Første Kongebog 18
1 Og det skete mange Dage derefter, at Herrens Ord skete til Elias i det tredje Aar og sagde: Gak, lad dig se for Akab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
Pea ʻi heʻene hili ange ʻae ngaahi ʻaho lahi, naʻe hoko ai ʻae folofola ʻa Sihova kia ʻIlaisiā ʻi hono tolu ʻoe taʻu, ʻo pehē, “Ke ke ʻalu ʻo fakahā atu koe kia ʻEhapi; pea te u fakatō hifo ʻae ʻuha ki he fonua.”
2 Elias gik for at lade sig se for Akab. Og Hungeren var svar i Samaria.
Pea naʻe ʻalu ʻa ʻIlaisiā ke fakahā ia kia ʻEhapi. Pea naʻe lahi ʻae honge ʻi Samēlia.
3 Og Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;
Pea naʻe ui ʻe ʻEhapi kia ʻOpataia, ʻaia naʻe pule ʻi hono fale: (ka ko eni, naʻe manavahē lahi ʻa ʻOpataia kia Sihova:
4 thi det skete, der Jesabel udryddede Herrens Profeter, at Obadias tog hundrede Profeter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i hver Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand);
He naʻe pehē, ʻi heʻene tāmateʻi ʻe Sisipeli ʻae kau palōfita ʻa Sihova, naʻe ʻave ʻae kau palōfita ʻe toko teau ʻe ʻOpataia, ʻo ne fakafufū ʻakinautolu ko e taki nimangofulu ʻi ha ʻana, mo ne fafanga kinautolu ʻaki ʻae mā pea mo e vai.)
5 og Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.
Pea naʻe pehē ʻe ʻEhapi kia ʻOpataia, “Ke ke ʻalu atu ki he fonua, ki he ngaahi matavai kotoa pē, pea ki he ngaahi vaitafe kotoa pē: heiʻilo te tau maʻu ai ha mohuku ke fakamoʻui ʻaki ʻae fanga hoosi mo e fanga miuli, koeʻuhi ke ʻoua naʻa mole ʻae fanga manu kotoa pē.”
6 Og de delte Landet imellem sig for at drage igennem det; Akab drog alene paa en Vej, og Obadias drog alene paa en anden Vej.
Ko ia naʻa na vaheua ʻae fonua ʻiate kinaua ke ʻosiki ia ʻi heʻena ʻalu ai: naʻe ʻalu ʻa ʻEhapi ʻi hono hala ʻoʻona, pea naʻe ʻalu ʻa ʻOpataia ʻi hono hala kehe ʻoʻona.
7 Men det skete, der Obadias var paa Vejen, se, da mødte Elias ham, og han kendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre Elias?
Pea ʻi heʻene ʻalu ʻa ʻOpataia ʻi he hala, vakai, naʻe fakafetaulaki mai ʻa ʻIlaisiā kiate ia: pea naʻa ne ʻiloʻi ia, ʻo ne tō hifo ki hono mata, ʻo ne pehē, “Ko koe ʻapē ko hoku ʻeiki ko ʻIlaisiā?
8 Han sagde til ham: Det er mig; gak, sig til din Herre: Se, Elias er her!
Pea naʻa ne pehēange kiate ia, “Ko au ʻalu ʻo tala ki hoʻo ʻeiki, Vakai, ko ʻIlaisiā eni.”
9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Akabs Hænder, at han skal dræbe mig?
Pea naʻa ne pehē, “Ko e hā ʻa ʻeku fai hala, ke ke tukuange ai ʻa hoʻo tamaioʻeiki ki he nima ʻo ʻEhapi ke tāmateʻi au?
10 Saa vist som Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, for der at lede efter dig, og de sagde: Han er ikke her; og han tog en Ed af det Rige og det Folk, at man ikke havde fundet dig.
Hangē ʻoku moʻui ʻa Sihova ko ho ʻOtua, ʻoku ʻikai ha fonua pe ha puleʻanga kuo ʻikai fekau atu ki ai ʻe heʻeku ʻeiki ko hoʻo kumi: pea ʻi he ʻenau pehē, ʻOku ʻikai ʻi heni ia; naʻa ne maʻu ha fuakava mei he fonua mo e puleʻanga, ʻo pehē, naʻe ʻikai te nau ʻilo koe.
