Første Kongebog 3
1 Og Salomo besvogrede sig med Farao, Kongen af Ægypten, og tog Faraos Datter og førte hende ind i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Hus og Herrens Hus og Jerusalems Mur trindt omkring;
Sulayman Misirning padixaⱨi Pirǝwn bilǝn ittipaⱪ tüzüp Pirǝwnning ⱪizini hotunluⱪⱪa aldi. Ɵz ordisi, Pǝrwǝrdigarning ɵyi wǝ Yerusalemning qɵrisidiki sepilni yasap pütküzgüqilik u uni «Dawutning xǝⱨiri»gǝ apirip turƣuzdi.
2 ikkun at Folket ofrede paa Højene; thi der var ikke bygget et Hus til Herrens Navn indtil disse Dage.
Xu waⱪitlarda Pǝrwǝrdigarning nami üqün bir ibadǝthana yasalmiƣini üqün hǝlⱪ «yuⱪiri jaylar»da ⱪurbanliⱪlirini ⱪilatti.
3 Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids sin Faders Skikke, kun at han ofrede og gjorde Røgelse paa Højene.
Sulayman Pǝrwǝrdigarni sɵyüp, atisi Dawutning bǝlgiligǝnliridǝ mangatti. Pǝⱪǝt «yuⱪiri jaylar»da ⱪurbanliⱪ ⱪilip huxbuy yaⱪatti.
4 Og Kongen gik til Gibeon for at ofre der, thi der var den store Høj, og Salomo ofrede tusinde Brændofre paa dette Alter.
Padixaⱨ ⱪurbanliⱪ ⱪilƣili Gibeonƣa bardi; qünki u yǝr «uluƣ yuⱪiri jay» idi. Sulayman u yǝrdiki ⱪurbangaⱨda bir ming kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪ sundi.
5 Herren aabenbarede sig for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begær, hvad jeg skal give dig.
Pǝrwǝrdigar Gibeonda Sulaymanƣa keqisi qüxidǝ kɵründi. Huda uningƣa: — Mening sanga nemǝ beriximni layiⱪ tapsang, xuni tiligin, dedi.
6 Og Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag.
Sulayman jawabǝn mundaⱪ dedi: — Ⱪulung atam Dawut Sening aldingda ⱨǝⱪiⱪǝt, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ wǝ kɵnglining sǝmimiyliki bilǝn mangƣanliⱪi bilǝn Sǝn uningƣa zor meⱨribanliⱪni kɵrsǝtkǝniding; wǝ Sǝn xu zor meⱨribanliⱪni dawam ⱪilip, bügünki kündikidǝk ɵz tǝhtidǝ olturƣili uningƣa bir oƣul bǝrding.
7 Og nu, Herre, min Gud! du har gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind;
Əmdi i Pǝrwǝrdigar Hudayim, ⱪulungni atam Dawutning ornida padixaⱨ ⱪilding. Əmma mǝn pǝⱪǝt bir gɵdǝk bala halas, qiⱪix-kirixnimu bilmǝymǝn.
8 og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld:
Ɵz ⱪulung Sǝn talliƣan hǝlⱪing, kɵplükidin sanap bolmaydiƣan ⱨesabsiz uluƣ bir hǝlⱪ arisida turidu.
9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk?
Xunga Ɵz ⱪulungƣa hǝlⱪingning üstidǝ ⱨɵküm ⱪilixⱪa yahxi-yamanni pǝrⱪ etidiƣan oyƣaⱪ bir ⱪǝlbni bǝrgǝysǝn; bolmisa, kim bu uluƣ hǝlⱪing üstigǝ ⱨɵküm ⱪilalisun? — dedi.
10 Og det Ord var godt for Herrens Øjne, at Salomo begærede denne Ting.
Sulaymanning xuni tilikini Rǝbni hux ⱪildi.
11 Og Gud sagde til ham: Efterdi du har begæret denne Ting og ikke har begæret dig et langt Liv og ikke har begæret dig Rigdom og ikke har begæret dine Fjenders Sjæl, men har begæret dig Forstand til at holde Dom:
Huda uningƣa: — Sǝn xuni tiligining üqün — Ya ɵzüng üqün uzun ɵmür tilimǝy, ya ɵzüng üqün dɵlǝt-bayliⱪ tilimǝy, ya düxmǝnliringning janlirini tilimǝy, bǝlki toƣra ⱨɵküm ⱪilƣili oyƣaⱪ boluxⱪa ɵzüng üqün ǝⱪil-parasǝtni tiligining üqün,
12 Se, saa har jeg gjort efter dit Ord, se, jeg har givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke har været nogen som du før dig; ej heller nogen som du skal opstaa efter dig.
mana, sɵzüng boyiqǝ xundaⱪ ⱪildim. Mana sanga xundaⱪ dana wǝ yorutulƣan ⱪǝlbni bǝrdimki, sǝndin ilgiri sanga ohxaydiƣini bolmiƣan, sǝndin keyinmu sanga ohxaydiƣini bolmaydu.
13 Og jeg har endog givet dig det, som du ikke har begæret, baade Rigdom og Ære, saa at der ikke har været nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.
Mǝn sǝn tilimigǝn nǝrsinimu, yǝni dɵlǝt-bayliⱪ wǝ xan-xɵⱨrǝtni sanga bǝrdim. Xuning bilǝn barliⱪ künliringdǝ padixaⱨlarning arisida sanga ohxax bolidiƣini qiⱪmaydu.
