Første Kongebog 17
1 Og Thisbiteren Elias, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Akab: Saa vist som Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staar, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mit Ord.
Élie, le Thesbite, un des habitants de Galaad, dit à Achab: « Yahweh est vivant, le Dieu d’Israël, devant qui je me tiens! Il n’y aura ces années-ci ni rosée ni pluie, sinon à ma parole. »
2 Og Herrens Ord skete til ham og sagde:
Et la parole de Yahweh fut adressée à Élie, en ces termes:
3 Gak herfra og vend dig imod Østen og skjul dig ved Bækken Krith, som er lige over for Jordanen.
« Pars d’ici, dirige-toi vers l’orient et cache-toi au torrent de Carith, qui est en face du Jourdain.
4 Og det skal ske, at du skal drikke af Bækken, og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
Tu boiras de l’eau du torrent, et j’ai commandé aux corbeaux de te nourrir là. »
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord og gik og blev ved Bækken Krith, som er lige over for Jordanen.
Il partit, et fit selon la parole de Yahweh; et il alla s’établir au torrent de Carith, qui est en face du Jourdain.
6 Og Ravnene bragte ham Brød og Kød om Morgenen og Brød og Kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
Les corbeaux lui apportaient du pain et de la viande le matin, du pain et de la viande le soir, et il buvait de l’eau du torrent.
7 Og det skete efter en Tids Forløb, da blev Bækken tør, thi der var ikke Regn i Landet.
Mais, au bout d’un certain temps, le torrent fut à sec, car il n’était pas tombé de pluie dans le pays.
8 Da skete Herrens Ord til ham og sagde:
Alors la parole de Yahweh lui fut adressée en ces termes:
9 Staa op og gak til Sarepta, som er ved Sidon, og bliv der; se, jeg har budet der en Enke, at hun skal forsørge dig.
« Lève-toi, va à Sarephta, qui appartient à Sidon, et tu y demeureras; voici que j’ai ordonné là à une femme veuve de te nourrir. »
10 Og han stod op og gik til Sarepta og kom til Stadsporten, og se, der var en Enke, som sankede Ved; og han kaldte ad hende og sagde: Kære, hent mig lidt Vand i Karret, at jeg kan drikke.
Il se leva et alla à Sarephta. Comme il arrivait à la porte de la ville, voici qu’il y avait là une femme veuve qui ramassait du bois. Il l’appela et lui dit: « Va me prendre, je te prie, un peu d’eau dans ce vase, afin que je boive. »
11 Da gik hun at hente, og han kaldte ad hende og sagde: Kære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.
Et elle alla en prendre. Il l’appela de nouveau, et il dit: « Apporte-moi, je te prie, un morceau de pain dans ta main. »
12 Men hun sagde: Saa vist som Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, kun en Haandfuld Mel i en Krukke og lidet Olie i et Krus; og se, jeg sanker et Par Stykker Brænde og gaar ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maa æde det og dø.
Elle répondit: « Yahweh, ton Dieu, est vivant! Je n’ai rien de cuit, je n’ai qu’une poignée de farine dans un pot et un peu d’huile dans une cruche. Et voici que je ramasse deux morceaux de bois, afin que, rentrée à la maison, je prépare ce reste pour moi et pour mon fils; nous le mangerons, et nous mourrons ensuite. »
13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og bring mig den ud, siden skal du lave dig og din Søn noget.
Élie lui dit: « Ne crains point, rentre faire comme tu as dit. Seulement prépare-moi d’abord avec cela un petit gâteau, que tu m’apporteras; tu en feras ensuite pour toi et pour ton fils.
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke blive tomt indtil den Dag, at Herren skal give Regn over Jorderige.
Car ainsi parle Yahweh, le Dieu d’Israël: Le pot de farine ne s’épuisera point, et la cruche d’huile ne diminuera point, jusqu’au jour où Yahweh fera tomber de la pluie sur la face du sol. »
15 Og hun gik og gjorde efter Elias's Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Hus i en god Tid.
Elle s’en alla et fit selon la parole d’Élie; et pendant longtemps elle eut de quoi manger, elle et sa famille, ainsi qu’Élie.
16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset blev ikke tomt, efter Herrens Ord, som han talte ved Elias.
Le pot de farine ne s’épuisa pas, et la cruche d’huile ne diminua pas, selon la parole de Yahweh, qu’il avait dite par l’organe d’Élie.
17 Og det skete efter disse Handeler, at samme Kvindes, Husets Ejerindes, Søn blev syg, og hans Sygdom var saare svar, indtil der ikke mere var Aande i ham.
Après ces événements, le fils de la femme, maîtresse de la maison, devint malade, et sa maladie fut très violente, au point qu’il ne resta plus de souffle en lui.
18 Og hun sagde til Elias: Hvad har jeg at gøre med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgerning kommes i Hu og at dræbe min Søn.
Alors cette femme dit à Élie: « Qu’ai-je à faire avec toi, homme de Dieu? Es-tu venu chez moi pour rappeler le souvenir de mes iniquités et pour faire mourir mon fils? »
19 Og han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skød og bar ham op paa Salen, hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng,
Il lui répondit: « Donne-moi ton fils. » Et il le prit du sein de la femme et, l’ayant monté dans la chambre haute où il demeurait, il le coucha sur son lit.
20 og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du virkelig bragt Ulykke over denne Enke, som jeg opholder mig hos, saa at du dræber hendes Søn?
Puis, il invoqua Yahweh, en disant: « Yahweh, mon Dieu, auriez-vous encore fait tomber le malheur sur cette veuve chez laquelle je demeure, jusqu’à faire mourir son fils? »
21 Saa udstrakte han sig over Barnet tre Gange og raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! Kære, lad dette Barns Sjæl komme inden i det igen!
Et il s’étendit trois fois sur l’enfant, en invoquant Yahweh et en disant: « Yahweh, mon Dieu, je vous en prie, que l’âme de cet enfant revienne au dedans de lui! »
22 Og Herren hørte Elias's Røst, og Barnets Sjæl kom inden i det igen, og det blev levende.
Yahweh écouta la voix d’Élie, et l’âme de l’enfant revint au dedans de lui, et il fut rendu à la vie.
23 Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det, og Elias sagde: Se, din Søn lever.
Élie prit l’enfant, le descendit de la chambre haute dans la maison et le donna à sa mère; et Élie dit: « Voici que ton fils est vivant. »
24 Og Kvinden sagde til Elias: Nu ved jeg dette, at du er en Guds Mand, og at Herrens Ord i din Mund er Sandhed.
La femme dit à Élie: « Je reconnais maintenant que tu es un homme de Dieu, et que la parole de Yahweh dans ta bouche est vérité. »