11 Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her!
Ka kuo ke pehē ʻeni, ‘ʻAlu, ʻo tala ki hoʻo ʻeiki, Ko ʻIlaisiā eni.’
12 Og det maatte ske, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg ved ikke hvorhen, og jeg kom at give Akab det til Kende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter dog Herren fra sin Ungdom af.
Pea ʻe hoko ʻo pehē, kau ka ʻalu leva meiate koe, ʻe ʻave koe ʻe he Laumālie ʻo Sihova ki ha potu ʻoku ʻikai te u ʻiloʻi; pea ʻi heʻeku fakahā kia ʻEhapi, pea ʻoku ʻikai ke ne ʻilo koe, te ne tāmateʻi au: ka ʻoku manavahē ʻa hoʻo tamaioʻeiki ko au kia Sihova talu mei heʻeku kei siʻi.
13 Er det ikke givet min Herre til Kende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Profeter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Profeter, her halvtredsindstyve og der halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
ʻIkai kuo fakahā ki heʻeku ʻeiki ʻaia naʻaku fai ʻi heʻene tāmateʻi ʻe Sisipeli ʻae kau palōfita ʻa Sihova, ʻa ʻeku fufū ha toko teau ʻoe kau palōfita ʻa Sihova ʻo taki nimangofulu ʻi ha ʻana, mo fafanga ʻakinautolu ʻaki ʻae mā mo e vai?
14 Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her! og han vil slaa mig ihjel.
Pea ʻoku ke pehē mai ni, ‘ʻAlu, ʻo tala ki hoʻo ʻeiki, Vakai, ko ʻIlaisiā eni: pea te ne tāmateʻi au.’”
15 Og Elias sagde: Saa vist som Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, i Dag vil jeg lade mig se for ham.
Pea naʻe pehē ʻe ʻIlaisiā, “ʻOku moʻui ʻa Sihova ʻoe ngaahi tokolahi, ʻaia ʻoku ou tuʻu ʻi hono ʻao, pea ko e moʻoni te u fakahā au kiate ia he ʻaho ni.”
16 Da gik Obadias Akab i Møde og gav ham det til Kende, og Akab gik Elias i Møde.
Ko ia naʻe ʻalu ai ʻa ʻOpataia ke fetaulaki mo ʻEhapi, ʻo ne tala ki ai: pea naʻe ʻalu ʻa ʻEhapi ke fakafetaulaki atu kia ʻIlaisiā.
17 Og det skete, der Akab saa Elias, da sagde Akab til ham: Er det dig, som forstyrrer Israel?
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻene mamata ʻa ʻEhapi kia ʻIlaisiā, naʻe pehē ʻe ʻEhapi kiate ia, “Ko koe ia koā kuo fakamamahi ai ʻa ʻIsileli?”
18 Da sagde han: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din Faders Hus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalerne.
Pea naʻe pehēange ʻe ia, “Kuo ʻikai te u fakamamahiʻi ʻa ʻIsileli; ka ko koe, mo e fale ʻo hoʻo tamai, ko e meʻa ʻi hoʻomou liʻaki ʻae ngaahi fekau ʻa Sihova, pea kuo ke muimui kia Peali.”
19 Men nu sende du Bud og samle al Israel til mig til Karmels Bjerg, samt de fire Hundrede og halvtredsindstyve Baals Profeter og de fire Hundrede Astartes Profeter, som æde af Jesabels Bord.
Pea ko eni fekau atu, “Ke tānaki mai kiate au ʻi Kameli ʻa ʻIsileli kātoa, pea mo e kau kikite ʻo Peali ko e toko fāngeau mo e toko nimangofulu, pea mo e kau kikite ʻoe ngaahi vao tapu ko e toko fāngeau, ʻakinautolu ʻoku kai ʻi he keinangaʻanga ʻo Sisipeli.”
20 Saa sendte Akab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Profeterne til Karmels Bjerg.
Ko ia naʻe fekau atu ʻe ʻEhapi ki he fānau kotoa pē ʻa ʻIsileli, pea naʻa ne fakataha mai ʻae kau kikite kotoa pē ki he moʻunga ko Kameli.
