Første Kongebog 8

1 Da lod Salomo de Ældste af Israel og alle Stammernes Øverster, Fædrenehusenes Fyrster iblandt Israels Børn forsamle sig til Kong Salomo i Jerusalem, for at føre Herrens Pagts Ark op fra Davids Stad, det er Zion.

Solomon siangpahrang mah, David vangpui Zion hoiah Angraeng lokkamhaih thingkhong to aput hanah, Israel kacoehtanawk, acaeng lu koeknawk hoi Israel imthung takoh kacoehtanawk to Jerusalem ah amkhuengsak boih.

2 Og alle Israels Mænd samledes til Kong Salomo i Ethanim Maaned paa Højtiden, det er den syvende Maaned.

Israel nongpanawk loe khrah sarihto haih, Ethanim khrah thung ih poih sakhaih niah, Solomon siangpahrang khaeah amkhueng o boih.

3 Og alle de Ældste af Israel kom, og Præsterne opløftede Arken.

Israel kacoehtanawk to angzoh o boih, qaimanawk mah thingkhong to aput o.

4 Og de førte Herrens Ark op tillige med Forsamlingens Paulun og alle Helligdommens Redskaber, som vare i Paulunet; Præsterne og Leviterne førte dem op.

Nihcae mah Angraeng ih thingkhong to aput o tahang, kaminawk ih kahni im hoi kahni imthungah kaom kaciim laom sabaenawk doeh sinh o boih; to hmuennawk loe qaima hoi Levinawk mah aput o boih.

5 Og Kong Salomo og al Israels Menighed, de som vare forsamlede om ham, stode hos ham foran Arken, de ofrede smaat Kvæg og stort Kvæg, som ikke kunde tælles og ikke regnes for Mangfoldigheden.

Solomon siangpahrang hoi a taengah kaom, Israel kaminawk loe, thingkhong hmaa ah oh o boih; thui laek ai moe, kroek laek ai tuu, maitaw taenawk hoiah angbawnhaih a sak o.

6 Og Præsterne førte Herrens Pagts Ark til dens Sted, til Koret udi Huset, ind i det allerhelligste hen under Kerubernes Vinger.

Qaimanawk mah Angraeng lokkamhaih thingkhong to im thungah aput o moe, kaciim koek ahmuen, Sithaw lokthuihaih ahmuen thung ih, cherubim pakhraeh tlim ah suek o.

7 Thi Keruberne udbredte Vingerne imod Arkens Sted, og Keruberne dækkede over Arken og oven over dens Stænger.

Cherubim hnik loe thingkhong nuiah pakhraeh phok hoi tahang moe, thingkhong hoi aputhaih cung to khuk hoi khoep.

8 Og man drog Stængerne langt ud, og Stængernes Knapper saas fra det hellige lige for Koret, men udenfor kunde de ikke ses, og de bleve der indtil denne Dag.

Aputhaih cung loe sawk parai pongah athung bang lokthuihaih hma ih hmuenciim hoiah amtueng; toe hmuenciim tasa bang hoiah loe amtueng ai; to tiah vaihi khoek to oh.

9 Der var intet i Arken uden de to Stentavler, som Mose lagde deri ved Horeb, der Herren gjorde Pagt med Israels Børn, der de vare dragne ud fra Ægyptens Land.

Israel kaminawk loe Izip prae thung hoiah tacawt o moe, Angraeng mah nihcae hoi lokmaihaih sak naah, Mosi mah Horeb ah pacaengh ih thlung kangphaek daek hnetto khue ai ah loe, tidoeh thingkhong thungah om ai.

10 Og det skete, der Præsterne gik ud af Helligdommen, da fyldte Skyen Herrens Hus,

Qaimanawk hmuenciim hoi caeh o pacoengah, Angraeng ih im to tamai mah ayaw khoep.

11 saa at Præsterne ikke kunde staa at gøre Tjeneste for Skyen; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Hus.

Tamai oh pongah qaimanawk loe, angmacae ih tok to sah o thai ai boeh; Angraeng ih im loe Angraeng lensawkhaih hoiah koi.

12 Da sagde Salomo: Herren sagde, at han vilde bo i Mørket.

To naah Solomon mah, Kathah parai tamai kamnum thungah ka oh han, tiah Angraeng mah thuih, tiah a naa.

13 Jeg har bygget dig en Boligs Hus, en fast Bolig, at du skal bo deri i al Evighed.

Na ohhaih im, dungzan na ohhaih ahmuen to, nang hanah ka sak tangtang boeh.

