Første Kongebog 11

1 Og Kong Salomo elskede mange fremmede Kvinder foruden Faraos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,

Solomon el lungse mutan sac puspis. Sayen acn se nutin tokosra Egypt, el oayapa payuk sin mutan Hit, ac mutan Moab, Ammon, Edom, ac Sidon.

2 af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaar ikke ind til dem og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visselig bøje eders Hjerter efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kærlighed.

El payuk nu selos el ne etu lah LEUM GOD El tuh fahk nu sin mwet Israel, ‘Kowos fah tiana apayuki nu sin mwet in mutunfacl saya, mweyen mwet ingan ac mau kifuskowosla in alu nu sin god lalos.’

3 Og hans Hustruer vare syv Hundrede Fruer og tre Hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøjede hans Hjerte.

Solomon el tuh payuk sin mutan fisrak itfoko, ac oasr pac mutan kulansap tolfoko kial. Mutan inge elos furokolla liki LEUM GOD,

4 Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.

ac ke pacl se el matuoh, elos kifasulla nu ke alu nu sin god saya. El tia oana David, papa tumal, su arulana inse pwaye nu sin LEUM GOD lal.

5 Thi Salomo vandrede efter Astoreth, Zidoniernes Gud, og efter Milkom, Ammoniternes Vederstyggelighed.

Solomon el tuh alu nu sin Astarte, god mutan lun Sidon, oayapa nu sin Molech, god na srungayuk se lun mwet Ammon.

6 Og Salomo gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og vandrede ikke fuldkommelig efter Herren som David, hans Fader.

El oru ma koluk lain LEUM GOD, ac tiana inse pwaye nu sel, in oana inse pwaye lal David, papa tumal.

7 Da byggede Salomo en Høj til Kamos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molek, Ammons Børns Vederstyggelighed.

El musaela sie acn in alu nu sel Chemosh (god na srungayuk se lun mwet Moab), ac sie pac acn in alu nu sel Molech (god na srungayuk lun mwet Ammon), fin eol soko oan kutulap in Jerusalem.

8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Kvinder, som gave Røgelse og ofrede til deres Guder.

El oayapa musaela nien alu puspis nu sin mutan sac nukewa kial, tuh elos in ku in akosak mwe keng ac orek kisa nu sin god lalos we.

9 Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra Herren, Israels Gud, som havde aabenbaret sig for ham to Gange,

Ke ma inge, LEUM GOD El kasrkusrak sel Solomon, mweyen insial tuh forla liki LEUM GOD lun Israel, su sikyang nu sel pacl luo

10 og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som Herren havde befalet.

ac fahk nu sel ke ouiya se inge mu elan tia alu nu sin god saya. A Solomon el tia akos ma LEUM GOD El sapkin nu sel.

11 Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi saadant er hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tjener det.

Ke ma inge LEUM GOD El fahk nu sel, “Ke sripen kom sifacna sulela tuh kom in kunausla wulela lom yuruk, ac kom tia akos ma nga sapkin nu sum, nga wuleot nu sum inge lah nga ac eisla tokosrai liki kom ac sang nu sin sie sin mwet pwapa fulat lom.

12 Dog vil jeg ikke gøre det i dine Dage, for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.

Tusruktu, ke sripal David, papa tomom, nga ac tia oru ma inge in pacl lom, a ac fah sikyak in pacl lun wen nutum.

13 Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige fra dig; een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners Skyld, og for Jerusalems Skyld, som jeg har udvalgt.

Ac nga fah tia eisla tokosrai uh nufon lukel. Nga fah srela sie sruf tuh in ma lal ke sripal David, mwet kulansap luk, ac ke sripen Jerusalem, siti se su nga sulela tuh in acn sik.”

14 Og Herren opvakte Salomo en Modstander, nemlig Edomiteren Hadad, han var af Kongens Sæd i Edom.

Ouinge LEUM GOD El purakak insial Hadad, su ma in sou in leum lun acn Edom, tuh elan tuyak lainul Solomon.

15 Thi det skete, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de ihjelslagne, da slog han alt Mandkøn i Edom.

Mweyen ke David el muta Edom, Joab, mwet kol fulat lun un mwet mweun lal, el som in pikinya mwet misa ke mweun, tuh el laesla ac uniya mukul nukewa in acn Edom.

16 Thi Joab og al Israel bleve der seks Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkøn i Edom.

(Joab ac mwet Israel nukewa su welul elos muta Edom ke malem onkosr, nwe ke na elos uniya nufon mukul in acn Edom.)

