1 Peter 3
1 Ligesaa, I Hustruer! underordner eder under eders egne Mænd, for at, selv om nogle ere genstridige imod Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Hustruernes Vandel,
Mank'o it máátswotso! it kenih kenihosh alewere, hank'on ik ikwots Ik' keewtso amanerak bowotiyaloru dab bo máátswots ik noono bo keewawo bo doy mec'ron geetsewosh falitune.
2 naar de iagttage eders kyske Vandel i Frygt.
Geetsewosh bofalitwere s'ayin wottsonat ash mangitk wotts it beyo bo bek'ore.
3 Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
It azsheengo took wozewon, awnts gedon, k'awnts shaawon kéwets tah tahon úratse be'eyiru baatson wotk'aye.
4 men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
Ernmó it azsheengo Ik' shinatse b́ k'awntso ayidek't mangtsonat t'afraw s'ilalon, maac' nefonat s'k etts shayiron baatstso, nibotse ááshat beyiru gitsitsi atson wotowe.
5 Thi saaledes var det ogsaa, at fordum de hellige Kvinder, som haabede paa Gud, prydede sig, idet de underordnede sig under deres egne Mænd,
Yoots dúron bo Ik'o jangat bokeewo bíats juuk'rts, S'ayin máátswots bo baatso hank'one b́ teshi, bo kenih kenihwosh bo alefere b́ teshi.
6 som Sara var Abraham lydig, hun kaldte ham Herre, hun, hvis Børn I ere blevne, naar I gøre det gode og ikke frygte nogen Rædsel.
Bo alewwere Sara Abrahamsh «T doonzo!» etaat bísh bi alefi naare, itwere sheeng wotts jamo it k'aliyal eegoru itn shatit keewo iti tek'iyo b́ k'azal b nanaúwots itne.
7 Ligesaa I Mænd! lever med Forstand sammen med eders Hustruer som med et svagere Kar, og beviser dem Ære som dem, der ogsaa ere Medarvinger til Livets Naadegave, for at eders Bønner ikke skulle hindres.
It kenihwotso! it máátswotsnton t'iwintson ik wotar beewere, itiyere bogo maawk bowottsotse itnton kashon beyi s'aato bo naatetwotse boon mangiwere, hank'onowere it Ik' k'onosh t'ug wotit keewo beeratse.
8 Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge;
Eshe it únets it ats atsatseyo ikwotar beewere, k'osh ash kic'o it kic'ok'o woshde'er taawwere, eshwi shunon shunewere, maac' k'ewetswotsnat took dashan detstswotsi wotoore.
9 betaler ikke ondt med ondt, eller Skældsord med Skældsord, men tværtimod velsigner, thi dertil bleve I kaldede, at I skulle arve Velsignelse.
Deerwere bako gondi shegro gondon, c'ashi shegro c'ashon anik'ayere, it its'eege han itk'alishe. Han k'alrnwere deero naatetute,
10 Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig;
S'ayin Mas'aafo b́ etirwok'o; «B́bewotse gene'úo geyirwonat sheeng aawwotsi bek'osh geyirwo, Bí albero gond keewo b́ keewawok'o, b́ noono weeri gondo b́ keewawok'o baziwe.
11 han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!
Gondatse wokowe, sheeng keewo finowe, Jeenono geyowe, b́jafratsowere sha'owe
12 Thi Herrens Øjne ere over de retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er over dem, som gøre ondt.‟
Doonzo ááwwots kááwwots maantse bo s'iliri, b́ waazwotswere bo k'ontso k'eboosh k'eshekne, gond fonirwotsatsomó Doonzo b́shits aak'on shet'etwe.»
13 Og hvem er der, som kan volde eder ondt, dersom I ere nidkære for det gode?
Sheeng keewo k'alosh it kúp'iyal gondo itats betsitwo kone?
14 Men om I ogsaa maatte lide for Retfærdigheds Skyld, ere I salige. Nærer ingen Frygt for dem, og forfærdes ikke;
Sheeng keewo finar it eree gond bek'o itats b́ bodalmó deero daatsitute, boon shatk'ayere, kic'ono kic' k'ayere.
15 men helliger den Herre Kristus i eders Hjerter, altid rede til at forsvare eder over for enhver, som kræver eder til Regnskab for det Haab, der er i eder, men med Sagtmodighed og Frygt,
Doonzo Krstosi it níbon mangiwere, it kashosh doonzo woshde'er, itokere fa'a it jangiyetsmansh itn aatiru jamwotssh aaniyosh jam aawo k'andek'tswotsi wotoore.
16 idet I have en god Samvittighed, for at de, der laste eders gode Vandel i Kristus, maa blive til Skamme, naar de bagtale eder som Ugerningsmænd.
It aanitwonmo nooni nefonat mangiyon wotowe, Krstosk it wottsosh it detsts sheeng doyats gond keewiru ashuwots bo gond keewon bo jitsitwok'o maac' s'ayino deshere.
17 Thi det er bedre, om det saa er Guds Villie, at lide, naar man gør godt, end naar man gør ondt.
Ik' shunotso b́ wotiyal it gond fino finar gondo itbek'oniyere sheeng keewo finar gondo it bek'o k'anefe.
18 Thi ogsaa Kristus led een Gang for Synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunde føre os hen til Gud, han, som led Døden i Kødet, men blev levendegjort i Aanden,
Krstos b́ tookon Ik'o maants iti t'intsosh bí kááw wotefetst kááw woterawwotssh morratse tuutson aani iwisherawok'on iknoto gondo bek't k'irre, bí meetson k'irre, shayironomó beyar beetke b́ woshi.
19 i hvilken han ogsaa gik hen og prædikede for Aanderne, som vare i Forvaring,
Shayir mannowere tipi mootse beyiru kashuwotsok amt dooshishiyo b́ nabi.
20 som fordum vare genstridige, dengang Guds Langmodighed ventede i Noas Dage, medens Arken byggedes, i hvilken faa, nemlig otte, Sjæle bleve frelste igennem Vand,
Tipi mootse beyiru shayr shayirwots yoots Noh dúr markabo b́ dozor Ik'o boon k'amoon b́ kotfere aleratsone ettswotsiye. Markabmanits kindt aatsotse kashtswots botaawo shmt ash wotts múk' ashuwots s'uziye.
21 hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse,
Atsanwere and itn kashitu gupon ariyetsoniye, gupanu atsatsi kiimo bazosh b́ woterawo s'ayin maac'o daatsosh Ik'o maants t'iinet k'ononiye, itn b́ kashitwere Iyesus Krstos k'irotse b́ tuutsi weerone,
22 han, som er faren til Himmelen og er ved Guds højre Haand, efter at Engle og Myndigheder og Kræfter ere ham underlagte.
Bí daro maants amt Ik'o k'anokee, melakiwotsnat alirwots, angwotswor, bísh keewernee.
A Dove is Sent Forth from the Ark
