Første Kongebog 11

1 Og Kong Salomo elskede mange fremmede Kvinder foruden Faraos Datter, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidonitiske, hethitiske,

Tun Solomon lengpa hin gamchom mi numei tamtah ana ngailu tan ahi. Pharaoh chanu ana kichenpi kalval in jong Moab numei, Ammon numei, Edom numei, Sidon numei leh Hit numei ho jong a kichenpi in ahi.

2 af de Hedninger, om hvilke Herren havde sagt til Israels Børn: Gaar ikke ind til dem og lader dem ikke komme ind til eder, de skulle visselig bøje eders Hjerter efter deres Guder; ved disse hængte Salomo med Kærlighed.

Pakaiyin Israel mipite chu kichehtah a, “Hiche namdang mite chu nakichenpi loudiu ahi, ajeh chu amahon, a pathen ho houdia nalungthim’u ahei lut diu ahi,” tia ana hilchah ahi. Ahinlah Solomon in amaho chu ana ngailu thou thou in ahi.

3 Og hans Hustruer vare syv Hundrede Fruer og tre Hundrede Medhustruer; og hans Hustruer bøjede hans Hjerte.

Aman Leng Chanu te jeng jasagi ana kichenpi in chuleh thaikem jathum ana neije. Atahbeh in amaho hin alung hi Pakaiya konin ana puimang tauvin ahi.

4 Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med Herren hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.

Solomon hi ahung teh phat in, a lungthim hi semthu pathen dang hounan ana hei lut tauvin, apa David bangin a Pakai a Pathen ah kitah tah in pan ana la jou tapon ahi.

5 Thi Salomo vandrede efter Astoreth, Zidoniernes Gud, og efter Milkom, Ammoniternes Vederstyggelighed.

Solomon in Sidon mite semthu numei-pathen Ashtoreth leh thet umtah Ammon mite semthu pathen Molech chu ana hou tan ahi.

6 Og Salomo gjorde det, som var ondt for Herrens Øjne, og vandrede ikke fuldkommelig efter Herren som David, hans Fader.

Hiti hin Solomon in Pakai mitmu’n thilsetah tah chu ana bol tan ahi.

7 Da byggede Salomo en Høj til Kamos, Moabs Vederstyggelighed, paa Bjerget, som ligger lige for Jerusalem, og til Molek, Ammons Børns Vederstyggelighed.

Jerusalem solam, Olive molchung ah, aman thet umtah Moab te semthu pathen Chemosh leh thet umtah Ammon mite semthu pathen Molech houna dingin doiphung ana tungdoh tan ahi.

8 Og saa gjorde han for alle sine fremmede Kvinder, som gave Røgelse og ofrede til deres Guder.

Solomon in gamchom numei akichenpi aji ten asemthu pathen ho komma kilhaina pumgo thilto abolna diu leh gim namtui ahalnam na diuvin doiphung ana tundoh peh in ahi.

9 Og Herren blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra Herren, Israels Gud, som havde aabenbaret sig for ham to Gange,

Pakai chu Solomon chunga ana lunghang lheh jeng tan ahi, ajeh chu Israel Pakai Pathen ahenga nivei tah hung kilah nung a, aman alungthim Pakaiya kona aheimang jeh ahi.

10 og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som Herren havde befalet.

Aman Solomon hi pathen dang ahou louna dia kicheh tah’a anagihsal sa ahin, ahinla Solomon in Pakai thupeh chu ana nahsah tapon ahi.

11 Derfor sagde Herren til Salomo: Efterdi saadant er hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tjener det.

Hijeh chun tun Pakaiyin akom ah hiti hin thu asei tan ahi, “Nangin he nasasa a i-kitepna na suhkhah jeh leh ka Danthu nanit lou jeh in, keiman lenggam hi nang’a akona kalah doh’a na sohte lah’a khat kapeh ding ahitai,” ati.

12 Dog vil jeg ikke gøre det i dine Dage, for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det.

Ahinlah napa David jal’a nahinlai sunga hichu kabol lou ding, nachapa lengvaipoh akon a bou kalahdoh ding ahi.

