1 Peter 2
1 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
Nangmouh teh Bawipa Cathut e lungmanae na patek toung dawkvah,
2 og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
Utsinnae cawngca, dumyennae, tami kahawi lah kâsaknae, kâhmuhmanae, kâpathoenae pueng pahnawt awh nateh, rungngang nahanelah muitha sanutui katang hoi roung hanelah,
3 om I da have smagt, at Herren er god.
camosen patetlah hote sanutui hah ngainae hoi kahran awh haw.
4 Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
Taminaw ni a pahnawt awh teh Cathut ni a rawi e hringnae talung tie hote Bawipa koe pha teh,
5 og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
kahring e talungnaw patetlah patuenpatuen pacoung teh sak e muitha koe lae im lah o awh. Jisuh Khrih lahoi Cathut ni a ngai e thuengnae ka sak hane kathounge vaihma miphun lah o awh.
6 Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
Cakathoung dawk a thut e patetlah rawi e im takinlung aphu kaawm e hah Zion mon dawk ka ta. Hote talung ka kâuep e naw pueng teh kayanae tawn mahoeh telah ati.
7 Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
Hatdawkvah hote talung teh kayuemnaw hanelah a lentoenae lah ao. Kayuemhoehnaw hanelah teh im kasaknaw ni a pahnawt a eiteh im tungkhu takin koe ka phat e talung lah ao.
8 og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
A lawk kangâihoehnaw hanelah teh hote talung teh tâlawnae talung hoi payonnae lungsong lah ao. Hottelah ao nahanelah ahnimouh teh a rawi e lah ao.
9 Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
Nangmouh teh a hmonae koehoi kângairu angnae dawk na kakawkung Amae pholennae kamnue sak hanelah rawi e miphun lah na o awh. Siangpahrang vaihma miphun, kathounge miphun, Cathut e miphun katang lah na o awh.
10 I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
Yampa vah nangmouh teh Cathut e miphun lah na awm awh hoeh. Atuteh Cathut e miphun lah na o awh. Yampa vah a lungmanae na coe awh hoeh eiteh atuteh na coe awh toe.
11 I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
Ka lungpataw e taminaw, nangmouh teh imyin lah na o awh teh Muitha ka taran e takthai radueknae hah roun hanelah na hroecoe awh.
12 saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Jentelnaw e rahak vah khet kamcu lah khosak awh. Hottelah kho na sak awh pawiteh ahnimouh ni nangmouh teh yon ka sak e tami lah na dei nakunghai nangmae hnokahawi na sak e naw a hmu toteh, Cathut hmalah Bawipa e bawilennae teh a pholen awh han.
13 Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
Bawipa e minhmai khet laihoi ka lentoe poung e siangpahrang nakunghai thoseh, tami kahawi oup hanelah thoseh,
14 eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
Siangpahrang ni a rawi e kâ katawnnaw thoseh, taminaw koe khokhangkung bawinaw e hrawinae lawk ngâi awh.
15 Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
Bangkongtetpawiteh nangmouh ni hnokahawi na sak e lahoi tami pathunaw e pathunae lawk rakhip thai nahanelah Cathut ngainae lah ao.
16 som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Tami kahloutnaw patetlah hring awh. Hatei hote hloutnae hah kahawihoeh sak nahanelah hno laipalah Cathut e a san patetlah kâroe awh.
17 Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
Tami pueng hah bari awh. Hmaunawngha hah lungpataw awh. Cathut hah taket awh. Siangpahrang hah bari awh.
18 I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
Sannaw, takinae lahoi na Bawipa e hrawinae ngai awh. Bawi teh lungthin kahawi hoi lungdonae ka tawn nakunghai thoseh, a lungthin ka muenyang e hai thoseh, a lawk ngâi pouh awh.
19 Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
Cathut e minhmai khet laihoi kathuem hoeh e rektapnae na khang nakunghai yawhawinae ao.
20 Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
Ma e yon kecu dawk hemnae khang boipawiteh bangmaw oup hane kawi kaawm. Hnokahawi na sak nahlangva vah, rucatnae na khang pawiteh Cathut koe yawhawinae ao.
21 Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
Bangkongtetpawiteh, hot patetlah hane doeh nangmouh teh kaw lah na o awh teh, Khrih ni mamouh hanelah a khang teh, a khokhnuk dawn vaiteh khetsin hane kawi mitnoutnae na ta pouh toe.
22 han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
Hote Bawipa teh yonnae sak hoeh, apâhni dawk hai laithoe awmhoeh.
23 han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
Pathoenae a khang navah, bout pathung hoeh. Rucatnae a khang na haiyah pakhi laipalah, kalan lah lawkcengkung koe amahoima a kâhnawng toe.
24 han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
Maimouh teh yon hoi ka kâkuen e naw koe lah due awh teh lannae koelah na hring sak hanelah maimae yonnae hah ama roeroe ni a tak thung thing dawk a sin toe. A hemnae hmâtannaw dawk hoi nangmouh teh na dam awh toe.
25 Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
Nangmouh teh lam ka phen e tu patetlah na o awh. Atuteh Tukhoumkung lah kaawm e, nangmae lungthin muitha kakhenyawnkung, Bawi koe bout na pha awh toe.