17 Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten, og Hadad var en liden Dreng.

Tusruktu Hadad ac kutu sin mwet Edom su mwet kulansap lun papa tumal ah, elos kaingla nu Egypt. (Ke pacl se ingan, Hadad el srakna tulik.)

18 Og de droge op fra Midian og kom til Paran, og de toge Mænd med sig fra Paran og kom til Ægypten til Farao, Kongen i Ægypten, og han gav ham et Hus og tilsagde ham Underholdning og gav ham Land.

Elos som liki acn Midian nu Paran, ac oasr kutu mwet welulosyang we. Na elos som nu Egypt nu yurin tokosra lun Egypt, su sang acn lal Hadad, ac sie lohm, ac kasrel ke mwe mongo.

19 Og Hadad fandt stor Naade for Faraos Øjne; og han gav ham til Hustru sin Hustrus Søster, Dronning Takfenes's Søster.

Hadad el arulana ohi sin tokosra sac, pwanang tokosra el sang tamtael se wien Kasra Tahpenes, mutan kial ah, tuh in mutan kial Hadad.

20 Og Takfenes's Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Takfenes afvante ham udi Faraos Hus, og Genubath var i Faraos Hus midt iblandt Faraos Børn.

Mutan sac el oswela sie wen nu sel Hadad, inel pa Genubath, ac kasra el tufahlla wi tulik mukul nutin tokosra ke inkul fulat sin tokosra.

21 Der Hadad hørte i Ægypten, at David laa med sine Fædre, og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Farao: Lad mig fare, at jeg kan drage til mit Land.

Ke Hadad el lohngak in acn Egypt lah Tokosra David ac Joab, mwet kol fulat lun un mwet mweun, eltal misa, na el fahk nu sin tokosra Egypt, “Nunak munas, filiyula nga in folokla nu yen sik ah.”

22 Og Farao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og se, du søger at drage til dit Land; og han sagde: Mig fattes intet, men lad mig dog fare.

Na tokosra el siyuk sel, “Efu? Ya oasr ma nga sufalla kac ac tia sot nu sum, pa sis kom lungse folokla nu yen sum ah?” Na Hadad el topuk nu sel tokosra, “Wangin, tuh nga siyuk kom in filiyula ngan som.” Na el folokla nu yen sel.

23 Gud opvakte ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba,

God El oayapa oru Rezon, wen natul Eliada, elan forla lainul Solomon. Rezon el sie mwet kulansap lal Tokosra Hadadezer lun Zobah, na el kaingla lukel.

24 og samlede Mænd til sig og blev Høvedsmand for en Trop, der David slog dem; og de droge til Damaskus og boede i den og regerede i Damaskus.

Tok el ekla sifen sie un mwet pwapa sulal. (Ma inge sikyak tukun pacl se David el kutangulla Hadadezer, ac uniya mwet mweun lun acn Syria, su welul lac.) Toko, Rezon ac u se lal ah som muta Damascus, na mwet welul ingan elos akwalyalak tuh elan tokosra lun Syria.

25 Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og det var foruden det onde, som Hadad gjorde; og han hadede Israel og blev Konge over Syrien.

El mwet lokoalok se lun mwet Israel ke lusenna moul lal Solomon, oana Hadad ke el tuh arulana lain mwet Israel ac kwaselos ke pacl se el tuh tokosra lun acn Edom.

26 Og Jeroboam, Nebats Søn, en Efratiter fra Zareda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enke, Salomos Tjener, han opløftede ogsaa Haand imod Kongen.

Sie pac sin mwet ma forla lainul Tokosra Solomon pa Jeroboam, wen natul Nebat mwet Zeredah in acn Ephraim. Jeroboam el siena sin mwet pwapa fulat lal Solomon. Nina kial pa Zeruah, katinmas se.

27 Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haand imod Kongen: Salomo byggede Millo og tillukkede det aabne Sted paa Davids sin Faders Stad.

Pa inge sramsram ke alein se inge: Solomon el tuh koano layen kutulap in acn Jerusalem, ac akwoye acn musalla ke pot uh.

28 Og Manden Jeroboam var et dygtigt Menneske, og der Salomo saa den unge Karl, at han udrettede Gerningen vel, da beskikkede han ham over alt Josefs Hus's Arbejde.

Jeroboam el mukul fusr na fas se, ac ke Solomon el liye lah el arulana alken ke orekma, el sulella tuh elan karingin orekma nukewa lun mwet ma el kumakin nu ke orekma lal in acn lun sruf Manasseh ac Ephraim.