21 Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.
Pea naʻe haʻu ʻa ʻIlaisiā ki he kakai kotoa pē, mo ne pehē, “ʻE fēfē ʻa hono fuoloa ʻo hoʻomou lotolotoua? Kapau ko e ʻOtua ʻa Sihova, mou muimui kiate ia: pea kapau ko Peali, muimui kiate ia.” Pea naʻe ʻikai toe lea ʻaki mai ʻe he kakai ha momoʻi lea ʻe taha.
22 Da sagde Elias til Folket: Jeg er ene tilbage som Herrens Profet; men Baals Profeter ere fire Hundrede og halvtredsindstyve Mænd.
Pea naʻe toki pehē ʻe ʻIlaisiā ki he kakai, “Ko au tokotaha pe ʻoku toe ko e palōfita ʻa Sihova; ka ko e kau kikite ʻa Peali ko e kau tangata ʻe toko fāngeau mo e nimangofulu.
23 Saa lader dem give os to Okser, og de maa udvælge sig den ene Okse og hugge den i Stykker og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ud dertil, saa vil jeg lave den anden Okse til og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ild dertil.
Ko ia tuku ke nau ʻomi kiate kitautolu ha fanga pulu ʻe ua; pea tuku ke nau fili ha pulu ʻe taha maʻanautolu, pea tafatafaʻi ia pea hili ia ki he fefie, kaeʻoua naʻa ʻai ha afi ki lalo: pea te u teuteuʻi ʻeau ʻae pulu ʻe taha, pea hili ia ki ha fefie, kae ʻikai ha afi ki ai
24 Saa kalder paa eders Guds Navn, og jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal ske: Den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt.
Pea mou ui kimoutolu ki he hingoa ʻo hoʻomou ngaahi ʻotua, pea teu ui au ki he huafa ʻo Sihova: pea ko e ʻOtua ko ia ʻoku tali ʻaki ha afi, ko e ʻOtua pe ia.” Pea naʻe tali ʻe he kakai kotoa pē, ʻonau pehē, “ʻOku lelei ʻae lea.”
25 Og Elias sagde til Baals Profeter: Udvælger eder den ene Okse og laver den først til, thi I ere de mange, og kalder paa eders Guds Navn, men lægger ikke Ild dertil.
Pea naʻe pehē ʻe ʻIlaisiā ki he kau kikite ʻa Peali, “Mou fili ha pulu maʻamoutolu, pea tomuʻa teuteu ia; he ʻoku mou tokolahi; pea mou ui ki he hingoa ʻo homou ngaahi ʻotua, kaeʻoua naʻa ʻai ha afi ki ai.”
26 Og de toge Oksen, som han gav dem, og lavede den til og kaldte paa Baals Navn, fra Morgenen og indtil Middagen, og sagde: O Baal! bønhør os! Men der var ingen Røst og ej heller nogen, som svarede; og de gik haltende om Alteret, som man havde opført.
Pea naʻa nau ʻave ʻae pulu naʻe ʻange kiate kinautolu ʻonau teuteuʻi, mo nau ui ki he hingoa ʻo Peali mei he pongipongi ʻo aʻu ki heʻene hoʻatāmālie, ʻo pehē, “ʻE Peali, fanongo mai kiate kimautolu.” Ka naʻe ʻikai ha leʻo, pe ha taha ʻe lea mai. Pea naʻa nau fehōpoaki ʻi he ʻesifeilaulau naʻe ngaohi.
27 Og det skete om Middagen, da spottede Elias dem og sagde: Raaber med høj Røst, thi han er jo en Gud; thi han er vel falden i Tanker, eller er gaaet til Side eller er paa Rejse — maaske sover han — at han kan opvaagne.
Pea ʻi heʻene hoko ki he hoʻatāmālie, naʻe manuki ʻe ʻIlaisiā kiate kinautolu, ʻo ne pehē, “Kalangaʻaki ʻae leʻo lahi: he ko e ʻotua; naʻa ʻoku ne fakalaulauloto, pe ʻoku ne ʻi ha potu kehe, pe kuo ne fai haʻane fononga, pe naʻa ʻoku ne mohe, kae ʻaonga ʻa hono fakaʻāʻi.”
