Første Kongebog 22
1 Og de sade stille tre Aar; der var ingen Krig imellem Syrerne og Israel.
Pea naʻa nau nofo pe ʻo tolu taʻu mo e taʻefai ha tau ʻe Silia mo ʻIsileli.
2 Men det skete i det tredje Aar, da drog Josafat, Judas Konge, ned til Israels Konge.
Pea ʻi heʻene hoko ki hono tolu ʻoe taʻu, naʻe hoko hifo ʻa Sihosafate ko e tuʻi Siuta ki he tuʻi ʻo ʻIsileli.
3 Og Israels Konge sagde til sine Tjenere: Vide I, at Ramoth i Gilead hører os til? og vi tie stille om at tage den tilbage af Syriens Konges Haand!
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli ki heʻene kau tamaioʻeiki, “ʻIkai ʻoku mou ʻilo ʻoku ʻotautolu ʻa Lemoti ʻi Kiliati, ka ʻoku tau nofo noa pe, mo taʻetoʻoa mai ia mei he nima ʻoe tuʻi ʻo Silia?”
4 Derefter sagde han til Josafat: Vil du drage med mig til Krig imod Ramoth i Gilead? og Josafat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
Pea naʻa ne pehē kia Sihosafate, “Te ke fie ʻalu mo au ki he tau ki Lemoti-Kiliati?” Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate ki he tuʻi ʻo ʻIsileli, “ʻOku ou hangē ko koe, mo ʻeku kakai ʻo hangē ko hoʻo kakai, mo ʻeku fanga hoosi ʻo hangē ko hoʻo fanga hoosi.”
5 Fremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!
Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate ki he tuʻi ʻo ʻIsileli, “ʻOku ou kole, ke ke fakafehuʻi he ʻaho ni ki he folofola ʻa Sihova.”
6 Da samlede Israels Konge Profeterne, ved fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Krig imod Ramoth i Gilead eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Pea naʻe toki tānaki mai fakataha ʻae kau tangata kikite ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli, ko e kau tangata ʻe toko fāngeau nai, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Te u ʻalu atu ke tauʻi ʻa Lemoti-Kiliati pe ʻikai?” Pea naʻa nau pehē, “ʻAlu hake; he koeʻuhi ʻe tuku mai ia ʻe Sihova ki he nima ʻoe tuʻi.”
7 Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunde spørge ham ad?
Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate, “ʻIkai ʻoku ʻi heni ha palōfita foki ʻa Sihova, koeʻuhi ke tau fehuʻi meiate ia?”
8 Og Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu een Mand, ved hvem man kan adspørge Herren, men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men ondt, det er Mika, Jimlas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!
Pea naʻe pehēange ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli kia Sihosafate, “ʻOku ai mo e tangata ʻe tokotaha, ko Mikaia ko e foha ʻo Imila, ʻaia te tau faʻa fehuʻi ai kia Sihova: ka ʻoku ou fehiʻa kiate ia; he ʻoku ʻikai faʻa kikite ʻaki ʻe ia ha lelei kiate au, ka ko e kovi.” Pea naʻe pehē ʻe Sihosafate, “Ke ʻoua naʻa lea pehē ʻe he tuʻi.”
9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!
Pea naʻe toki ui mai ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli ha matāpule, ʻo ne pehē, “Omi ke vave ʻa Mikaia ko e foha ʻo Imila.”
10 Og Israels Konge og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, paa en fri Plads ved Indgangen til Samarias Port, og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.
Pea naʻe nofo ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli, mo Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta, taki taha ki hono nofoʻa fakatuʻi, pea kuo na ʻai hona ngaahi kofu fakatuʻi, ʻi he potu ʻi he hūʻanga ʻoe matanikolo ʻo Samēlia; pea naʻe kikite ʻi hona ʻao ʻae kau kikite kotoa pē.
11 Og Zedekia, Knaanas Søn, havde gjort sig Jernhorn, og han sagde: Saaledes sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddes.
