Første Kongebog 9
1 Og det skete, der Salomo havde fuldendt at bygge Herrens Hus og Kongens Hus og alt, som Salomo begærede, som han havde Lyst til at gøre:
Sulayman Pǝrwǝrdigarning ɵyi, padixaⱨ ordisi wǝ xundaⱪla ⱪuruxni arzu ⱪilƣan baxⱪa ⱪuruluxlarni kɵnglidikidǝk pütküzüp bolƣanda,
2 Da aabenbarede Herren sig for Salomo anden Gang, ligesom han havde aabenbaret sig for ham i Gibeon.
Pǝrwǝrdigar Sulaymanƣa Gibeonda kɵrüngǝndǝk ǝmdi ikkinqi ⱪetim uningƣa kɵründi.
3 Og Herren sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begæring, som du ydmygeligt har bedet med for mit Ansigt, jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skulle være der alle Dage.
Pǝrwǝrdigar uningƣa mundaⱪ dedi: — «Sǝn Mening aldimda ⱪilƣan dua wǝ iltijayingni anglidim; Mening namim uningda ǝbǝdgiqǝ ayan ⱪilinixi üqün, sǝn yasiƣan bu ɵyni Ɵzümgǝ muⱪǝddǝs ⱪildim. Mening kɵzlirim wǝ kɵnglüm xu yǝrdǝ ⱨǝmixǝ bolidu.
4 Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed til at gøre efter alt det, som jeg har budet dig, og du holder mine Skikke og mine Forskrifter:
Sǝn bolsang, atang Dawutning aldimda mangƣinidǝk, sǝnmu sanga buyruƣinimning ⱨǝmmisigǝ muwapiⱪ ǝmǝl ⱪilix üqün, bǝlgilimilirim wǝ ⱨɵkümlirimni tutup, pak kɵngül wǝ durusluⱪ bilǝn aldimda mangsang,
5 Da vil jeg stadfæste dit Riges Trone over Israel evindeligt, ligesom jeg talte til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Trone.
Mǝn ǝmdi atang Dawutⱪa: «Israilning tǝhtidǝ sanga ǝwladingdin olturuxⱪa bir zat kǝm bolmaydu» dǝp wǝdǝ ⱪilƣinimdǝk, Mǝn padixaⱨliⱪ tǝhtingni Israilning üstidǝ ǝbǝdgiqǝ mǝⱨkǝm ⱪilimǝn.
6 Dersom I vende eder bort, I og eders Børn, fra mig og ikke holde mine Bud og mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og I gaa hen og tjene andre Guder og tilbede dem:
Lekin ɵzüng ya oƣulliring Manga ǝgixixtin waz keqip Mǝn aldinglarda ⱪoyƣan ǝmrlirim bilǝn bǝlgilimilirimni tutmay, bǝlki baxⱪa ilaⱨlarning ⱪulluⱪiƣa kirip ularƣa sǝjdǝ ⱪilsanglar,
7 Da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg har givet dem, og det Hus, som jeg har helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk.
xu qaƣda Mǝn Israilni ularƣa tǝⱪdim ⱪilƣan zeminidin üzüp qiⱪirimǝn; wǝ Ɵz namimni kɵrsitixkǝ Ɵzümgǝ muⱪǝddǝs ⱪilƣan bu ɵyni nǝzirimdin taxlaymǝn wǝ Israil ⱨǝmmǝ hǝlⱪlǝr arisida sɵz-qɵqǝk wǝ tapa-tǝnining obyekti bolidu;
8 Og saa højt end dette Hus monne være, skulle dog alle, som gaa forbi det, grue og hvisle, og de skulle sige: Hvorfor har Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Hus?
Bu ɵy gǝrqǝ ⱨazir kɵrkǝm kɵrünsimu, xu zamanda uningdin ɵtkǝnlǝrning ⱨǝmmisi zor ⱨǝyran ⱪelixip üxⱪirtip: «Pǝrwǝrdigar bu zeminƣa wǝ bu ɵygǝ nemixⱪa xundaⱪ ⱪildi?» dǝp soraydu.
9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægyptens Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade dem og tjente dem, derfor har Herren ladet alt dette onde komme over dem.
