Første Kongebog 13
1 Og se, der kom en Guds Mand af Juda efter Herrens Ord til Bethel, medens Jeroboam stod ved Alteret for at gøre Røgelse.
Pakai thupeh dungjuiyin, Pathen mikhat Judahh akonin Bethel’ah ahungin, Jeroboam in maicham ajot’a gimnamtui hal ding agah got laitah’in aga lhung in ahi.
2 Og han raabte imod Alteret efter Herrens Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde Herren: Se, for Davids Hus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal ofre paa dig Højenes Præster, som gøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskers Ben paa dig.
Hichun Pakai thupeh dungjuiyin, ahung apengjah jengin, “Vo maicham maicham! Pakaiyin hitin aseiye, ‘David chilhah lah’a Josiah kiti khat hung peng ding ahi. Amahin tua cheptan loute maicham a lhacha’a pang ji ho, nachunga kilhaina gan thatji thempu ho hi nangma chunga athagam ding chule na chung ahi mihem gule chang hung kilhut vam ding ahi, tin ahung seije,” ati.
3 Og han gav paa den samme Dag et underligt Tegn og sagde: Dette er det underlige Tegn paa, at Herren har talt dette: Se, Alteret skal revne, og Asken, som er derpaa, skal adspredes.
Hiche nikho mama chun Pathen in a Thupeh adih ahi hetthei nan, melchihna khat apen ahi. Aman ajah’a, “Pakaiyin hiche melchihna hi pe dingin kitepna aneiye; hiche maicham hi kehni hung kiso ding chule avut vam ho chu tol’a hung kithe lha ding ahi,” ati.
4 Og det skete, der Kongen hørte den Guds Mands Ord, som raabte imod Alteret i Bethel, da rakte Jeroboam sin Haand ud fra Alteret og sagde: Griber ham! og hans Haand visnede, som han udrakte imod ham, saa at han ikke kunde drage den tilbage til sig.
Jeroboam Lengpan Bethel maicham douna hung kisei chu ajah phat in, themgaopa chu akoh-in, “Hiche pachu man un!” tin ahinsam tan ahi. Ahinlah hiche pettah chun Lengpa khut chu ahung ngoijin adingden tan, anung lahdoh jou tapon ahi.
5 Og Alteret revnede, og Asken blev adspredt fra Alteret efter det underlige Tegn, som den Guds Mand havde givet ved Herrens Ord.
Hiche pettah chun maicham chu ahung lengkeh jengin, Pathen mipan aseibang bangin maicham sunga kon chun vutvam jouse chu ahung kibo lhan ahi.
6 Da svarede Kongen og sagde til den Guds Mand: Kære, bed ydmygeligt for Herren din Guds Ansigt, og bed for mig, at min Haand maa komme tilbage til mig igen. Da bad den Guds Mand ydmygeligt for Herrens Ansigt, og Kongens Haand kom tilbage til ham og blev, som den var tilforn.
Lengpa chu Pathen mipa kom’a hung peng jah jengin, “Pakai na Pathen heng’a ka khut adamthei na dingin nei taopeh tan,” ati. Hichun Pathen mipa chu Pakai kom’a atao tan ahile Lengpa khut chu adamhel jengin achat le theitan ahi.
7 Og Kongen sagde til den Guds Mand: Kom hjem med mig, og vederkvæg dig, og jeg vil give dig en Gave.
Hichun Lengpan Pathen mipa kom a chun, “Hungin ka in lang’a che hi tin, an hung nen lang kipa thilpeh jong nape ing’e,” ati.
8 Men den Guds Mand sagde til Kongen: Dersom du vilde give mig Halvdelen af dit Hus, gaar jeg dog ikke med dig, og jeg vil ikke æde Brød og ikke drikke Vand paa dette Sted.
Pathen mipan Lengpa kom achun, “Na lenggam akeh khat neipeh ding hi jong leh nang toh kilhon khom pong’e, keiman hiche mun’a hi nehle chah kahol lou ding ahi,
9 Thi det er mig saa budet ved Herrens Ord og sagt: Du skal ikke æde Brød og ej drikke Vand, og du skal ikke vende tilbage ad den Vej, paa hvilken du kom.
Ajeh chu Pakai Pathen in, nangman hiche munna naum laisea neh le chah nahol lou ding chuleh hiche lampi mama a hi Judah gam mun na hung kile kit ding ahi, tin athupeh einei jin ahi,” ati.
