Første Kongebog 2

1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde dø, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

Devit a due han a hnai toung dawkvah, a capa Solomon hah kâ a poe.

2 Jeg gaar bort ad al Jordens Vej, saa vær frimodig og vær en Mand,

Talai phung patetlah ka cei han toe. Hatdawkvah, thakâlat nateh tongpatang lah awm loe.

3 og tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til,

Na sak e hno pueng hoi na ceinae naw pueng koe a lamcawn nahanlah Mosi e kâlawk dawk thut e patetlah BAWIPA na Cathut ni a lamthung dawn hane hoi a phunglam, kâpoelawk, lawkcengnae hoi na panuesaknae naw tarawi hanelah lawk na poe e naw hah tarawi haw.

4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt i Sandhed, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

BAWIPA ni kaie kong dawk hoi na capanaw ni lungthin buemlahoi a hringnae buemlahoi a ceinae koe kâhruetcuet lahoi ka hmalah yuemkamcu lah awm pawiteh, Isarelnaw e bawitungkhung dawk ka tahung hane na vout awh mahoeh, telah a dei e hah a caksak han.

5 Og du ved ogsaa, hvad Joab, Zerujas Søn, gjorde ved mig, hvad han gjorde ved de to Stridshøvedsmænd i Israel, ved Abner, Ners Søn, og ved Amasa, Jethers Søn, som han slog ihjel, og udøste Krigsblod under Fred, og kom Krigsblod paa sit Bælte, som var om hans Lænder, og paa sine Sko, som vare paa hans Fødder.

Hathloilah, Zeruiah capa Joab ni kai dawk a sak e naw hah na panue. Isarel ransanaw kaukkung kahni touh, Ner capa Abner hoi Jether capa Amosa a theinae dawk a sak e naw hah, roumnae tueng nah tarantuknae thipaling a lawng sak teh a keng dawk a kâyeng e taisawm dawk hai thoseh, a khokkhawm dawk hai thoseh, tarantuknae koe kânep e naw hah pahnim hanh.

6 Og du skal gøre efter din Visdom, at du ikke lader hans graa Haar nedfare til Graven med Fred. (Sheol h7585)

Hatdawkvah, na lungang e patetlah tawk haw, a sam kaponaw phuen vah karoumcalah loum sak hanh. (Sheol h7585)

7 Men du skal gøre Miskundhed mod Gileaditeren Barsillajs Sønner, og de skulle være iblandt dem, som æde ved dit Bord; thi saaledes holdt de sig nær til mig, der jeg flyede for Absalom, din Broder.

Gilead tami Barzillai tinaw koe teh lungmanae kamnuek sak. Na caboi dawk rawca kavenkung lah sak. Bangkongtetpawiteh, na hmau Absalom koehoi ka yawng nah kai koe a tho awh.

8 Og se, du har hos dig Benjaminiten Simei, Geras Søn, fra Bahurim, som bandede mig med en gruelig Forbandelse, paa den Dag jeg gik til Mahanaim; men han kom ned imod mig til Jordanen, og jeg svor ham ved Herren og sagde: Jeg vil ikke slaa dig ihjel med Sværdet.

Hahoi, khenhaw! Bahurim kho e tami Benjamin catoun Gera capa Shimei heh nang koe ao. Ahni ni, Mahanaim hmuen koe ka cei navah, Atangcalah thoe na bo. Hatei, Jordan vah kai na dawn hanelah a tho teh, hote hmuen koe tahloi hoi thei hoeh hanelah Cathut min hno lahoi lawk yo ka kam toe.

9 Men nu, du skal ikke holde ham uskyldig; thi du er en viis Mand, og du ved, hvad du skal gøre ved ham, saa at du lader hans graa Haar nedfare med Blod til Graven. (Sheol h7585)

Hatdawkvah, yonnae ka tawn hoeh e patetlah pouk hanh. Bangkongtetpawiteh, nang teh tami lungkaang lah na o. A lathueng vah bangtelamaw ka sak han tie hah na panue han doeh. Phuen dawk a sam kaponaw teh thipaling hoi na ceisak han telah atipouh. (Sheol h7585)

10 Saa laa David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.

Hahoi Devit teh a na mintoenaw koe a i teh, Devit khopui dawk a pakawp awh.

11 Og de Dage, som David var Koige over Israel, vare fyrretyve Aar; han var Konge i Hebron syv Aar og var Konge i Jerusalem tre og tredive Aar.

