1 Korinterne 9
1 Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? ere I ikke min Gerning i Herren?
Mǝn ǝrkin ǝmǝsmu? Mǝn rosul ǝmǝsmu? Mǝn Rǝbbimiz Əysa Mǝsiⱨni kɵrgǝn ǝmǝsmu? Silǝr ɵzünglar mening Rǝbdǝ bolƣan ǝjrim ǝmǝsmu?
2 Er jeg ikke Apostel for andre, saa er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet paa min Apostelgerning ere I i Herren.
Əgǝr baxⱪilarƣa nisbǝtǝn rosul dǝp ⱨesablanmisam, mǝn ⱨeq bolmiƣanda silǝrgǝ rosul boldum; qünki ɵzünglar Rǝbdǝ mening rosul bolƣanliⱪimni tǝstiⱪliƣan mɵⱨürdursilǝr.
3 Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.
Meni sürüxtǝ ⱪilmaⱪqi bolƣanlarƣa bolƣan jawabim mundaⱪ: —
4 Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
Bizlǝrning yǝp-iqixkǝ ⱨoⱪuⱪimiz bar ǝmǝsmu?
5 Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som ogsaa de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?
Bizning baxⱪa rosullar, Rǝbning Ɵz iniliri wǝ Kefasning ⱪilƣinidǝk, etiⱪadqi bir singilni ǝmrimizgǝ elip sǝpǝrdǝ ⱨǝmraⱨ ⱪilip yürüx ⱨǝⱪⱪimiz yoⱪmu?
6 Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde?
Əjǝba, pǝⱪǝt Barnabas bilǝn meningla ǝmgǝk ⱪilmasliⱪⱪa ⱨoⱪuⱪimiz yoⱪmu?
7 Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig paa egen Sold? Hvem planter en Vingaard og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk?
Kim hirajǝtni ɵzi tɵlǝp [ǝskǝr bolup] jǝnggǝ qiⱪidu? Kim üzümzar bina ⱪilip uning mewisidin yemǝydu? Ⱪaysi pada baⱪⱪuqi padining sütidin iqmǝydu?
8 Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke ogsaa Loven dette?
Bu degǝnlirim pǝⱪǝt insaniy kɵzⱪarax boyiqǝ eytilƣanmu? Tǝwrat-ⱪanunning ɵzidimu ohxax deyilgǝn ǝmǝsmu?!
9 Thi i Mose Lov er der skrevet: „Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, som tærsker.‟ Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
Qünki Musaƣa qüxürülgǝn ⱪanunda: «Haman tǝpkǝn ɵküzning aƣziƣa kɵxǝk salma» dǝp pütülgǝndur. Huda ɵküzlǝrgila kɵyüngǝnmu,
10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Haab, og den, som tærsker, bør gøre det i Haab om at faa sin Del.
yaki buni pǝⱪǝt bizlǝrni dǝp eytⱪanmu? Xübⱨisizki, bu sɵzlǝr bizlǝr üqün pütülgǝndur; xuning üqün yǝr ⱨǝydigüqi ümidtǝ ⱨǝydixigǝ tegixlik, xundaⱪla haman tǝpküqimu ⱨosuldin bǝⱨrimǝn bolux ümididǝ ixlǝxkǝ tegixliktur.
11 Naar vi have saaet eder de aandelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?
Biz silǝrgǝ roⱨiy bǝht-bǝrikǝtlǝrni terip, silǝrdin maddiy jǝⱨǝttin yiƣiwalsaⱪ bu qǝktin exip kǝtkǝnlik bolamdu?
12 Dersom andre nyde saadan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi taale alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
Baxⱪa [hizmǝtqilǝr] silǝrdǝ muxu ⱨoⱪuⱪni ixlǝtkǝn yǝrdǝ, biz xundaⱪ ⱪilsaⱪ tehimu bolidiƣu? Əmma Mǝsiⱨning hux hǝwirigǝ ⱨeq tosalƣu bolmisun dǝp, biz bu ⱨoⱪuⱪni ⱨeqⱪaqan ixlitip baⱪmiduⱪ; ǝksiqǝ, ⱨǝrⱪandaⱪ ixlarƣa qidap keliwatimiz.
13 Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, faa deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?
Ibadǝthanidiki muⱪǝddǝs ixlar üqün ixligüqilǝrning ibadǝthaniƣa atalƣan ⱨǝdiyǝlǝrdin yǝydiƣanliⱪini, ⱪurbangaⱨta hizmǝt ⱪiliwatⱪanlarning ⱪurbanliⱪlardin ülüxini alidiƣanliⱪini bilmǝmsilǝr?
14 Saaledes har ogsaa Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
Xuningƣa ohxax, Rǝb hux hǝwǝrni jakarliƣuqilarning jeni hux hǝwǝrdin beⱪilsun dǝp bekitkǝndur.
15 Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske saaledes med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.
