Første Kongebog 22
1 Og de sade stille tre Aar; der var ingen Krig imellem Syrerne og Israel.
Saning thumto thung Syria hoi Israel misa angtukhaih om ai.
2 Men det skete i det tredje Aar, da drog Josafat, Judas Konge, ned til Israels Konge.
Toe saning thumto haih naah Judah siangpahrang Jehosaphat loe Israel siangpahrang khaeah caeh.
3 Og Israels Konge sagde til sine Tjenere: Vide I, at Ramoth i Gilead hører os til? og vi tie stille om at tage den tilbage af Syriens Konges Haand!
Israel siangpahrang mah a tamnanawk khaeah, Gilead prae ih Ramoth vangpui loe aicae ih prae ah ni oh, tiah na panoek o ai maw? Tipongah Syria siangpahrang ban thung hoiah la let ai ah a oh o duem loe? tiah a naa.
4 Derefter sagde han til Josafat: Vil du drage med mig til Krig imod Ramoth i Gilead? og Josafat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
To pongah Jehosaphat khaeah, Gilead prae ih Ramoth vangpui tuk hanah nang bomh han maw? tiah a naa. Jehosaphat mah Israel siangpahrang khaeah, Kai doeh nang baktiah ni ka oh; kai ih kaminawk doeh nang ih kaminawk baktiah ni oh o, kai ih hrangnawk doeh nang ih hrang baktiah ni oh, tiah a naa.
5 Fremdeles sagde Josafat til Israels Konge: Kære, adspørg i Dag Herrens Ord!
Toe Jehosaphat mah Israel siangpahrang khaeah, Angraeng khaeah lokdueng hmaloe ah, tiah a naa.
6 Da samlede Israels Konge Profeterne, ved fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Krig imod Ramoth i Gilead eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.
To pongah Israel siangpahrang mah, cumvai palito tahmaanawk to ahmuen maeto ah pakhueng moe, nihcae khaeah, Ramoth Gilead tuk hanah ka caeh han maw? To tih ai boeh loe ka oh duem han? tiah lok a dueng. Nihcae mah, Caeh ah, Angraeng mah siangpahrang ban ah na paek tih hmang, tiah a naa o.
7 Men Josafat sagde: Er her ikke endnu en Herrens Profet, at vi kunde spørge ham ad?
Toe Jehosaphat mah, Lokdueng hanah Angraeng ih tahmaa maeto doeh hae ah om ai maw? tiah a naa.
8 Og Israels Konge sagde til Josafat: Her er endnu een Mand, ved hvem man kan adspørge Herren, men jeg hader ham, fordi han spaar ikke godt over mig, men ondt, det er Mika, Jimlas Søn; og Josafat sagde: Kongen sige ikke saa!
Israel siangpahrang mah Jehosaphat khaeah, Angraeng khae lokdueng hanah kami maeto oh vop; toe anih loe ka hoih kai ih akawng to thui vai ai; kasae khue ni a thuih, to pongah anih to ka hnukma; anih loe Imlah capa Mikaiah, tiah a naa. Jehosaphat mah, Siangpahrang loe to tiah lok apaeh han om ai, tiah a naa.
9 Da kaldte Israels Konge ad en af Kammertjenerne og sagde: Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!
To pongah Israel siangpahrang mah angmah ih angraeng maeto kawk moe, Imlah capa Mikaiah to karangah hae ah kawk oh, tiah a naa.
10 Og Israels Konge og Josafat, Judas Konge, sade hver paa sin Trone, iførte Kongedragt, paa en fri Plads ved Indgangen til Samarias Port, og alle Profeterne spaaede for deres Ansigt.
Israel siangpahrang hoi Judah siangpahrang Jehosaphat loe, siangpahrang kahni to angkhuk hoi moe, Samaria vangpui akunhaih khongkha hmaa ah, angraeng tangkhang nuiah anghnut hoi; tahmaanawk boih mah nihnik hmaa ah lokthuih pae o.
