Første Kongebog 16

1 Og Herrens Ord skete til Jehu, Hananis Søn, imod Baesa saaledes:

Eka wach Jehova Nyasaye nobiro ni Jehu wuod Hanani kuom Baasha mowachone niya, “Nayieri.”

2 Fordi jeg ophøjede dig af Støvet og satte dig til en Fyrste over mit Folk Israel, og du vandrede i Jeroboams Vej og kom mit Folk Israel til at synde, til at opirre mig med deres Synder:

Ne atingʼi malo ka agoli e buru mi aketi jatend joga Israel to niwuotho e yore mag Jeroboam mi nimiyo joga Israel otimo richo kendo ne uchwanya mi imiyo abet gi mirima nikech richo magu.

3 Se, saa borttager jeg Baesas Efterkommere og hans Hus's Efterkommere, og jeg vil gøre ved dit Hus ligesom ved Jeroboams, Nebats Søns, Hus.

Omiyo koro achiegni tieko Baasha kod ode kendo abiro keto odi kaka mano mar Jeroboam wuod Nebat.

4 Den, som dør af Baesas i Staden, skulle Hundene æde, og den, der dør af hans paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde.

Guogi biro chamo joka Baasha motho e mier madongo, kendo winy mae kor polo biro chamo mago motho e pewe.

5 Men det øvrige af Baesas Handeler, og hvad han har gjort, og hans Vælde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?

Timbe duto mag loch Baasha gi gik mane otimo, donge ondikgi e kitepe ruodhi mag Israel?

6 Og Baesa laa med sine Fædre og blev begraven i Thirza, og hans Søn Ela blev Konge i hans Sted.

Baasha noyweyo gi kwerene mi noyike Tirza. Kendo Ela wuode nokawo lochne kaka ruoth.

7 Saa skete ogsaa Herrens Ord ved Jehu, Hananis Søn, Profeten, over Baesa og over hans Hus, baade for alt det onde, som han gjorde for Herrens Øjne til at opirre ham ved sine Hænders Gerning, saa at han blev ligesom Jeroboams Hus, og fordi han havde slaaet dette.

Kata kamano, wach Jehova Nyasaye nobiro gi dho janabi Jehu wuod Hanani ni Baasha kod ode, nikech richo duto mane osetimo e nyim Jehova Nyasaye, komiye mirima gi gik moko mane osetimo, kendo kobedo machal gi od Jeroboam, kendo bende nikech mano nokethe.

8 I det seks og tyvende Asas, Judas Konges, Aar blev Ela, Baesas Søn, Konge over Israel i Thirza, i to Aar.

E higa mar piero ariyo gauchiel mar loch Asa Ruodh Juda, Ela wuod Baasha nodoko ruodh Israel kendo nobedo ruodh Tirza kuom higni ariyo.

9 Og hans Tjener Simri, Høvedsmand over Halvdelen af Vognene, gjorde et Forbund imod ham, medens han i Thirza drak og var drukken i Arzas Hus, som var Hovmester i Thirza.

Achiel kuom jotende miluongo ni Zimri mane otelo ni nus gechene nochano mar nege. Ela ne nitie Tirza e kindeno, komer e dala Arza, ngʼat motelo ni od ruoth man Tirza.

10 Og Simri kom og slog ham og dræbte ham i det syv og tyvende Asas, Judas Konges, Aar, og blev Konge i hans Sted.

Zimri nodonjo e ot mogoye kendo onege e higa mar piero ariyo gabiriyo mar loch Asa ruodh Juda, kendo nokawo lochne kaka ruoth.

11 Og det skete, der han var bleven Konge, der han sad paa sin Trone, da slog han det ganske Baesas Hus, han lod ingen blive tilovers for ham af alt Mandkøn, hverken hans næste Slægtninge eller hans Venner.

Mapiyo ka osechako locho kendo mobetie e kom loch, nonego anywola Baasha duto. Ne ok ongʼwono kata ni nyathi ma wuowi, bed ni ne en wat kata osiep.