13 Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige fra dig; een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners Skyld, og for Jerusalems Skyld, som jeg har udvalgt.

“Ahinlah keiman lenggam pumpi chu kalah dohlou ding, kalhachapa David jal le kalhentum khopi Jerusalem jal’a phungkhat vang kadalhah peh ding ahi,” ati.

14 Og Herren opvakte Salomo en Modstander, nemlig Edomiteren Hadad, han var af Kongens Sæd i Edom.

Hijeh chun Pakaiyin Edom mite leng insung akonin, Hadad kitipa chu Solomon kidoupi dingin ana tungdoh tan ahi.

15 Thi det skete, der David var i Edom, der Joab, Stridshøvedsmanden, drog op at begrave de ihjelslagne, da slog han alt Mandkøn i Edom.

Kum phabep masanga chu David in Edom mite hi gal anajo ahi. Asepai lamkai Joab chu Israel sepai galmun’a thiho chu avuiding’a anaum den’ah ahi. Hichea aumsung chun Edom pasal ho chu anathat gam’in ahi.

16 Thi Joab og al Israel bleve der seks Maaneder, indtil han havde udryddet alt Mandkøn i Edom.

Joab leh Israel sepaite chu lha gup sung ana umden u ahin, hiche sung’a chu Edom mite chu ana tha gam’u ahi.

17 Men Hadad flyede, han og nogle edomitiske Mænd af hans Faders Tjenere med ham, for at komme til Ægypten, og Hadad var en liden Dreng.

Ahin hiche thilsoh lai chun, Hadad leh apa insung natong pipui ho chutoh Egypt lang’a ana jammang’u ahi. (Hiche phat laiya chu, Hadad chapang cha ahinalaiye.)

18 Og de droge op fra Midian og kom til Paran, og de toge Mænd med sig fra Paran og kom til Ægypten til Farao, Kongen i Ægypten, og han gav ham et Hus og tilsagde ham Underholdning og gav ham Land.

Amaho chu Midian adalhauvin, Paran ajon’un, Paran’a hin mi phabep’in ahin be uvin ahi. Hichun Egypt geiyin akitol’un, lengpa henga acheule, aman Hadad gam le in apen, neh le chah jong anape un ahi.

19 Og Hadad fandt stor Naade for Faraos Øjne; og han gav ham til Hustru sin Hustrus Søster, Dronning Takfenes's Søster.

Pharaoh in Hadad chu angailu lheh jengin, aman ajinu lengnu Tahpenes sopinu chu aji dingin ana pen ahi.

20 Og Takfenes's Søster fødte ham Genubath, hans Søn, og Takfenes afvante ham udi Faraos Hus, og Genubath var i Faraos Hus midt iblandt Faraos Børn.

Amanu’n chapa khat ahinpeh in amin Genubath asah tan ahi, Tahpenes lengnun Pharaoh leng inpi’ah, lengpa chate toh anavah khanglen in chule ana khoukhah in ahi.

21 Der Hadad hørte i Ægypten, at David laa med sine Fædre, og at Joab, Stridshøvedsmanden, var død, da sagde Hadad til Farao: Lad mig fare, at jeg kan drage til mit Land.

David leh a sepai lamkaipa Joab chu athitai kiti thu chu Egypt alhun phat in aman Pharaoh heng’ah, “Keima ka gam lang’a kile tang’e neisol tan,” atin ahi.

22 Og Farao sagde til ham: Men hvad fattes dig hos mig? og se, du søger at drage til dit Land; og han sagde: Mig fattes intet, men lad mig dog fare.

Pharaoh in, “Ipi dingin em? Hiche a hi ipi lhinglel nasah’a na in lang’a na kile nom ham?” atileh aman jong, “Ima avat aumpoi, hijongle lungset tah’in kain lam’a nei kile sah tan,” ati.

23 Gud opvakte ham ogsaa en Modstander, Reson, Eljadas Søn, som flyede fra sin Herre Hadad-Eser, Kongen af Zoba,

Pathen in Eliada chapa Rezon jong chu Solomon dou dingin ahin til doh in ahi. Rezon chu apupa Zobah lengpa Hadadezer a kona hung jamdoh ahi.

