Første Kongebog 14

1 Paa samme Tid blev Abia, Jeroboams Søn, syg.

Hichun Jeroboam chapa Abijah ahung dammo tan ahi.

2 Og Jeroboam sagde til sin Hustru: Kære, gør dig rede og forklæd dig, at de ikke skulle kende, at du er Jeroboams Hustru, og gak til Silo; se, der er Ahia, Profeten, han talte til mig, at jeg skulde være Konge over dette Folk.

Jeroboam in ajinu kom a, “Keima ji nahi hi min nahetdoh louna dingin kisem inlang, Shiloh a themgao Ahijah kom’ah ga chen, ama chun Leng kahung chan ding hi eina seipeh ahi.

3 Og du skal tage ti Brød og Kager med dig og en Krukke med Honning og gaa til ham; han skal kundgøre dig, hvad der skal vederfares Drengen.

Changlhah pheng som toh changlhah lum themkhat, khoiju thei khat toh po inlang ichapa khankho ding hi ga dong tan,” ati.

4 Og Jeroboams Hustru gjorde saa og gjorde sig rede og gik til Silo og kom til Ahias Hus, og Ahia kunde ikke se, thi hans Øjne vare dunkle af hans høje Alder.

Hiti chun Jeroboam jinu chu Shiloh a Ahijah kom’ah aga chen ahi. Amachu ana teh lheh tan, kho jong amuchen thei tapoi.

5 Men Herren havde sagt til Ahia: Se, Jeroboams Hustru kommer at udspørge dig i en Sag om sin Søn, thi han er syg; saa og saa skal du tale til hende, og det skal ske, naar hun kommer, da vil hun anstille sig fremmed.

Ahinlah Pathen in Ahijah jah’ah, “Jeroboam jinu chu lim chompu a hikoma hi hung ding ahi. Aman achapa damlouna chung chang’a khu na hungdoh ding ahin adonbut nadia kahilchah bang’a nana donbut ding ahi,” ati peh in ahi.

6 Og det skete, der Ahia hørte hendes Fødders Lyd, da hun gik ind ad Døren, da sagde han: Kom ind, Jeroboams Hustru! hvi anstiller du dig fremmed? thi jeg er sendt til dig med et haardt Budskab.

Ahin Jeroboam jinun Ahijah kot chu ahin phah chu ajah phat in, “Jeroboam jinu, ipi dinga midang dan’a na kilepma na hung ham? Hunglut in,” ati. Hijouchun aman, “Keiman na jah ding thungailou khat ka sei peh nom’e,” ati.

7 Gak, sig til Jeroboam: Saa sagde Herren, Israels Gud: Fordi jeg har ophøjet dig midt af Folket og sat dig til en Fyrste over mit Folk Israel,

“Najipa Jeroboam chu ana seipeh in, Pakai Israel Pathen in najah sah nom chu hiche hi ahi. ‘Keiman nangma hi milham’a kona ka dopsang’a kami Israelte chunga vaihom a kapansah na hin,

8 og jeg har revet Riget fra Davids Hus og givet dig det, og du har ikke været som min Tjener David, som holdt mine Bud, og som vandrede efter mig af sit ganske Hjerte til at gøre alene, hvad ret var for mine Øjne;

Keiman David insunga kon’a lenggam kahe lhah’a, nangma ka peh nahi. Ahinla nangma hi ka lhachapa David toh nabang pon ahi. Aman vang phattin in ka lungdei lam tah in ka thupeh jouse hi alungthim pumpin ajui jing in ahi.

9 men du har gjort ilde fremfor alle, som have været før dig, og du er gaaet hen og har gjort dig andre Guder og støbte Billeder til at opirre mig og har kastet mig bag din Ryg:

Nangin vang nang masanga vaihom jouse sangin thilse nabol jon ahi. Nangman nang dingin semthu pathen ho nakisem in, na sana bongnou lim sem ho hin eiphin lunghang tan ahi. Nang in nei nungsung ahi tah jeh in,

10 Se, derfor vil jeg føre Ulykke over Jeroboams Hus, og jeg vil udrydde af Jeroboams enhver, som er af Mandkøn, baade den bundne og den løsladte i Israel, og borttage Jeroboams Hus's Efterkommere, ligesom man borttager Skarnet, indtil det er aldeles ude med ham.