Pea naʻe ngaohi maʻana ʻe Setikia ko e foha ʻo Kinana, ʻae ngaahi nifo ukamea: pea naʻa ne pehē, “ʻOku pehē ʻe Sihova, ‘Ko eni ia te ke tekeʻi ʻaki ʻae kakai Silia, kaeʻoua ke fakaʻauha kinautolu.’”
12 Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op imod Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Pea naʻe pehē pe ʻae kikite ʻae kau kikite kotoa pē, ʻo [nau ]pehē, “ʻAlu hake ki Lemoti-Kiliati, pea[mou ]monūʻia: koeʻuhi ʻe tuku ia ʻe Sihova ki he nima ʻoe tuʻi.”
13 Og Budet, som var gaaet bort for at kalde paa Mika, talte til ham sigende: Kære, se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord være ligesom Ordet af en af dem og tal gunstigt!
Pea naʻe lea kia Mikaia ʻe he talafekau naʻe ʻalu ke ui kiate ia, ʻo pehē, “Vakai mai, ʻOku ngutu taha pe ʻae kau kikite ʻi he lea ʻaki ʻae lelei ki he tuʻi: ko ia ʻoku ou kole ke ke tuku hoʻo lea ke tatau mo e lea ʻa ha taha ʻiate kinautolu, pea ke lea ʻaki ʻae lelei.”
14 Da sagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som Herren siger mig, det vil jeg tale.
Pea naʻe pehē ʻe Mikaia, “ʻOku moʻui ʻa Sihova, pea ko ia ʻoku folofolaʻaki kiate au ʻe Sihova, ko ia pe te u leaʻaki.
15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika! skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig eller lade være? Og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Pea naʻe haʻu ia ki he tuʻi. Pea naʻe pehē kiate ia ʻe he tuʻi, “ʻE Mikaia, te ma ʻalu hake ke tauʻi ʻa Lemoti-Kiliati, pe ʻikai?” Pea naʻa ne tali ia, ʻo pehē, “ʻAlu, pea mo monūʻia: koeʻuhi ʻe tuku mai ia ʻe Sihova ki he nima ʻoe tuʻi.”
16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi kiate ia, “ʻE tuʻo fiha ʻa ʻeku takitalaʻi koe ke ʻoua naʻa ke fakahā mai ha meʻa ka ko ia pe ʻoku moʻoni ʻi he huafa ʻo Sihova?”
17 Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage hver til sit Hus med Fred!
Pea naʻe pehē ʻe ia, “Naʻaku mamata ki he fakamovetevete ʻo ʻIsileli kātoa ʻi he ngaahi funga moʻunga, ʻo hangē ko e fanga sipi ʻoku ʻikai hanau tauhi: pea naʻe pehē ʻe Sihova, ‘ʻOku ʻikai ha ʻeiki kiate kinautolu ni: tuku ke nau taki taha ʻalu ʻae tangata ki hono fale ʻi he melino.
18 Da sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt?
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli kia Sihosafate, “ʻIkai naʻaku tala kiate koe, ʻe ʻikai te ne kikite ʻaki ha lelei kiate au, ka ko e kovi?”
19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans højre og ved hans venstre Side.
Pea naʻa ne pehē, “Ko ia foki, fanongo koe ki he folofola ʻa Sihova: naʻaku mamata ki he ʻafio ʻa Sihova ki hono ʻafioʻanga, pea mo e tutuʻu ʻi hono nima toʻomataʻu mo hono nima toʻohema ʻae ngaahi tokolahi kotoa pē ʻoe langi.
20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den ene sagde saa, og den anden sagde saa.
Pea naʻe pehē ʻe Sihova, ‘Ko hai te ne fakalotoʻi ʻa ʻEhapi ke ne ʻalu hake mo hinga ʻi Lemoti-Kiliati?’ Pea naʻe pehē ʻae lea ʻae tokotaha, kae pehē ʻe he tokotaha kehe.
21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
Pea naʻe hū mai ha laumālie, ʻo ne tuʻu ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo ne pehē, ‘Te u fakalotoʻi ia ʻeau.’
