Første Kongebog 5
1 Og Hiram, Kongen af Tyrus, sendte sine Tjenere til Salomo, da han havde hørt, at de havde salvet ham til Konge i hans Faders Sted; thi Hiram havde elsket David alle Dage.
Kane Hiram ruodh Turo owinjo ni Solomon osewir mondo obed ruoth kar Daudi wuon-gi, nooro joote ire nikech nosebedo ka en osiepe kod Daudi.
2 Derfor sendte Salomo til Hiram og lod sige:
Solomon nooro wachne Hiram kowacho niya,
3 Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge Herrens, sin Guds, Navn et Hus for Krigens Skyld, med hvilken de havde omspændt ham, indtil Herren gav dem under hans Fødders Saaler.
“Ingʼeyo ni nikech lwenje duto mane Daudi wuora kedogo koni gi koni mane miyo ok onyal gero hekalu moluongo Nying Jehova Nyasaye ma Nyasache nyaka chop Jehova Nyasaye ket wasike duto e bwo tiende.
4 Men nu har Herren min Gud skaffet mig Rolighed trindt omkring, her er ingen Modstander og intet ondt hændet.
To koro Jehova Nyasaye Nyasacha osemiya yweyo kuom pinje duto molwora bende onge Jawasigu kata masira moro amora.
5 Og se, jeg tænker at bygge Herrens, min Guds, Navn et Hus, som Herren talede til min Fader David og sagde: Din Søn, som jeg skal sætte i dit Sted paa din Trone, han skal bygge mit Navn Huset.
Omiyo achano gero hekalu ni Nying Jehova Nyasaye ma Nyasacha kaka Jehova Nyasaye nochiko Daudi wuonwa kowacho ni, ‘Wuodi ma anaketi e kom loch kari biro gero hekalu ni Nyinga.’
6 Saa befal nu, at man hugger mig Cedertræ fra Libanon, og mine Tjenere skulle være med dine Tjenere, og jeg vil give dig Løn til dine Tjenere efter alt det, som du siger; thi du ved, at her er ingen hos os, som forstaar at hugge Træer, som Zidonierne.
“Kuom mano gol chik mondo ongʼadna Sida mag Lebanon. Jotichna biro tiyo kaachiel gi jotichni, bende abiro chulo jogi chudo moro amora miketo. Ingʼeyo ni waonge gi ngʼat ma olony e goyo yien piny kaka jo-Sidon.”
7 Og det skete, der Hiram hørte Salomos Ord, da blev han saare glad, og han sagde: Lovet være Herren i Dag, som har givet David en viis Søn over dette talrige Folk!
Kane Hiram owinjo ote Solomon ne omor ahinya mine owacho niya, “Pak obed ni Jehova Nyasaye kawuono nikech osemiyo Daudi wuowi mariek mondo olochi kuom oganda maduongʼni.”
8 Og Hiram sendte hen til Salomo og lod sige: Jeg har hørt det, som du sendte til mig om; jeg vil gøre al din Villie med Cedertræer og med Fyrretræer.
Omiyo Hiram nodwoko Solomon kawacho niya, “Aseyudo wach mane iorona kendo abiro timo duto midwaro kuom chiwo yiend Sida gi bao.
9 Mine Tjenere skulle føre dem ned fra Libanon til Havet, og jeg vil lade dem lægge i Flaader paa Havet og bringe dem til det Sted, som du sender mig Bud om, og jeg vil lade dem skille ad der, og du skal lade dem hente; men du skal gøre min Villie, at give mit Hus Kost.
Joga biro ywayogi kagologi Lebanon nyaka e nam, kendo abiro kwangʼogi gi yie e nam nyaka kama iniwachi. Kanyo abiro pogogi kendo inyalo kawogi. To nyaka itim dwarona ka ichiwo chiemo moromo jooda ma joka ruoth duto.”
10 Saa gav Hiram Salomo Cedertræer og Fyrretræer, alt efter hans Villie.
Mano e kaka Hiram nochiwo ni Solomon gi yien duto mag Sida gi bao mane odwaro,
11 Og Salomo gav Hiram tyve Tusinde Kor Hvede til Spise for hans Hus og tyve Kor stødt Olivenolie; saa gav Salomo Hiram fra Aar til Aar.
kendo Solomon nochiwo ni Hiram gunde alufu mia achiel gi piero ariyo gabich mag ngano mondo obed chiemb joode kod mo madirom lita mia angʼwen gi piero aboro. Solomon nomedo dhi nyime katimo maa ne Hiram higa ka higa.
12 Og Herren gav Salomo Visdom, som han havde tilsagt ham; og der var Fred imellem Hiram og imellem Salomo, og de gjorde begge en Pagt.
Jehova Nyasaye nomiyo Solomon rieko mana kaka nosesingorene. Ne nitie winjruok mar kwe e kind Hiram kod Solomon kendo gin ji ariyogo negitimo singruok e kindgi.
13 Og Kong Salomo udtog Pligtarbejdere af hele Israel, og Pligtarbejderne vare tredive Tusinde Mænd.
Ruoth Solomon nondiko jotich lwedo mar achuna e piny Israel duto maromo joma chwo alufu piero adek.
14 Og han sendte dem til Libanon, ti Tusinde hver Maaned, saa de skiftede; en Maaned vare de paa Libanon, og to Maaneder var hver i sit Hus, og Adoniram var over Pligtarbejderne.
Noorogi mondo gi dhi Lebanon dwe ka dwe ka gitiyo e migawo mar ji alufu apar e dwe, omiyo negitieko dwe achiel Lebanon to dweche ariyo gitieko dala. Adoniram ema ne otelo e tich lwedo matek mar achunano.
15 Og Salomo havde halvfjerdsindstyve Tusinde Lastdragere og firsindstyve Tusinde Tømrere paa Bjerget,
Solomon ne nigi jotingʼo alufu piero abiriyo kod jopa kidi ewi got ji alufu piero aboro,
16 foruden Salomos øverste Befalingsmænd, som vare over Arbejdet, nemlig tre Tusinde og tre Hundrede, som regerede over Folket, som gjorde Arbejdet.
kaachiel gi nyipeche alufu adek gi mia adek mane ochungʼ ne tich.
17 Og Kongen bød det, og de bragte store Stene, kostbare Stene, hugne Stene til at lægge Grundvolden til Huset.
Kane ruoth oketonegi chik negimuko kite madongo ma nengogi tek mag mise mag kite mopa mag hekalu.
18 Og Salomos Bygningsmænd og Hirams Bygningsmænd og Gibliterne tilhuggede og beredte Træerne og Stenene til at bygge Huset.
Kamano jogedo molony mag Solomon gi Hiram kod jo-Gibal nongʼado yien kendo oloso bepe kod kite mag gero hekalu.
