Første Kongebog 18
1 Og det skete mange Dage derefter, at Herrens Ord skete til Elias i det tredje Aar og sagde: Gak, lad dig se for Akab, saa vil jeg give Regn paa Jorderige.
Après beaucoup de jours, la parole de Yahweh fut adressée à Élie, dans la troisième année, en ces termes: « Va, parais devant Achab, et je ferai tomber de la pluie sur la face du sol. »
2 Elias gik for at lade sig se for Akab. Og Hungeren var svar i Samaria.
Et Élie partit, pour se présenter devant Achab. La famine était devenue grande à Samarie,
3 Og Akab havde kaldet ad Obadias, som var Hovmester; (men Obadias frygtede Herren saare;
Achab fit appeler Abdias, chef de sa maison. — Or Abdias craignait beaucoup Yahweh,
4 thi det skete, der Jesabel udryddede Herrens Profeter, at Obadias tog hundrede Profeter og skjulte dem, halvtredsindstyve Mænd i hver Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand);
car, lorsque Jézabel massacra les prophètes de Yahweh, Abdias prit cent prophètes et les cacha cinquante par cinquante dans des cavernes, où il les nourrit de pain et d’eau. —
5 og Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.
Achab dit à Abdias: « Va par le pays vers toutes les sources d’eau et vers tous les torrents; peut-être se trouvera-t-il de l’herbe, et nous conserverons la vie aux chevaux et aux mulets, et nous n’aurons pas à abattre de bétail. »
6 Og de delte Landet imellem sig for at drage igennem det; Akab drog alene paa en Vej, og Obadias drog alene paa en anden Vej.
Ils se partagèrent le pays pour le parcourir; Achab alla seul par un chemin, et Abdias alla seul par un autre chemin.
7 Men det skete, der Obadias var paa Vejen, se, da mødte Elias ham, og han kendte ham og faldt paa sit Ansigt og sagde: Er det dig, min Herre Elias?
Comme Abdias était en route, voici qu’Élie le rencontra. Abdias, l’ayant reconnu, tomba sur son visage et dit: « Est-ce toi, mon seigneur Élie? »
8 Han sagde til ham: Det er mig; gak, sig til din Herre: Se, Elias er her!
Il lui répondit: « C’est moi; va dire à ton maître: Voici Élie! »
9 Og han sagde: Hvad har jeg syndet, at du vil give din Tjener i Akabs Hænder, at han skal dræbe mig?
Et Abdias dit: « Quel péché ai-je commis, que tu livres ton serviteur entre les mains d’Achab, pour qu’il me fasse mourir?
10 Saa vist som Herren din Gud lever, der er intet Folk eller Rige, til hvilket min Herre jo har sendt hen, for der at lede efter dig, og de sagde: Han er ikke her; og han tog en Ed af det Rige og det Folk, at man ikke havde fundet dig.
Yahweh, ton Dieu, est vivant! Il n’y a ni nation ni royaume où mon maître n’ait envoyé pour te chercher; et quand on disait: Élie n’est pas ici, il faisait jurer le royaume et la nation qu’on ne t’avait pas trouvé.
11 Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her!
Et maintenant tu me dis: Va dire à ton maître: Voici Élie!
12 Og det maatte ske, naar jeg gik fra dig, at Herrens Aand tog dig bort, jeg ved ikke hvorhen, og jeg kom at give Akab det til Kende, og han fandt dig ikke, da slog han mig ihjel; men din Tjener frygter dog Herren fra sin Ungdom af.
Et lorsque je t’aurai quitté, l’Esprit de Yahweh te transportera je ne sais où; et j’irai informer Achab, qui ne te trouvera pas et me tuera. Cependant ton serviteur craint Yahweh dès sa jeunesse.
13 Er det ikke givet min Herre til Kende, hvad jeg gjorde, der Jesabel slog Herrens Profeter ihjel, at jeg skjulte hundrede Mænd af Herrens Profeter, her halvtredsindstyve og der halvtredsindstyve Mænd i en Hule, og forsørgede dem med Brød og Vand?