14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.

Israel kaminawk angdoet o naah, siangpahrang mah angqoi moe, nihcae to tahamhoihaih paek;

15 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David min Fader og opfyldte det med sin Haand og sagde:

anih mah, kampa David khaeah pakha hoi thuih ih lok to aban hoiah koepsakkung, Israel Angraeng Sithaw khaeah tahamhoihaih om nasoe; to Sithaw mah,

16 Fra den Dag, da jeg udførte mit Folk Israel at Ægypten, har jeg ikke udvalgt en Stad af alle Israels Stammer, at man skulde bygge et Hus, for at mit Navn skulde være der; men jeg udvalgte David, at han skulde være over mit Folk Israel.

Kaimah ih kami Israelnawk Izip prae thung hoiah ka hoih na ni hoi kamtong, Kai ih ahmin ohhaih im sak hanah, Israel acaengnawk boih thungah, vangpui maeto doeh kaqoi ai; toe David loe kaimah ih Israel kaminawk uk hanah ka qoih boeh, tiah a thuih.

17 Og det var i min Fader Davids Hjerte, at bygge Herrens, Israels Guds, Navn et Hus.

Israel Angraeng Sithaw ahmin ohhaih im maeto sak hanah, kampa David mah poekhaih palungthin to a tawnh.

18 Men Herren sagde til David, min Fader: Eftersom det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, saa gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.

Toe Angraeng mah kampa David khaeah, Kaih ih ahmin ohhaih im sak hanah palung thungah na poek pongah, kahoih hmuen to na sak boeh.

19 Dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, han som udgaar af dine Lænder, han skal bygge mit Navn et Hus.

Toe im to na sah mak ai; na thii ngan hoiah tacawt na caa mah ni, Kai ih ahmin ohhaih im to sah tih, tiah a naa.

20 Og Herren har opfyldt sit Ord, som han talede; thi jeg er kommen op i Davids, min Faders, Sted og sidder paa Israels Trone, saaledes som Herren talede, og har bygget Herrens, Israels Guds, Navn et Hus.

Angraeng loe a thuih ih lok to akoepsak; kampa David angdoethaih ahmuen to kai mah ka toep, Angraeng lokkamhaih baktih toengah, vaihi Israel angraeng tangkhang pongah kang hnut moe, Israel Angraeng Sithaw ohhaih im to ka sak boeh.

21 Og jeg har beskikket der et Sted til Arken, hvori Herrens Pagt er, som han gjorde med vore Fædre, der han førte dem ud af Ægyptens Land.

Aicae ampanawk Izip prae thung hoiah Angraeng angmah zaehhoih naah, nihcae hoi a sak ih Angraeng lokkamhaih thingkhong suekhaih ahmuen to, to imthungah ka sak boeh, tiah a thuih.

22 Og Salomo stod foran Herrens Alter for al Israels Forsamling og udbredte sine Hænder imod Himmelen,

Solomon loe Angraeng ih hmaicam hma hoi Israel kaminawk boih hmaa ah angdoet moe, van bangah ban payangh pacoengah,

23 og han sagde: Herre, Israels Gud! der er ingen Gud som du i Himmelen oventil eller paa Jorden nedentil, du som holder Pagten og Miskundheden med dine Tjenere, som vandre for dit Ansigt af deres ganske Hjerte;

anih mah, Aw Israel Angraeng Sithaw, van ranuih hoi long tlim ah nang baktih Sithaw maeto doeh om ai; nang loe na hmaa ah poekhaih palungthin boih hoi kacaeh na tamnanawk nuiah lokkamhaih hoi palungnathaih to na tawnh;

24 du, som har holdt din Tjener David, min Fader, det, som du har tilsagt ham; du har talt det med din Mund og opfyldt det med din Haand, som det ses paa denne Dag;

na tamna kampa David khaeah suek ih lok to na caksak; pakha hoi lok na thuih moe, vaihni ih baktih toengah na ban hoiah na koepsak.

25 og nu, Herre Israels Gud! hold din Tjener David, min Fader, det, du har tilsagt ham og sagt: Dig skal ikke fattes en Mand for mit Ansigt, som skal sidde paa Israels Trone, naar ikkun dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt, saaledes som du har vandret for mit Ansigt.