22 Og han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham, ja ogsaa formaa det; gak ud og gør saa!
Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate ia, ‘ʻO fēfeeʻi?’ Pea naʻa ne pehē, ‘Te u ʻalu atu, pea te u hoko ko e laumālie loi ʻi he ngutu ʻo ʻene kau kikite kotoa pē.’ Pea naʻa ne pehē, ‘Te ke fakalotoʻi ia, pea te ke lavaʻi foki: ʻalu atu, mo ke fai pehē.’”
23 Og nu, se, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig.
Pea ko ia foki, “Vakai, kuo ʻai ʻe Sihova ha laumālie loi ki he ngutu ʻoe kau tangata kikite na ʻoʻou, pea kuo folofolaʻaki ʻe Sihova ʻae kovi kiate koe.”
24 Da gik Zedekia, Knaanas Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvorledes? er Herrens Aand gaaet over fra mig for at tale med dig?
Ka naʻe ʻalu atu ke ofi ʻa Setikia ko e foha ʻo Kinana, ʻo ne taaʻi ʻa Mikaia ʻi hono kouʻahe, mo ne pehē, “Naʻe ʻalu ʻi he hala fē ʻae Laumālie ʻo Sihova meiate au ke lea kiate koe?”
25 Og Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer til et andet for at skjule dig.
Pea naʻe pehē ʻe Mikaia, “Vakai, te ke toki mamata ʻi he ʻaho ko ia, ʻaia te ke hū atu ai ki he ngaahi loki ke fakafufū koe.”
26 Da sagde Israels Konge: Tag Mika og før ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn.
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli, “Puke ʻa Mikaia, pea toe ʻave ia kia ʻAmoni ko e pule ʻoe kolo, pea kia Soasi ko e foha ʻoe tuʻi;
27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.
Pea fakahā ange, ʻOku pehē ʻe he tuʻi, ʻAi ʻae siana ni ki he fale pōpula, pea fafangaʻaki ia ʻae mā ʻoe fakamamahi mo e vai ʻoe fakamamahi ʻo aʻu ki heʻeku [toe ]haʻu ʻi he melino.”
28 Og Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren ikke talt ved mig; og han sagde: Hører, I Folk alle sammen!
Pea naʻe pehē ʻe Mikaia, “Kapau te ke toe foki mai ʻi he melino, tā kuo ʻikai folofola ʻa Sihova ʻiate au.” Pea naʻa ne pehē, “Mou fanongo kotoa pē, ʻakimoutolu ko e kakai.”
29 Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.
Ko ia naʻe ʻalu hake ai ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli, mo Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta ki Lemoti-Kiliati.
30 Og Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og saa gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og gik i Slaget.
Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli kia Sihosafate, Te u fakapulipuli au, ʻi heʻeku hū atu ki he tau; ka ke ʻai ʻe koe ʻaho ngaahi kofu fakatuʻi. Pea naʻe fakapulipuli ia ʻe he tuʻi ʻo ʻIsileli, ka ka ʻalu atu ki he tau.
31 Men Kongen af Syrien bød sine to og tredive øverste for Vognene og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.
Ka naʻe fekau ʻe he tuʻi ʻo Silia ki heʻene ʻeiki ʻe toko tolungofulu ma ua naʻe pule ki heʻene ngaahi saliote ʻo pehē, ʻOua naʻa mo tau mo ia ʻoku siʻi pe ko ia ʻoku lahi, ka ko e tuʻi pe ʻo ʻIsileli.
32 Og det skete, der de øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er visselig Israels Konge, og de bøjede af for at stride imod ham. Da raabte Josafat.
Pea ʻi he mamata ē ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi saliote kia Sihosafate, naʻa nau pehē, ko eni moʻoni ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli. Pea naʻa nau foki atu ke tau mo ia: pea naʻe kalanga atu ʻa Sihosafate.
33 Og det skete, der de øverste for Vognene saa, at han ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.
Pea ʻi he mamata ʻe he ngaahi ʻeiki ʻoe ngaahi saliote naʻe ʻikai ko e tuʻi ia ʻo ʻIsileli, naʻa nau foki atu mei heʻenau tuli kiate ia.