N’a-t-on pas dit à mon seigneur ce que j’ai fait quand Jézabel a massacré les prophètes de Yahweh? J’ai caché cent des prophètes de Yahweh, cinquante par cinquante, dans des cavernes, et je les ai nourris de pain et d’eau.
14 Og du siger nu: Gak, sig din Herre: Se, Elias er her! og han vil slaa mig ihjel.
Et maintenant tu dis: Va dire à ton maître: Voici Élie! Il me tuera. »
15 Og Elias sagde: Saa vist som Herren Zebaoth lever, for hvis Ansigt jeg staar, i Dag vil jeg lade mig se for ham.
Mais Élie dit: « Yahweh des armées, devant qui je me tiens, est vivant! Aujourd’hui je me présenterai devant Achab. »
16 Da gik Obadias Akab i Møde og gav ham det til Kende, og Akab gik Elias i Møde.
Abdias alla à la rencontre d’Achab et lui apprit la nouvelle; et Achab se rendit au-devant d’Élie.
17 Og det skete, der Akab saa Elias, da sagde Akab til ham: Er det dig, som forstyrrer Israel?
Dès qu’Achab aperçut Élie, Achab lui dit: « Toi ici, le perturbateur d’Israël? »
18 Da sagde han: Ikke jeg har forstyrret Israel, men du og din Faders Hus, idet I forlode Herrens Bud, og du vandrede efter Baalerne.
Élie répondit: « Je ne trouble point Israël; c’est toi, au contraire, et la maison de ton père, en ce que vous avez abandonné les commandements de Yahweh et que tu es allé après les Baals.
19 Men nu sende du Bud og samle al Israel til mig til Karmels Bjerg, samt de fire Hundrede og halvtredsindstyve Baals Profeter og de fire Hundrede Astartes Profeter, som æde af Jesabels Bord.
Maintenant, envoie rassembler tout Israël auprès de moi, à la montagne du Carmel, ainsi que les quatre cent cinquante prophètes de Baal et les quatre cents prophètes d’Astarté, qui mangent de la table de Jézabel. »
20 Saa sendte Akab hen iblandt alle Israels Børn og samlede Profeterne til Karmels Bjerg.
Achab envoya des messagers vers tous les enfants d’Israël, et rassembla les prophètes à la montagne du Carmel.
21 Da gik Elias frem til alt Folket og sagde: Hvor længe ville I halte til begge Sider? dersom Herren er Gud, da vandrer efter ham, men dersom Baal er det, saa vandrer efter ham! Men Folket svarede ham ikke et Ord.
Alors Élie s’approcha de tout le peuple et dit: « Jusques à quand clocherez-vous des deux côtés? Si Yahweh est Dieu, allez après lui; si c’est Baal, allez après lui! » Le peuple ne lui répondit rien.
22 Da sagde Elias til Folket: Jeg er ene tilbage som Herrens Profet; men Baals Profeter ere fire Hundrede og halvtredsindstyve Mænd.
Et Élie dit au peuple: « Je suis resté seul des prophètes de Yahweh, et il y a quatre cent cinquante prophètes de Baal.
23 Saa lader dem give os to Okser, og de maa udvælge sig den ene Okse og hugge den i Stykker og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ud dertil, saa vil jeg lave den anden Okse til og lægge den paa Veddet, men ikke lægge Ild dertil.
Que l’on nous donne deux taureaux; qu’ils choisissent pour eux l’un des taureaux, qu’ils le coupent par morceaux et qu’ils le placent sur le bois, sans y mettre le feu; et moi je préparerai l’autre taureau, et je le placerai sur le bois, sans y mettre le feu.
24 Saa kalder paa eders Guds Navn, og jeg vil kalde paa Herrens Navn, og det skal ske: Den Gud, som svarer ved Ilden, han er Gud; og alt Folket svarede og sagde: Det Ord er godt.