Vaihi Israel Angraeng Sithaw, Ka hmaa ah na caeh baktih toengah, na caanawk mah doeh ka hmaa ah caeh o toeng hanah, a caeh o haih loklam ah acoe o nahaeloe, Israel angraeng tangkhang nuiah, ka hmaa ah anghnu han koi kami boeng mak ai, tiah lok na kamhaih to caksak ah.

26 Og nu, Israels Gud! lad dog dit Ord staa fast, som du talede til din Tjener David, min Fader.

Vaihi Aw Israel Sithaw, na tamna kampa David khaeah, na suek ih lok to tangtang ah phasak ah.

27 Thi sandelig, monne Gud skulde bo paa Jorden? Se, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget.

Toe Sithaw loe long ah oh tangtang maw? Khenah, vannawk boih pong kasang koek van mataeng doeh nang hanah acaeh ai; ka sak ih hae im cae loe kawkruk maw tamcaek tih?

28 Men vend dit Ansigt til din Tjeners Bøn og til hans ydmyge Begæring, Herre, min Gud! at høre paa det Raab og paa den Bøn, som din Tjener beder for dit Ansigt i Dag:

Toe Aw ka Angraeng Sithaw, na tamna lawkthuihaih lok hoi tahmen ang hnikhaih to talawk ah loe, vaihniah na hmaa ah na tamna qahhaih hoi lawkthuihaih to tahngai ah.

29 At dine Øjne maa være aabnede over dette Hus Nat og Dag, over dette Sted, om hvilket du har sagt: Mit Navn skal være der, til at høre den Bøn, som din Tjener beder paa dette Sted;

Hae ahmuen ah Kai ih ahmin om tih, tiah thuih ih lok baktih toengah, hae ahmuen hoi im bangah aqum athun na mik to padaih loe, na tamna mah hae ahmuen ah lawkthuihaih to tahngai ah.

30 og at du vil høre din Tjeners og dit Folk Israels ydmyge Begæring, som de skulle bede paa dette Sted, og at du vil høre paa det Sted, hvor du bor i Himmelen, og vil høre og forlade.

Na tamna hoi nangmah ih Israel kaminawk mah, hae ahmuen bangah lawkthuih o naah, tahngai paeh; Na ohhaih ahmuen van hoiah tahngai paeh loe, na thaih naah, tahmen ah.

31 Naar nogen synder imod sin Næste, og man paalægger ham en Ed, som han skal sværge, og den Ed kommer for dit Alter i dette Hus:

Kami mah a imtaeng kami nuiah hmuen sakpazae pongah, lokkamhaih sak hanah kang zoh, tiah a thuih moe, hae im ih na hmaicam hmaa ah lokkamhaih sah nahaeloe,

32 Da vil du høre i Himmelen og gøre derefter og dømme dine Tjenere, saa at du fordømmer den ugudelige og fører hans Vej over hans Hoved og retfærdiggør den retfærdige og giver ham efter hans Retfærdighed.

van hoiah tahngai ah loe sah paeh; zaehaih tawn kami loe a sakpazaehaih baktih toengah a lu nuiah krahsak loe, katoeng kami mah a toenghaih tho to hnuk moe, a zaehaih loihsak hanah, na tamnanawk to lokcaek ah.

33 Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de da omvende sig til dig og bekende dit Navn og bede og bønfalde dig om Naade i dette Hus:

Nangmah ih Israel kaminawk loe na hmaa ah zae o boeh pongah, misa mah pazawk naah, nangmah khaeah amlaem o let moe, na hmin to palawk o pacoengah, hae im thungah lawkthui o moe, tahmenhaih na hni o nahaeloe,

34 Da vil du høre i Himmelen og forlade dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage i det Land, som du har givet deres Fædre.

nang mah van hoiah tahngai paeh loe, nangmah ih Israel kaminawk zaehaih to tahmen paeh, ampanawk khaeah na paek ih prae ah nihcae to hoi let ah.

35 Naar Himmelen bliver tillukt, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekende dit Navn og omvende sig fra deres Synder, fordi du ydmyger dem:

Nang ih kaminawk na hmaa ah zae o pongah, van thok to khah ving moe, kho doeh angzo ai, to naah nihcae mah hae bangah angqoi hoi lawkthuih o moe, na hmin to taphong o pacoengah, nihcae raihaih na paek naah, zaehaih thung hoiah amlaem o let nahaeloe,

36 Da vil du høre i Himmelen og forlade dine Tjeneres og dit Folk Israels Synd, fordi du viser dem den gode Vej, paa hvilken de skulle vandre, og vil give Regn over dit Land, som du har givet dit Folk til Arv.

van hoiah tahngai paeh loe, na tamna Israel kaminawk ih zaehaih to tahmen pae ah; nihcae pazui hanah loklam kahoih to patuek loe, nangmah ih kaminawk han qawk ah na paek ih prae thungah kho angzosak ah.