Kixilǝr: — Qünki [zemindiki hǝlⱪlǝr] ɵz ata-bowilirini Misir zeminidin qiⱪarƣan Pǝrwǝrdigar Hudasini taxlap, ɵzlirini baxⱪa ilaⱨlarƣa baƣlap, ularƣa sǝjdǝ ⱪilip ⱪulluⱪida bolƣanliⱪi üqün, Pǝrwǝrdigar bu pütkül külpǝtni ularning bexiƣa qüxürüptu, dǝp jawab beridu.
10 Og det skete, der de tyve Aar vare til Ende, i hvilke Salomo byggede de to Huse, Herrens Hus og Kongens Hus,
Xundaⱪ boldiki, yigirmǝ yil ɵtüp, Sulayman u ikki ɵyni, yǝni Pǝrwǝrdigarning ɵyi bilǝn padixaⱨ ɵyini yasap bolƣandin keyin,
11 og Hiram, Kongen i Tyrus, havde hjulpet Salomo med Cedertræer og Fyrretræer og med Guldet efter al hans Lyst: Da gav Kong Salomo Hiram tyve Stæder i Galilæas Land.
Turning padixaⱨi Ⱨiram Sulaymanƣa barliⱪ tǝlǝpliri boyiqǝ kedir dǝrǝhliri, arqa dǝrǝhliri wǝ altun tǝminligini üqün Sulayman padixaⱨ uningƣa Galiliyǝ ɵlkisidin yigirmǝ xǝⱨǝrni bǝrdi.
12 Og Hiram drog ud af Tyrus for at bese de Stæder, som Salomo havde givet ham, og de behagede ham ikke.
Ⱨiram Sulayman uningƣa bǝrgǝn xǝⱨǝrlǝrni kɵrüxkǝ Turdin qiⱪip kǝldi; lekin ular uningƣa ⱨeq yaⱪmidi.
13 Og han sagde: Hvad er dette for Stæder, min Broder, som du har givet mig? og han kaldte dem Kabul-Land indtil denne Dag.
U: — Ⱨǝy buradirim, sǝn muxu manga bǝrgining zadi ⱪandaⱪ xǝⱨǝrlǝr?! — dedi. U ularni «Kabulning yurti» dǝp atidi, wǝ ular bügünki küngiqǝ xundaⱪ atilidu.
14 Og Hiram havde sendt til Kongen Hundrede og tyve Centner Guld.
Ⱨiram bolsa padixaⱨⱪa bir yüz yigirmǝ talant altun ǝwǝtkǝnidi.
15 Saaledes forholdt det sig med de Pligtarbejdere, som Kong Salomo udtog til at bygge Herrens Hus og sit Hus og Millo og Jerusalems Mur og Hazor og Megiddo og Geser: —
Sulayman padixaⱨ Pǝrwǝrdigarning ɵyini, ɵz ɵyini, Milloni, Yerusalemning sepilini, Ⱨazorni, Mǝgiddoni wǝ Gǝzǝr xǝⱨǝrlirini yasax üqün ⱨaxarƣa tutⱪan ixligüqilǝrning ixliri mundaⱪ: —
16 Farao, Kongen af Ægypten, var dragen op og havde indtaget Geser og opbrændt den med Ild og ihjelslaget Kananiten, som boede i Staden, og givet sin Datter, Salomos Hustru, den til Medgift.
(Misirning padixaⱨi Pirǝwn qiⱪip Gǝzǝrgǝ ⱨujum ⱪilip elip, uni otta kɵydürüp, xǝⱨǝrdǝ turuwatⱪan Ⱪanaaniylarni ⱪirip, xǝⱨǝrni toy sowƣisi süpitidǝ Sulaymanning hotuni bolƣan ɵz ⱪiziƣa bǝrgǝnidi)
17 Saa byggede Salomo Geser og det nedre Beth-Horon
Sulayman Gǝzǝr bilǝn tɵwǝnki Bǝyt-Ⱨoronni bina ⱪildi;
18 og Baalath og Thadmor i Ørken udi Landet
u Baalat bilǝn ɵz zeminidiki qɵlgǝ jaylaxⱪan Tadmornimu yengidin yasidi,
19 og alle de Forraadsstæder, som Salomo havde, og Vognstæder og Stæder til Ryttere og det, som Salomo begærede, som han havde Lyst til at bygge i Jerusalem og paa Libanon og i hele sit Herredømmes Land: —
xundaⱪla ɵzigǝ has ⱨǝmmǝ ambar xǝⱨǝrlirini, «jǝng ⱨarwisi xǝⱨǝrliri»ni, «atliⱪlar xǝⱨǝrliri»ni wǝ Yerusalemda, Liwanda wǝ ɵzi soraydiƣan barliⱪ zeminda haliƣinini bina ⱪildi.