29 Og det skete paa samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Siloniteren Ahia, Profeten, traf ham paa Vejen og han var iført et nyt Klædebon, og de to vare alene paa Marken.

Sie len ah ke Jeroboam el mukena fahsr liki acn Jerusalem, Ahijah, mwet palu Shiloh, el sonol inkanek ah yen mwesis likin siti uh.

30 Og Ahia tog fat i det nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.

Ahijah el sarukla nuknuk lik na oa ac sasu se el nukum, ac seseya nu ke ip singoul luo.

31 Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: Se, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer.

Ac el fahk nu sel Jeroboam, “Eis singoul ip kac in ma lom, mweyen LEUM GOD lun Israel El fahk nu sum mu, ‘Nga ac eisla tokosrai lukel Solomon, ac nga fah sot nu sum singoul sruf uh.

32 Men han skal have den ene Stamme for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

Solomon el ac fah sruokyana sie sruf ke sripal David, mwet kulansap luk, ac ke sripen Jerusalem, siti se su nga sulela inmasrlon facl Israel nufon tuh in ma luk.

33 fordi de have forladt mig og nedbøjet sig for Astoreth, Zidoniernes Gud, for Kamos, Moabiternes Gud, og for Milkom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veje til at gøre, hvad ret var for mine Øjne, og mine Skikke og mine Forskrifter som David hans Fader.

Nga ac oru ma inge mweyen Solomon el sisyula, ac alu nu sin god inge lun mutunfacl saya: Astarte (god mutan lun acn Sidon), Chemosh (god lun acn Moab), ac Molech (god lun acn Ammon). Solomon el tia akosyu. El tia oana David, papa tumal, a el oru ma sutuu ac tia karinganang ma sap luk ac oakwuk luk.

34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget ud af hans Haand; men jeg vil lade ham blive en Fyrste i alle hans Livs Dage, for Davids min Tjeners Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.

Tusruktu, nga ac fah tia eisla nufon tokosrai uh lukel Solomon, a nga fah sang tuh elan leum ke lusenna moul lal. Nga ac fah oru ouinge ke sripen mwet kulansap luk David, su nga tuh sulela ac el tuh akos ma sap luk ac oakwuk luk.

35 Men jeg vil tage Riget ud af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer.

Nga ac eisla tokosrai liki wen natul Solomon, ac sot sruf singoul nu sum,

36 Og jeg vil give hans Søn en Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.

tusruktu nga ac sang sie sruf uh nu sin sie wen natul Solomon, tuh sie sin fita lal David, mwet kulansap luk, fah leumi acn Jerusalem nwe tok — siti se su nga sulela tuh mwet uh in alu nu sik we.

37 Og dig vil jeg antage, at du skal regere over alt det, din Sjæl begærer, og du skal være Konge over Israel.

Jeroboam, nga ac oru tuh kom fah tokosra lun Israel, ac kom ac fah leum fin acn nukewa kom lungse.

38 Og det skal ske, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veje og gør det, som er ret for mine Øjne, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David, min Tjener, gjorde: Da vil jeg være med dig og bygge et bestandigt Hus, saaledes som jeg byggede David, og give dig Israel.

Kom fin akosyu in ma nukewa, ac moul fal nu ke ma sap luk, ac akinsewowoyeyu ke kom oru ma nga sapkin, oana ke mwet kulansap luk David el oru, na nga ac fah wi kom pacl nukewa. Nga fah akwalyekomyak tuh kom in tokosra lun Israel, ac wen nutum elos fah tokosra tukum, oana nga tuh oru nu sel David.

39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.

Ke sripen ma koluk lal Solomon, nga fah kalyei mwet in fwil natul David, tusruktu ac fah tia nwe tok.’”

40 Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten, til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten, indtil Salomo døde.

Ouinge Solomon el srike in unilya Jeroboam, a Jeroboam el kaingla nu yorol Tokosra Shishak lun Egypt, ac el muta we nwe ke Solomon el misa.

41 Men det øvrige af Salomos Handeler, og alt, hvad han har gjort, og hans Visdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Krønikers Bog?

Ma nukewa saya ma Solomon el orala, ke orekma lal ac lalmwetmet lal, simla oasr in [Sramsram Matu Kacl Solomon].

42 Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.

El muta Jerusalem ac tokosra fin acn Israel nufon ke yac angngaul.

43 Og Salomo laa med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Roboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

El misa ac pukpuki in Siti sel David, na Rehoboam, wen natul, el aolul in tokosra.