Første Kongebog 3
1 Og Salomo besvogrede sig med Farao, Kongen af Ægypten, og tog Faraos Datter og førte hende ind i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Hus og Herrens Hus og Jerusalems Mur trindt omkring;
Solomon notimo winjruok gi Farao ruodh Misri mi nokendo nyare. Nokele e Dala Maduongʼ mar Daudi nyaka notieko gero ode owuon mar loch kod od Jehova Nyasaye mar lemo gi ohinga molworo Jerusalem.
2 ikkun at Folket ofrede paa Højene; thi der var ikke bygget et Hus til Herrens Navn indtil disse Dage.
Ji to pod ne timo misengini e kuonde motingʼore nikech od lemo ne pok oger ni nying Jehova Nyasaye.
3 Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids sin Faders Skikke, kun at han ofrede og gjorde Røgelse paa Højene.
Solomon nonyiso herane ni Jehova Nyasaye kowuotho moluwore gi yore mag Daudi wuon-gi makmana ni notimo misengini kendo nowangʼo ubani kuonde motingʼore.
4 Og Kongen gik til Gibeon for at ofre der, thi der var den store Høj, og Salomo ofrede tusinde Brændofre paa dette Alter.
Ruoth nodhi Gibeon mondo ochiw misengini nimar kanyo e kama notingʼore malo moloyo ahinya kendo Solomon nochiwo misengini miwangʼo pep alufu achiel e kendo mar misangono.
5 Herren aabenbarede sig for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begær, hvad jeg skal give dig.
E Gibeon kanyo ema Jehova Nyasaye nofwenyore ni Solomon gotieno e lek kendo Nyasaye nowachone niya, “Kwa gimoro amora midwaro ni mondo amiyi.”
6 Og Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag.
Solomon nodwoko niya, “Isenyiso ngʼwono maduongʼ ni jatichni Daudi wuonwa nikech ne en ja-adiera kuomi kendo ne en ngʼama kare ma chunye odimbore. Bende pod inyise ngʼwono maduongʼno nyaka chil kawuono kendo isemiye wuowi mondo obedi e kome kawuononi.
7 Og nu, Herre, min Gud! du har gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind;
“Koro, yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasacha, iseketo jatichni ruoth kar wuonwa Daudi. To an mana rawera kendo ok angʼeyo kaka onego atim tichna.
8 og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld:
Jatichni nitie ka e kind oganda miseyiero, oganda maduongʼ kendo mathoth mokalo akwana.
9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk?
Omiyo mi jatichni chuny mariek mondo otel ne jogi kendo mar pogo ber gi rach. Nimar en ngʼa manyalo telo ni oganda maduongʼ machalo kama?”
10 Og det Ord var godt for Herrens Øjne, at Salomo begærede denne Ting.
Jehova Nyasaye ne mor ni Solomon nokwayo mano.
11 Og Gud sagde til ham: Efterdi du har begæret denne Ting og ikke har begæret dig et langt Liv og ikke har begæret dig Rigdom og ikke har begæret dine Fjenders Sjæl, men har begæret dig Forstand til at holde Dom:
Omiyo Nyasaye nowachone niya, “Nikech isekwayo mana ma to ok ikwayo ngima mathoth kata mwandu ni in iwuon, bende ok isekwayo tho mar wasiki to isekwayo mana rieko kuom ngʼado bura kare,
12 Se, saa har jeg gjort efter dit Ord, se, jeg har givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke har været nogen som du før dig; ej heller nogen som du skal opstaa efter dig.
Abiro timo gima isekwayo. Abiro miyi chuny mar rieko kod mar ngʼeyo mondo kik bedie ngʼama chalo kodi kendo nyaka chiengʼ.
13 Og jeg har endog givet dig det, som du ikke har begæret, baade Rigdom og Ære, saa at der ikke har været nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.
Moloyo mano abiro miyi nyaka mago ma ok ikwayo kaka mwandu kod duongʼ mondo e kinde mag ngimani ok inibed gi ngʼat maromo kodi e kind ruodhi.
14 Og dersom du vandrer i mine Veje, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David din Fader har vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
To kiwuotho e yorena kendo rito buchena kod chikena kaka Daudi wuonu notimo bende anamiyi idak amingʼa.”
