorities and powers having been made subject to Him.