1 Korinterne 1
1 Paulus, Jesu Kristi kaldede Apostel ved Guds Villie, og Broderen Sosthenes
Hudaning iradisi bilǝn Mǝsiⱨ Əysaning rosuli dǝp qaⱪirilƣan mǝnki Pawlustin wǝ ⱪerindiximiz Sostenistin Korint xǝⱨiridiki jamaǝtkǝ, Mǝsiⱨ Əysada pak-muⱪǝddǝs ⱪilinip, «muⱪǝddǝs bǝndilirim» dǝp qaⱪirilƣanlarƣa wǝ xuningdǝk ⱨǝr yǝrlǝrdǝ Rǝb Əysa Mǝsiⱨning (U ularƣa wǝ bizgǝ mǝnsup!) namiƣa nida ⱪilƣuqilarning ⱨǝmmisigǝ salam!
2 til Guds Menighed, som er i Korinth, helligede i Kristus Jesus, hellige ifølge Kald tillige med alle dem, der paa ethvert Sted paakalde vor Herres Jesu Kristi, deres og vor Herres Navn:
3 Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
Atimiz Huda ⱨǝm Rǝb Əysa Mǝsiⱨtin silǝrgǝ meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ hatirjǝmlik bolƣay!
4 Jeg takker min Gud altid for eder, for den Guds Naade, som blev given eder i Kristus Jesus,
Hudaning Mǝsiⱨ Əysada silǝrgǝ ata ⱪilinƣan meⱨir-xǝpⱪiti tüpǝylidin Hudayimƣa ⱨǝrdaim tǝxǝkkür eytimǝn;
5 at I ved ham ere blevne rige i alt, i al Tale og al Kundskab,
buning bilǝn silǝr Uningda ⱨǝr tǝrǝptǝ, ⱨǝrⱪandaⱪ sɵzdǝ, ⱨǝr tǝrǝptiki bilimlǝrdǝ bay ⱪilinƣansilǝr,
6 ligesom Vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet hos eder,
huddi Mǝsiⱨning guwaⱨliⱪi silǝrdǝ tǝstiⱪlanƣandǝk.
7 saa at I ikke staa tilbage i nogen Naadegave, idet I forvente vor Herres Jesu Kristi Aabenbarelse,
Xuning bilǝn silǝrdǝ ⱨǝrⱪandaⱪ roⱨiy iltipat kǝmlik ⱪilmastan, Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning ayan ⱪilinixini kütisilǝr;
8 han, som ogsaa skal stadfæste eder indtil Enden som ustraffelige paa vor Herres Jesu Kristi Dag.
U yǝnǝ silǝrni ahirƣuqǝ mustǝⱨkǝmlǝyduki, Rǝb Əysa Mǝsiⱨning küni kǝlgüqǝ ǝyibsiz saⱪlinisilǝr;
9 Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
Huda sɵzidǝ turƣuqidur — silǝrni Ɵz Oƣli Rǝb Əysa Mǝsiⱨning sirdax-ⱨǝmdǝmlikigǝ qaⱪirƣuqi dǝl Uning Ɵzidur.
10 Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening.
Əmdi mǝn silǝrdin Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨning nami bilǝn xuni ɵtünimǝnki, i ⱪerindaxlar, gepinglar bir yǝrdin qiⱪsun, aranglarda bɵlgünqilik bolmisun, bir pikirdǝ, bir niyǝttǝ kamil birlǝxtürülünglar;
11 Thi det er blevet mig fortalt om eder, mine Brødre! af Kloes Husfolk, at der er Splidagtighed iblandt eder.
Qünki Klowining ailisidikilǝrning manga silǝr toƣranglarda eytixiqǝ, i ⱪerindaxlirim, aranglarda talax-tartixlar bar ikǝn.