11 Og Zedekia, Knaanas Søn, havde gjort sig Jernhorn, og han sagde: Saaledes sagde Herren: Med disse skal du stange Syrerne, indtil de aldeles udryddes.
Kenanah capa Zedekiah mah angmah hanah sum hoiah takii to sak moe, Angraeng mah, Syria kaminawk nam rosak boih ai karoek to, hae ih takiinawk hoiah nihcae to na tanawt tih, tiah a thuih, tiah a naa.
12 Og alle Profeterne spaaede saaledes og sagde: Drag op imod Ramoth i Gilead og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Kalah tahmaaanawk mah doeh, Ramoth Gilead to tuh ah, na pazawk tih; Angraeng mah siangpahrang ban ah paek tih, tiah thuih pae o boih.
13 Og Budet, som var gaaet bort for at kalde paa Mika, talte til ham sigende: Kære, se, Profeternes Ord ere som af een Mund gunstige for Kongen; kære, lad dit Ord være ligesom Ordet af en af dem og tal gunstigt!
Mikaiah kawk han patoeh ih laicaeh mah anih khaeah, Khenah, kalah tahmaanawk boih mah loe siangpahrang khaeah, kahoih lok maeto ah ni thuih pae o; nang doeh nihcae ih lok to paroi ah loe, kahoih lok to thui toeng ah, tiah a naa.
14 Da sagde Mika: Saa vist som Herren lever, det som Herren siger mig, det vil jeg tale.
Toe Mikaiah mah, Angraeng loe hing baktih toengah, Angraeng mah thuih ih lok khue ni ka thuih han, tiah a naa.
15 Og han kom til Kongen, og Kongen sagde til ham: Mika! skulle vi drage imod Ramoth i Gilead til Krig eller lade være? Og han sagde til ham: Drag op og vær lykkelig, og Herren skal give den i Kongens Haand.
Anih siangpahrang khaeah angzoh naah, siangpahrang mah, Mikaiah, Ramoth Gilead tuk hanah ka caeh han maw, ka caeh mak ai? tiah a dueng. Anih mah siangpahrang khaeah, Caeh ah, na pazawk tih, Angraeng mah siangpahrang ban ah na paek tih, tiah a naa.
16 Og Kongen sagde til ham: Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du intet siger mig uden Sandheden i Herrens Navn?
Siangpahrang mah anih khaeah, Angraeng ih ahmin hoiah kamsoem ai hmuen tidoeh thui hmah, kamsoem hmuen khue to thuih hanah, vai nazetto maw lokkamhaih kang saksak han? tiah a naa.
17 Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der ingen Hyrde have; og Herren sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage hver til sit Hus med Fred!
To naah Maikaiah mah, Tuu toepkung om ai, kamhet phang tuunawk baktiah, mae nuiah kamhet phang Israel kaminawk to ka hnuk; Angraeng mah, Hae kaminawk loe angraeng tawn o ai pongah, nihcae loe angmacae im ah amlaem o boih nasoe, tiah a thuih, tiah a naa.
18 Da sagde Israels Konge til Josafat: Har jeg ikke sagt dig: Han spaar mig ikke godt, men ondt?
Israel siangpahrang mah Jehosaphat khaeah, Hae kami mah kai hanah kahoih hmuen tidoeh thui vai ai, kasae khue ni a thuih, tiah ka thuih na ai maw? tiah a naa.
19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saa Herren sidde paa sin Trone, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans højre og ved hans venstre Side.
Mikaiah mah, To pongah Angraeng ih lok to tahngai ah, angmah ih angraeng tangkhang pongah anghnu Angraeng hoi a taeng ah banqoi bantang angdoe van misatuh kaminawk to ka hnuk.
20 Og Herren sagde: Hvo vil overtale Akab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den ene sagde saa, og den anden sagde saa.