24 og samlede Mænd til sig og blev Høvedsmand for en Trop, der David slog dem; og de droge til Damaskus og boede i den og regerede i Damaskus.

Hijeh’a chu galbol loikhat lah’a lamkaija hung pang’a ahi. David in Hadadezer chu gal’a akisat pia ajo phat chun Rezon le amite chu Damacus lama ajam’un hiche a chun leng in ahung pang tan ahi.

25 Og han var Israels Modstander alle Salomos Dage, og det var foruden det onde, som Hadad gjorde; og han hadede Israel og blev Konge over Syrien.

Rezon hi Solomon vaihom achaina geijin Israel ten akidoupi akhoh pen in ahung pang peh in, Hadad bangin boina ana sem jengin ahi. Rezon hin Israelte hi ahot lheh jengin, hiti chun Syria gam sunga leng in ana pang den tan ahi.

26 Og Jeroboam, Nebats Søn, en Efratiter fra Zareda, hvis Moders Navn var Zerua, en Enke, Salomos Tjener, han opløftede ogsaa Haand imod Kongen.

Solomon noiya natong pipui khat Nebat chapa Jeroboam jong hi adouho lah’a lamkai khat ahi. Amahi Ephraim gam Zeredah khopi’a kon ahin anu hi Zeruah kiti meithai nu chu ahi.

27 Og dette er Sagen, hvorfor han opløftede Haand imod Kongen: Salomo byggede Millo og tillukkede det aabne Sted paa Davids sin Faders Stad.

Hiche hi ama doubol ho hung kipatna thusim chu ahi, Solomon hin inlen pang’a in neo chacha ho anasah phat’a chule apa David khopi pal ho chu anasem phat laijin,

28 Og Manden Jeroboam var et dygtigt Menneske, og der Salomo saa den unge Karl, at han udrettede Gerningen vel, da beskikkede han ham over alt Josefs Hus's Arbejde.

Jeroboam chu thilbol theitah gollhang khat ahi ti ahin hedoh tan, chule a pottho danho chu Solomon’in amu doh phat’in, Joseph chate ni Ephraim leh Manasseh phung’a kona engbolna-a natong ho chung’a vaihom in ana pansah tan ahi.

29 Og det skete paa samme Tid, da Jeroboam gik ud af Jerusalem, at Siloniteren Ahia, Profeten, traf ham paa Vejen og han var iført et nyt Klædebon, og de to vare alene paa Marken.

Nikhat hi Jeroboam chun Jerusalem adalhah'a ahung potdoh leh Shiloh a kona hung Ahijah themgaopa chun lampi’a ahung chu amun ahi. Ahijah chun ponchol athahbeh’a ana kivon in, amani achangseh chu gam lah in ana kimuto lhon in ahi.

30 Og Ahia tog fat i det nye Klædebon, som han havde paa sig, og han rev det i tolv Stykker.

Ahijah chun a sangkhol chol thahleh chu asat tel in boh somleni ason ahi.

31 Og han sagde til Jeroboam: Tag ti Stykker til dig; thi saa siger Herren, Israels Gud: Se, jeg river Riget af Salomos Haand og vil give dig de ti Stammer.

Chuin Jeroboam jah’a, “Hiche ponhal som hi kilah in, ajeh chu Pakai Israel Pathen in, ‘Solomon khut’a kon’a Lenggam hi lah peh ing kating, phungsom hi nang ka peh ding ahi,’

32 Men han skal have den ene Stamme for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Stads Skyld, som jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

Ahinla, Keiman Israel gam pumpi’a kona ka lhendoh khopi Jerusalem jeh leh ka lhachapa David jeh a Solomon hi phungkhat vang kakhen peh ding ahi.

33 fordi de have forladt mig og nedbøjet sig for Astoreth, Zidoniernes Gud, for Kamos, Moabiternes Gud, og for Milkom, Ammons Børns Gud, og de have ikke vandret i mine Veje til at gøre, hvad ret var for mine Øjne, og mine Skikke og mine Forskrifter som David hans Fader.