12 Jeg mener dette, at enhver af eder siger: Jeg hører Paulus til, og jeg Apollos, og jeg Kefas, og jeg Kristus.
Demǝkqi bolƣinim xuki, ⱨǝrbiringlar: «Mǝn Pawlusning tǝrǝpdari», «Mǝn Apollosning tǝrǝpdari», «Mǝn Kefasning tǝrǝpdari» wǝ «Mǝn Mǝsiⱨning tǝrǝpdari» dǝwatisilǝr.
13 Er Kristus delt? mon Paulus blev korsfæstet for eder? eller bleve I døbte til Paulus's Navn?
Əjǝba, Mǝsiⱨ bɵlüngǝnmikǝn? Silǝr üqün krestlǝngǝn adǝm Pawlusmidi? Silǝr Pawlusning namiƣa qɵmüldürüldünglarmu?
14 Jeg takker Gud for, at jeg ikke døbte nogen af eder, uden Krispus og Kajus,
Mǝn Hudaƣa tǝxǝkkür eytimǝnki, aranglardin Krispus bilǝn Gayustin baxⱪa ⱨeqⱪaysinglarni qɵmüldürmidim;
15 for at ikke nogen skal sige, at I bleve døbte til mit Navn.
xuning bilǝn ⱨeqkim meni ɵzining namida adǝmlǝrni qɵmüldürdi, deyǝlmǝydu.
16 Dog, jeg døbte ogsaa Stefanas's Hus; ellers ved jeg ikke, om jeg døbte nogen anden.
Durus, mǝn yǝnǝ Istifanasning ɵyidikilǝrnimu qɵmüldürdüm; baxⱪa birawni qɵmüldürginimni ǝsliyǝlmǝymǝn.
17 Thi Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde Evangeliet, ikke med vise Ord, for at Kristi Kors ikke skulde tabe sin Kraft.
Qünki Mǝsiⱨ meni adǝmlǝrni qɵmüldürüxkǝ ǝmǝs, bǝlki hux hǝwǝrni jakarlaxⱪa ǝwǝtti; uni jakarlax bolsa insanning ⱨekmǝtlik sɵzliri bilǝn bolmasliⱪi kerǝk; undaⱪ bolƣanda Mǝsiⱨning kresttiki [ⱪurbanliⱪining] küqi yoⱪitilƣan bolidu.
18 Thi Korsets Ord er vel for dem, som fortabes, en Daarskab, men for dem, som frelses, for os er det en Guds Kraft.
Qünki kresttiki ⱪurbanliⱪi toƣruluⱪ sɵz-kalam ⱨalakǝtkǝ ketiwatⱪanlarƣa ǝhmǝⱪliⱪ, ǝmma ⱪutulduruluwatⱪan bizlǝrgǝ Hudaning küq-ⱪudritidur.
19 Thi der er skrevet: „Jeg vil lægge de vises Visdom øde, og de forstandiges Forstand vil jeg gøre til intet.‟
Qünki mundaⱪ pütülgǝnki, «Mǝn danixmǝnlǝrning danixmǝnlikini yoⱪitimǝn, aⱪillarning aⱪilliⱪini qǝtkǝ ⱪaⱪimǝn».
20 Hvor er der en viis? hvor er der en skriftklog? hvor er der en Ordkæmper af denne Verden? har Gud ikke gjort Verdens Visdom til Daarskab? (aiōn g165)
Undaⱪta, danixmǝnlǝr ⱪeni? Tǝwrat ɵlimaliri ⱪeni? Bu dunyadiki bǝs-munazirǝ ⱪilƣuqilar ⱪeni? Huda bu dunyadiki danaliⱪni ǝhmǝⱪliⱪ dǝp kɵrsǝtkǝn ǝmǝsmu? (aiōn g165)
21 Thi efterdi Verden ved sin Visdom ikke erkendte Gud i hans Visdom, behagede det Gud ved Prædikenens Daarskab at frelse dem, som tro,
Qünki Huda danaliⱪi bilǝn bekitkini boyiqǝ, dunya ɵz danaliⱪi arⱪiliⱪ Hudani tonumiƣan, xunga Huda ǝhmiⱪanǝ dǝp ⱪaralƣan, jakarliniwatⱪan sɵz-kalam arⱪiliⱪ uningƣa ixǝngüqilǝrgǝ nijatliⱪ yǝtküzüxni layiⱪ kɵrgǝn.
