Første Kongebog 2

1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde dø, da bød han sin Søn Salomo og sagde:

David lengpa hi a thina ding phat ahung nai phat in aman achapa Solomon chu hiti hin vailhahna ana neipeh in ahi.

2 Jeg gaar bort ad al Jordens Vej, saa vær frimodig og vær en Mand,

“Keima hi Leiset chung’a um mihem jouse phatkhat leh ache cheh na diu mun chu kajot ding ahitai. Nangman hangsan tah in pasal phatah umchan hin th in,

3 og tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til,

Pakai na Pathen lungdei lam in hung chon inlang, alampi hin jui jing in, athupeh leh a dan ho Mose Danthu Lekhabu a kisun bang bang in nit jing jengin, chutileh natohna jouse leh na chena jouse’a na lolhin ding ahi.

4 paa det Herren skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt i Sandhed, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

Hitia chu na bol leh Pakaiyin kei komma a kitepna jouse chu atohdoh thei ding ahi. Aman ka kom’a ei seipeh chu, nason nachilhah ten a lungthim pumpiu leh kitahna neitah a eijui uva ahi leh keiman Israel laltouna a khat ka tousah jing ding ahi,” eina tipeh in ahi.

5 Og du ved ogsaa, hvad Joab, Zerujas Søn, gjorde ved mig, hvad han gjorde ved de to Stridshøvedsmænd i Israel, ved Abner, Ners Søn, og ved Amasa, Jethers Søn, som han slog ihjel, og udøste Krigsblod under Fred, og kom Krigsblod paa sit Bælte, som var om hans Lænder, og paa sine Sko, som vare paa hans Fødder.

“Chuleh thildang khat jong aum’e, Zeruiah chapa Joab in ipi ana bol am tichu na hen ahi, aman gal lamkai ni, Ner chapa Abner leh Jether chapa Amasa chu ana that in ahi. Aman gal kisat laiya kithat dana agel vang'in hichu chamna um petna abol joh ahibouve, a konggah leh a kengkoh chu thisan ana matsah in ahi.

6 Og du skal gøre efter din Visdom, at du ikke lader hans graa Haar nedfare til Graven med Fred. (Sheol h7585)

Hijeh chun ama chung’a hin, phante nati dan dan in hin bolpeh tan, amavang hin lhumsah hih inlang lungmong in alhan mun jotsah hih-in. (Sheol h7585)

7 Men du skal gøre Miskundhed mod Gileaditeren Barsillajs Sønner, og de skulle være iblandt dem, som æde ved dit Bord; thi saaledes holdt de sig nær til mig, der jeg flyede for Absalom, din Broder.

Gileadna um Barzillai chate chung ah khotona hin musah in, anao chu na ankong ah pan lahsah jengin ajeh chu na sopipa Absalom a kona ka jam lai nikho chun aman eina khohsah lheh-in ahi.

8 Og se, du har hos dig Benjaminiten Simei, Geras Søn, fra Bahurim, som bandede mig med en gruelig Forbandelse, paa den Dag jeg gik til Mahanaim; men han kom ned imod mig til Jordanen, og jeg svor ham ved Herren og sagde: Jeg vil ikke slaa dig ihjel med Sværdet.

Chuleh Bahurim a kona Benjamin phungmi Gera chapa Shimei chu geldoh in. Mahamaim lam’a ka jam laijin ama hin nasatah in eina gaosap ahi. Jordan vadunga ei lamto’a ahung chun, keiman Pakaija kihahsel na kana neijin na that ponge kana tin ahi.

9 Men nu, du skal ikke holde ham uskyldig; thi du er en viis Mand, og du ved, hvad du skal gøre ved ham, saa at du lader hans graa Haar nedfare med Blod til Graven. (Sheol h7585)

Ahinlah hiche ka kihahselna chun ama them achansah dehpon ahi. Nangma miching nahin chule iloding le thisan naisan pumma lhanmun ajot ding alampi hin got them tan,” ati. (Sheol h7585)

10 Saa laa David med sine Fædre og blev begraven i Davids Stad.

David chu athitan David khopia chun apu apa tetoh a kivui khom tauvin ahi.

11 Og de Dage, som David var Koige over Israel, vare fyrretyve Aar; han var Konge i Hebron syv Aar og var Konge i Jerusalem tre og tredive Aar.

David chun kum somli vai ana hom in, Hebron ah kum sagi chuleh Jerusalem ah kum somthum le thum vai ana hom in ahi.

12 Og Salomo sad paa sin Faders, Davids Trone, og hans Rige blev saare fast.

Solomon chun Lengmun ahin lotan apa David laltouna achun ahung tou tan ahi, chuleh a Lenggam chu hoitah in akisuhdet tan ahi.