12 Saa ødelagde Simri hele Baesas Hus, efter Herrens Ord, som han talte til Baesa ved Jehu, Profeten,

Omiyo Zimri noketho od Baasha, kaluwore gi wach Jehova Nyasaye mane owacho ni Baasha kawuok kuom Jehu janabi

13 for alle Baesas Synders og Elas, hans Søns, Synders Skyld, hvormed de syndede, og hvormed de kom Israel til at synde, saa at de opirrede Herren Israels Gud ved deres Afguder.

nikech richo duto mane Baasha kod wuode Ela nosetimo kendo mane gimiyo Israel otimo, omiyo ne giwangʼo ii Jehova Nyasaye, Nyasach Israel, ka gimiye mirima gi nyiseche manono.

14 Men det øvrige af Elas Handeler, og alt det, han har gjort, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?

Timbe mamoko mag loch Ela kaachiel gi gik moko duto mane otimo, donge ondikgi e kitap rapar mag ruodhi mag Israel?

15 I det syv og tyvende Asas, Judas Konges, Aar blev Simri Konge i Thirza i syv Dage; men Folket havde lejret sig imod Gibbethon, som var Filisternes.

E higa mar piero ariyo gabiriyo mar Asa ruodh Juda, Zimri nobedo ruodh Tirza kuom ndalo abiriyo. Jolweny nogoyo kambi but Gibethon e dala mar jo-Filistia.

16 Der Folket, som havde lejret sig der, hørte sige: Simri har gjort et Forbund og slaget Kongen ihjel, da gjorde al Israel paa den samme Dag Omri, Stridshøvedsmanden, til Konge over Israel i Lejren.

Kane jo-Israel mane ni e kambi nowinjo ni Zimri osemonjo ruoth mi onege, negiketo ni Omri ma jatend jolweny, mondo obedo ruoth mar Israel mana gi chiengʼno.

17 Og Omri drog op og al Israel med ham fra Gibbethon og belejrede Thirza.

Eka Omri gi jo-Israel duto mane ni kode nowuok Gibethon mi gimonjo Tirza.

18 Og det skete, der Simri saa, at Staden var indtagen, da gik han ind i Kongens Hus's Palads og opbrændte over sig Kongens Hus med Ild og døde

Kane Zimri oneno ni dalano osekaw, nodhi kama tek mar dala ruoth, nomoko dalano mach molwore. Mine otho,

19 for sine Synders Skyld, hvormed han havde forsyndet sig, idet han gjorde det onde for Herrens Øjne og vandrede i Jeroboams Vej og i hans Synd, som han forsyndede sig med, og hvormed han bragte Israel til at synde.

nikech richo mane otimo, kotimo richo e nyim Jehova Nyasaye kendo kowuotho e yore Jeroboam kendo e richo mane otimo, kod mago mane omiyo jo-Israel otimo.

20 Men det øvrige af Simris Handeler og hans Forbund, som han stiftede, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?

Timbe mamoko mag loch Zimri gi ngʼanyo mane obedogo, donge ondikgi e kitepe mag rapar mag ruodhi Israel?

21 Da delte Israels Folk sig i to Dele, Halvdelen af Folket holdt med Thibni, Ginaths Søn, for at gøre ham til Konge, og Halvdelen holdt med Omri.

Eka jo-Israel nopogore e migepe ariyo; migawo achiel ne chwako Tibni wuod Ginath kaka ruoth, to migawo machielo ne chwako Omri.

22 Men det Folk, som holdt med Omri, blev stærkere end det Folk, som holdt med Thibni, Ginaths Søn; og Thibni døde, og Omri blev Konge.

To joma ne luwo Omri ne onyisore ni gin giteko moloyo mago mag Tibni wuod Ginath. Kamano Tibni notho to Omri nodoko ruoth.

23 I det et og tredivte Asas, Judas Konges, Aar blev Omri Konge over Israel i tolv Aar; i Thirza regerede han i seks Aar.