34 Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge mellem Remmene og Panseret; da sagde denne til sin Køresvend: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.
Pea naʻe teke noa pe ʻe ha tangata ʻae kaufana, pea naʻe fanaʻi ʻae tuʻi ʻo ʻIsileli ʻi he vahaʻa hokoʻanga ʻo ʻene mahafutau: ko ia naʻa ne pehē ai ki he tangata naʻe fakahinoʻi ʻa ʻene saliote, “Fakatafoki atu ho nima,” pea ke ʻave au mei he tau: he kuo u lavea.
35 Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Kongen blev holdt staaende i Vognen over for Syrerne, og han døde om Aftenen, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen.
Pea naʻe tupu ʻo lahi ʻae tau ʻi he ʻaho ko ia: pea naʻe poupou hake ʻae tuʻi ʻi hono saliote ke tauʻi ʻae kakai Silia, pea naʻe pekia ia ʻi he efiafi: pea naʻe tafe ʻae toto mei he matalavea ki he loto saliote.
36 Og man udraabte igennem Lejren, der Solen gik ned, og sagde: Hver gaa til sin Stad og hver til sit Land!
Pea feʻunga mo e tō hifo ʻae laʻā, naʻe ʻalu atu ʻae fanongonongo ki he kautau, ʻo pehē, “Ke ʻalu ʻae tangata taki taha ki hono kolo, mo e tangata taki taha ki hono fonua ʻoʻona.”
37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
Naʻe pehē ʻae pekia ʻae tuʻi, pea naʻe ʻomi ia ki Samēlia: pea naʻa nau fai ʻae putu ʻoe tuʻi ʻi Samēlia.
38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Dam; og Hundene slikkede hans Blod, hvor Skøgerne badede sig, efter Herrens Ord, som han havde talt.
Pea naʻe fufulu ʻae saliote ʻe ha tokotaha ʻi he vaikeli ʻo Samēlia; pea naʻe ʻemo hake ʻe he fanga kulī ʻa hono toto pea naʻa nau fufulu ʻa ʻene mahafutau ʻo fakatatau mo e folofola ʻa Sihova, ʻaia naʻa ne folofolaʻaki.
39 Men det øvrige af Akabs Handeler, og alt det han gjorde, og om det Elfenbens Hus, som han byggede, og om alle Stæderne, som han byggede, er det ikke skrevet i Israels Kongers Krønikers Bog?
Pea ko eni, ko e toenga ngāue ʻa ʻEhapi, mo ia kotoa pē naʻa ne fai, mo e fale lei naʻa ne ngaohi, mo e ngaahi kolo kotoa pē naʻa ne langa, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo ʻIsileli?
40 Og Akab laa med sine Fædre, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Ko ia, naʻe mohe ʻa ʻEhapi mo ʻene ngaahi tamai; pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko ʻAhasia.
41 Og Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Akabs, Israels Konges, fjerde Aar.
Pea naʻe kamata pule ʻa Sihosafate ko e foha ʻo ʻAsa ki Siuta ʻi hono fā ʻoe taʻu ʻo ʻEhapi ko e tuʻi ʻo ʻIsileli.
42 Josafat var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Asuba, Silhis Datter.
Naʻe tolungofulu ma nima ʻae taʻu ʻo Sihosafate ʻi heʻene kamata pule; pea naʻa ne pule ʻi Selūsalema ʻi he taʻu ʻe uofulu ma nima. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko ʻAsupa ko e ʻofefine ʻo Sili.
43 Og han vandrede i alle sin Fader Asas Veje og veg ikke derfra, men gjorde det, som var ret for Herrens Øjne.
Pea naʻa ne ʻeveʻeva ʻi he hala kotoa pē ʻo ʻene tamai ko ʻAsa; naʻe ʻikai te ne tafoki mei ai, ʻo ne fai ʻaia naʻe lelei ʻi he ʻao ʻo Sihova: ka neongo ia naʻe ʻikai ʻave ʻae ngaahi potu māʻolunga; naʻe kei fai feilaulau mo tutu ʻae meʻa namu kakala ʻe he kakai ʻi he ngaahi potu māʻolunga.
