Første Kongebog 17
1 Og Thisbiteren Elias, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Akab: Saa vist som Herren, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staar, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mit Ord.
Gilead prae Tishbe avang ah kaom Elijah mah Ahab khaeah, Kai mah a hmaa ah kang doet moe, a tok ka sak pae ih Israel Angraeng Sithaw loe hing pongah, ka thuih ih lok ai ah loe, vaining saning thungah dantui krah mak ai, kho doeh angzo mak ai boeh, tiah a naa.
2 Og Herrens Ord skete til ham og sagde:
To naah Angraeng ih lok Elijah khaeah angzoh,
3 Gak herfra og vend dig imod Østen og skjul dig ved Bækken Krith, som er lige over for Jordanen.
hae ih ahmuen hae tacawt taak loe, ni angyae bangah caeh ah, Jordan vapui hmaa ah kaom, Kerith vacong ah anghawk ah.
4 Og det skal ske, at du skal drikke af Bækken, og jeg har budet Ravnene, at de skulle forsørge dig der.
Vacong tui to nae ah; nang pacah hanah pangaah to lok ka paek boeh, tiah a naa.
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord og gik og blev ved Bækken Krith, som er lige over for Jordanen.
Angraeng mah thuih ih lok baktih toengah, anih mah sak; Jordan vapui hmaa ah kaom, Kerith vacong ah caeh moe, to ahmuen ah oh.
6 Og Ravnene bragte ham Brød og Kød om Morgenen og Brød og Kød om Aftenen, og han drak af Bækken.
Aduem akhawn pangaah mah takaw hoi moi to thak pae moe, vacong tui to a naek.
7 Og det skete efter en Tids Forløb, da blev Bækken tør, thi der var ikke Regn i Landet.
Atue nazetto maw oh pacoengah loe, prae thungah kho angzo ai boeh, to pongah vacong tui to kang king.
8 Da skete Herrens Ord til ham og sagde:
Angraeng ih lok anih khaeah angzoh,
9 Staa op og gak til Sarepta, som er ved Sidon, og bliv der; se, jeg har budet der en Enke, at hun skal forsørge dig.
angthawk ah, Sidon prae Zerephath vangpui ah caeh loe, to ah om ah; khenah, nang buh pacah hanah to ahmuen ah kaom lamhmai maeto khaeah lok ka paek boeh, tiah a naa.
10 Og han stod op og gik til Sarepta og kom til Stadsporten, og se, der var en Enke, som sankede Ved; og han kaldte ad hende og sagde: Kære, hent mig lidt Vand i Karret, at jeg kan drikke.
To pongah anih mah angthawk moe, Zerephath ah caeh; khenah, vangpui khongkha a phak naah, thing aek nongpata maeto oh; anih mah to lamhmai nongpata to kawk moe, anih khaeah, Tahmenhaih hoi ka naek hanah boengloeng pongah tui zetta na paek ah, tiah a naa.
11 Da gik hun at hente, og han kaldte ad hende og sagde: Kære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.
Lamhmai nongpata mah tui to lak hanah caeh naah, anih mah, Tahmenhaih hoi takaw kae tetta doeh na sin thoem ah, tiah a naa.
12 Men hun sagde: Saa vist som Herren din Gud lever, jeg har ikke en Kage, kun en Haandfuld Mel i en Krukke og lidet Olie i et Krus; og se, jeg sanker et Par Stykker Brænde og gaar ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maa æde det og dø.
Lamhmai nongpata mah, na Angraeng Sithaw hing baktih toengah, takaw loe ka tawn ai; toe laom thung ih takaw dip thoemto hoi pailang thungah situi zetta ni ka tawnh; khenah, thing tanghang hnetto ka khuih, to thing hoiah ka capa kaimah hnik hanah buh ka thongh, buh ka caak hoi pacoengah loe ka duek hoi han boeh, tiah ka poek, tiah a naa.
13 Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og bring mig den ud, siden skal du lave dig og din Søn noget.