Devit ni Isarel a uknae tueng kum 40 touh a pha. Hebron vah kum 7 touh a uk teh, Jerusalem vah kum 33 touh a uk.

12 Og Salomo sad paa sin Faders, Davids Trone, og hans Rige blev saare fast.

Hahoi, Solomon teh a na pa e bawitungkhung dawk a tahung teh a uknaeram teh hoe a caksak.

13 Og Adonia, Hagiths Søn, kom ind til Bathseba, Salomos Moder, og hun sagde: Kommer du med Fred? og han sagde: Med Fred.

Haggith capa Adonijah teh Solomon e manu Bathsheba koe a tho. Manu ni roumnae hoi maw na tho telah a pacei. Roumnae hoi ka tho doeh telah atipouh.

14 Da sagde han: Jeg har et Ord til dig; og hun sagde: Tal.

Hahoi, ahni ni nang koe lawk dei hane ka tawn atipouh. Manu ni dei haw atipouh.

15 Og han sagde: Du ved, at Riget var mit, og al Israel havde vendt deres Ansigt til mig, at jeg skulde være Konge; men Riget er fravendt mig og blevet min Broders, thi det er blevet hans af Herren.

Ahni ni ram hateh kaie lah ao tie hoi Isarelnaw pueng ni hai kai ni uknaeram hanlah a pouknae naw kai dawk a bo tie hai na panue. Hatei, ram hateh, ka nawngha koe a pha toe. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA khokhangnae teh ahni hanelah doeh ao.

16 Og nu begærer jeg en Begæring af dig, du ville ikke afvise mig; men hun sagde til ham: Tal.

Atuvah, hno buet touh hei hane ka tawn, na ek pouh hanh leih atipouh. Manu ni dei leih bout atipouh.

17 Da sagde han: Kære, tal til Kong Salomo, thi han afviser dig ikke, at han vil give mig Abisag, den sunamitiske, til Hustru.

Pahren lahoi siangpahrang Solomon na pato pouh. Bangkongtetpawiteh, na lawk teh ek mahoeh. Shunam tami Abishag hah yu lah na paluen sak haw naseh atipouh.

18 Og Bathseba sagde: Godt; jeg vil tale for dig til Kongen.

Bathsheba ni, oe siangpahrang koe ka dei pouh han atipouh.

19 Og Bathseba kom til Kong Salomo, at tale med ham for Adonia, og Kongen stod op imod hende og bøjede sig ned for hende, og satte sig paa sin Stol, og man satte en Stol til Kongens Moder, og hun sad ved hans højre Side.

Hahoi, Bathsheba teh Adonijah e lawk dei pouh hanelah, siangpahrang Solomon koe a cei. Siangpahrang teh a manu a dawn hanelah a thaw teh, a hmalah a tabo teh a bawitungkhung dawk bout a tahung. Siangpahrang e manu hanelah bawitungkhung hah a hruek pou teh, aranglah a tahung pouh.

20 Og hun sagde: Jeg begærer en liden Begæring af dig, du ville ikke afvise mig; Kongen sagde til hende: Begær, min Moder, thi jeg vil ikke afvise dig.

Hahoi, hno buet touh ka hei hane ao. Na lungkuepkhai loe atipouh. Siangpahrang ni het loe anu, ka ek mahoeh atipouh.

21 Og hun sagde: Lad Abisag, den sunamitiske, gives din Broder Adonia til Hustru.

Ahni ni, Shunam tami Abishag he na hmau Adonijah e yu lah paluen sak loe atipouh.

22 Da svarede Kong Salomo og sagde til sin Moder: Men hvorfor begærer du Abisag, den sunamitiske, til Adonia? begær og Riget for ham, thi han er min Broder, ældre end jeg, og for Abjathar, Præsten, og Joab, Zerujas Søn.

Siangpahrang Solomon ni, bangkongmaw Shunam napui Abishag hah Adonijah hanelah na hei. Uknaeram hai het pouh bokhe. Bangkongtetpawiteh, ahni teh ka hmau nahoehmaw. Ahni hane hoi vaihma Abiathar hoi Zeruiah capa Joab hane hai het pouh bokhe atipouh.

23 Og Kong Salomo svor ved Herren og sagde: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa! Adonia skal have talt det Ord imod sit Liv.

Siangpahrang Solomon ni BAWIPA e min lahoi Adonijah ni a hei e heh ama due nahane nahoeh pawiteh, Cathut ni a ngai e patetlah kai dawk sak lawiseh, hothlak ka pataw lahai yah ati.