13 Og Adonia, Hagiths Søn, kom ind til Bathseba, Salomos Moder, og hun sagde: Kommer du med Fred? og han sagde: Med Fred.

Nikhat hi Haggith kitinu chapa Adonijah chu Solomon nu Bethsheba kimupi din ahung in ahi, Bethsheba in, “Chamna lungpu’a na hung hinam?” atileh, amapan jong “Ahinai, chamna dia ka hung ahi,” ati.

14 Da sagde han: Jeg har et Ord til dig; og hun sagde: Tal.

“Tubeh hin keiman na kom ah thum nom khat ka neije” ati. Bethsheba’n jong adonbut in “Ipi ham seijin?” ati.

15 Og han sagde: Du ved, at Riget var mit, og al Israel havde vendt deres Ansigt til mig, at jeg skulde være Konge; men Riget er fravendt mig og blevet min Broders, thi det er blevet hans af Herren.

Adonijah in a donbut in, “Nang in na het bang in hiche Lenggam hi keija ding dol ahi, Israel mipite hin lengmun lo dinga kei ei deiju ahi. Ahin lah thil ahung kilehei jin hiche lenggam hi ka sopipa ahung chang tai, ajeh chu hiche hi Pakai thilgon ahi.

16 Og nu begærer jeg en Begæring af dig, du ville ikke afvise mig; men hun sagde til ham: Tal.

Hijeh chun tun keiman na kom’a thilkhat bou ka thum nom’e, lungset tah in nei it peh hihbeh in” ati. “Ipiham seijin?” tin Bethsheba in anadongin ahi.

17 Da sagde han: Kære, tal til Kong Salomo, thi han afviser dig ikke, at han vil give mig Abisag, den sunamitiske, til Hustru.

Aman a donbut in, “Solomon Lengpa kom ah kei thalheng in thu neihin seipeh in ajeh chu aman na thumthum chu na peh jeng ding ahi. Shunem nungahnu Abishag khu ka ji dingin nei thumpeh in” ati.

18 Og Bathseba sagde: Godt; jeg vil tale for dig til Kongen.

Bethsheba in asei jin “Henge nange ma khellin lengpa hengah nahin thumpeh nang’e,” ati.

19 Og Bathseba kom til Kong Salomo, at tale med ham for Adonia, og Kongen stod op imod hende og bøjede sig ned for hende, og satte sig paa sin Stol, og man satte en Stol til Kongens Moder, og hun sad ved hans højre Side.

Hiti chun Bethsheba chu Leng Solomon kom ah Adonijah thil thumchu galhut peh dingin achetan ahi. Lengpa chu anu toh kimuto dingin ahung ding doh tan; anu kom achu agah kun in jana apen ahi. Ama atouna a atoukit chun anu touna ding chu ahin gonpeh diuvin thu apen ajet lang’a chun a tousah tan ahi.

20 Og hun sagde: Jeg begærer en liden Begæring af dig, du ville ikke afvise mig; Kongen sagde til hende: Begær, min Moder, thi jeg vil ikke afvise dig.

Bethsheba in Solomon jah a, “Thumnom thilneo khat ka neijin nei it peh lou ding ka kinem’e” ati. Hichun Solomon in, “Ipiham Henu seijin ka-itpeh lou ding na het Chula-em,” ati.

21 Og hun sagde: Lad Abisag, den sunamitiske, gives din Broder Adonia til Hustru.

“Achutile nasopipa Adonijah dingin Shunem nungah nu khu pe tan,” ati.

22 Da svarede Kong Salomo og sagde til sin Moder: Men hvorfor begærer du Abisag, den sunamitiske, til Adonia? begær og Riget for ham, thi han er min Broder, ældre end jeg, og for Abjathar, Præsten, og Joab, Zerujas Søn.

“Adonijah ding’a iti dana Abishag chu na thum jeng thei ham? Hiche sang a chu, lenggam jeng jong hi nathum jeng leh iti ham? Ama khu ka’u ahi jong nahe in, chuleh Thempu pa Abiather leh Zeruiah chapa Joab jong ama langa pang ahi na hei,” ati.

23 Og Kong Salomo svor ved Herren og sagde: Gud gøre mig nu og fremdeles saa og saa! Adonia skal have talt det Ord imod sit Liv.

Chuin Solomon Lengpa chu Pakai min in aki hahsel in “Adonijah in hiche athil thum hi athipi louleh Pathen in kei chung ah akhut lam hen lang ei that jeng hen” ati.

24 Og nu, saa vist som Herren lever, som har stadfæstet mig og ladet mig sidde paa min Fader Davids Trone, og som har givet mig et Hus, som han sagde: Da skal Adonia lide Døden i Dag.