28 Og de raabte med høj Røst og saarede sig efter deres Vis med Knive og med Syle, indtil Blodet flød ned over dem.
Pea naʻa nau kalanga mālohi, mo tafatafaʻi kinautolu, ʻo hangē ko ʻenau anga, ʻaki ʻae hele mo e ngaahi meʻa kini, kae puna mai ʻae toto kiate kinautolu.
29 Og det skete, der Middagen var gaaet forbi, at de profeterede, indtil man skulde ofre Madofferet; og der var ingen Røst og ingen, som svarede, og ingen, som agtede derpaa.
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he pale ʻae laʻā, mo nau kikite ai pe ʻo aʻu ki he feituʻulaʻā ʻoe feilaulau efiafi, naʻe ʻikai ha leʻo, pe ha taha ke lea, pe ha taha ke tokangaʻi.
30 Da sagde Elias til alt Folket: Kommer hid til mig! og alt Folket kom frem til ham, og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.
Pea naʻe pehē ʻe ʻIlaisiā ki he kakai kotoa pē, “Mou ʻunuʻunu mai kiate au.” Pea naʻe ʻunuʻunu mai kiate ia ʻae kakai kotoa pē. Pea naʻa ne teuteu foʻou ʻae ʻesifeilaulau ʻa Sihova ʻaia naʻe maumau hifo.
31 Og Elias tog tolv Stene, efter Jakobs Børns Stammers Tal, hans, til hvem Herrens Ord var sket, sigende: Dit Navn skal være Israel.
Pea naʻe ʻomi ʻe ʻIlaisiā ʻae foʻi maka ʻe hongofulu ma ua, ʻo fakatatau mo e fiha ʻoe faʻahinga ʻoe fānau ʻa Sēkope, ʻaia naʻe hoko mai ki ai ʻae folofola ʻa Sihova, ʻo pehē, “ʻE fakahingoa, koe ko ʻIsileli:”
32 Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rummelig som til to Maaders Udsæd, omkring Alteret.
Pea naʻa ne fokotuʻu ʻaki ʻae ngaahi maka ha feilaulauʻanga ʻi he huafa ʻo Sihova: pea naʻa ne ngaohi ha luo naʻe keli takatakai ʻi he feilaulauʻanga, naʻe tatau ʻa hono lahi mo e fonu ʻoe fuaʻanga ʻe ua ʻoe tengaʻi ʻakau.
33 Og han lagde Veddet til Rette og huggede Oksen i Stykker og lagde den paa Veddet.
Pea naʻa ne fakatokalelei ʻae fefie, mo ne tafatafaʻi ʻae pulu, ʻo ne hili ia ki he fefie, mo ne pehē, “Fakafonu mai ha puha ʻe fā ʻaki ʻae vai, pea lilingi ia ki he feilaulau tutu, pea ki he fefie.”
34 Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand og øser det paa Brændofferet og paa Veddet; og han sagde: Gører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gører det tredje Gang, og de gjorde det tredje Gang.
Pea naʻa ne pehē, “Toe fai ia ke liunga ua.” Pea naʻa nau fai ia ko hono liunga ua. Pea naʻa ne pehē, “Fai ia ko hono liunga tolu. Pea naʻa nau fai ia ko hono liunga tolu.”
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han fyldte ogsaa Graven med Vand,
Pea naʻe tafe takatakai ʻae vai ʻi he feilaulauʻanga; pea naʻa ne fakafonu foki ʻae luo ʻaki ʻae vai.
36 Og det skete, ved den Tid man ofrer Madofferet, da traadte Profeten Elias frem og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gerninger efter dit Ord.
Pea ʻi heʻene hokosia ʻae feituʻulaʻā ʻoe feilaulau fakaefiafi, naʻe ʻunuʻunu mai ʻa ʻIlaisiā ko e palōfita, ʻo ne pehē, “ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻEpalahame, mo ʻAisake, pea mo e ʻaho ni ko e ʻOtua koe ʻi ʻIsileli, pea ko hoʻo tamaioʻeiki au, pea mo ʻeku fai ʻae ngaahi meʻa ni kotoa pē ʻi hoʻo fekau.
37 Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerter tilbage.