37 Naar der vorder Hunger i Landet, naar der vorder Pest, naar der vorder Tørke, Brand i Korn, Græshopper, Kornorme, naar hans Fjende ængster ham i hans Stæders Land, naar der kommer alle Haande Plage, alle Haande Sygdom:

Prae thungah khokhahaih phak naah maw, takhi sae song naah maw, dantui maw, pakhuhnawk maw, to tih ai boeh loe amii mah maw, misa mah nihcae ih vangpuinawk takui o naah maw, to tih ai boeh loe nathaih kasae hoi ngoinathaih oh naah maw,

38 Al Bøn, al ydmyg Begæring, som sker af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Hus,

nangmah ih Israel kaminawk boih mah, poek patangkhanghaih to panoek o moe, lawkthuihaih, tahmen hnikhaih hoiah hae im bangah ban payangh o nahaeloe,

39 den vil du da høre i Himmelen, i den faste Bolig, i hvilken du bor, og forlade og gøre derefter og give enhver efter alle hans Veje, ligesom du kender hans Hjerte; thi du alene kender alle Menneskenes Børns Hjerter;

nihcae lawkthuihaih to na ohhaih van ahmuen hoiah tahngai paeh loe, nihcae zaehaih to tahmen ah; nihcae ih palungthin na panoek pae baktih toengah, kami boih a sak o ih hmuen baktiah pathok ah; kaminawk ih palungthin loe nangmah khue ni panoek.

40 paa det de skulle frygte dig alle de Dage, hvilke de leve i Landet, som du har givet vore Fædre.

To tiah ni nang mah kampanawk khaeah na paek ih prae thungah khosak o nathung nang zithaih to tawn o tih.

41 Ja ogsaa den fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, naar han kommer fra et langtfra liggende Land for dit Navns Skyld;

Nang ih Israel kaminawk thungah kathum ai, angvinnawk loe na hmin pongah kangthla parai prae hoiah angzoh o moe,

42 (thi de skulle høre om dit store Navn og om din stærke Haand og din udrakte Arm) og nogen kommer og beder mod dette Hus:

na hmin lensawkhaih hoi na ban payanghaih tamthang a thaih o pongah, nihcae angzo o moe, hae im bangah lawkthui o nahaeloe,

43 Ham vil du da høre i Himmelen, i den faste Bolig, i hvilken du bor, og gøre efter alt det, som den fremmede raaber til dig om, paa det at alle Folk paa Jorden kunne kende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Hus, som jeg har bygget, er kaldet efter dit Navn.

na ohhaih van ahmuen hoiah tahngai pae ah; long ah kaom kaminawk boih mah na hmin panoek o moe, nang ang zit o pacoengah, na hmin han ih ni hae im hae ka sak, tiah nihcae mah panoek o thai hanah, Israel kaminawk khaeah na sak pae ih baktih toengah, angvin mah hnik ih hmuen to sah paeh.

44 Naar dit Folk drager ud i Krigen imod sin Fjende paa den Vej, hvor du sender dem hen, og de bede til Herren, vendte mod den Stad, som du udvalgte, og imod det Hus, som jeg har bygget til dit Navn:

Na patoeh ih baktih toengah, nangmah ih kaminawk mah misatuk han caeh o naah, na qoih ih vangpui hoi nang ih ahmin hanah ka sak ih im bangah angqoi o moe, lawkthui o nahaeloe,

45 Da vil du høre i Himmelen deres Bøn og deres ydmyge Begæring og skaffe dem Ret.

nihcae lawkthuihaih hoi tahmenhnikhaih to van hoiah tahngai paeh loe, nihcae mah koeh ih tok to sah paeh.