Angraeng mah, Ahab loe Ramoth Gilead ah misatuk moe, to ah duek hanah mi mah maw zoek thai tih? tiah a naa. To naah kami maeto mah hae tiah thuih moe, kalah maeto bae mah hae tiah thuih pae.
21 Da gik en Aand ud og stod for Herrens Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og Herren sagde til ham: Hvormed?
Hnukkhuem ah muithla maeto angzoh, Angraeng hmaa ah angdoet moe, kai mah ka zoek han hmang, tiah a naa.
22 Og han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham, ja ogsaa formaa det; gak ud og gør saa!
Angraeng mah, Kawbangmaw na zoek han loe? tiah a dueng. Anih mah, Ka caeh moe, angmah ih tahmaanawk pakha ah amsawnlok kathui muithla ah ka oh pae han, tiah a naa. Angraeng mah, Nang mah na zoek thai tih, caeh loe, sah ah, tiah a naa.
23 Og nu, se, Herren har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Profeters Mund; men Herren har talt ondt over dig.
To pongah Angraeng mah nangmah ih tahmaanawk ih pakha ah amsawnlok thui thaih muithla to suek moe, nam ro hanah Angraeng mah lok takroek boeh, tiah a naa.
24 Da gik Zedekia, Knaanas Søn, frem og slog Mika paa Kinden og sagde: Hvorledes? er Herrens Aand gaaet over fra mig for at tale med dig?
Toe Kananah capa Zedekiah loe caeh tahang moe, Mikaiah to mikhmai ah tabaeng pacoengah, Angraeng ih Muithla loe kai khae hoi tacawt ueloe, nang khaeah lokthui tih maw? tiah a naa.
25 Og Mika sagde: Se, du skal se det paa den Dag, naar du gaar ind fra et Kammer til et andet for at skjule dig.
Mikaiah mah, Khenah, imthung ah nang hawk na niah, na panoek tih, tiah a naa.
26 Da sagde Israels Konge: Tag Mika og før ham tilbage til Amon, Stadens Befalingsmand, og til Joas, Kongens Søn.
To naah Israel siangpahrang mah, Mikaiah to hoi oh loe, vangpui ukkung Ammon hoi siangpahrang capa Joash khaeah caeh o haih ah.
27 Og du skal sige: Saa siger Kongen: Sætter denne i Fængsels Hus og bespiser ham med Trængsels Brød og Trængsels Vand, indtil jeg kommer med Fred.
Siangpahrang mah, Hae kami hae thongim thungah pakhrah oh, lunghoihta hoiah kang zo ai karoek to, takaw hoi tui khue ai ah loe, tidoeh paek o hmah, tiah a thuih, tiah thui paeh, tiah a naa.
28 Og Mika sagde: Dersom du kommer tilbage med Fred, da har Herren ikke talt ved mig; og han sagde: Hører, I Folk alle sammen!
Mikaiah mah, Lunghoihta hoiah nam laem let nahaeloe, Angraeng mah kai khaeah lokthui ai ah ni om tih; Aw kaminawk boih, ka thuih ih lok hae pakuem oh, tiah a naa.
29 Saa drog Israels Konge og Josafat, Judas Konge, op imod Ramoth i Gilead.
To pongah Israel siangpahrang hoi Judah siangpahrang Jehosaphat loe Gilead prae Ramoth vangpui ah caeh hoi tahang.
30 Og Israels Konge sagde til Josafat: Jeg vil forklæde mig og saa gaa i Kampen, men tag du dine egne Klæder paa; og Israels Konge forklædte sig og gik i Slaget.
Israel siangpahrang mah Jehosaphat khaeah, Kai loe krang angthlaeng moe, misa angtukhaih ahmuen ah ka caeh han; toe nang loe siangpahrang khukbuen to angkhuk ah, tiah a naa. Israel siangpahrang loe krang angthlaeng moe, misa angtukhaih ahmuen ah caeh.