24 Og nu, saa vist som Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Fader Davids Trone, og som har givet mig et Hus, som han sagde: Da skal Adonia lide Døden i Dag.

BAWIPA e lawkkam patetlah na caksak teh apa Devit e bawitungkhung dawk na tahung sak teh ka imthung kangdout sak e hringnae lahoi ka dei. Adonijah het sahnin roeroe thei e lah awm seh telah lawk a kam.

25 Og Kong Salomo sendte ved Benaja, Jojadas Søns, Haand, og denne faldt an paa ham, saa at han døde.

Hahoi teh, siangpahrang Solomon ni Jehoiada capa Benaiah a patoun teh ahni ni a hem teh a due.

26 Og Kongen sagde til Abjathar, Præsten: Gak til din Ager i Anathoth, thi du er en Dødens Mand; men jeg vil ikke slaa dig ihjel denne Dag, fordi du har baaret den Herre Herres Ark for Davids, min Faders, Ansigt, og fordi du har lidt Trængsel i alt, hvori min Fader har lidt Trængsel.

Hahoi, vaihma Abiathar koevah, siangpahrang ni, Anathoth kho e nang nama im ban leih. Due hanlah na kamcu, hatei apa Devit hmalah Bawipa Jehovah e thingkong na hrawm teh apa ni a khang e runae naw hai na khangkhai van dawkvah, atu teh na thet mahoeh rah atipouh.

27 Saa udstødte Salomo Abjathar fra at være Herrens Præst, for at opfylde Herrens Ord, som han havde talt over Elis Hus i Silo.

Hahoi teh, Cathut ni Shiloh kho vah Eli imthungnaw hno lahoi a dei e a kuep nahanelah, Solomon ni Abiathar teh BAWIPA e vaihma thaw dawk hoi a takhoe.

28 Og der dette Rygte kom for Joab (thi Joab havde holdt med Adonia, men havde ikke holdt med Absalom), da flyede Joab til Herrens Paulun og tog fat paa Alterets Horn.

Hote lawk hah Joab ni a thai. Bangkongtetpawiteh, Joab teh Absalom koelah bawk hoeh eiteh, Adonijah koelah ka bawk e tami lah ao. Hahoi Joab teh BAWIPA e lukkareiim dawk a yawng teh thuengnae khoungroe ki hah a kuet.

29 Og det blev Kong Salomo tilkendegivet, at Joab var flyet til Herrens Paulun, og se, han stod ved Alteret; da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, hen og sagde: Gak, fald an paa ham.

Hahoi, BAWIPA e lukkareiim dawk Joab a yawng, thuengnae khoungroe koe ao telah Solomon koe a dei pouh awh. Hahoi siangpahrang Solomon ni Jehoiada capa Benaiah koe cet nateh, thet atipouh.

30 Og der Benaja kom til Herrens Paulun, da sagde han til ham: Saa siger Kongen: Gak ud; og han sagde: Nej, thi her vil jeg dø; og Benaja førte Svar tilbage til Kongen og sagde: Saa har Joab talt, og saa har han svaret mig.

Benaiah teh BAWIPA lukkareiim koe lah a ceitakhang teh ahni koevah siangpahrang ni tâcawt loe ati atipouh. Ahni ni nahoeh hete hmuen koe doeh ka due han atipouh. Benaiah ni Joab ni hettelah a dei, hettelah na pato telah siangpahrang koe a thai sak.

31 Da sagde Kongen til ham: Gør, saaledes som han har talt, og fald an paa ham og begrav ham; og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Hus.

Siangpahrang ni hai yon ka tawn hoeh e tami Joab ni a thei e yonnae teh kai hoi apa imthungnaw kâbet hoeh hanelah a dei e patetlah thet nateh pakawm awh atipouh.

32 Og Herren skal lade Blodet komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda,

Hat toteh, ama hlak kalan e kahawi e tami kahni touh Ner capa Abner Isarel ransanaw kaukkung hoi Jether capa Amsa Judah ransanaw kaukkung hah apa Devit ni panuek laipalah a tuk teh, tahloi hoi a thei dawkvah, BAWIPA ni a thipaling teh amae a lû dawk a pha sak han.

33 at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved evindelig; men David og hans Sæd og hans Hus og hans Trone skal have Fred af Herren indtil evig Tid.

Hottelah, thipaling teh Joab e lû dawk hoi a catounnaw e lû dawk yuengyoe ban vaiteh, Devit e lathueng thoseh, a ca catounnaw e lathueng thoseh, a imthungnaw e lathueng thoseh, a bawitungkhung dawk BAWIPA koehoi roumnae yungyoe ao han atipouh.

