1 Johannes 4
1 I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden.
he priyatamAH, yUyaM sarvveSvAtmasu na vizvasita kintu te IzvarAt jAtA na vetyAtmanaH parIkSadhvaM yato bahavo mRSAbhaviSyadvAdino jaganmadhyam AgatavantaH|
2 Derpaa kende I Guds Aand: Enhver Aand, der bekender Jesus som Kristus, kommen i Kød, er af Gud.
IzvarIyo ya AtmA sa yuSmAbhiranena paricIyatAM, yIzuH khrISTo narAvatAro bhUtvAgata etad yena kenacid AtmanA svIkriyate sa IzvarIyaH|
3 Og enhver Aand, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; og dette er Antikrists Aand, om hvilken I have hørt, at den kommer, og den er allerede nu i Verden.
kintu yIzuH khrISTo narAvatAro bhUtvAgata etad yena kenacid AtmanA nAGgIkriyate sa IzvarIyo nahi kintu khrISTArerAtmA, tena cAgantavyamiti yuSmAbhiH zrutaM, sa cedAnImapi jagati varttate|
4 Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden.
he bAlakAH, yUyam IzvarAt jAtAstAn jitavantazca yataH saMsArAdhiSThAnakAriNo 'pi yuSmadadhiSThAnakArI mahAn|
5 De ere af Verden; derfor tale de af Verden, og Verden hører dem.
te saMsArAt jAtAstato hetoH saMsArAd bhASante saMsArazca teSAM vAkyAni gRhlAti|
6 Vi ere af Gud. Den, som kender Gud, hører os; den, som ikke er af Gud, hører os ikke. Derpaa kende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
vayam IzvarAt jAtAH, IzvaraM yo jAnAti so'smadvAkyAni gRhlAti yazcezvarAt jAto nahi so'smadvAkyAni na gRhlAti; anena vayaM satyAtmAnaM bhrAmakAtmAnaJca paricinumaH|
7 I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.
he priyatamAH, vayaM parasparaM prema karavAma, yataH prema IzvarAt jAyate, aparaM yaH kazcit prema karoti sa IzvarAt jAta IzvaraM vetti ca|
8 Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed.
yaH prema na karoti sa IzvaraM na jAnAti yata IzvaraH premasvarUpaH|
9 Deri blev Guds Kærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbaarne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
asmAsvIzvarasya premaitena prAkAzata yat svaputreNAsmabhyaM jIvanadAnArtham IzvaraH svIyam advitIyaM putraM jaganmadhyaM preSitavAn|
10 Deri bestaar Kærligheden: Ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
vayaM yad Izvare prItavanta ityatra nahi kintu sa yadasmAsu prItavAn asmatpApAnAM prAyazcirttArthaM svaputraM preSitavAMzcetyatra prema santiSThate|
11 I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
he priyatamAH, asmAsu yadIzvareNaitAdRzaM prema kRtaM tarhi parasparaM prema karttum asmAkamapyucitaM|
12 Ingen har nogen Sinde set Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kærlighed er fuldkommet i os.
IzvaraH kadAca kenApi na dRSTaH yadyasmAbhiH parasparaM prema kriyate tarhIzvaro 'smanmadhye tiSThati tasya prema cAsmAsu setsyate|
13 Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
asmabhyaM tena svakIyAtmanoM'zo datta ityanena vayaM yat tasmin tiSThAmaH sa ca yad asmAsu tiSThatIti jAnImaH|
14 Og vi have skuet og vidne, at Faderen har udsendt Sønnen til Frelser for Verden.
pitA jagatrAtAraM putraM preSitavAn etad vayaM dRSTvA pramANayAmaH|
15 Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.
yIzurIzvarasya putra etad yenAGgIkriyate tasmin IzvarastiSThati sa cezvare tiSThati|
16 Og vi have erkendt og troet den Kærlighed, som Gud har til os. Gud er Kærlighed, og den, som bliver i Kærligheden, bliver i Gud, og Gud i ham.
asmAsvIzvarasya yat prema varttate tad vayaM jJAtavantastasmin vizvAsitavantazca| IzvaraH premasvarUpaH premnI yastiSThati sa Izvare tiSThati tasmiMzcezvarastiSThati|
17 Deri er Kærligheden fuldkommet hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saaledes ere ogsaa vi i denne Verden.
sa yAdRzo 'sti vayamapyetasmin jagati tAdRzA bhavAma etasmAd vicAradine 'smAbhi ryA pratibhA labhyate sAsmatsambandhIyasya premnaH siddhiH|
18 Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.
premni bhIti rna varttate kintu siddhaM prema bhItiM nirAkaroti yato bhItiH sayAtanAsti bhIto mAnavaH premni siddho na jAtaH|
19 Vi elske, fordi han elskede os først.
asmAsu sa prathamaM prItavAn iti kAraNAd vayaM tasmin prIyAmahe|
20 Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud, ‟ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set?
Izvare 'haM prIya ityuktvA yaH kazcit svabhrAtaraM dveSTi so 'nRtavAdI| sa yaM dRSTavAn tasmin svabhrAtari yadi na prIyate tarhi yam IzvaraM na dRSTavAn kathaM tasmin prema karttuM zaknuyAt?
21 Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder.
ata Izvare yaH prIyate sa svIyabhrAtaryyapi prIyatAm iyam AjJA tasmAd asmAbhi rlabdhA|