Ajeh chu Solomon in keima ei-nungsun in Sidon mite numei pathen Ashtoreth ahouvin, Moab mite semthu pathen Chemosh ahouvin, Ammon mite semthu pathen Molech ahouvin ahi. Aman ka lampi ajui tapon chu leh ka mitmu’a ka lungdei a abol tapon chukitle apa David in eijui bangin eijuipon ka chonna Dan ho leh ka Dan sem ho jong anit tapon ahi.

34 Dog vil jeg ikke tage noget af Riget ud af hans Haand; men jeg vil lade ham blive en Fyrste i alle hans Livs Dage, for Davids min Tjeners Skyld, som jeg udvalgte, som holdt mine Bud og mine Skikke.

Ahinlah keima tu tadi hin Solomon na konin a lengam hi abon'a ka lahdoh lou ding ahi. Keiman kana lhendoh, ka lhachapa David in kathu angaija ka Dan ho anit jeh in, ama jal in Solomon hi ahinkho lhumkeiya lamkaija kakoi jing ding ahi,” ati.

35 Men jeg vil tage Riget ud af hans Søns Haand og give dig de ti Stammer.

“Ahinlah achapa a kona lenggam hi kalah doh’a phungsom hi nang khut’a ka peh doh ding ahi.

36 Og jeg vil give hans Søn en Stamme, paa det David, min Tjener, skal alle Dage have et Lys for mit Ansigt i Jerusalem, den Stad, som jeg udvalgte mig, at sætte mit Navn der.

Achapa hi phungkhat vang chang ding ahi. Hiti’a chu David chilhah khat vang'in ka min loupi na ding’a ka lhendoh hiche Jerusalem ahi thaomei vah bang’a vah jing ding ahi.

37 Og dig vil jeg antage, at du skal regere over alt det, din Sjæl begærer, og du skal være Konge over Israel.

Keiman nangma hi Israelte leng mun’a hi ka tousah ding chuteng nangman lungna chim’a vai nahop ding ahi.

38 Og det skal ske, dersom du hører alt det, jeg byder dig, og vandrer i mine Veje og gør det, som er ret for mine Øjne, at holde mine Skikke og mine Bud, saaledes som David, min Tjener, gjorde: Da vil jeg være med dig og bygge et bestandigt Hus, saaledes som jeg byggede David, og give dig Israel.

Nangin kathu na ngaiya chule ka lunglhaina a neijuiya, ka lhachapa David bang’a ka Dan sem najuiya, ka thupeh nanit jing’a ahileh, Keiman kaumpi jing ding ka sohpa David kabol peh bang’a keiman nang ding’a jong nachilhah te hi amang theilou dinga ka tundoh peh ding chule Israel hi nangma kapeh ding nahi,” ati.

39 Og jeg vil ydmyge Davids Sæd for denne Sags Skyld, dog ikke alle Dage.

“Solomon chonset jeh’a hi keiman David chilhah tehi ka engbol ding ahinlah hichu phat chomkhat’a ding bou ahi,” ati.

40 Og Salomo søgte efter at dræbe Jeroboam; da gjorde Jeroboam sig rede og flyede til Ægypten, til Sisak, Kongen i Ægypten, og blev i Ægypten, indtil Salomo døde.

Hijeh hin Solomon in Jeroboam chu tha ding agon ahinla Jeroboam Egypt lengpa Shishak komma ajamlut in Solomon thi kahsen aga um tan ahi.

41 Men det øvrige af Salomos Handeler, og alt, hvad han har gjort, og hans Visdom, ere de Ting ikke skrevne i Salomos Krønikers Bog?

Hiche hin Solomon vaihom sunga thil abol hole anatoh ho chule a chihna hochu Solomon tohdohho kijihlut na lekhabu’a aki jihlut soh kei jin ahi.

42 Men Dagene, som Salomo var Konge i Jerusalem over al Israel, vare fyrretyve Aar.

Solomon in Jerusalem ah kum somli vai ana hom in,

43 Og Salomo laa med sine Fædre og blev begraven i Davids, sin Faders, Stad; og Roboam, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

Ama athi phat in apa minna kisah David khopi’a ana kivui tan ahi. Chu jou in achapa Rehoboam in ama khel in leng ahungchang tai.