Pakaiyin kapa David Laltouna a ei tousah a ei suhdet peh a, akitepna bang’a ei inchen sah a, hiche Pakai chu hing jing jeng ahibang in, tuni nikho tah a hi Adonijah thitei tei ding ahi,” atin ahi.

25 Og Kong Salomo sendte ved Benaja, Jojadas Søns, Haand, og denne faldt an paa ham, saa at han døde.

Hiti chun Solomon Lengpan Jehoiada chapa Beniah chu athat din thu apen ahile aman jong Adonijah chu that tai.

26 Og Kongen sagde til Abjathar, Præsten: Gak til din Ager i Anathoth, thi du er en Dødens Mand; men jeg vil ikke slaa dig ihjel denne Dag, fordi du har baaret den Herre Herres Ark for Davids, min Faders, Ansigt, og fordi du har lidt Trængsel i alt, hvori min Fader har lidt Trængsel.

Hijouchun Lengpan Abiather Thempu komma chun, “Anathoth mun’a na in ah ki nungle tan, nang hi athi ding’a lom tah chu na hitai, ahinla tutu hin nathat jeng pong’e, ajeh chu nang in kapa David dingin Pakai Pathen thingkong chu naput peh in chuleh ahahsat na jouse nana thoh khompi in ahi,” ati.

27 Saa udstødte Salomo Abjathar fra at være Herrens Præst, for at opfylde Herrens Ord, som han havde talt over Elis Hus i Silo.

Hiti chun Solomon in Abiather chu Pakai Thempu panmun a konin a haisah in, hiti chun Pakai jin Shiloh a Eli chilhahte chung chang Pakai thu phondoh chu a lolhin sah in ahi.

28 Og der dette Rygte kom for Joab (thi Joab havde holdt med Adonia, men havde ikke holdt med Absalom), da flyede Joab til Herrens Paulun og tog fat paa Alterets Horn.

Joab hin Absalom doubolna a chu ana pan louvang in Adonijah doubolna joh chu ana pan pin ahi. Hitia hi Adonijah thi thuhi ajah phat in Pakai ponbuh munthenga maicham saki teni chu aga tuhtan tan ahi.

29 Og det blev Kong Salomo tilkendegivet, at Joab var flyet til Herrens Paulun, og se, han stod ved Alteret; da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, hen og sagde: Gak, fald an paa ham.

Hichehi Solomon Lengpa kom a ahetsah phat un aman Jehoiada chapa Beniah chu athat din asol tan ahi.

30 Og der Benaja kom til Herrens Paulun, da sagde han til ham: Saa siger Kongen: Gak ud; og han sagde: Nej, thi her vil jeg dø; og Benaja førte Svar tilbage til Kongen og sagde: Saa har Joab talt, og saa har han svaret mig.

Beniah chu Pakai ponbuh munthenga chun a chen Joab kom a chun “Hiche munna kon chun hungdoh in Leng thupeh ahi” atin ahileh Joab in “Hungdoh pong’e hikom ah thiden tang’e” ati. Hichun Beniah chu ahung kilen Joab thusei chu Lengpa kom ah asei peh tan ahileh,

31 Da sagde Kongen til ham: Gør, saaledes som han har talt, og fald an paa ham og begrav ham; og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Hus.

“Ama seibang chun boltan” ati. Lengpan “Maicham munna chun hin thatdoh inlang hin vuitan,” ati. “Hichun Joab in ajeh beija thisan asona ho chu kei leh kapa insung ah thepmo na hin sutheng tan te,” ati.

32 Og Herren skal lade Blodet komme tilbage paa hans Hoved, fordi han faldt an paa to Mænd, som vare retfærdigere og bedre end han, og slog dem ihjel med Sværdet, og min Fader David vidste det ikke, nemlig Abner, Ners Søn, Stridshøvedsmand over Israel, og Amasa, Jethers Søn, Stridshøvedsmand over Juda,

“Ama sanga phajo le chonpha jo chuleh kitah jo mini athana phu chu Pakaiyin lethuh nante, ajeh chu aman Israel sepaite lamkai Ner chapa Abner leh Judahh sepaite lamkai Jether chapa amasa atha chu kapa’n ana hetphah lou ahi.

33 at deres Blod skal komme tilbage paa Joabs Hoved og paa hans Sæds Hoved evindelig; men David og hans Sæd og hans Hus og hans Trone skal have Fred af Herren indtil evig Tid.

Athisan phu chu Joab leh ason apah ho chung ah a tonsot'in chu jeng hen lang amavang David leh a chilhah chung leh alal touna chung ah atonsot nin Pakaiyin chamna pejing tahen,” ati.

34 Og Benaja, Jojadas Søn, gik op og faldt an paa ham og dræbte ham; og han blev begraven i sit Hus i Ørken.

Hichun Jehoiada chapa Beniah chu achekit in ponbuh theng maicham munna chun Joab chu athat in, chule gam mang lam a ain muna chun ahin vuitan ahi.