Keiman nachilhah ho chung’a hamsetna ka chuhsah ding chuleh na chilhah pasal jouse ka suhmang ding, soh hihen hilou hi jong leh Israel lah’a muntin’a na leng chilhah ho jouse aboncha kaban suhmang soh kei ding ahi.

11 Den af Jeroboams, som dør i Staden, skulle Hundene æde, og den, der dør paa Marken, skulle Himmelens Fugle æde; thi Herren har talt det.

Jeroboam insung mite kholaiya thiden jouse, uichan aneh chai ding chule gam lah’a thiho jouse chu muthong in aneh soh kei ding ahi,’ tin Pakaiyin aseiye,” ati.

12 Saa gør du dig rede, gak til dit Hus; naar dine Fødder komme ind i Staden, da skal Barnet dø.

Hijouchun Ahijah’in Jeroboam jinu komah, “Na inlang’a chetan khopi chu na gah lhun lhun le nachapa chu thi ding ahi.

13 Og al Israel skal begræde ham, og de skulle begrave ham, thi denne aleneste skal komme i Graven af Jeroboams, fordi der er noget godt fundet hos ham, for Herren Israels Gud, i Jeroboams Hus.

Israel pumpin lunghem pi uvintin avuidiu ahi, nainsung’a phatecha kivuijah amabou hung hi ding ahi. Ajeh chu Jeroboam insung pumpia hiche chapangpa bouhi Pakai Israel Pathen in alunglhaina a amu ahi bouve,” ati.

14 Og Herren skal oprejse sig en Konge over Israel, som skal udrydde Jeroboams Hus paa samme Dag; og hvad om det alt nu sker?

“Hiche banna hin Pakaiyin Israel akonin lengkhat hin tungdoh intin, ama chun Jeroboam insung pumpi asuhmang ding ahi.

15 Og Herren skal slaa Israel, ligesom Røret bevæges i Vandet, og oprykke Israel af dette gode Land, som han gav deres Fædre, og bortstrø dem paa hin Side Floden, fordi de gjorde sig Astartebilleder og opirrede Herren.

Hiteng chuleh Pakaiyin Israel chu luidung’a pumping killing bang’a lonle le ding ahiuve, chuleh Israelte hi apu apa te’u ana pehna gampha a kon’a abodoh ding chuteng Euphrates vadung gal lang peh’a athe cheh ding ahi. Ajeh chu ama hon semthu pathen Asherah pou ahouvin ahi.

16 Og han skal overgive Israel for Jeroboams Synders Skyld, med hvilke han forsyndede sig, og kom Israel til at synde.

Jeroboam min Israel hi achonset sah jeh chun Pakai Pathen in Israel pumpi hi adalhah ding ahitai.

17 Da gjorde Jeroboams Hustru sig rede og gik og kom til Thirza; der hun kom paa Dørtærskelen af Huset, da døde Drengen.

Hijeh chun Jeroboam jinun Tirjah langa akile in a insung agah chot lut lut achun chapangpa chu athi tan ahi.

18 Og de begrove ham, og al Israel begræd ham, efter Herrens Ord, som han talte ved sin Tjener Ahia, Profeten.

Israel pumpin a lunghempiu vin, Pakaiyin Ahijah a phondohsah bang bangin avui tauvin ahi.

19 Men det øvrige af Jeroboams Handeler, hvorledes han stred, og hvorledes han regerede, se, de Ting ere skrevne i Israels Kongers Krønikers Bog.

Jeroboam vaihomlaija thilsoh dangho jouse agalsat le avaihomna pum in Israel Lengte thusim Lekhabua aki jihlut soh kei jin ahi.

20 Men de Dage, i hvilke Jeroboam var Konge, ere to og tyve Aar, og han laa med sine Fædre, og hans Søn, Nadab, blev Konge i hans Sted.

