Første Kongebog 10

1 Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i Herrens Navn og kom for at prøve ham med mørke Taler.

Hagi Siba mopama kegava hu'nea kuini a'mo'ma Anumzamo'ma Solomonima azama higeno'ma knare'ma hiazamofo agenkema nentahino'a, amuhoma hu'nea agenoka kea antahigeno reheno ke'naku, Jerusalemi kumate e'ne. (Luk 11:31)

2 Og hun kom til Jerusalem med en saare stor Skare, med Kameler, som bare vellugtende Urter og saare meget Guld og kostbare Stene; og hun kom til Salomo og talte med ham alt det, som var i hendes Hjerte.

Hagi ana kuini a'mo'a eri'za vahe'arami hige'za aza hazageno mnanentake zantamine, rama'a goline, zago'amo marerirfa haveraminena, kemoli afu agumpi erinte'za Jerusalem kumate e'naze. Hagi ana kuini a'mo'a Solomoninte ehanatino maka antahintahi'afima me'nea nanekea eme asami'ne.

3 Og Salomo udtydede hende alle hendes Ord; der var ikke et Ord skjult for Kongen, som han ej udtydede hende.

Hagi ana a'mo'ma agenoka'ma hirera Solomoni'a mago zana agateoreno ana maka eriama huno kenona hunte'ne. Hagi ana a'mofoma kenonama hunte'neana, mago zamo'e huno Solomonina amuhoa huonte'ne.

4 Da Dronningen af Seba saa al Salomos Visdom og Huset, som han havde bygget,

Hagi Siba kuini a'mo'ma Solomoni knare antahintahi zama keno antahi'no'ma nehuno, noma ki'nea noma negeno,

5 og Maden til hans Bord og hans Tjeneres Bolig, og hvordan de stode, som opvartede ham, og deres Klæder og hans Mundskænke og hans Opgang, ad hvilken han gik op til Herrens Hus: Da var hun ude af sig selv.

ne'zama nenaza trate'ma me'nea ne'zama negeno, eri'za vahe'ama eri'za kante'ma zamantege'za marerirfa kukenama hu'naza zana negeno, kinimofo waini tima tro hu eri'za vahe'ma negeno, tevefima kre fananehu ofama Ra Anumzamofo nompima nehiazama negeno'a, ke'a omne'ne.

6 Og hun sagde til Kongen: Det Ord er sandt, som jeg har hørt i mit Land om dine Sager og om din Visdom.

Hagi anante ana a'mo'a kini nekura amanage hu'ne, Kagri kagenkene knare antahizanka'amofo agenkenema kuma'niregama mani'nena antahi'noana tamage!

7 Og jeg troede ikke Ordene, førend jeg kom, og mine Øjne saa det, og se, ikke Halvdelen er mig forkyndt; du har mere Visdom og godt end efter Rygtet, sofh jeg hørte.

Hianagi kuma'niregama mani'nena kagri kagenkema nentahi'na, havige hu'na hu'noane. Hagi menina nagra navufinti nege'na nagra nagesafinti antahue. Hagi antahintahi kamo'ene, knare'ma hunka hagenkama marerina zamofo kagenkema antahi'noa zana agatere'ne.

8 Salige ere dine Mænd, salige ere disse dine Tjenere, som stedse staa for dit Ansigt, og som høre din Visdom.

Hagi kagri vahe'mo'zane, eri'za vahe'kamozanema, maka knama kavugama mani'ne'za knare antahizanka'ama nentahiza muse hugahaze.

9 Lovet være Herren din Gud, som havde Lyst til at sætte dig paa Israels Trone; fordi Herren elsker Israel evindeligt, derfor satte han dig til Konge at gøre Ret og Retfærdighed.

Hagi Ra Anumzana kagri Anumzamo'ma musema huganteno Israeli vahe' kini trate'ma kavrente'nea Anumzamo'a, ragi erigahie. Na'ankure Agra Israeli vahera zmavesinte vava nehuno, fatgo hunka refko nehunka fatgo kavukava hunka Israeli vahera kegava huzmanto huno kinia kazeri oti'ne.

10 Og hun gav Kongen Hundrede og tyve Centner Guld og saare mange vellugtende Urter og kostbare Stene, der kom ikke ydermere saadanne Urter i Mangfoldighed som disse, hvilke Dronningen af Seba gav Kong Salomo.