10 Og han gik bort ad en anden Vej og vendte ikke tilbage ad den Vej, som han var kommen til Bethel.
Hijeh chun aman Bethel adalhan lam chom aho in ainlang ajon tan ahi.
11 Og der boede en gammel Profet i Bethel, og hans Søn kom og fortalte ham al den Gerning, som den Guds Mand gjorde den Dag i Bethel, de Ord, som han talte til Kongen, og de fortalte deres Fader dem.
Hichepet hin Bethel muna chun themgao tehse khat ana cheng in, chuin achapate chu ainmun’u ahunglhun phat in, Bethel a Pathen mipan athilbol ho chu ana seipeh tan ahi. Chuleh hiche Lengpa kom’a a thusei ho jong chu a seipeh un ahi.
12 Og deres Fader sagde til dem: Hvor er den Vej, han gik ad? thi hans Sønner havde set Vejen, ad hvilken den Guds Mand, som var kommen fra Juda, gik bort.
Hichun tehsepu chun, “Hoilang che tantem?” tin adong in ahi leh, amahon Pathen mipan hoiche lang pen aho ham tichu apao chu ana seipeh un ahi.
13 Da sagde han til sine Sønner: Sadler mig Asenet; og de sadlede Asenet til ham, og han red derpaa.
Tehsepu chun achate kom ah, “Gangtah in sangan chung’a chun toupha nei koi loiyun,” atinle, achaten sangan chunga chu toupha chu akoi peh un, ama jong atou doh in,
14 Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under Egen og sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda? og han sagde: Ja.
Pathen mipa chu adeltan ahileh, ama chu thingphung lentah khat noija chun ana tou agamudoh in ahi. Tehsepun, “Judah gam’a kona hung Pathen mipa chu na him?” atileh aman jong, “Henge ama chu ka hi naiye,” ati.
15 Da sagde han til ham: Kom hjem med mig og æd Brød!
Hichun aman Pathen mipa koma chun, “Hung in ka in ah bu hung nen,” ati.
16 Og han sagde: Jeg kan ikke vende tilbage med dig og komme med dig, jeg vil hverken æde Brød, ej heller drikke Vand med dig paa dette Sted.
Aman a donbut in, “Ahipoi kei hung thei pong’e, keima hiche mun’a hi anneh tuidon bol thei pong’e,
17 Thi der skete et Ord til mig ved Herrens Ord: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand der, du skal ikke vende tilbage, at gaa ad den Vej, paa hvilken du kom.
Ajeh chu Pakaiyin hiche munna naum laisen anneh tuidon nabol lou ding ahi, chu leh na hungna lampi hi mang cha a nahung kile theilou ding ahi, tin ei sei peh in ahi,” ati.
18 Og han sagde til ham: Jeg er og en Profet som du, og en Engel talte med mig ved Herrens Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Hus, at han æder Brød og drikker Vand; men han løj for ham.
Ahin tehsepun adonbut in, “Kei jong themgao khat kahi, Pakaiya konin vantil khat in hiche thupeh hi ei hinpen, ama chu na in’a pui inlang an nehsah in tui donsah in eiti,” ati. Amavang tehsepu chun ajou asei ahi.
19 Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Hus og drak Vand.
Hiti chun akinungle lhontan, Pathen mipan tehsepu in achun an anen, tui adon tan ahi.
20 Og det skete, der de sade til Bords, da skete Herrens Ord til Profeten, som havde ført ham tilbage,
Hitia chu amani atou khompet lhon chun Pakaija konin Themgao tehsepu kom achun thupeh khat ahung lhung tan ahile,
21 og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi du har været genstridig imod Herrens Mund og ikke har holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
Ama jong Judahh a kona hung Pathen mipa koma chun apeng jah in, “Nangin Pakai thupeh chu na sukeh’in, Pakai na Pathen in thu napeh dungjui jin na chon tapoi.
22 men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, om hvilket jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand: Derfor skal dit Legeme ikke komme til dine Fædres Grav.
Hilai munna na hung kilen, na nen, na don in, ne hih in don hih in kati chu na sumil tai. Hiti ahiyeh chun, natahsa hi napu napate lupna a kivuilou ding ahitai,” ati.
23 Og det skete, efter at han havde ædt Brød, og efter at han havde drukket, da sadlede han Asenet til ham, nemlig til Profeten, som han havde ført tilbage.