ʻE Sihova, fanongo mai kiate au, koeʻuhi ke ʻilo ʻe he kakai ni ko Sihova koe ko e ʻOtua, pea kuo ke toe liliu mai ʻe koe ʻa honau loto.”
38 Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veddet og Stenene og Støvet og slikkede Vandet op, som var i Graven.
Pea naʻe toki tō hifo ai ʻae afi ʻa Sihova, ʻo ne keina ʻae feilaulau tutu, mo e fefie, mo e ngaahi maka, mo e efu, pea ne ʻemo hake ʻae vai ʻaia naʻe ʻi he luo.
39 Og alt Folket saa det og faldt ned paa deres Ansigt og sagde: Herren, han er Gud! Herren, han er Gud!
Pea ʻi he mamata ʻae kakai ki ai, naʻa nau tō hifo ki honau mata: pea naʻa nau pehē, “Ko Sihova, ko e ʻOtua pe ia; ko Sihova ko e ʻOtua pe ia.”
40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Profeter, at ingen Mand undkommer af dem; og de grebe dem, og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og nedhuggede dem der.
Naʻe pehē ʻe ʻIlaisiā kiate kinautolu, “Puke mai ʻae kau kikite ʻa Peali; ʻoua naʻa tuku ke hao hanau tokotaha.” Pea naʻa nau puke ʻakinautolu: pea naʻe ʻohifo kinautolu ʻe ʻIlaisiā ki he vaitafe ko Kisoni, mo ne tāmateʻi kinautolu ʻi ai.
41 Og Elias sagde til Akab: Drag op, æd og drik; thi der høres en Susen af megen Regn.
Pea naʻe pehē ʻe ʻIlaisiā kia ʻEhapi, “Ke ke tuʻu hake, mo ke kai mo inu; he ʻoku longolongo ʻuha lahi ʻaupito.”
42 Og Akab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.
Ko ia naʻe ʻalu hake ʻa ʻEhapi ke ne kai mo inu. Pea naʻe ʻalu hake ʻa ʻIlaisiā ki he tumutumu ʻo Kameli; pea naʻa ne fakato hifo ia ki he kelekele, pea ne ʻai hono mata ki hono vahaʻa tui,
43 Og han sagde til sin Dreng: Kære, gak op, se ud ad Vejen til Havet; og han gik op og saa til og sagde: Der er ikke noget; og han sagde: Gak igen derhen, syv Gange.
Pea pehē ʻe ia ki heʻene tamaioʻeiki, “ʻAlu hake eni ʻo sio atu ki tahi.” Pea naʻa ne ʻalu hake, mo ne sio, pea ne pehē, “ʻOku ʻikai ha meʻa.” Pea naʻa ne pehē, “Ke ke toe ʻalu ke liunga fitu.”
44 Og det skete den syvende Gang, at han sagde: Se, en liden Sky stiger op fra Havet, som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, sig til Akab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
Pea ʻi heʻene hoko ki hono liunga fitu, naʻa ne pehē, “Vakai, ʻoku ha hake mei he tahi ha kihiʻi ʻao siʻi, ʻoku hangē ko e nima ʻoe tangata.” Pea naʻe pehē ʻe ia, “Ke ke ʻalu hake, ʻo tala kia ʻEhapi, Teuteu hoʻo saliote, pea ke ʻalu hifo, koeʻuhi ke ʻoua naʻa taʻofi koe ʻe he ʻuha.”
45 Og det skete i en Haandevending, da blev Himmelen sort af Skyer og Vejr, og der kom en stor Regn; men Akab for af Sted og drog til Jisreel.
Pea lolotonga eni, naʻe fakapoʻupoʻuli ʻae langi ʻi he ngaahi ʻao mo e matangi, pea naʻe tō ʻae ʻuha lahi ʻaupito. Pea naʻe heka ʻa ʻEhapi, ʻo ne ʻalu ki Sesilili.
46 Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem foran Akab, lige til Jisreel.
Pea naʻe ʻia ʻIlaisiā ʻae nima ʻo Sihova; pea naʻa ne hukihuki ʻa hono vala, mo ne lele muʻomuʻa ʻia ʻEhapi ʻo aʻu ki he hūʻanga ʻo Sesilili.