35 Og Kongen satte Benaja, Jojadas Søn, i hans Sted over Hæren, og Kongen satte Zadok, Præsten, i Abjathars Sted.

Hijou chun Lengpan Beniah chu Joab khel in sepai lamkai jin apansah tan, chuleh Abiather khel in Zadok chu thempu in a pansah tan ahi.

36 Og Kongen sendte hen og lod kalde Simei og sagde til ham: Byg dig et Hus i Jerusalem, og bo der, og gak ikke der ud fra hid eller did.

Chuin Lengpan Shimei chu aga kousah in a seipeh tan ahi, “Jerusalem ahin in kisah inlang cheng tan. Ahinla hiche khopia kona hin mun chom’a potdoh hihin,

37 Thi det skal ske, paa hvilken Dag du gaar ud og gaar over Kedrons Bæk, da vid vist, at du skal dø; dit Blod skal være paa dit Hoved.

Nang in Kidron phaicham nahin khokhel poupou le hiche nikho nile nathi teitei ding ahi, chule hiche nathisan phu chu nangme le nangman nakipoh ding ahi,” ati.

38 Og Simei sagde til Kongen: Det Ord er godt; ligesom min Herre Kongen har talt, saa skal din Tjener gøre. Saa boede Simei i Jerusalem mange Dage.

Shimei in, “Na thutan chu adih e ken jong kapu Lengpan nasei dungjuija ka chon ding ahi tai,” ati. Hiti chun Shimei chu Jerusalem ah phat sottah achengin ahi.

39 Og det skete, der tre Aar vare til Ende, at to af Simeis Tjenere flyede til Akis, Maekas Søn, Kongen i Gath; og de gave Simei det til Kende, sigende se, dine Tjenere ere i Gath.

Ahin kum thum jouvin asoh teni ajamdoh lhon in Gath khoa Maacah chapa Achisah kom ah ajam lut lhon tan ahi, Shimei in aum na lhon ahet doh phat in,

40 Saa gjorde Simei sig rede og sadlede sit Asen og drog til Gath til Akis at oplede sine Tjenere; og Simei drog hen og førte sine Tjenere fra Gath.

Sangan chung ah atoudoh in asoh teni hol in Gath ah achen aga hol doh in amu phat in Jerusalem ah ahin puilut kit tai.

41 Og det blev Salomo tilkendegivet, at Simei var dragen fra Jerusalem til Gath og var kommen tilbage.

Solomon chun Shimei in Jerusalem a dalhan apotdoh in Gath aga pha in ahung kile kit tai tin aja tan ahi.

42 Og Kongen sendte hen og lod Simei kalde og sagde til ham: Har jeg ikke besvoret dig ved Herren og vidnet for dig og sagt: Paa hvilken Dag du gaar ud og gaar hid eller did, skal du vist vide, at du skal dø? og du sagde til mig: Det Ord er godt, som jeg har hørt.

Hijeh chun Lengpan Shimei chu aga kousah in, “Keiman nangma hi na potdoh louhel ding na potdoh poupouleh na thitei tei ding ahi tia Pakai minna ka kitep sah nahi lou ham? Hiche a chun nang in jong na thutan chu adih’e, na sei dungjuija ka chon ding ahi nati hilou ham?

43 Hvorfor har du da ikke holdt Herrens Ed og det Bud, som jeg bød dig?

Ahileh tua hi nang in ibol’a nang in ka thupeh nit ding’a Pakai minna na kitepna na nit lou ham?” atitan ahi.

44 Og Kongen sagde til Simei: Du ved al den Ondskab, som dit Hjerte er sig bevidst, hvilken du gjorde min Fader David, og Herren har ladet din Ondskab komme tilbage paa dit Hoved.

Lengpan Shemei kom ah asei be’n, “Nang in kapa David chung’a thil gilou tah nana bol chu na geldoh em? Pakaiyin na thilse bol chu na luchung’a chuh sah tahen!

45 Men Kong Salomo er velsignet, og Davids Trone skal være fast for Herrens Ansigt til evig Tid.

Ahinlah keima Leng Solomon in Pakai phattheiboh chu mu jing ingting chuleh David son khat Pakai anga Lal touna a hin tou jeng hen” ati.

46 Saa bød Kongen Benaja, Jojadas Søn, og han gik ud og faldt an paa ham, og han døde. Og Riget blev befæstet i Salomos Haand.

Hichun lengpan athu apeh dung jui jin Jehoiada chapa Beniah in Shimei chu polang’a a puidoh in athat tai. Hiti hin Lenggam chu Solomon khut noi ah a detchet tan ahi.