44 Dog bleve Højene ikke borttagne; Folket ofrede endnu og gjorde Røgelse paa Højene.
Pea naʻe alea ʻa Sihosafate mo e tuʻi ʻo ʻIsileli ke na melino pe.
45 Og Josafat holdt Fred med Israels Konge.
Pea ko eni, ko e toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Sihosafate, mo e mālohi naʻe hā ʻiate ia, mo ʻene faʻa tau, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi fakamatala ki he ngaahi tuʻi ʻo Siuta?
46 Men det øvrige af Josafats Handeler og hans Magt, hvilken han skaffede sig, og hvorledes han har stridt, er det ikke skrevet i Judas Kongers Krønikers Bog?
Pea ko e toenga kakai angafakasotoma ʻaia naʻe toe ʻi he ngaahi ʻaho ʻo ʻene tamai ko ʻAsa, naʻa ne ʻave mei he fonua.
47 Og de øvrige af Skørlevnerne, som vare blevne tilbage fra Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
ʻI he kuonga ko ia naʻe ʻikai ha tuʻi ʻi ʻItomi: ka naʻe pule ha tokotaha maʻae tuʻi.
48 Og der var ingen Konge i Edom; men en Befalingsmand var Konge.
Naʻe maʻu ʻe Sihosafate ʻae ngaahi vaka mei Tasisi ke folau ki Ofeli ke ʻomi koula; ka naʻe ʻikai hoko ʻae folau; he naʻe maumauʻi ʻae ngaahi vaka ʻi Esioni-Kepa.
49 Og Josafat havde ti Tharsisskibe, som skulde drage til Ofir efter Guld; men de droge ikke derhen, thi Skibene bleve sønderslagne i Ezion-Geber.
Pea naʻe pehē ai ʻe ʻAhasia ko e foha ʻo ʻEhapi kia Sihosafate, Tuku ke ʻalu ʻa ʻeku kau tamaioʻeiki fakataha mo hoʻo kau tamaioʻeiki ʻi he folau. Ka naʻe ʻikai loto ki ai ʻa Sihosafate.
50 Da sagde Ahasia, Akabs Søn, til Josafat: Lad mine Tjenere fare med dine Tjenere paa Skibene; men Josafat vilde ikke.
Pea naʻe mohe ʻa Sihosafate mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe fai hono putu ki he [potu ]ʻo ʻene ngaahi tamai ʻi he Kolo ʻo Tevita ko ʻene tamai: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe Siholami ko hono foha.
51 Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Joram, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Naʻe kamata pule ʻa ʻAhasia ko e foha ʻo ʻEhapi ki ʻIsileli ʻi Samēlia ʻi hono hongofulu ma fitu ʻoe taʻu ʻo Sihosafate ko e tuʻi ʻo Siuta, pea naʻa ne pule ʻi he taʻu ʻe ua ʻi ʻIsileli.
52 Ahasia, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria udi Josafats, Judas Konges, syttende Aar og var Konge over Israel to Aar.
Pea naʻa ne fai kovi ʻi he ʻao ʻo Sihova, mo ne ʻalu ʻi he hala ʻo ʻene tamai mo e hala ʻo ʻene faʻē, pea ʻi he hala ʻo Selopoami ko e foha ʻo Nipati, ʻaia naʻa ne fakaangahalaʻi ʻa ʻIsileli:
53 Og han gjorde det, som ondt var for Herrens Øjne, og vandrede i sin Faders Vej og i sin Moders Vej og i Jeroboams, Nebats Søns, Vej, hans, som kom Israel tir at synde. Og han tjente Baal og tilbad ham og opirrede Herren, Israels Gud, alt ligesom hans Fader gjorde.
He naʻa ne tauhi kia Peali, mo ne lotu kiate ia, mo ne fakatupu ʻae houhau ʻo Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē naʻe fai ʻe heʻene tamai.