31 Men Kongen af Syrien bød sine to og tredive øverste for Vognene og sagde: I skulle ikke stride imod liden eller stor, uden imod Israels Konge alene.
Toe Syria siangpahrang mah angmah ih hrang lakok ukkung angraeng quithumto pacoeng, hnettonawk khaeah, Israel siangpahrang khue ai ah loe, kami kalen doeh, kathoeng doeh, tuh o hmah, tiah a naa.
32 Og det skete, der de øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er visselig Israels Konge, og de bøjede af for at stride imod ham. Da raabte Josafat.
Hrang lakok ukkung ih angraengnawk mah Jehosaphat to hnuk o naah, Hae kami loe Israel siangpahrang kalang boeh mue, tiah poek o. To pongah anih to tuk hanah patom o; to naah Jehosaphat loe hangh.
33 Og det skete, der de øverste for Vognene saa, at han ikke var Israels Konge, da vendte de tilbage fra ham.
Hrang ukkung angraengnawk mah anih loe, Israel siangpahrang na ai ni, tiah panoek o naah, patom ai ah toengh o sut.
34 Og en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød Israels Konge mellem Remmene og Panseret; da sagde denne til sin Køresvend: Vend din Haand om og før mig ud af Hæren; thi jeg er saaret.
Toe kami maeto mah pala to lak moe, kah naah, Israel siangpahrang ih aphaw salakah cop; to naah siangpahrang mah hrang lakok mong kami khaeah, Karangah angqoih loe, misatukhaih ahmuen hoiah na cawn haih ah, ahmaa ka caak boeh, tiah a naa.
35 Og Kampen tog til paa den samme Dag, og Kongen blev holdt staaende i Vognen over for Syrerne, og han døde om Aftenen, og Blodet flød af Saaret midt i Vognen.
To na ni loe misatuk paroeai nung. Siangpahrang loe Syria kaminawk hoi misa angtuk nathung hrang lakok nuiah kami to amha moe oh; ahma hoi tacawt athii loe hrang lakok thung ah long tathuk boih, duembang phak naah loe a duek.
36 Og man udraabte igennem Lejren, der Solen gik ned, og sagde: Hver gaa til sin Stad og hver til sit Land!
Duembang tue phak naah loe, Kami boih angmacae vangpui hoi angmacae prae ah caeh o boih ah, tiah misatuh kaminawk thungah lok taphonghaih to sak o.
37 Saa døde Kongen og blev ført til Samaria, og de begrove Kongen i Samaria.
Siangpahrang loe duek moe, Samaria ah aput o pacoengah, to ah aphum o.
38 Og man skyllede Vognen ved Samarias Dam; og Hundene slikkede hans Blod, hvor Skøgerne badede sig, efter Herrens Ord, som han havde talt.
Samaria ih tuili maeto ah, maiphaw maica hoi hrangleengnawk to pasaeh o. Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, uinawk mah anih ih athii to palaeh o.
39 Men det øvrige af Akabs Handeler, og alt det han gjorde, og om det Elfenbens Hus, som han byggede, og om alle Stæderne, som han byggede, er det ikke skrevet i Israels Kongers Krønikers Bog?
Ahab siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk hoi a sak ih hmuennawk, tasaino hoi sak ih siangpahrang im, sipae hoi thungh ih vangpuinawk loe, Israel siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
40 Og Akab laa med sine Fædre, og Ahasia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Ahab loe ampanawk khaeah anghak; anih zuengah a capa Ahaziah to siangpahrang ah oh.
41 Og Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Akabs, Israels Konges, fjerde Aar.
Israel siangpahrang Ahab siangpahrang ah ohhaih saning palito naah, Asa capa Jehosaphat to Judah siangpahrang ah oh.
42 Josafat var fem og tredive Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Asuba, Silhis Datter.
Jehosaphat siangpahrang ah oh naah, saning quithumto pacoeng, saning pangato oh boeh; anih loe Jerusalem ah saning pumphae pangato thung siangpahrang ah oh. Amno ih ahmin loe, Shilhi canu Azubah.
