Første Kongebog 5
1 Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte sine Tjenere til Salomo, da han havde hørt, at de havde salvet ham til Konge i hans Faders Sted; thi Hiram havde elsket David alle Dage.
Turning padixaⱨi Ⱨiram Sulaymanni atisining orniƣa padixaⱨ boluxⱪa mǝsiⱨ ⱪilinƣan dǝp anglap, ɵz hizmǝtkarlirini uning ⱪexiƣa ǝwǝtti; qünki Ⱨiram Dawutni izqil sɵygüqi idi.
2 Derfor sendte Salomo til Hiram og lod sige:
Sulayman Ⱨiramƣa adǝm ǝwitip mundaⱪ uqurni yǝtküzdi: —
3 Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge Herrens, sin Guds, Navn et Hus for Krigens Skyld, med hvilken de havde omspændt ham, indtil Herren gav dem under hans Fødders Saaler.
«Ɵzüng bilisǝnki, atam Dawutning düxmǝnlirini Pǝrwǝrdigar uning puti astiƣa ⱪoyƣuqǝ, u ǝtrapida ⱨǝr tǝrǝptǝ jǝng ⱪilƣanliⱪi tüpǝylidin Pǝrwǝrdigar Hudasning namiƣa bir ibadǝthana yasiyalmidi.
4 Men nu har Herren min Gud skaffet mig Rolighed trindt omkring, her er ingen Modstander og intet ondt hændet.
Əmdi ⱨazir Pǝrwǝrdigar Hudayim manga ⱨǝmmǝ tǝrǝptin aram bǝrdi; ⱨeqbir düxminim yoⱪ, ⱨeqbir bala-ⱪaza yoⱪ.
5 Og se, jeg tænker at bygge Herrens, min Guds, Navn et Hus, som Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg skal sætte i dit Sted paa din Trone, han skal bygge mit Navn Huset.
Mana, Pǝrwǝrdigarning atam Dawutⱪa: «Mǝn sening ornungƣa ɵz tǝhtinggǝ olturƣuzƣan oƣlung bolsa, u mening namimƣa bir ibadǝthana yasaydu» dǝp eytⱪinidǝk, mǝn Pǝrwǝrdigar Hudayimning namiƣa bir ibadǝthana yasay dǝp niyǝt ⱪildim;
6 Saa befal nu, at man hugger mig Cedertræ fra Libanon, og mine Tjenere skulle være med dine Tjenere, og jeg vil give dig Løn til dine Tjenere efter alt det, som du siger; thi du ved, at her er ingen hos os, som forstaar at hugge Træer, som Zidonierne.
ǝmdi mǝn üqün [adǝmliringgǝ] Liwandin kedir dǝrǝhlirini kesinglar, dǝp yarliⱪ qüxürgin; mening hizmǝtkarlirim sening hizmǝtkarliringƣa ⱨǝmdǝmdǝ bolidu. Sening bekitkining boyiqǝ hizmǝtkarliringƣa berilidiƣan ix ⱨǝⱪⱪini sanga tɵlǝymǝn; qünki ɵzünggǝ ayanki, dǝrǝh kesixtǝ arimizda ⱨeqkim Zidondikilǝrdǝk usta ǝmǝs».
7 Og det skete, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren i Dag, som har givet David en viis Søn over dette talrige Folk!
Ⱨiram Sulaymanning sɵzini angliƣanda intayin huxal bolup: — Bügün bu uluƣ hǝlⱪ üstigǝ ⱨɵküm sürüxkǝ Dawutⱪa xundaⱪ dana bir oƣul bǝrgǝn Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür eytilsun! — dedi.
8 Og Hiram sendte hen til Salomo og lod sige: Jeg har hørt det, som du sendte til mig om; jeg vil gøre al din Villie med Cedertræer og med Fyrretræer.
Ⱨiram Sulaymanƣa adǝm ǝwitip: — Sǝn manga ⱪoyƣan tǝlǝpliringni anglap ⱪobul ⱪildim. Mǝn sening kedir yaƣiqi wǝ arqa yaƣiqi toƣruluⱪ arzu ⱪilƣanliringning ⱨǝmmisini ada ⱪilimǝn;
9 Mine Tjenere skulle føre dem ned fra Libanon til Havet, og jeg vil lade dem lægge i Flaader paa Havet og bringe dem til det Sted, som du sender mig Bud om, og jeg vil lade dem skille ad der, og du skal lade dem hente; men du skal gøre min Villie, at give mit Hus Kost.