15 Og Salomo vaagnede, og se, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagts Ark og ofrede Brændofre og gjorde Takofre og gjorde alle sine Tjenere et Gæstebud.
Bangʼe Solomon nochiewo moyudo ni ne en mana lek. Nodok Jerusalem mochungʼ e nyim Sandug Muma mar Singruok mar Jehova Nyasaye kendo nochiwo misango miwangʼo pep kod misango mag lalruok. Eka notimo nyasi ni joge duto manie dala mar ruoth.
16 Da kom to Kvinder, som vare Skøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt.
Chiengʼ moro mon ariyo ma jochode nobiro ir ruoth mochungʼ e nyime.
17 Og den ene Kvinde sagde: Hør mig, min Herre! jeg og denne Kvinde boede i eet Hus, og jeg fødte hos hende i Huset.
Achiel kuomgi nowacho niya, “Ruodha, dhakoni gi an wadak e ot chiel. Ne ayudo nyathi kane en koda e ot.
18 Og det skete paa den tredje Dag, efter at jeg havde født, da fødte ogsaa denne Kvinde; og vi vare sammen, der var ingen fremmed hos os i Huset, uden vi to i Huset.
Chiengʼ mar adek kasenywolo nyathina, dhakoni bende noyudo nyathi. To ne onge ngʼato moro amora e ot makmana wan kendwa.
19 Og denne Kvindes Søn døde om Natten, thi hun laa paa ham.
“Gotieno wuod dhakoni notho nikech nonindo kuome.
20 Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenestekvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.
Omiyo nochungʼ malo chuny otieno kendo okaw wuoda e batha ka jatichni ne nindo. Nokete e kore to okawo wuode mothono oketo e kora.
21 Og jeg stod op om Morgenen, at give min Søn at die, se, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøje Agt paa ham, se, da var det ikke min Søn, som jeg havde født.
Kinyne gokinyi nachungʼ mondo adhodh wuoda to nayudo kotho! To kane anone gi ler mar okinyi ne aneno ni ok en wuowi mane anywolo.”
22 Og den anden Kvinde sagde: Det er ikke saa; thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa; thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede saa for Kongens Ansigt.
Dhako machielono nokwer kawacho niya, “Ooyo! Mangimani e wuoda; to mothono e mari.” To dhako mokwongono notwoyo dhoge kawacho niya, “Ooyo! Wuowi mothono e mari; to mangimano to mara.” Omiyo ne gimino wach e nyim ruoth.
23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn; og denne siger: Det er ikke saa; thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn.
Eka ruoth nowacho niya, “Iwacho ni, ‘Wuoda ngima kendo mari otho,’ kendo machielo wacho ni, ‘Ooyo, wuodi otho to mara ngima.’”
24 Og Kongen sagde: Henter mig et Sværd; og de bragte Sværdet ind for Kongens Ansigt.
Eka ruoth nowacho niya, “Kelna ligangla.” Omiyo negikelone ruoth ligangla.
25 Da sagde Kongen: Deler det levende Barn i to Dele, og giver den ene Halvdelen og den anden Halvdelen.
Bangʼe nochiwo chik kowacho niya, “Ngʼaduru nyathi mangimano e diere ariyo eka umi ngʼato ka ngʼato nus.”
26 Da sagde Kvinden, hvis Søn den levende var, til Kongen (thi hendes inderste brændte for hendes Søn), ja hun sagde: Hør mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaar det dog ikke ihjel; men hin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det.
Eka dhako mane wuode ngima nokecho wuode mowacho ni ruoth niya, “Kiyie ruodha, miye nyathino mangimano! Kik inege!” To dhako machielo nowacho niya, “An kata in ok noyud nyathino. Ngʼade nyadiriyo!”
27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaar det ikke ihjel; hun er Moder til det.
Eka ruoth nongʼado bura kama, “Miuru dhako mokwongono nyathi mangima, kik unege nimar en e min-gi.”
28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saa, at Guds Visdom var i ham til at holde Dom.
Kane jo-Israel owinjo bura mane ruoth ongʼado, negimiyo ruoth duongʼ nikech negineno ne en-gi rieko moa kuom Nyasaye.