Puis invoquez le nom de votre dieu, et moi j’invoquerai le nom de Yahweh. Le dieu qui répondra par le feu, celui-là est Dieu. » Tout le peuple répondit en disant: « C’est bien! »
25 Og Elias sagde til Baals Profeter: Udvælger eder den ene Okse og laver den først til, thi I ere de mange, og kalder paa eders Guds Navn, men lægger ikke Ild dertil.
Élie dit aux prophètes de Baal: « Choisissez pour vous l’un des taureaux, préparez-le d’abord, car vous êtes les plus nombreux, et invoquez le nom de votre dieu, mais ne mettez pas le feu. »
26 Og de toge Oksen, som han gav dem, og lavede den til og kaldte paa Baals Navn, fra Morgenen og indtil Middagen, og sagde: O Baal! bønhør os! Men der var ingen Røst og ej heller nogen, som svarede; og de gik haltende om Alteret, som man havde opført.
Ils prirent le taureau qu’on leur donna et le préparèrent; et ils invoquèrent le nom de Baal depuis le matin jusqu’à midi, en disant: « Baal, réponds-nous! » Mais il n’y eut ni voix ni réponse. Et ils sautaient devant l’autel qu’ils avaient fait.
27 Og det skete om Middagen, da spottede Elias dem og sagde: Raaber med høj Røst, thi han er jo en Gud; thi han er vel falden i Tanker, eller er gaaet til Side eller er paa Rejse — maaske sover han — at han kan opvaagne.
À midi, Élie se moqua d’eux et dit: « Criez à haute voix, car il est dieu; il est en méditation, ou il est occupé, ou il est en voyage; peut-être qu’il dort, et il se réveillera. »
28 Og de raabte med høj Røst og saarede sig efter deres Vis med Knive og med Syle, indtil Blodet flød ned over dem.
Et ils crièrent à haute voix, et ils se firent, selon leur coutume, des incisions avec des épées et avec des lances, jusqu’à ce que le sang coulât sur eux.
29 Og det skete, der Middagen var gaaet forbi, at de profeterede, indtil man skulde ofre Madofferet; og der var ingen Røst og ingen, som svarede, og ingen, som agtede derpaa.
Lorsque midi fut passé, ils prophétisèrent jusqu’ au moment où l’on présente l’oblation. Mais il n’y eut ni voix, ni réponse, ni signe d’attention.
30 Da sagde Elias til alt Folket: Kommer hid til mig! og alt Folket kom frem til ham, og han helede Herrens Alter, som var nedbrudt.
Élie dit à tout le peuple: « Approchez-vous de moi. » Tout le peuple s’étant approché de lui, Élie rétablit l’autel de Yahweh, qui avait été renversé.
31 Og Elias tog tolv Stene, efter Jakobs Børns Stammers Tal, hans, til hvem Herrens Ord var sket, sigende: Dit Navn skal være Israel.
Élie prit douze pierres, d’après le nombre des tribus des fils de Jacob, auquel la parole de Yahweh avait été adressée en ces termes: « Israël sera ton nom. »
32 Og han byggede af de Stene et Alter i Herrens Navn, og han gjorde en Grav, saa rummelig som til to Maaders Udsæd, omkring Alteret.
Il bâtit avec ces pierres un autel au nom de Yahweh; puis, ayant fait autour de l’autel un fossé de la capacité de deux mesures de semence,
33 Og han lagde Veddet til Rette og huggede Oksen i Stykker og lagde den paa Veddet.
il arrangea le bois, coupa le taureau par morceaux et le plaça sur le bois.
34 Og han sagde: Fylder fire Krukker med Vand og øser det paa Brændofferet og paa Veddet; og han sagde: Gører det anden Gang, og de gjorde det anden Gang; og han sagde: Gører det tredje Gang, og de gjorde det tredje Gang.
Et il dit: « Remplissez d’eau quatre cruches, et versez- les sur l’holocauste et sur le bois. » Il dit: « Faites-le une seconde fois »; et ils le firent une seconde fois. Il dit: « Faites le une troisième fois »; et ils le firent une troisième fois.
35 Og Vandet løb trindt omkring Alteret, og han fyldte ogsaa Graven med Vand,
L’eau coula autour de l’autel, et il fit remplir aussi d’eau le fossé.