Əmma mǝn bolsam bu ⱨoⱪuⱪlarning ⱨeqⱪaysisini ixlitip baⱪmidim. Ⱨǝm ⱨazirmu muxu ⱨoⱪuⱪtin padilinay dǝp muxularni yeziwatⱪinim yoⱪ! Qünki mǝn baxⱪilarning meni bu pǝhirlinidiƣanlirimdin mǝⱨrum ⱪilƣinidin kɵrǝ ɵlginim tüzük!
16 Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der paaligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!
Qünki mening hux hǝwǝrni jakarliximda pǝhirlǝngüdǝk ix yoⱪ; qünki uning mǝjburiyiti meni besip turidu; hux hǝwǝrni jakarlimisam ⱨalimƣa way!
17 Gør jeg nemlig dette af fri Villie, saa faar jeg Løn; men har jeg imod min Villie faaet en Husholdning betroet,
Qünki ǝgǝr uni halis ⱪilsam, buningdin manga in’am bolidu; ǝmma ɵz ihtiyarim bilǝn bolmisa, bu pǝⱪǝt mening ƣojidarliⱪ burqini ada ⱪilƣinim bolidu, halas.
18 hvad er da min Løn? For at jeg, naar jeg forkynder Evangeliet, skal fremsætte det for intet, saa at jeg ikke gør Brug af min Ret i Evangeliet.
Xundaⱪ ikǝn, mening in’amim zadi nemǝ bolidu? Mening in’amim dǝl xuki, hux hǝwǝr jakarliƣinimda mǝn hux hǝwǝrgǝ kixilǝrni ⱨǝⱪsiz erixtürimǝn — demǝk, in’amim hux hǝwǝr yǝtküzüxtiki tegixliⱪ [ⱨǝⱪ elix] ⱨoⱪuⱪlirimni ⱨeq ixlǝtmǝslikimdin ibarǝttur.
19 Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
Qünki ⱨǝmmǝ adǝmning ilkidin ǝrkin bolup, ɵzümni kɵpqilikkǝ ⱪul ⱪildim; xu yol bilǝn tehimu kɵprǝk adǝmlǝrni ⱪayil ⱪilip ⱪutⱪuzsam dǝymǝn.
20 Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
Yǝⱨudiylarni ⱪayil ⱪilip ⱪutⱪuzux üqün Yǝⱨudiylarƣa nisbǝtǝn Yǝⱨudiyƣa ohxax boldum; Tǝwrat ⱪanuni astida turƣanlarni ⱪayil ⱪilip ⱪutⱪuzux üqün (Tǝwrat ⱪanuni astida turƣan bolmisammu) Tǝwrat ⱪanuni astida turƣanlarƣa nisbǝtǝn Tǝwrat ⱪanuni astida turƣanƣa ohxax boldum;
21 dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden Lov for Gud, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.
Tǝwrat ⱪanunida bolmiƣanlarni ⱪayil ⱪilip ⱪutⱪuzux üqün Tǝwrat ⱪanunida bolmiƣanlarƣa nisbǝtǝn (Huda aldida ⱪanunsiz bolmay, bǝlki Mǝsiⱨning ⱪanuniƣa boysunuxum bilǝn) mǝn Tǝwrat ⱪanunida bolmiƣanlarƣa ohxax boldum;
22 Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.
ajizlarni ⱪayil ⱪilip ⱪutⱪuzux üqün ajizlarƣa ɵzüm ajizdǝk boldum; mumkin ⱪǝdǝr kɵprǝk adǝmni ⱪutⱪuzux üqün mǝn ⱨǝrⱪandaⱪ adǝmgǝ ⱪarita xundaⱪ adǝm boldum.
23 Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.
Ɵzümning hux hǝwǝrdin nesiwǝm boluxi üqün uni dǝp ⱨǝmmǝ ixni ⱪilimǝn.
24 Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men ikkun een faar Prisen? Saaledes skulle I løbe, for at I kunne vinde den.
Bǝygigǝ qüxkǝnlǝrning ⱨǝmmisi yügürixidu, ǝmma pǝⱪǝt birila mukapatⱪa erixidiƣinini bilmǝmsilǝr? Ƣǝlibǝ ⱪazinix üqün yügürünglar.
25 Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at faa en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.
Musabiⱪidǝ elixⱪuqilarning ⱨǝmmisi ɵzini ⱨǝr jǝⱨǝttin tizginlǝydu; ular pǝⱪǝt bir qirip ketidiƣan tajƣa erixix üqün xundaⱪ ⱪilidu, ǝmma biz bolsaⱪ qirimas taj üqün xundaⱪ ⱪilimiz.
26 Jeg løber derfor ikke som paa det uvisse; jeg fægter som en, der ikke slaar i Luften;
Xunga mǝn nixansiz adǝmdǝk yügürüwatmaymǝn; muxt atsam ⱨawaƣa atidiƣan adǝmdǝk bolmaymǝn.
27 men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.
Uning orniƣa mǝn ɵz tenimni urup ɵzümgǝ kɵndürüp, uni ɵzümgǝ ⱪul ⱪilimǝn; undaⱪ ⱪilmiƣanda, baxⱪilarƣa tǝlim jakarlap turup ɵzüm layaⱪǝtlik bolmay ⱪelixim mumkin.
