Første Kongebog 3
1 Og Salomo besvogrede sig med Farao, Kongen af Ægypten, og tog Faraos Datter og førte hende ind i Davids Stad, indtil han havde fuldendt at bygge sit Hus og Herrens Hus og Jerusalems Mur trindt omkring;
Solomon in Egypt Lengpa Pharaoh toh kinoptona khat anei lhon in a chanu holah a khat a kichen pi’n ahi. Ama inlah Leng inpi, Pakai hou in asah chai loulai jeh leh Jerusalem kimvel pal aki get chai loulai jeh in ajinu chu David khopia apui lut in a chenpi’n ahi.
2 ikkun at Folket ofrede paa Højene; thi der var ikke bygget et Hus til Herrens Navn indtil disse Dage.
Hiche pet chun Pakai min dopsang na ding’a houin a kisah chai loulai jeh in, Israel mipi ten ama ama muncheh ah pumgo thilto aki sem un ahi.
3 Men Salomo elskede Herren og vandrede efter Davids sin Faders Skikke, kun at han ofrede og gjorde Røgelse paa Højene.
Solomon in Pakai a ngailun chule apa David thupeh ho jouse chu ajui sohkei jin ahi, chujongleh ama jengin jong pumgo thilto kilhaina ahin gim namtui halnam na ahin ama deina lailai mun ah ana bol jin ahi.
4 Og Kongen gik til Gibeon for at ofre der, thi der var den store Høj, og Salomo ofrede tusinde Brændofre paa dette Alter.
Hitobang’a Pathen houna mun thupi pen chu Gibeon ahi, hiche ahin achen pumgo thilto Sangkhat jen in kilhaina aga sem in ahi.
5 Herren aabenbarede sig for Salomo i Gibeon om Natten i en Drøm, og Gud sagde: Begær, hvad jeg skal give dig.
Hiche jan chun Pakai chu Solomon kom ah amang in ana kilah in Pathen in asei jin ahi, “Ipi na dei ham? Thum'in nape ing kate!” ati.
6 Og Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag.
Solomon in a donbut in, “Nang in na sohpa kapa David kitah tah in na ngailun ahi, ajeh chu aman nangma lungtheng tahle thudihtah in, chuleh kitahna neitah in nana jui jing in ahi. Chuleh nang in a Laltouna lo theiding chapa khat napen ki tahtah in nana ngailu’n ahi.
7 Og nu, Herre, min Gud! du har gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind;
Hijeh chun, “O Pakai ka Pathen kapa David khel in Leng nei chansah tan ahi, ahinla keima hi i-macha helou chapang cha kahi bouvin ahi.
8 og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld:
Hiti hin keima hi nami lhen tum nam lentah le sim joulou mitam tahte lah a ka um'in ahi.
9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk?
Hijeh chun hi tobang nam mite chung’a hi ka vaihom jouna ding leh thil adih leh adih lou ka hetkhen them theina dingin lungthim chihna neipen. Ajeh chu koiham ama changa hiche mipite hijat lah’a hi vaihom jou ding ah!” ati.
10 Og det Ord var godt for Herrens Øjne, at Salomo begærede denne Ting.
Pakai chu Solomon in chihna athum chu a kipapi lheh in ahi.
11 Og Gud sagde til ham: Efterdi du har begæret denne Ting og ikke har begæret dig et langt Liv og ikke har begæret dig Rigdom og ikke har begæret dine Fjenders Sjæl, men har begæret dig Forstand til at holde Dom:
Hijeh chun, Pathen in adonbut in, “Na gal mite thigam na ding le, haona ding ahi louleh hinkho sotna ding thum louva ka mite chung’a thu dihtah a navai hopna ding’a lungthim chihna na thum jeh in,
12 Se, saa har jeg gjort efter dit Ord, se, jeg har givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke har været nogen som du før dig; ej heller nogen som du skal opstaa efter dig.
Keiman nathum chu nape ing katin, hetthem theina lungthim leh koimacha dang in ana neikhah lou kho nung jong leh ahin nei khah lou ding chihna kapeh ding nahi.
13 Og jeg har endog givet dig det, som du ikke har begæret, baade Rigdom og Ære, saa at der ikke har været nogen som du iblandt Kongerne i alle dine Dage.
Chuleh nang in na thum loubeh haona leh minthan na jong ka peh ding nahi! Hitia chu Leiset chung’a hi na hinkho lhumkei ja Leng dang koimacha toh tekah pithei nahi lou ding ahi,” ati.
14 Og dersom du vandrer i mine Veje, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David din Fader har vandret, da vil jeg forlænge dine Dage.
Chuleh napa David bang’a ka Danthu leh ka Thupeh ho nanit’a na jui bukim soh leh hinkho sotna jong ka peh ding nahi,” ati.
15 Og Salomo vaagnede, og se, det var en Drøm; og han kom til Jerusalem og stod foran Herrens Pagts Ark og ofrede Brændofre og gjorde Takofre og gjorde alle sine Tjenere et Gæstebud.