Elijah mah anih khaeah, Zii hmah, caeh loe na thuih ih lok baktih toengah sah ah; toe kai hanah takaw zetta na sah paeh hmaloe ah loe sin ah; to pacoengah nang mah hoi na capa hanah sah ah.
14 Thi saa siger Herren, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke blive tomt indtil den Dag, at Herren skal give Regn over Jorderige.
Israel Angraeng Sithaw mah hae tiah thuih; Angraeng mah prae thungah kho angzosak ai karoek to, laom thungah kaom takaw dip to boeng mak ai ueloe, pailang thung ih situi doeh kang mak ai, tiah a naa.
15 Og hun gik og gjorde efter Elias's Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Hus i en god Tid.
To pongah lamhmai nongpata loe caeh moe, Elijah mah thuih ih lok baktih toengah a sak; to naah Elijah, lamhmai hoi angmah ih imthung takohnawk mah, ni paroeai thung caak khawt buh to a tawnh o.
16 Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset blev ikke tomt, efter Herrens Ord, som han talte ved Elias.
Elijah mah thuih ih Angraeng ih lok baktih toengah, laom thung ih takaw dip to boeng ai moe, pailang thung ih situi doeh kang ai.
17 Og det skete efter disse Handeler, at samme Kvindes, Husets Ejerindes, Søn blev syg, og hans Sygdom var saare svar, indtil der ikke mere var Aande i ham.
Ni nazetto maw oh pacoengah im tawnkung, nongpata ih capa to ngannat; anih ngannathaih loe nung parai pongah, anghah thai ai.
18 Og hun sagde til Elias: Hvad har jeg at gøre med dig, du Guds Mand? du er kommen til mig at lade min Misgerning kommes i Hu og at dræbe min Søn.
To nongpata mah Elijah khaeah, Aw Sithaw kami, nang hoi kai loe timaw asaenghaih oh? Ka zaehaih panoeksak moe, ka capa hum han ih maw kai khaeah nang zoh? tiah a naa.
19 Og han sagde til hende: Giv mig hid din Søn; og han tog ham af hendes Skød og bar ham op paa Salen, hvor han boede, og han lagde ham paa sin Seng,
Elijah mah, Na capa to na paek ah, tiah a naa. Anih mah nongpata ban ih nawkta to lak moe, a ohhaih im ranui ah caeh haih pacoengah, a iihhaih ahmuen ah angsongsak.
20 og han raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! har du virkelig bragt Ulykke over denne Enke, som jeg opholder mig hos, saa at du dræber hendes Søn?
To pacoengah Angraeng khaeah, Aw ka Angraeng Sithaw, ka toemhhaih lamhmai nuiah raihaih na phaksak moe, a capa na dueksak maw? tiah a hangh.
21 Saa udstrakte han sig over Barnet tre Gange og raabte til Herren og sagde: Herre, min Gud! Kære, lad dette Barns Sjæl komme inden i det igen!
Nawkta nuiah vai thumto tabok pacoengah, Angraeng khaeah, Aw ka Angraeng Sithaw, hae nawkta hinghaih amlaemsak let ah, tiah a hangh.
22 Og Herren hørte Elias's Røst, og Barnets Sjæl kom inden i det igen, og det blev levende.
Angraeng mah Elijah hanghhaih lok to thaih naah, nawkta hinghaih amlaemsak let pongah, nawkta loe hing let.
23 Og Elias tog Barnet og førte det ned fra Salen i Huset og gav hans Moder det, og Elias sagde: Se, din Søn lever.
Elijah mah nawkta to lak pacoengah, angmah ih imthung hoi a ohhaih im ah caeh haih let; amno khaeah paek let pacoengah, Elijah mah khenah, na capa hing let boeh, tiah a naa.
24 Og Kvinden sagde til Elias: Nu ved jeg dette, at du er en Guds Mand, og at Herrens Ord i din Mund er Sandhed.
To naah nongpata mah Elijah khaeah, Nang loe vaihi Sithaw kami ah na oh, na pakha ih Sithaw lok loe loktang ni, tiah ka panoek boeh, tiah a naa.