Anage nehuno ana a'mo'a Solomonina kna'amo'a 4tani hu'nea goline, mnanetake zantmanine, zago'amo marerirfa haveraminena rama'a ami'ne. Hagi Siba kuini a'mo'ma erino'ma e'nea avamentera, mnanentake zantamina Solomonina mago'mo'e huno erino eme omi'ne.

11 Dertilmed havde Hirams Skibe, som bragte Guld fra Ofir, ført saare meget Hebentræ og kostbare Stene fra Ofir.

Hagi Hiramu venteramimo'a Ofiri kumatetira goline, rama'a alamuk zafaramine, zago'amo mareri haveraminena erino e'ne.

12 Og Kongen lod gøre Piller i Herrens Hus og i Kongens Hus af Hebentræ og Harper og Salter til Sangerne; saadant Hebentræ kom ikke og blev ikke ydermere set indtil denne Dag.

Hagi kini ne'mo'a ana zafaraminuti Ra Anumzamofo mono none, agra nonena negino, hapue nehaza zavenama mago'a zavenane tro hu'ne. Hagi venteramimo'ma erino'ma e'neankna zafa mago'mo'e huno erinora ome'ne.

13 Og Kong Salomo gav Dronningen af Seba alt det, hun havde Lyst til, som hun begærede, foruden det, han gav hende efter Kong Salomos Formue; og hun vendte om og drog til sit Land, hun og hendes Tjenere.

Hagi ana'ma higeno'a kini ne' Solomoni'a musezantamima amia agofetura Siba kuini a'mo'ma nazankuro antahigea zana amne ami'ne. Hagi ana'ma higeno'a Siba kuini a'mo'a eri'za vahe'ane ete mopa zimirega vu'naze.

14 Og Vægten paa det Guld, som kom til Salomo paa et Aar, var seks Hundrede seks og tresindstyve Centner Guld,

Hagi Solomoni'a mago'mago kafufina kna'amo'a 23tani hu'nea goli eritere hu'ne.

15 foruden det, som indkom fra Toldbetjentene og Kræmmernes Købmandskab og fra alle Kongerne i Arabien og Fyrsterne i Landet.

Hagi zagore'ma fenoma netraza vaheteti'ene, Arabia kini vahetaminteti'ene, Israeli mopama refko hu'za kvama huterema hu'naza vahetaminteti takesi zagomo'a anampina eofre'ne.

16 Og Kong Salomo lod gøre to Hundrede Skjolde af drevet Guld; seks Hundrede Sekel Guld lod han gaa paa hvert Skjold;

Hagi Solomoni'a goli ruguta huno 200'a ranra hanko tro hu'ne. Hagi kna'amo'a 7 kilo naza hu'nea golireti mago'mago hankoa trohutere hu'ne.

17 og tre Hundrede smaa Skjolde af drevet Guld; tre Pund Guld lod han gaa paa hvert Skjold; og Kongen lagde dem i Libanons Skovhus.

Hagi ne'one hankoramina hamanteti golia ruguta huno 300'a tro hu'ne. Hagi kna'amo'a 2kilo hu'nea golireti mago'mago hankoa trohutere hu'ne. Ana huteno Lebanoni afuza zafema huno kinte'nea nompi ana zantamina ante'ne.

18 Og Kongen lod gøre en stor Trone af Elfenben og beslog den med lutret Guld.

Ana nehuno kini ne'mo'a kini tra'a razankrerfa trohuteno, elefantimofo zaza aveteti (ivory) ana trara avasesea hunteteno, knare zantfa hu'nea golireti erino vazinte'ne.

19 Tronen havde seks Trin, og Hovedet paa Tronen var rundt bagtil, og der var Arme paa begge Sider til Sædets Sted, og to Løver stode ved Armene.

Hagi ana kini trate'ma agama reno mareri trara 6si'a ahenteno mrenerino, ana tra'mofo amefiga'a golireti amagenama ante'zana eri fagigi nenteno, bulimakao anenta afu'mofo agenopa tro hunenteno, azama ante harage'ma hu zafa ana tratera ahenenteno, tare laioni amema'a tro huno ana tra'mofona kantigama retrurente'ne.