14 Og dersom du vandrer i mine Veje, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David din Fader har vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
Əgǝr atang Dawut mangƣandǝk Mening yollirimda mengip, bǝlgilimilirim wǝ ǝmrlirimni tutsang künliringni uzartimǝn, dedi.
15 Og Salomo vaagnede, og se, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagts Ark og ofrede Brændofre og gjorde Takofre og gjorde alle sine Tjenere et Gæstebud.
Sulayman oyƣanƣanda, mana bu bir qüx idi. U Yerusalemƣa kelip Pǝrwǝrdigarning ǝⱨdǝ sanduⱪining aldiƣa kelip, ɵrǝ turup kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni ⱪilip, tǝxǝkkür ⱪurbanliⱪlirini ɵtküzüp, ⱨǝmmǝ hizmǝtkarliriƣa ziyapǝt ⱪilip bǝrdi.
16 Da kom to Kvinder, som vare Skøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt.
Xuningdin keyin ikki paⱨixǝ ayal padixaⱨning ⱪexiƣa kelip uning aldida turdi.
17 Og den ene Kvinde sagde: Hør mig, min Herre! jeg og denne Kvinde boede i eet Hus, og jeg fødte hos hende i Huset.
Birinqi ayal: — I ƣojam! Mǝn wǝ bu hotun bir ɵydǝ olturimiz; u mǝn bilǝn ɵydǝ turƣinida bir balini tuƣdum.
18 Og det skete paa den tredje Dag, efter at jeg havde født, da fødte ogsaa denne Kvinde; og vi vare sammen, der var ingen fremmed hos os i Huset, uden vi to i Huset.
Mǝn balini tuƣup üq kündin keyin u hotunmu bir bala tuƣdi. Biz ikkiylǝn u yǝrdǝ olturduⱪ; ɵydǝ bizdin baxⱪa ⱨeq yat adǝm yoⱪ idi, yalƣuz biz ikkiylǝn ɵydǝ iduⱪ.
19 Og denne Kvindes Søn døde om Natten, thi hun laa paa ham.
Xu keqidǝ bu hotunning balisi ɵldi; qünki u balisini besip ɵltürüp ⱪoyƣanidi.
20 Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenestekvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.
U yerim keqidǝ ⱪopup dedǝkliri uhlap ⱪalƣanda, yenimdin oƣlumni elip ɵz ⱪuqiⱪiƣa selip, ɵzining ɵlgǝn oƣlini mening ⱪuqiⱪimƣa selip ⱪoyuptu.
21 Og jeg stod op om Morgenen, at give min Søn at die, se, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøje Agt paa ham, se, da var det ikke min Søn, som jeg havde født.
Ətisi ⱪopup balamni emitǝy desǝm mana ɵlük turidu. Lekin ǝtigǝndǝ ⱪarisam, u mǝn tuƣⱪan bala ǝmǝs idi, dedi.
22 Og den anden Kvinde sagde: Det er ikke saa; thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa; thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede saa for Kongens Ansigt.
Ikkinqi ayal: — Yaⱪ, undaⱪ ǝmǝs. Tirik ⱪalƣini mening oƣlum, ɵlgini sening oƣlung, dedi. Lekin birinqi ayal: — Yaⱪ, ɵlgini sening oƣlung, tirik ⱪalƣini mening oƣlum, dedi. Ular xu ⱨalǝttǝ padixaⱨning aldida talixip turatti.
23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn; og denne siger: Det er ikke saa; thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn.
Padixaⱨ: — Biri: «Tirik ⱪalƣini mening oƣlum, ɵlgini sening oƣlung» dǝydu. Əmma yǝnǝ biri: «Yaⱪ, ɵlgini sening oƣlung, tirik ⱪalƣini mening oƣlum» dǝydu, dedi.
24 Og Kongen sagde: Henter mig et Sværd; og de bragte Sværdet ind for Kongens Ansigt.
Padixaⱨ: Manga bir ⱪiliq elip kelinglar, dedi. Ular ⱪiliqni padixaⱨⱪa elip kǝlgǝndǝ
25 Da sagde Kongen: Deler det levende Barn i to Dele, og giver den ene Halvdelen og den anden Halvdelen.
padixaⱨ: Tirik balini otturidin kesip ikki parqǝ ⱪilip yerimini birigǝ, yǝnǝ bir yerimni ikkinqisigǝ beringlar, dedi.
26 Da sagde Kvinden, hvis Søn den levende var, til Kongen (thi hendes inderste brændte for hendes Søn), ja hun sagde: Hør mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaar det dog ikke ihjel; men hin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det.
U waⱪitta tirik balining anisi ɵz balisiƣa iqini aƣritip padixaⱨⱪa: — Aⱨ ƣojam! Tirik balini uningƣa bǝrsilǝ, ⱨǝrgiz uni ɵltürmigǝylǝ! — dǝp yalwurdi. Lekin ikkinqisi: — Uni nǝ meningki nǝ seningki ⱪilmay, otturidin kesinglar, dedi.
27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaar det ikke ihjel; hun er Moder til det.
Padixaⱨ jawabǝn: — Tirik balini uningƣa beringlar, uni ⱨeq ɵltürmǝnglar; qünki bu balining anisi xudur, dedi.
28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saa, at Guds Visdom var i ham til at holde Dom.
Pütkül Israil padixaⱨning ⱪilƣan ⱨɵkümi toƣrisida anglidi wǝ ular padixaⱨtin ⱪorⱪti, qünki ular Hudaning adil ⱨɵkümlǝrni qiⱪirix danaliⱪining uningda barliⱪini kɵrdi.