Mening hizmǝtkarlirim xularni Liwandin dengizƣa apiridu; mǝn ularni sal ⱪilip baƣlap, dengiz bilǝn sǝn manga bekitkǝn yǝrgǝ yǝtküzimǝn, andin xu yǝrdǝ ularni yǝxküzimǝn. Xuning bilǝn sǝn ularni tapxuruwelip, elip ketisǝn. Buning ⱨesabiƣa sǝn tǝlǝplirim boyiqǝ ordidikilirim üqün yemǝk-iqmǝk tǝminligǝysǝn, — dedi.
10 Saa gav Hiram Salomo Cedertræer og Fyrretræer, alt efter hans Villie.
Xundaⱪ ⱪilip, Ⱨiram Sulaymanƣa barliⱪ tǝlipi boyiqǝ kedir yaƣaqliri wǝ arqa yaƣaqlirini bǝrdi.
11 Og Salomo gav Hiram tyve Tusinde Kor Hvede til Spise for hans Hus og tyve Kor stødt Olivenolie; saa gav Salomo Hiram fra Aar til Aar.
Sulayman Ⱨiramƣa ordidikilirining yemǝk-iqmikigǝ yigirmǝ ming kor buƣday wǝ yigirmǝ bat sap zǝytun meyini ǝwǝtip bǝrdi. Ⱨǝr yili Sulayman Ⱨiramƣa xundaⱪ berǝtti.
12 Og Herren gav Salomo Visdom, som han havde tilsagt ham; og der var Fred imellem Hiram og imellem Salomo, og de gjorde begge en Pagt.
Pǝrwǝrdigar Sulaymanƣa wǝdǝ ⱪilƣandǝk uningƣa danaliⱪ bǝrgǝnidi. Ⱨiram bilǝn Sulaymanning arisida inaⱪliⱪ bolup, ikkisi ǝⱨdǝ tüzüxti.
13 Og Kong Salomo udtog Pligtarbejdere af hele Israel, og Pligtarbejderne vare tredive Tusinde Mænd.
Sulayman padixaⱨ pütün Israildin ⱨaxarƣa ixlǝmqilǝrni bekitti, ularning sani ottuz ming idi.
14 Og han sendte dem til Libanon, ti Tusinde hver Maaned, saa de skiftede; en Maaned vare de paa Libanon, og to Maaneder var hver i sit Hus, og Adoniram var over Pligtarbejderne.
U bularni nɵwǝt bilǝn ⱨǝr ayda on mingdin Liwanƣa ǝwǝtǝtti; xundaⱪ ⱪilip, ular bir ay Liwanda tursa, ikki ay ɵyidǝ turdi. Adoniram ⱨaxarqilaning üstidǝ turatti.
15 Og Salomo havde halvfjerdsindstyve Tusinde Lastdragere og firsindstyve Tusinde Tømrere paa Bjerget,
Sulaymanning yǝtmix ming ⱨammili, taƣlarda ixlǝydiƣan sǝksǝn ming taxqisi bar idi.
16 foruden Salomos øverste Befalingsmænd, som vare over Arbejdet, nemlig tre Tusinde og tre Hundrede, som regerede over Folket, som gjorde Arbejdet.
Uningdin baxⱪa Sulaymanning mǝnsǝpdarliridin ix üstigǝ ⱪoyulƣan üq ming üq yüz ix bexi bar idi; ular ixlǝmqilǝrni baxⱪuratti.
17 Og Kongen bød det, og de bragte store Stene, kostbare Stene, hugne Stene til at lægge Grundvolden til Huset.
Padixaⱨ yarliⱪ qüxürüxi bilǝn ular ibadǝthanining ulini selixⱪa yonulƣan, qong wǝ ⱪimmǝtlik taxlarni kesip kǝltürdi.
18 Og Salomos Bygningsmænd og Hirams Bygningsmænd og Gibliterne tilhuggede og beredte Træerne og Stenene til at bygge Huset.
Wǝ Sulaymanning tamqiliri bilǝn Ⱨiramning tamqiliri wǝ Gǝballiⱪlar ⱪoxulup taxlarni oyup, ɵyni yasax üqün yaƣaq ⱨǝm taxlarni tǝyyarlap ⱪoydi.
