Første Kongebog 13
1 Og se, der kom en Guds Mand af Juda efter Herrens Ord til Bethel, medens Jeroboam stod ved Alteret for at gøre Røgelse.
Mais voici, un homme de Dieu vint de Juda à Béthel, par la parole de l'Éternel, comme Jéroboam se tenait près de l'autel pour offrir des parfums.
2 Og han raabte imod Alteret efter Herrens Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde Herren: Se, for Davids Hus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal ofre paa dig Højenes Præster, som gøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskers Ben paa dig.
Et il cria contre l'autel, par la parole de l'Éternel, et dit: Autel, autel! ainsi dit l'Éternel: Voici un fils naîtra à la maison de David; son nom sera Josias; il immolera sur toi les sacrificateurs des hauts lieux qui brûlent sur toi des parfums; et on brûlera sur toi des ossements d'homme!
3 Og han gav paa den samme Dag et underligt Tegn og sagde: Dette er det underlige Tegn paa, at Herren har talt dette: Se, Alteret skal revne, og Asken, som er derpaa, skal adspredes.
Et il donna, le jour même, un signe en disant: C'est ici le signe que l'Éternel a parlé: Voici l'autel se fendra, et la cendre qui est dessus sera répandue.
4 Og det skete, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham! og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa at han ikke kunde drage den tilbage til sig.
Et quand le roi entendit la parole que l'homme de Dieu prononçait à voix haute contre l'autel de Béthel, Jéroboam étendit sa main de dessus l'autel, en disant: Saisissez-le! Et la main qu'il étendait contre lui devint sèche, et il ne put la ramener à lui.
5 Og Alteret revnede, og Asken blev adspredt fra Alteret efter det underlige Tegn, som den Guds Mand havde givet ved Herrens Ord.
L'autel aussi se fendit, et la cendre qui était dessus fut répandue, conformément au signe que l'homme de Dieu avait donné, par la parole de l'Éternel.
6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kære, bed ydmygeligt for Herren din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme tilbage til mig igen. Da bad den Guds Mand ydmygeligt for Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.
Alors le roi prit la parole et dit à l'homme de Dieu: Implore, je te prie, l'Éternel ton Dieu, et prie pour moi, pour que ma main puisse revenir à moi. Et l'homme de Dieu implora l'Éternel, et la main du roi put revenir à lui; et elle fut comme auparavant.
7 Og Kongen sagde til den Guds Mand: Kom hjem med mig, og vederkvæg dig, og jeg vil give dig en Gave.
Puis le roi dit à l'homme de Dieu: Entre avec moi dans la maison, et te restaure; et je te ferai un présent.
8 Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Hus, gaar jeg dog ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted.
Mais l'homme de Dieu dit au roi: Quand tu me donnerais la moitié de ta maison, je n'entrerais pas chez toi, et je ne mangerais de pain ni ne boirais d'eau en ce lieu-ci.
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ej drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vej, paa hvilken du kom.
Car j'ai reçu cet ordre de l'Éternel, qui m'a dit: Tu ne mangeras point de pain et ne boiras point d'eau, et tu ne reviendras point par le chemin par lequel tu seras allé.
10 Og han gik bort ad en anden Vej og vendte ikke tilbage ad den Vej, som han var kommen til Bethel.
Il s'en alla donc par un autre chemin et ne retourna point par le chemin par lequel il était venu à Béthel.
11 Og der boede en gammel Profet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talte til Kongen, og de fortalte deres Fader dem.
Or, il y avait un vieux prophète qui demeurait à Béthel, à qui son fils vint raconter toutes les choses que l'homme de Dieu avait faites ce jour-là à Béthel, et les paroles qu'il avait dites au roi; et comme les fils les rapportaient à leur père,
12 Og deres Fader sagde til dem: Hvor er den Vej, han gik ad? thi hans Sønner havde set Vejen, ad hvilken den Guds Mand, som var kommen fra Juda, gik bort.
Celui-ci leur dit: Par quel chemin s'en est-il allé? Or, ses fils avaient vu le chemin par lequel l'homme de Dieu qui était venu de Juda, s'en était allé.
13 Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.
Et il dit à ses fils: Sellez-moi l'âne. Et ils lui sellèrent l'âne; et il monta dessus.
14 Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under Egen og sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda? og han sagde: Ja.
Ainsi il s'en alla après l'homme de Dieu; et il le trouva assis sous un chêne, et il lui dit: Es-tu l'homme de Dieu qui est venu de Juda? Et il lui dit: C'est moi.
15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød!
Et il lui dit: Viens avec moi à la maison et mange du pain.
16 Og han sagde: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og komme med dig, jeg vil hverken æde Brød, ej heller drikke Vand med dig paa dette Sted.
Mais il répondit: Je ne puis retourner avec toi, ni entrer chez toi; et je ne mangerai point de pain, ni ne boirai d'eau avec toi dans ce lieu;
17 Thi der skete et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand der, du skal ikke vende tilbage, at gaa ad den Vej, paa hvilken du kom.
Car il m'a été dit par la parole de l'Éternel: Tu n'y mangeras point de pain et tu n'y boiras point d'eau; et tu ne retourneras point par le chemin par lequel tu seras allé.
18 Og han sagde til ham: Jeg er og en Profet som du, og en Engel talte med mig ved Herrens Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Hus, at han æder Brød og drikker Vand; men han løj for ham.