Pathen mipan aneh a adon jouvin Themgao tehsepu chun ama sangan chunga chun toupha apha dohpeh in,
24 Saa drog han bort, og en Løve mødte ham paa Vejen og dræbte ham; og hans Legeme var kastet paa Vejen, og Asenet stod hos det, og Løven stod hos Legemet.
Hichun Pathen mipa chu akipatdoh tan ahi. Hitia chu inlam jona ache laitah in, humpi khat atoh khan athat tan ahi. Atahsa chu lamlen chung ah akijamin, sangan le humpi chu ana ding khom lhonin ahi.
25 Og se, Folket som gik der forbi og saa Legemet kastet paa Vejen og Løven staa hos Legemet, de kom og sagde det i Staden, som den gamle Profet boede udi.
Mi phabep in along lampia kijam le akoma sakei ding atoh khauvin, hichun Themgao tehsepu umna Bethel geiyin acheuvin athilmu u chu aga seipeh tauve.
26 Der Profeten, som havde ført ham tilbage af Vejen, hørte det, da sagde han: Det er den Guds Mand, som var genstridig imod Herrens Mund, derfor gav Herren ham til Løven, og den sønderrev ham og dræbte ham efter Herrens Ord, som han talte til ham.
Themgao tehsepu chun athu ajahdoh phat’in, “Hiche Pathen mipa hin, Pathen thupeh anit lou ahin, Pakaiyin keipi chu athasah’a athusei chu asuh bulhit ahi tai,” atin ahi.
27 Og han talte til sine Sønner og sagde: Sadler mig Asenet; og de sadlede det.
Themgaopa luipan chun achate kom’ah, “Sangan chung’a chun toupha hin koijun,” atin, ahin koipeh phat un,
28 Og han drog hen og fandt hans Legeme kastet paa Vejen og Asenet og Løven staaende hos Legemet; Løven havde ikke ædt Legemet og ikke sønderrevet Asenet.
Ama ache in, atahsa lamlen chunga lum chu agamu’n, a sangan leh humpi akom’a ana din nah lai vang'in, humpi chun ana nedeh pon chule Sangan jong chu ima ana tipon ahi.
29 Da tog Profeten den Guds Mands Legeme op og lagde det paa Asenet og førte det tilbage; saa kom den gamle Profet til Staden for at begræde og begrave ham.
Themgaopa chun Pathen mipa tahsa chu a sangan chung’a chun akoiyin, khopi lang a chun along op dingin ahin pon ahi.
30 Og han lagde hans Legeme i sin egen Grav, og de begræd ham, sigende: Ak, min Broder!
Aman lhan’ah avui in, lhase tah in akap in “Vo ka sopipa,” atin ahi.
31 Og det skete, efter at han havde begravet ham, da sagde han til sine Sønner: Naar jeg dør, da skulle I begrave mig i Graven, i hvilken den Guds Mand er begraven: Lægger mine Ben hos hans Ben!
Hichejou chun Themgao pa chun achate kom’ah, “Keima ka thi teng leh Pathen mipa kivuina lhan ah hin nei hin vui uvin lang, kagu hi ama gu panga hin lupsah un,” ati.
32 Thi det Ord skal vist ske, som han raabte efter Herrens Ord imod Alteret, som er i Bethel, og imod alle Huse paa Højene, som ere i Samarias Stæder.
“Ajeh chu Pakaiyin Samaria khopi sung’a khopi holah a ki semdoh semthu pathen houna maicham leh Bethel maicham douna Pakaiyin ana phondohsa chu guilhung tei ding hija ahi,” ati.
33 Efter denne Handel vendte Jeroboam ikke om fra sin onde Vej; men han vendte om og gjorde Højenes Præster af Folket i Flæng; hvem der havde Lyst, hans Haand fyldte han, og de bleve Præster paa Højene.
Ahivang in hitobang thilsoh nung jengin jong, Jeroboam in athilse bolna a konin akihei mangdeh pon ahi. Aman milham lah a konin Thempu ana lheng jing nalaiyin ahi. Semthu pathen houna doiphung’a thempu dingin apang nom jouse anapan sah jengin ahi.
34 Og denne Gerning blev Jeroboams Hus til Synd, saa at det skulde udslettes og udryddes af Jorderige.
Hiche hi chonset nasatah ahung hitan chule Jeroboam chilhah ho leiset chunga konin suhmang in aumlo tan ahi.