36 Og det skete, ved den Tid man ofrer Madofferet, da traadte Profeten Elias frem og sagde: Herre, Abrahams, Isaks og Israels Gud! lad det kendes i Dag, at du er Gud i Israel, og at jeg er din Tjener, og at jeg har gjort alle disse Gerninger efter dit Ord.
À l’heure où l’on offre l’oblation du soir, Élie, le prophète, s’avança et dit: « Yahweh, Dieu d’Abraham, d’Isaac et d’Israël, que l’on sache aujourd’hui que vous êtes Dieu en Israël, que je suis votre serviteur et que j’ai fait toutes ces choses sur votre parole.
37 Bønhør mig, Herre! bønhør mig, at dette Folk maa vide, at du, Herre, du er Gud, og at du har vendt deres Hjerter tilbage.
Exaucez-moi, Yahweh, exaucez-moi! Afin que ce peuple reconnaisse que vous, Yahweh, êtes Dieu, et que c’est vous qui ramenez leur cœur en arrière. »
38 Da faldt Herrens Ild ned og fortærede Brændofferet og Veddet og Stenene og Støvet og slikkede Vandet op, som var i Graven.
Alors le feu de Yahweh tomba, et il consuma l’holocauste, le bois, les pierres et la terre, et absorba l’eau qui était dans le fossé.
39 Og alt Folket saa det og faldt ned paa deres Ansigt og sagde: Herren, han er Gud! Herren, han er Gud!
Quand tout le peuple vit cela, ils tombèrent sur leur visage et ils dirent: C’est Yahweh qui est Dieu! C’est Yahweh qui est Dieu! »
40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Profeter, at ingen Mand undkommer af dem; og de grebe dem, og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og nedhuggede dem der.
Et Élie leur dit: Saisissez les prophètes de Baal; que pas un d’eux n’échappe! » Ils les saisirent, et Élie les fit descendre au torrent de Cison, où il les tua.
41 Og Elias sagde til Akab: Drag op, æd og drik; thi der høres en Susen af megen Regn.
Élie dit à Achab: « Monte, mange et bois; car j’entends le bruissement de la pluie. »
42 Og Akab drog op for at æde og at drikke; og Elias gik op paa Karmels Top og bøjede sig imod Jorden og satte sit Ansigt ned imellem sine Knæ.
Achab monta pour manger et pour boire; mais Élie monta au sommet du Carmel et, se penchant vers la terre, il mit son visage entre ses genoux,
43 Og han sagde til sin Dreng: Kære, gak op, se ud ad Vejen til Havet; og han gik op og saa til og sagde: Der er ikke noget; og han sagde: Gak igen derhen, syv Gange.
et il dit à son serviteur: « Monte, regarde du côté de la mer. » Le serviteur monta et, ayant regardé, il dit: « Il n’y a rien. » Et Élie dit: « Retourne sept fois. »
44 Og det skete den syvende Gang, at han sagde: Se, en liden Sky stiger op fra Havet, som en Mands Haand; og han sagde: Gak op, sig til Akab: Spænd for og far ned, at Regnen ikke skal opholde dig.
À la septième fois, il dit: « Voici un petit nuage, comme la paume de la main d’un homme, qui s’élève de la mer. » Et Élie dit: « Va dire à Achab: Attelle et descends, afin que la pluie ne te surprenne pas. »
45 Og det skete i en Haandevending, da blev Himmelen sort af Skyer og Vejr, og der kom en stor Regn; men Akab for af Sted og drog til Jisreel.
En peu de temps, le ciel fut assombri par les nuages et le vent, et il tomba une forte pluie; et Achab, monté sur son char, s’en retourna à Jezrahel.
46 Og Herrens Haand var over Elias, og han ombandt sig om sine Lænder og løb frem foran Akab, lige til Jisreel.
Et la main de Yahweh fut sur Élie; il se ceignit les reins et courut devant Achab, jusqu’à l’entrée de Jezrahel.