20 Og der stod tolv Løver paa de seks Trin paa begge Sider; saadant er ikke gjort i noget Rige.

Ana nehuno 6'a tra'ma ahenoma marerinerera, kantigama mago'mago Laionimofo amema'a tro huno antetere huno mareri'geno ana makara 12fu'a laioni amema'a me'ne. Hagi e'inahu kini trara mago kini ne'mo'e huno ama mopafina trora osu'ne.

21 Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Kar i Libanons Skovhus vare af fint Guld; der var intet Kar af Sølv, det agtedes ikke for noget i Salomos Dage;

Hagi maka Solomoni'ma tima nenea kapuramine Lebanoni afuza zafe huno'ma noma'agu'ma agima antemi'nea nompima me'nea zuomparamina goliretike tro hu'ne. Hagi Silvaretira trora osu'naze. Na'ankure Solomoni knafina silvamofo kna'amo'a evurami'ne.

22 fordi Kongen havde Tharsisskibe paa Havet med Hirams Skibe, een Gang i tre Aar kom Tharsisskibene, som bragte Guld og Sølv, Elfenben og Aber og Paafugle.

Hagi kini ne'mo'a rama'a vente ante'negeno, Hiramu venteramine hagerimpina vano hu'ne. Hagi 3'a kafufina magoke knazupa ana venteramimo'a elefanti afumofo zaza ave'ma (ivory) golima silvama, monkima ranra namaraminena avre'za etere hu'naze.

23 Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden ved Rigdom og ved Visdom.

Ana higeno ama mopafi kini vahe'mokizmia, kini ne' Solomoni'a feno zampine knare antahintahifina zamagatere'ne.

24 Og fra alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Visdom, som Gud havde givet i hans Hjerte.

Hagi maka kokankoka vahe'mo'za Solomoninte e'za Anumzamo'ma amia knare antahintahia eme antahi'naze.

25 Og de førte hver sin Skænk, Sølvkar og Guldkar og Klæder og Rustning og vellugtende Urter, Heste og Muler, hvilket skete aarligt.

Hagi kafune kafunena mago'mago vahe'mo'zama Solomonima agenaku'ma aza vahe'mo'za silvane, goline, kukenane, ha' zantamine, mere nehaza mnanentake pauranena eme nemiza, hosi afutamine, miulie nehaza donki afutaminena avre'za musezana eme ami'naze.

26 Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, saa at han havde Tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem.

Hagi Solomoni'a ha'ma hu'zantamina 1tausen 4 hantreti'a karisirami eri tru nehuno, 12 tauseni'a hosi afutami eritru hu'ne. Hagi karisima ante kumatmima tro'ma huntenefine, Jerusalemi kumapinena, ana zantamina zamante'ne.

27 Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stenene og gjorde Cedertræerne som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet, i Mangfoldighed.

Hagi kini ne'mo'a rama'a silva eritru higeno havemo'ma hiaza huno Jerusalemi kumapina amne zankna nehigeno, rama'a sida zafa eritru higeno, sikamo zafamo'ma Juda neone agonafima hiaza huno amne zankna hu'ne.

28 Og Udførselen af Heste skete for Salomo fra Ægypten; og en Skare af Kongens Købmænd hentede en Skare for rede Penge.

Hagi Solomoni'a hosi afutamina Isipiti'ene Kue kumateti'ene mizase'ne. Hagi Kue kumateti'ma hosi afu'tamima mizanesaza zago avamenteti, Solomoni eri'za vahe'mo'za hosi afutamina Kue kumatetira mizana hu'naze.

29 Og der kom op og udførtes en Vogn af Ægypten for seks Hundrede Sekel Sølv og en Hest for Hundrede og halvtredsindstyve; og saaledes førte de dem ud til alle Hethiternes Konger og til Kongerne i Syrien ved egen Haand.

Hagi ana knafina Isipitira mago'mago karisiramina 600'a silva zagoreti (6.8 kilo) mi'za nese'za, mago'mago hosi afu'tmina 150'a silva zagoreti (1.7 kilo) mizasetere hu'naze. Hagi Hiti kini vahetaminte'ene, Siria kini vahe'mokizmire'ene ana zantamina zagorera atre'naze.