Jeroboam min Israelte chunga kum somni vai ana hom in ahi. Jeroboam athi phat in achapa Nadab leng ahung changtan ahi.

21 Og Roboam, Salomos Søn, var Konge i Juda; Roboam var et og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede sytten Aar i Jerusalem, den Stad, som Herren havde udvalgt af alle Israels Stammer til at sætte sit Navn der; og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske.

Alangkhat’a Solomon chapa Rehoboam Judahh lengpa chu leng ahung ahungchan chun kum somli le khat anahi tai. Aman Pakai khopi Jerusalema kum som le sagi vai ana hom in ahi. Hiche khopi hi Pakaiyin ama loupina dinga Israel phung jouse lah’a kon’a ahin lhendoh ahi. Rehoboam nu chu Amon gam mi Naamah ahi.

22 Og Juda gjorde det onde for Herrens Øjne, og de opvakte hans Nidkærhed langt mere, end deres Fædre havde gjort, med deres Synder, hvormed de syndede.

Rehoboam vaihom sung hin Judahh mipiten Pakai mitmu’n thilse jing ana bol un, achonset nauvin Pakai ana lunghansah un ahi. Ajeh chu apu apate’u sang in thilse ana habol joh un ahi.

23 Thi ogsaa de opførte sig Høje og Støtter og Astartebilleder paa hver ophøjet Høj og under hvert grønt Træ.

Ajeh chu ama hon muntin’ah milim semthu houna doiphung ho ana semdoh un chuleh thinglim noi tinle thinglhang sang tin ah Asherah doiphung ana tungdoh un ahi.

24 Og der var ogsaa Skørlevnere i Landet, de gjorde efter alle de Hedningers Vederstyggeligheder, som Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.

Gamsung jousea pasal leh numei kijoh ho doiphung jong anasem un ahi. Pakaiyin Israelte masang’a ana nodoh sa milim hou nam mite kidah umtah'a chonnau ho anajuijun ahi.

25 Og det skete i Kong Roboams femte Aar, at Sisak, Kongen af Ægypten, drog op imod Jerusalem.

Rehoboam lengpa vaihom kum nga chan in Egypt lengpa Shishak chun Jerusalem ahin nokhum in ahi.

26 Og han tog Liggendefæet i Herrens Hus og Liggendefæet i Kongens Hus og borttog alle Ting og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo havde ladet gøre.

Aman leng inpi sunga le Pakai Houin sunga sum khol na jouse anachom ngimsel’in, Solomon in ana sem sana Ompho ho jouse jong achom ngimsel tan ahi.

27 Og Kong Roboam lod gøre Kobberskjolde i deres Sted og betroede dem i de øverste Drabanters Haand, som toge Vare paa Døren for Kongens Hus.

Rehoboam Lengpan hiche Ompho chu sum-eng ana semin ana koi khel in ahi, hiche hochu Leng inpi ngah apipui hon angah tup diuvin angansen ahi.

28 Og det skete, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Hus, bare Drabanterne dem frem, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer.

Lengpa chu Pakai Houin na acheji phattengleh hiche Ompho ho chu ahin ladoh jiuvin chujouteng le in-ngah ho umna indan sunga akoijiuvin ahi.

29 Men det øvrige af Roboams Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judas Kongers Krønikers Bog?

Rehoboam vaihom sung’a thilsoh adangho jouse chu Judahh lengte thusim Lekhabua chun aki jihlut soh kei jin ahi.

30 Og der var Krig imellem Roboam og imellem Jeroboam alle Dagene.

Rehoboam le Jeroboam kikah a gal ana kisat machet jing in ahi.

31 Og Roboam laa med sine Fædre og blev begraven hos sine Fædre i Davids Stad, og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske; og Abiam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Rehoboam chu athi phat in apu apate toh David khopia anavui un ahi. Rehoboam nu chu Amon gam mi Naamah ahi. Ama bannah achapa Abijah leng ahung chang tan ahi.