43 Og han vandrede i alle sin Fader Asas Veje og veg ikke derfra, men gjorde det, som var ret for Herrens Øjne.
Anih loe a sak ih hmuen boih ah, ampa Asa ih loklam to caeh taak ai, pazui boih; Angraeng mikhnuk ah katoeng hmuen to a sak; toe hmuensangnawk to phrae ai; to pongah kaminawk mah to ahmuen ah angbawnhaih sak o moe, hmuihoihnawk to a thlaek o.
44 Dog bleve Højene ikke borttagne; Folket ofrede endnu og gjorde Røgelse paa Højene.
Jehosaphat loe Israel siangpahrang hoi angdaehhaih to sak.
45 Og Josafat holdt Fred med Israels Konge.
Jehosaphat siangpahrang ah oh nathung kaom hmuennawk, a thacakhaih hoi misa angtukhaihnawk loe, Judah siangpahrangnawk ahmin pakuemhaih cabu thungah tarik o na ai maw?
46 Men det øvrige af Josafats Handeler og hans Magt, hvilken han skaffede sig, og hvorledes han har stridt, er det ikke skrevet i Judas Kongers Krønikers Bog?
Anih loe ampa Asa hing nathung kaom kanghmat tangyat zaw nongpanawk to prae thung hoiah haek boih.
47 Og de øvrige af Skørlevnerne, som vare blevne tilbage fra Asas, hans Faders, Dage, borttog han af Landet.
To naah Edom ah siangpahrang om ai; siangpahrang bomkung mah ni prae to uk.
48 Og der var ingen Konge i Edom; men en Befalingsmand var Konge.
Jehosaphat loe Ophir ah sui phawh hanah Tarshish palongpui to sak; toe palongpui loe Ezion-Geber vangpui ah amro ving pongah, vaito doeh tuipui hoiah kholong caeh vai ai.
49 Og Josafat havde ti Tharsisskibe, som skulde drage til Ofir efter Guld; men de droge ikke derhen, thi Skibene bleve sønderslagne i Ezion-Geber.
To naah Ahab capa Ahaziah mah Jehosaphat khaeah, Na tamnanawk hoi kai ih tamnanawk palongpui thungah nawnto caeh o nasoe, tiah a naa. Toe Jehosaphat mah angmak pae.
50 Da sagde Ahasia, Akabs Søn, til Josafat: Lad mine Tjenere fare med dine Tjenere paa Skibene; men Josafat vilde ikke.
To pacoengah Jehosaphat loe ampanawk khaeah anghak moe, ampa David vangpui thungah aphum o. Anih zuengah a capa Jehoram to siangpahrang ah oh.
51 Og Josafat laa med sine Fædre og blev begraven med sine Fædre i Davids, sin Faders, Stad; og Joram, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
Judah siangpahrang Jehosaphat siangpahrang ah ohhaih saning hatlaisarihto naah, Ahab capa Ahaziah to Israel siangpahrang ah oh; saning hnetto thung Israel siangpahrang ah oh.
52 Ahasia, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria udi Josafats, Judas Konges, syttende Aar og var Konge over Israel to Aar.
Anih loe Angraeng mikhnuk ah kahoih ai hmuen to sak; Israel kaminawk zaehaih sahsakkung, Nabat capa Jeroboam caehhaih loklam, amno hoi ampa caehhaih loklam to pazui.
53 Og han gjorde det, som ondt var for Herrens Øjne, og vandrede i sin Faders Vej og i sin Moders Vej og i Jeroboams, Nebats Søns, Vej, hans, som kom Israel tir at synde. Og han tjente Baal og tilbad ham og opirrede Herren, Israels Gud, alt ligesom hans Fader gjorde.
Ampa mah sak ih hmuen baktih toengah, Baal ih tok to sak pae moe, anih to bok pongah, Israel Angraeng Sithaw to palungphuisak.