Hichun Solomon ahung thou in ahileh amang ahi ahin hedoh in ahi. Hichun ama Jerusalem ah akilen Pakai Kitepna Thingkong masang achun adingin pumgo thilto holeh chamna thilto kilhaina asem in chu leh ama ding’a panmun neiho jouse a koukhom in ankong loupitah asem in ahi.
16 Da kom to Kvinder, som vare Skøger, til Kongen, og de stode for hans Ansigt.
Chomkhat jouvin numei kijoh ni Lengpa kom ah aboina thu lhon a tanpeh dingin ahung lhon in ahi.
17 Og den ene Kvinde sagde: Hør mig, min Herre! jeg og denne Kvinde boede i eet Hus, og jeg fødte hos hende i Huset.
Khat joh nu chun, “Nei lungset in kapu hiche nu hitoh inkhat na kachen khom lhon ahin, ama toh inkhatna ka umkhom lhon pet in keiman cha khat ka hing in ahi.
18 Og det skete paa den tredje Dag, efter at jeg havde født, da fødte ogsaa denne Kvinde; og vi vare sammen, der var ingen fremmed hos os i Huset, uden vi to i Huset.
Nithum jouvin hichenu jong hin chakhat ahing in ahi. Hiche in na hi koimacha dang umlou, keini chang bou ka um lhon ahi.
19 Og denne Kvindes Søn døde om Natten, thi hun laa paa ham.
Ahin jan in amanu chun acha chu ana del lih tan ahi.
20 Og hun stod op midt om Natten og tog min Søn fra min Side, der din Tjenestekvinde sov, og hun lagde ham i sin Arm, og lagde sin døde Søn i min Arm.
Hijou chun ama jan in a thoudoh in keima ka-ihmut pet in ka panga lum ka chapa chu ana kipom doh in, ama cha athisa chu keima anga ana koiyin kei cha chu ana ki dop dohin alup pi tan ahi.
21 Og jeg stod op om Morgenen, at give min Søn at die, se, da var han død; men om Morgenen gav jeg nøje Agt paa ham, se, da var det ikke min Søn, som jeg havde født.
Jingkah lang in ka cha chu nao an kavah kigot leh athisa ana hitai! Ahin keiman jingkah lam khovah a kagah vetchil’a ahileh hichu ka chapa ana hi tapoi,” ati.
22 Og den anden Kvinde sagde: Det er ikke saa; thi den levende er min Søn, men den døde er din Søn; og denne sagde: Det er ikke saa; thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn; og de talede saa for Kongens Ansigt.
Hichun numei khat nu chun ahin pal tan in, “Hiche nangma cha ahin ahing joh chu keicha ahi!” atileh, numei amasa nu chun ahi poi, ahing joh chu kei cha ahin, athi chu nang’a joh ahi,” ati peh in, hiti hin Lengpa masanga chun achuti kinel lhon tan ahi.
23 Da sagde Kongen: Denne siger: Denne er min Søn, den levende, og den døde er din Søn; og denne siger: Det er ikke saa; thi den døde er din Søn, men den levende er min Søn.
Hichun Lengpan, “Aphai atah chu ve’u hite, na ni lhon in naosen ahing joh chu keiya ahi nati lhon in, athi achu ama a joh ahi nati lhon’e.
24 Og Kongen sagde: Henter mig et Sværd; og de bragte Sværdet ind for Kongens Ansigt.
Aphai chemjam hin choi un,” ati. Hichun amahon chemjam chu Lengpa kom ah ahin choi tauve.
25 Da sagde Kongen: Deler det levende Barn i to Dele, og giver den ene Halvdelen og den anden Halvdelen.
Hichun aman asei tai, “Naosen ahing joh chu bohni souvin lang ani lhon chun hoppeh tauvin!” ati.
26 Da sagde Kvinden, hvis Søn den levende var, til Kongen (thi hendes inderste brændte for hendes Søn), ja hun sagde: Hør mig, min Herre! giver hende det levende Barn, og slaar det dog ikke ihjel; men hin sagde: Det skal hverken være mit eller dit, deler det.
Hichun, numei naosen ahing joh anu mong mong nu chun, Naosen chu a-it behseh in ahung peng jah tai, “Oh Lengpa Kapu chuti ponte that hihin, chapang chu amanu joh pe tauvin,” ahin titai. Ahin khatnu chun ahin seijin, “Aphai, nangla chang lou keila changlou kani lhonin nei hop peh tauvin!” ati.
27 Og Kongen svarede og sagde: Giver denne det levende Barn, og slaar det ikke ihjel; hun er Moder til det.
Hichun Lengpan ahin seijin, “Naosen chu that hih un, ahin ding deinu chu pe tauvin ama chu anu tah tah ahi!” ati.
28 Og al Israel hørte Dommen, som Kongen havde dømt, og de frygtede for Kongens Ansigt; thi de saa, at Guds Visdom var i ham til at holde Dom.
Israel mipiten lengpa thutan chu ajah doh phat un, Lengpa chu a kicha tauve, ajeh chu Pathen in thudihtah a thutan thei dinga chihna apeh ahi ti amudoh tauvin ahi.
