1 Johannes 3
1 Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham.
Sok thaak an, Hewah ih seng timthan minchan hali! Heh minchan ah erathan rak seng ah Rangte sah ngeh jen poon thuk hali—eno amiimi di seng loong ah hesuh hesah langli. Neng loong ih seng ah tajat ri mamah liidih Rangte ah tajat rumka.
2 I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at, naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er.
Nga mongnook joonte loong, seng ah belam Rangte suh asah, enoothong seng mamah angte angli erah amadi tuk ih tajatke. Enoothong seng ih ejat ehi Kristo raaha doh seng ah heh likhiik angte angli, mamah liidih heh ah mamah angta erah likhiikkhiik ih kaptup ih.
3 Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.
Marah mina ih Kristo asuh laalom la erah mina ih Kristo saata likhik heh uh sa chamcham angtheng.
4 Hver den, som gør Synden, begaar ogsaa Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse.
Ngo dala erah ih Rangte hotthe thetsiit ha erah ah thila, mamah liidih hotthe thetsiit ha rah rangdah.
5 Og I vide, at han blev aabenbaret, for at han skulde borttage Synderne; og der er ikke Synd i ham.
Sen ih ejat ehan Kristo ra taha rah rangdah saahaat ra taha, eno heh di rangdah ah takah jeeka.
6 Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, har ikke set ham og kender ham ej heller.
Erah raang ih Kristo damdoh roong tongte loong ah rangdah laka dah theng; Enoothong marah mina daruh ela, erah mina ih heh ah mabah uh tah tupta nyia tajatta.
7 Mine Børn, ingen forføre eder! Den, som gør Retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.
Nga sah loong, ngo ih uh nak toom mokwaan han! Marah mina pun reela erah mina ah Kristo kateng angla likhiik heh uh kateng angla.
8 Den, som gør Synden, er af Djævelen; thi Djævelen har syndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Søn aabenbaret, for at han skulde nedbryde Djævelens Gerninger.
Marah mina daruh ela erah mina ah Hakhoh juungbaan dabbi, mamah liidih Hakhoh juungbaan ih jaakhoh ni dook phang data. Rangte Sah ah erah thoi ih ra taha, marah Hakhoh juungbaan ih hoonta erah thet haat suh ra taha.
9 Hver den, som er født af Gud, gør ikke Synd, fordi hans Sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.
Marah mina Rangte suh asah angla erah rangdah daruh tah daka, timnge liidih Rangte dang ajang ah neng damdi; edoleh Rangte ah neng Wah, erah thoidi neng ih rangdah ah daruh tah erumka.
10 Derved blive Guds Børn og Djævelens Børn aabenbare. Hver den, som ikke gør Retfærdighed, er ikke af Gud, og ligesaa den, som ikke elsker sin Broder.
Rangte suh asah nyia Hakhoh juungbaan suh asah loong ah maama ang rum ah: Marah mina ah lapun reeka nyia wahoh lah minchanka rah Rangte suh asah tah angka.
11 Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre;
Jaakhoh ni chaattan jengkhaap ah arah: seng laktung nah minchan mui jaatjaat etheng.
12 ikke som Kain, der var af den onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
Seng loong ah Keen likhiik nak angtheng; Heh ah Ethih Wah rah dakbi angthoi heh no Abel ah tek haatta. Keen ih heh ah tim suh tek haatta? Mamah liidih Keen reeraang ah ethih angta, eno heh no reeta ah epun angta.
13 Undrer eder ikke, mine Brødre! om Verden hader eder.
Phoh ano loong mongrep dowa mina loong ih mok miksuk hanbah nak paatja an.
14 Vi vide, at vi ere gaaede over fra Døden til Livet, thi vi elske Brødrene. Den, som ikke elsker, bliver i Døden.
Seng ih ejat ehi etek ah thinhaat eti eno ething roidong adi tongli; seng laktung ni minchan mui thaang ih arah jat hi. Marah mina ih phoh ano lah minchanka erah mina ah amadi uh etek chaan aphaan khui ni tong rumla.
15 Hver den, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber har evigt Liv blivende i sig. (aiōnios g166)
Marah mina ih hephoh heno miksuk ha erah mina ah mih tek haatte, eno sen ih ejat ehan mih tek haatte di lathoon roidong ah tajeeka ang ah. (aiōnios g166)
16 Derpaa kende vi Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene.
Minchan jat hi rah amah: Kristo ih heh teeteewah roidong ah seng raangtaan ih kota, erah likhiikkhiik seng eh uh sengphoh sengno raangtaan ih thing tongtheng!
17 Men den, som har Verdens Gods og ser sin Broder lide Nød og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kærlighed i ham?
Seng changteng angli li ino sengphoh sengno ih timjih jamha erah etup ehi, ang abah uh neng suh tim uh takoke, erabah mamah ma jen chaang ih Rangte ah minchan ehang ngeh ah?
18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ej heller med Tungen, men i Gerning og Sandhed!
Nga sah loong, seng dowa minchan ah jengkhaap luulu nyia tiitwaan luulu nah nak toom ang ah, erah nang ih amiisak minchan ah toom ang ah sengre sengraang nawa ih jen noisok theng toom ang ah.
19 Og derpaa kunne vi kende, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi for hans Aasyn stille vore Hjerter tilfreds,
Erah likhiikkhiik seng ah amiisak dabbi ngeh jat ih: seng loong Rangte ngathong nah rong tangtang jen ang ih.
20 hvad end vort Hjerte maatte fordømme os for; thi Gud er større end vort Hjerte og kender alle Ting.
Sengthung sengtak ih seng loong mok dut haat heebah, seng ih ejat etheng sengthung sengtak nang ih Rangte ah elongthoon eno heh ih jirep roop jat ha.
21 I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud,
Erah raangtaan ih, mongnook joonte loong, sengthung sengtak ih seng asuh lamok damdak riibah, seng loong jinni tenchaan tenthun eje Rangte ngathong ni ah.
22 og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.
Marah suhi, erah heh jin nawa echoh eli, mamah liidih seng ih heh jengdang ah ekap ehi eno heh thung punjih ah ere eli.
23 Og dette er hans Bud, at vi skulle tro hans Søns Jesu Kristi Navn og elske hverandre efter det Bud, han gav os.
Heh jengdang ah langla, seng ih Jisu Kristo suh hanpi ih nyia seng jaachi nah Kristo ih baat tahe likhiikkhiik minchan mui theng.
24 Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
Marah mina ih Rangte jengdang ah echaat eha erah mina ah heh damdi roong tongla, eno Rangte uh heh damdi roong tongla. Mamah liidih marah Rangte ih koh tahe Chiiala rah ih jatthuk hali, Rangte ah seng damdi roongtong hala.