46 Naar de synde imod dig, (thi der er intet Menneske, som jo synder) og du bliver vred paa dem og giver dem hen for Fjendens Ansigt, og de, som have fanget dem, føre dem fangne til Fjendens Land, langt borte eller nær hos;

Kazae ai kami midoeh om ai baktih toengah, nihcae mah na hmaa ah zae o naah, palung na phui pongah nihcae to misanawk ban ah na paek naah, misanawk mah nihcae to ahmuen kangthla ah maw, kanghnai ah maw misa prae ah misong ah hoi o ving cadoeh,

47 og de tage det igen til Hjerte i Landet, hvori de ere fangne, og omvende sig og bede til dig om Naade i deres Land, som have taget dem fangne, og sige: Vi have syndet og handlet ilde, vi have været ugudelige;

misong ah hoihhaih prae thungah poek amkhraih o moe, nang khaeah lawkthuihaih hoiah tahmenhaih ang hnik o, Ka zae o boeh; kahoih ai hmuen to ka sak o moeng boeh; kasae parai hmuen ka sak o moeng boeh, tiah thui o moe,

48 og de omvende sig til dig af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl i deres Fjenders Land, som have taget dem fangne, og de bede til dig, vendte imod deres Land, som du har givet til deres Fædre, imod Staden, som du udvalgte, og Huset, som jeg har bygget for dit Navn:

nihcae misong ah hoikung misanawk ih prae thungah, a poek o haih palungthin boih hoiah nang khaeah amlaem o let pacoengah, ampanawk khaeah na paek ih prae, na qoih ih vangpui hoi Na hmin hanah ka sak ih im bangah lawkthuihhaih hoiah tahmenhaih hni o nahaeloe,

49 Da vil du høre i Himmelen, i din faste Bolig, i hvilken du bor, deres Bøn og deres ydmyge Begæringer og skaffe dem Ret

na ohhaih van ahmuen hoiah nihcae lawkthuihaih hoi tahmen hnikhaih lok to tahngai paeh loe, nihcae ih tok to sah paeh.

50 og forlade dit Folk det, som de have syndet imod dig, og alle deres Overtrædelser, som de have begaaet imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed for deres Ansigt, som holde dem fangne, at disse maa forbarme sig over dem;

Nang khaeah zaehaih sah o cadoeh, na hmaa ah a sak o pazaehaih hmuennawk boih to tahmen ah loe, nangmah ih kaminawk misong ah caeh haih kaminawk mah nihcae nuiah tahmenhaih tawnh o thai hanah, nihcae han tahmenhaih palungthin to paek ah;

51 thi de ere dit Folk og din Arv, som du udførte af Ægypten, midt ud af Jernovnen;

nihcae loe Izip prae ih sum pakawhaih hmai kamngaeh thung hoiah na loisak ih nangmah ih kami, nang ih qawktoep kami ah ni oh o;

52 at dine Øjne maa være aabnede til din Tjeners ydmyge Begæring og til dit Folk Israels ydmyge Begæring, at du vil høre dem i alt det, hvori de paakalde dig.

na tamna mah tahmen hnikhaih bangah na mik to padai paeh loe, nangmah ih Israel kaminawk mah tahmen hnikhaih boih to tahngai paeh.

53 Thi du udskilte dig dem af alle Folk paa Jorden til en Arv, saaledes som du talede ved Mose, din Tjener, da du udførte vore Fædre af Ægypten, Herre, Herre!

Aw Angraeng Sithaw, kampanawk to Izip prae thung hoiah na zaeh naah, na tamna Mosi khaeah na thuih ih lok baktih toengah, nihcae loe nang mah long kaminawk boih thung hoiah nangmah ih qawktoep hanah na qoih boeh, tiah lawk a thuih.

54 Og det skete, der Salomo havde fuldendt at bede til Herren hele denne Bøn og ydmyge Begæring, da stod han op fra Herrens Alter, fra at knæle paa sine Knæ, med sine Hænder udbredte imod Himmelen,

Solomon mah Angraeng khaeah lawkthuih moe, tahmen hnikhaih boeng pacoengah, khokkhu cangkrawn moe, van bangah ban payangh hoi lawkthuihaih ahmuen, Angraeng ih hmaicam hma hoiah angthawk tahang.

55 og han stod og velsignede hele Israels Forsamling med høj Røst og sagde:

Angdoet tahang moe, Israel acaengnawk khaeah, tha hoi a hangh pacoengah hae tiah tahamhoihaih paek,

56 Lovet være Herren, som har givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han har talt! der blev ikke et Ord til intet af alle hans gode Ord, som han talede ved Mose, sin Tjener.

a lokkamhaih baktiah Israel kaminawk khaeah misa amgdinghaih paekkung Angraeng khaeah tahamhoihaih om nasoe; a tamna Mosi khaeah paek ih kahoih lokkamhaih to maeto doeh amkhraengsak ai.