22 eftersom baade Jøder kræve Tegn, og Grækere søge Visdom,
Qünki Yǝⱨudiylar mɵjizilik alamǝtlǝrni, greklar bolsa «danaliⱪ»ni tǝlǝp ⱪilidu;
23 vi derimod prædike Kristus som korsfæstet, for Jøder en Forargelse og for Hedninger en Daarskab,
ǝmma biz bolsaⱪ Mǝsiⱨni, yǝni krestlǝngǝn Mǝsiⱨni jakarlaymiz; bu Yǝⱨudiylarƣa nisbǝtǝn bizarliⱪ ix, ǝllǝrgǝ nisbǝtǝn ǝhmiⱪanilik dǝp ⱪarilidu;
24 men for selve de kaldede baade Jøder og Grækere, Kristus som Guds Kraft og Guds Visdom.
ǝmma qaⱪirilƣanlar üqün eytⱪanda, mǝyli Yǝⱨudiylar bolsun yaki greklar bolsun, Mǝsiⱨ Hudaning küq-ⱪudriti wǝ Hudaning danaliⱪidur.
25 Thi Guds Daarskab er visere end Menneskene, og Guds Svaghed er stærkere end Menneskene.
Qünki Hudaning ǝhmiⱪaniliki insanlarning danaliⱪidin üstündur, Hudaning ajizliⱪi insanlarning küqidin üstündur.
26 Thi ser, Brødre! paa eders Kaldelse, at I ere ikke mange vise efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme;
Qünki, i ⱪerindaxlar, silǝrning qaⱪirilƣan waⱪittiki ⱨalinglar üstidǝ oylinip beⱪinglar; qaⱪirilƣanlar arisida insaniy tǝrǝptin dana ⱪaralƣanlar anqǝ kɵp ǝmǝs, küq-ⱨoⱪuⱪⱪa igǝ bolƣanlar anqǝ kɵp ǝmǝs, aⱪsɵngǝklǝr anqǝ kɵp ǝmǝs idi;
27 men det, som var Daarskab for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme de vise, og det, som var svagt for Verden, udvalgte Gud for at beskæmme det stærke;
bǝlki Huda danalarni hijalǝtkǝ ⱪaldurux üqün bu dunyadiki ǝhmǝⱪ sanalƣanlarni talliwaldi; küqlüklǝrni hijalǝtkǝ ⱪaldurux üqün bu dunyadiki ajiz sanalƣanlarni talliwaldi;
28 og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet,
U yǝnǝ bu dunyadiki ⱪǝdirsizlǝrni, pǝs kɵrülidiƣanlarni talliwaldi, «yoⱪ bolƣan nǝrsilǝr»ni mǝwjut xǝy’ilǝrni yoⱪⱪa qiⱪiriwetix üqün talliwaldi.
29 for at intet Kød skal rose sig for Gud.
Uning mǝⱪsiti Huda aldida ⱨeq ǝt igisi mahtanmasliⱪ üqündur.
30 Men ud af ham ere I i Kristus Jesus, som blev os Visdom fra Gud, baade Retfærdighed og Helliggørelse og Forløsning;
Əmma Uning tǝripidin silǝr Mǝsiⱨ Əysada turisilǝr; U bizgǝ Hudadin kǝlgǝn danaliⱪ, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ, pak-muⱪǝddǝslik wǝ ⱨɵrlük-azadliⱪ ⱪilinƣandur;
31 for at, som der er skrevet: „Den, som roser sig, rose sig af Herren!‟
xuningdǝk [Tǝwratta] pütülgǝndǝk: «Pǝhirlinip mahtiƣuqi bolsa Rǝbdin pǝhirlinip mahtisun!».