E higa mar piero adek gachiel mar loch Asa ruodh Juda, Omri nobedo ruodh Israel, nobedo ruoth kuom higni apar gariyo, ka auchiel kuomgi en Tirza.

24 Og han købte Samarias Bjerg af Semer for to Centner Sølv og byggede paa Bjerget og kaldte Stadens Navn, som han byggede, efter Semers Navn, som havde været Herre over Bjerget, Samaria.

Nongʼiewo gode mag Samaria gi Shemer gi fedha ma dirom kilo piero abiriyo kendo mogero dala maduongʼ e got, miluongo ni Samaria, kochake Shemer nying wuon godno.

25 Og Omri gjorde det onde for Herrens Øjne, ja han gjorde ondt fremfor alle, som havde været før ham.

To Omri notimo timbe mamono e nyim Jehova Nyasaye kendo notimo richo mathoth moloyo joma notelo ne.

26 Og han vandrede i al Jeroboams, Nebats Søns, Vej og i hans Synder, hvormed han kom Israel til at synde, saa at de opirrede Herren, Israels Gud med deres Afguder.

Nowuotho e yore duto mag Jeroboam wuod Nebat kod richone mane omiyo jo-Israel otimo, mine gimiyo Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel mirima gi nyisechegi manono.

27 Men det øvrige af Omris Handeler, hvad han gjorde, og hans Magt, hvilken han skaffede sig, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog?

Timbe mamoko mag loch Omri gi gik mabeyo mane otimo, donge ondikgi e kitap rapar mar ruodhi mag Israel?

28 Og Omri laa med sine Fædre og blev begraven i Samaria, og Akab, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Omri noyweyo gi kwerene mi noyike Samaria, kendo Ahab wuode nokawo lochne kaka ruoth.

29 Og i det otte og tredivte Asas, Judas Konges, Aar blev Akab, Omris Søn, Konge over Israel, og Akab, Omris Søn, regerede over Israel i Samaria to og tyve Aar.

E higa mar piero adek gaboro mar loch Asa ruodh Juda, Ahab wuod Omri nobedo ruodh Israel, kendo nobedo ruodh Israel kuom higni piero ariyo gariyo kodak Samaria.

30 Og Akab, Omris Søn, gjorde det onde for Herrens Øjne fremfor alle, som havde været før ham.

Ahab wuod Omri notimo timbe mamono mangʼeny e nyim Jehova Nyasaye moloyo joma notelo ne.

31 Og det skete, som var det ham for lidet, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, at han tog til Hustru Jesabel, Eth-Baals, Zidoniernes Konges Datter, og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.

Ok nine oluwo richo mag Jeroboam wuod Nebat kende, to bende nine okendo Jezebel nyar Ethbal ruodh Sidon mi nochako tiyo ni Baal kendo lame.

32 Og han oprejste Baal et Alter i Baals Hus, som han byggede i Samaria.

Ne oloso kendo mar misango ne Baal e hekalu mar Baal mane osegero e Samaria

33 Akab gjorde og Astartebilledet, og Akab gjorde mere til at opirre Herren, Israels Gud, end alle Israels Konger, som vare før ham.

Ahab bende noloso siro mar Ashera kendo notimo mangʼeny mamoko mondo ochwanygo Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, kendo owangʼ iye moloyo ruodhi duto mag Israel mane nitiere motelone.

34 I hans Dage byggede Betheliteren Hiel Jeriko; det kostede ham Abiram, hans førstefødte Søn, der han lagde dens Grundvold, og Segub, hans yngste Søn, der han satte dens Porte, efter Herrens Ord, som han havde talet ved Josva, Nuns Søn.

E kinde Ahab, Hiel ja-Bethel nochako gero Jeriko kendo. Noketo misene mi wuode makayo miluongo ni Abiram notho kendo kane oguro dhorangeye to wuode ma chogo miluongo ni Segub bende notho, mana kaka wach Jehova Nyasaye mane owacho gi dho Joshua wuod Nun.