57 Herren vor Gud være med os, ligesom han har været med vore Fædre! Han forlade os ikke og overgive os ikke!

Aicae ampanawk a oh thuih baktih toengah, aicae khaeah doeh aicae ih Angraeng Sithaw to om nasoe; kaicae hae na caeh taak hmah loe, pahnawt doeh pahnawt hmah nasoe.

58 at han vil bøje vort Hjerte til sig, saa at vi vandre i alle hans Veje og holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, som han har budet vore Fædre,

Angmah ih loklam ah caehsak moe, aicae ampanawk khaeah paek ih lokpaekhaihnawk hoi a thuih ih loknawk, a lokcaekhaihnawk to pazui thai hanah, aicae ih palungthin angmah khaeah paqoi nasoe.

59 og at disse mine Ord, som jeg har bedet ydmygeligt med for Herrens Ansigt, maa komme nær for Herren vor Gud Dag og Nat, at han vil skaffe sin Tjener Ret og sit Folk, Israel, Ret, hver Dags Sag paa sin Dag,

Angraeng hmaa ah tahmen ka hnikhaih loknawk boih aicae Angraeng Sithaw khaeah aqum athun zoi nasoe; ni thokkruek angaihaih baktiah angmah ih Israel kaminawk hoi a tamnanawk koehhaih to angcoengsak nasoe;

60 paa det at alle Folk paa Jorden skulle vide, at Herren han er Gud, og ingen ydermere,

to tiah ni long pum ih kaminawk mah, Angraeng loe Sithaw ah oh, kalah Sithaw roe om ai boeh, tiah panoek o thai tih.

61 og at eders Hjerter maa være retskafne for Herren vor Gud til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud som paa denne Dag.

Vaihniah sak ih baktih toengah, angmah ih loklam ah pazui moe, a paek ih lok pakuem thai hanah, aicae Angraeng Sithaw khaeah poekhaih palungthin akoepsak nasoe, tiah a thuih.

62 Og Kongen og al Israel med ham ofrede Offer for Herrens Ansigt.

To pacoengah siangpahrangnawk hoi a taengah kaom Israel kaminawk boih mah, Angraeng hmaa ah angbawnhaih to sak o.

63 Og Salomo ofrede Takofre, som han ofrede til Herren, to og tyve Tusinde Øksne og Hundrede og tyve Tusinde Faar; saa indviede Kongen og alle Israels Børn Herrens Hus.

Solomon siangpahrang mah Angraeng khaeah paek ih angdaeh angbawnhaih loe, maitaw tae sang pumphae hnetto, tuu sang cumvai pumphaeto phak. Siangpahrang hoi Israel kaminawk boih mah Angraeng ih im to tathlang o.

64 Paa den samme Dag helligede Kongen den mellemste Part af Forgaarden, som var lige for Herrens Hus; thi han lavede der Brændofret og Madofret og Takofrenes Fedtstykker, fordi det Kobberalter, som stod for Herrens Ansigt, var for lidet til at tage imod Brændofret og Madofret og Takofrenes Fedtstykker.

Angraeng hmaa ah kaom sumkamling hoi sak ih hmaicam loe, hmai angbawnhaih, canghum angbawnhaih hoi angdaeh angbawnhaih ah paek ih moithawk angbawnhaih sak hanah acaeh ai boeh pongah, to na ni roe ah siangpahrang mah Angraeng im hma ih longhma um ah angbawnhaih to sak.

65 Og Salomo holdt paa den samme Tid Højtiden og al Israel med ham, en stor Forsamling fra Strækningen mellem Hamath og Ægyptens Bæk, for Herrens vor Guds Ansigt i syv Dage og atter i syv Dage, det var fjorten Dage.

To naah Solomon mah Israel kaminawk hoi nawnto, aicae Angraeng Sithaw hmaa ah, ni sarih, sarihto, sangqum boih ah ni hatlaipalito thung, anghoehaih hoiah poih to a sak; Hammath akunhaih hoi Izip prae vapui khoek to paroeai kaminawk angzoh o.

66 Paa den ottende Dag lod han Folket fare, og de velsignede Kongen, og de gik glade til deres Telte og vel til Mode i Hjertet over alt det gode, som Herren havde gjort David, sin Tjener, og Israel, sit Folk.

Ni tazetto naah loe, siangpahrang to tahamhoihaih paek o moe, angmacae im ah amlaem o boih; a tamna David hoi angmah ih kami Israel caanawk khaeah Angraeng mah kahoih hmuennawk boih sak pae pongah, palungthin anghoehaih hoiah koi o.