Et il lui dit: Moi aussi, je suis prophète comme toi; et un ange m'a parlé, de la part de l'Éternel, et m'a dit: Ramène-le avec toi dans ta maison, et qu'il mange du pain et boive de l'eau. Il lui mentait.
19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Hus og drak Vand.
Alors il s'en retourna avec lui, et il mangea du pain et but de l'eau dans sa maison.
20 Og det skete, der de sade til Bords, da skete Herrens Ord til Profeten, som havde ført ham tilbage,
Et il arriva, comme ils étaient assis à table, que la parole de l'Éternel fut adressée au prophète qui l'avait ramené.
21 og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi du har været genstridig imod Herrens Mund og ikke har holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
Et il cria à l'homme de Dieu, qui était venu de Juda: Ainsi parle l'Éternel: Parce que tu as été rebelle à l'ordre de l'Éternel, et que tu n'as point gardé le commandement que l'Éternel ton Dieu t'avait donné,
22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, om hvilket jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand: Derfor skal dit Legeme ikke komme til dine Fædres Grav.
Mais que tu t'en es retourné, et que tu as mangé du pain et bu de l'eau dans le lieu dont il t'avait dit: N'y mange point de pain et n'y bois point d'eau; ton corps n'entrera point au tombeau de tes pères.
23 Og det skete, efter at han havde ædt Brød, og efter at han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Profeten, som han havde ført tilbage.
Après qu'il eut mangé du pain et qu'il eut bu, il fit seller l'âne pour le prophète qu'il avait ramené.
24 Saa drog han bort, og en Løve mødte ham paa Vejen og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Vejen, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet.
Et celui-ci s'en alla, et un lion le trouva dans le chemin et le tua; et son corps était étendu dans le chemin, et l'âne se tenait auprès du corps; le lion aussi se tenait auprès du corps.
25 Og se, Folket som gik der forbi og saa Legemet kastet paa Vejen og Løven staa hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, som den gamle Profet boede udi.
Et voici, quelques passants virent le corps étendu dans le chemin, et le lion qui se tenait auprès du corps; et ils vinrent le dire dans la ville où demeurait le vieux prophète.
26 Der Profeten, som havde ført ham tilbage af Vejen, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var genstridig imod Herrens Mund, derfor gav Herren ham til Løven, og den sønderrev ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talte til ham.
Quand le prophète qui avait ramené du chemin l'homme de Dieu, l'eut appris, il dit: C'est l'homme de Dieu qui a été rebelle à l'ordre de l'Éternel. L'Éternel l'a livré au lion, qui l'a déchiré et l'a tué, selon la parole que l'Éternel lui avait dite.
27 Og han talte til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.
Et il dit a ses fils: Sellez-moi l'âne; et ils le sellèrent.
28 Og han drog hen og fandt hans Legeme kastet paa Vejen og Asenet og Løven staaende hos Legemet; Løven havde ikke ædt Legemet og ikke sønderrevet Asenet.
Et il alla, et trouva son corps gisant dans le chemin, et l'âne et le lion qui se tenaient auprès du corps; le lion n'avait pas dévoré le corps et n'avait pas déchiré l'âne.
29 Da tog Profeten den Guds Mands Legeme op og lagde det paa Asenet og førte det tilbage; saa kom den gamle Profet til Staden for at begræde og begrave ham.
Et le prophète releva le corps de l'homme de Dieu, et le mit sur l'âne, et le ramena. Et ce vieux prophète revint dans la ville pour en faire le deuil et l'ensevelir.
30 Og han lagde hans Legeme i sin egen Grav, og de begræd ham, sigende: Ak, min Broder!
Et il mit son corps dans son tombeau; et ils pleurèrent sur lui, en disant: Hélas, mon frère!
31 Og det skete, efter at han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner: Naar jeg dør, da skulle I begrave mig i Graven, i hvilken den Guds Mand er begraven: Lægger mine Ben hos hans Ben!
Et après l'avoir enseveli, il dit à ses fils: Quand je serai mort, ensevelissez-moi dans le tombeau où est enseveli l'homme de Dieu; et mettez mes os à côté de ses os.
32 Thi det Ord skal vist ske, som han raabte efter Herrens Ord imod Alteret, som er i Bethel, og imod alle Huse paa Højene, som ere i Samarias Stæder.
Car elle s'accomplira certainement la parole qu'il a prononcée à voix haute, de la part de l'Éternel, contre l'autel qui est à Béthel et contre toutes les maisons des hauts lieux qui sont dans les villes de Samarie.
33 Efter denne Handel vendte Jeroboam ikke om fra sin onde Vej; men han vendte om og gjorde Højenes Præster af Folket i Flæng; hvem der havde Lyst, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Højene.
Néanmoins Jéroboam ne se détourna point de sa mauvaise voie; mais il fit de nouveau, pour les hauts lieux, des sacrificateurs pris de tout le peuple; et il instituait qui le voulait, pour en faire un sacrificateur des hauts lieux.
34 Og denne Gerning blev Jeroboams Hus til Synd, saa at det skulde udslettes og udryddes af Jorderige.
Et cela augmenta tellement le péché de la maison de Jéroboam, qu'elle fut effacée et exterminée de dessus la terre.