20 Alt det Folk, som var overblevet af Amoriter, Hethiter, Feresiter, Heviter og Jebusiter, de, som ikke vare af Israels Børn,
Israillardin bolmiƣan Amoriylar, Ⱨittiylar, Pǝrizziylǝr, Ⱨiwiylar wǝ Yǝbusiylardin [Israil] zeminida ⱪelip ⱪalƣanlarning ⱨǝmmisini bolsa,
21 deres Børn, som vare overblevne efter dem i Landet, og som Israels Børn ikke havde kunnet ødelægge, dem udtog Salomo til at være arbejdspligtige Tjenere indtil denne Dag.
Sulayman bularni, yǝni Israillar pütünlǝy yoⱪitalmiƣan ǝllǝrning ⱪalduⱪ ǝwladlirini ⱪulluⱪ ⱨaxarƣa tutti. Ular bügünki küngiqǝ xundaⱪ bolup kǝldi.
22 Men Salomo gjorde ikke nogen af Israels Børn til Træl; men de vare Krigsmænd og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Høvedsmænd og Øverster over hans Vogne og hans Ryttere.
Lekin Sulayman Israillardin ⱨeqkimni ⱪul ⱪilmay, bǝlki ularni lǝxkǝr, hizmǝtkar, ⱨɵkümdar-ǝmǝldar, ⱨarwa bilǝn atliⱪlarning sǝrdarliri ⱪildi.
23 Disse vare de øverste Befalingsmænd, som vare over Salomos Arbejder, fem Hundrede og halvtredsindstyve, de som regerede over det Folk, som gjorde Arbejdet.
Bulardin Sulaymanning ixlirini baxⱪuridiƣan, yǝni ixligüqilǝrning üstigǝ ⱪoyulƣan qong nazarǝtqilǝr bǝx yüz ǝllik idi.
24 Der Faraos Datter drog op fra Davids Stad ind i sit Hus, som han havde bygget til hende, da byggede han Millo.
Pirǝwnning ⱪizi Dawutning xǝⱨiridin kɵqüp Sulayman uning üqün yasiƣan ɵydǝ olturƣinida, u Millo ⱪǝl’ǝsini yasidi.
25 Og Salomo ofrede tre Gange om Aaret Brændofre og Takofre paa det Alter, som han byggede Herren, og gjorde Røgelse paa det, som var for Herrens Ansigt, og han havde fuldendt Huset.
Sulayman Pǝrwǝrdigarƣa yasiƣan ⱪurbangaⱨda yilda üq ⱪetim kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar bilǝn inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪlirini sunatti wǝ Pǝrwǝrdigarning aldidiki [huxbuygaⱨta] huxbuy yaⱪatti. Xu tǝriⱪidǝ u ibadǝthanining ixlirini pütküzdi.
26 Og Kong Salomo lod gøre Skibe i Eziongeber, som er ved Eloth, ved det røde Havs Bred, i Edoms Land
Sulayman padixaⱨ Ezion-Gǝbǝrdǝ bir türküm kemilǝrni yasidi. U yǝr bolsa Edom zeminida, Ⱪizil dengiz boyidiki Elatning yenida idi.
27 Og Hiram sendte sine Tjenere paa de Skibe, Skibsmænd, forfarne til Søs, med Salomos Tjenere.
Ⱨiram ɵz hizmǝtkarliri, yǝni dengizqiliⱪni obdan bilidiƣan nǝqqǝ kemiqilǝrni Sulaymanning hizmǝtkarliriƣa ⱪoxulup kemilǝrdǝ ixlǝxkǝ ǝwǝtti.
28 Og de kom til Ofir og hentede derfra fire Hundrede og tyve Centner Guld og førte det til Kong Salomo.
Ular Ofirƣa berip, u yǝrdin tɵt yüz yigirmǝ talant altunni elip kelip, Sulayman padixaⱨⱪa apardi.