34 Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham; og han blev begraven i sit Hus i Ørken.

Jehoiada capa Benaiah ni a cei teh a thei. Hahoi kahrawngum amae im dawk a pakawp.

35 Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.

Hahoi siangpahrang ni Jehoiada capa Benaiah teh, ransabawi lah a hruek teh, vaihma Zadok hah siangpahrang ni Abiathar e a yueng lah a hruek.

36 Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei og sagde til ham: Byg dig et Hus i Jerusalem, og bo der, og gak ikke der ud fra hid eller did.

Hahoi siangpahrang ni Shimei a kaw sak teh, ahni koevah Jerusalem vah im sak nateh, hawvah awmh. Hote hmuen koehoi nahai tâcawt hanh.

37 Thi det skal ske, paa hvilken Dag du gaar ud og gaar over Kedrons Bæk, da vid vist, at du skal dø; dit Blod skal være paa dit Hoved.

Bangkongtetpawiteh, na tâco hnin, Kidron palang na raka hnin roeroe vah na due han tie hah panuek. Na thipaling teh nama e na lû dawk ao han atipouh.

38 Og Simei sagde til Kongen: Det Ord er godt; ligesom min Herre Kongen har talt, saa skal din Tjener gøre. Saa boede Simei i Jerusalem mange Dage.

Shimei ni siangpahrang koevah, bokheiyah, siangpahrang ka bawipa ni na dei e patetlah na san ni ka sak han atipouh.

39 Og det skete, der tre Aar vare til Ende, at to af Simeis Tjenere flyede til Akis, Maekas Søn, Kongen i Gath; og de gave Simei det til Kende, sigende se, dine Tjenere ere i Gath.

Shimei teh Jerusalem vah ka saw hnawn lah ao. Kum thum touh a ro toteh, Shimei koe kaawm e sannaw thung hoi tami kahni touh teh, Gath siangpahrang Maakah capa Akhish koe a yawng. Thaihaw, na san teh Gath vah ao telah Shimei koe a dei pouh awh.

40 Saa gjorde Simei sig rede og sadlede sit Asen og drog til Gath til Akis at oplede sine Tjenere; og Simei drog hen og førte sine Tjenere fra Gath.

Shimei a thaw teh, la a rakueng teh a san tawng hanelah Gath vah Akhish koe a cei. Hahoi Shimei ni Gath kho e a san hah a thokhai.

41 Og det blev Salomo tilkendegivet, at Simei var dragen fra Jerusalem til Gath og var kommen tilbage.

Shimei teh Jerusalem kho dawk hoi a tâco teh Gath kho lah a cei teh, bout a ban telah Solomon koe a dei pouh awh.

42 Og Kongen sendte hen og lod Simei kalde og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren og vidnet for dig og sagt: Paa hvilken Dag du gaar ud og gaar hid eller did, skal du vist vide, at du skal dø? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.

Siangpahrang ni Shimei a kaw sak teh, ahni koevah na tâco hnin, ram louk lah na cei hnin vah na due roeroe han telah BAWIPA e min noe lahoi lawk kâkam teh na thaisak nahoehmaw. Hahoi nang ni hai na dei e ka thai e heh ahawi na ti.

43 Hvorfor har du da ikke holdt Herrens Ed og det Bud, som jeg bød dig?

Bangkongmaw BAWIPA e lawkkam hoi kâlawknaw na tarawi hoeh atipouh.

44 Og Kongen sagde til Simei: Du ved al den Ondskab, som dit Hjerte er sig bevidst, hvilken du gjorde min Fader David, og Herren har ladet din Ondskab komme tilbage paa dit Hoved.

Siangpahrang ni Shimei koe, na hawihoehnae apa Devit koe na sak e hah na lungthin ni na panue. Hatdawkvah, BAWIPA ni na hawihoehnae patetlah nange lathueng vah a ban sak han.

45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Trone skal være fast for Herrens Ansigt til evig Tid.

Hatei, siangpahrang Solomon teh yawhawi e lah ao vaiteh, Devit bawitungkhung teh BAWIPA hmalah yungyoe caksak lah ao han telah atipouh.

46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde. Og Riget blev befæstet i Salomos Haand.

Hat toteh, siangpahrang ni Jehoiada capa Benaiah koe kâ a poe teh a thei. Hat toteh, uknaeram teh Solomon kut dawk a caksak.